Ledøje-Smørum kommune

Ledøje-Smørum kommune omgives af Ballerup-Måløv, Herstedøster-Herstedvester samt Sengeløse kom., Sømme hrd. (Hvedstrup, Kirkerup og Gundsømagle so.) samt Frederiksborg amt (Veksø so, i Ølstykke hrd.). Den sydl. del af kom. har ret lavtliggende jorder med store mosepartier (Porsemose, Tysmose) og med et forholdsvis jævnt terræn. Mod n. bliver landet derimod stærkere kuperet uden dog at nå større højder. Højeste s. 1003 punkt er Kong Svends høj (45 m, trig.stat.). Ml. bakkerne er der mange mose- og vandhuller, og ved n.grænsen breder den store Veksø mose sig ud, afvandet af Værebro å til Roskilde fjord, mens den øvr. del af kom. gennem St. Vejleå afvandes til Køge bugt.

Areal i alt 1955: 3145 ha. Befolkning 1/10 1955: 1556 indb. fordelt på 441 husstande. (1801: 1067, 1850: 1471, 1901: 1259, 1930: 1362). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 781 levede af landbrug, 332 af håndværk og industri, 72 af handel, 53 af transport, 64 af administration og liberale erhverv, 142 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 56 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger byerne: Ledøje (1282 Lethøfthæ, o. 1370 Lethøwæ; u. 1781) m. kirke (se s. 138–40), præstegd., skole (se s. 195), forsamlingshus, bibl. (se s. 211) og frostboks; Smørumovre (1334 Smørøm, *1347 Øfræ Smørheem; u. 1787) m. kirke (se s. 140–41), skole (se s. 195), alderdomshjem, sportsplads, frostboks og kro; Smørumnedre (*1085 Smørhem minore, 1447 Smørume nædre; u. 1780; Hove (*o. 1170 Hofwum, 1257 Ho(u)a; u. 1786–87); Nybølle (*1288 Nybølæ; u. o. 1794); Kongeskov; Margretelund; Ll. Smørum; Hove Overdrev. – Hovedgd. Edelgave (1664 Edelgafue) 37,4 tdr. hartk., 195 ha, hvoraf 15 skov; ejdsk. 650, grv. 342; Schæfergård, 13,1 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 212, grv. 108; Nonnegård; Hove Møllegård; Nybøllegård er udstykket; Øbakkegård, 20,1 tdr. hartk., 104 ha; ejdsk. 342, grv. 176; Margrethenlund; Ledøjegård og Brydegård er udstykkede.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Brandvæsen, se II, s. 552.

I kirkelig henseende omfatter Ledøje-Smørum kom. 2 so.: Ledøje so. og Smørum so., der tilsammen udgør ét pastorat. Kom. har tingsted i København og hører under Ballerup retskr., Ballerup-Måløv, Gladsakse, Herlev, Ledøje-Smørum og Værløse politikr., Kbh.s amts vestre lægekr., 1. amtstuedistrikt med amtstue i Kbh., 5. skattekr. (Glostrup), 2. skyldkr. (Kbh.s amtr.kr.) og under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Roskilde). Den udgør 1. udskrivningskr., 28. og 29. lægd og har sessionssted i København.

Ledøje kirke, se s. 138–40.

I L. er begr. præsten Jens Bindesbøll, † 1830, sognepræst i L.-S. fra 1797.

Smørum kirke, se s. 140–42.

I Smørum er begr. landbrugskonsulenten Aage Madsen-Mygdal, † 1922, og broderen politikeren Thomas M.-M., † 1943.

Den nuv. Øbakkegård bestod i 1600t. af en større og en mindre gd. i Ledøje, der fra 1699 har været sammenlagt under navnet Krogården. Den indehavdes fra 1767 af den ansete gårdmand, sognefoged Peder Andersen, der 1781 foranledigede udskiftningen af Ledøje bymark. Efter hans død 1820 overtog sønnen Mads Pedersen († 1849) gden, som hans datter Kirsten Madsdatter ved ægteskab bragte til gårdejer Tønnes Hansen († 1885), der 1855 udflyttede gden og kaldte den Øbakkegård. Hans søn propr., bankdir. Mads Peder Tønnesen († 1937) overtog 1881 gden, som hans søn løjtn. Paul Tønnesen fra 1917 havde i forpagtning og o. 1931 overtog. 1936 solgtes Ø. til handelsgartner A. Theilgaard Hansen, der snart efter videresolgte den til propr. K. Fenger. 1942 købtes Ø. af »A/S af 1. august 1942«, o. 1950 af »A/S af 8. september 1942«. Nu (1958) ejes gden af propr. Otto Sørensen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 600 f. J. P. Jørgensen. Slægten paa Brydegaard og Øbakkegaard samt Ryttergaarden Nr. 3. 1906.

Om borgen eller gden, der har ligget ved Ledøje kirke, vides kun lidt. 1363 skrev hr. Henrik Jensen (Saltensee) sig til L., han grundlagde – utvivlsomt 1395 – et kannikepræbende s. 1004 i Roskilde domkirke og skænkede det 6 bol jord i L.; præbendet overdroges vist straks til stifteren, der 1396 omtales som kannik i Roskilde, men døde 1402 (jf. J. O. Arhnung. Roskilde Domkapitels Historie. I. 1937. 105). Mul. har den Jens Olufsen, der 1399 skrev sig til L., og som også nævnes året efter, været hans fader, der allr. 1354 var ridder. 1435 skrev væbn. Peder Offesen Neb († tidligst 1461) sig til L., men har mul. kun været bispens lensmand her.

Litt.: J. P. Jørgensen. Ledøje Kirke før og nu. 1892. 6–13. J. L. Ussing. Ledøje Kirke paa Sjælland og de tyske Dobbeltkapeller. Festskrifter udg. af det philosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet i Anled ning af Universitetets Firehundredaarsfest 1879. 1879. 3–6.

Nær det nuv. Edelgave på Smørholmen fandtes i middelalderen en gd., som drosten Jon Jonsen Littles (Galens) († 1307) datter fru Cecilie (Galen) († 1307), enke efter Toke Jurissen (Galen) († 1280), 1307 med sit tilliggende testamenterede til Esrom kl.

Siden lå her en lille landsby Rompe (*1446 Romppe, 1447 Romperup, 1586 Rompe) med 2 gde, der 1587 og 1602 kom i kronens besiddelse. Gdene lagdes øde under svenskekrigene, og 1663 overdrog Fr. III dem til rigsadmiral Henrik Bielkes hustru Edel Christoffersdatter Ulfeldt († 1676). I det kgl. skøde af 1666 nævnes, at gden skal hedde Edelgave. 1667 og 1671 tilkøbtes bøndergods og 1682 fik E. (m. 24 1/2 tdr. hartk.) sædegdsfrihed. – Henrik Bielke lod opføre en trefløjet hovedbygn. af mur- og egebindingsværk og avlsbygninger i 3 sammenhængende længer. Ved hans død 1683 (skøde s.å.) kom E. (1688: 30,78 tdr. hartk. med 184,7 tdr. land under plov) til datteren Marie Sophie Bielke († 1686), g. 2. 1680 m. sin fætter admiral Chr. Bielke, som siden (1687) ægtede Vibeke Juel; hun arvede efter ægtefællens død 1694 E., men solgte 1698 (skøde n.å.) gden til Hendrich Weldingh († 1725). Denne afstod inden sin død E. til sønnen Chr. Weldingh. Efter dennes død 1758 solgtes gden m. jordegods n.å. på auktion for 22.800 rdl. til etatsrådinde Anne Maria Holst († 1767), enke efter finansdeputeret Philip Julius Bornemann († 1740). Sønnen kammerråd Jacob Bornemann († 1789) arvede gden, der 1782 brændte med hele besætningen. Genopbygningen oversteg hans kræfter, hvorfor E. 1786 solgtes for 60.000 rdl. til justitsråd Hans Georg Faith († 1795), der byggede de nuv. bygn. (se ndf.), men videresolgte gden 1791 for 87.600 rdl. til amtsforv. og forv. på Vallø Jakob Rosted († 1824), fra hvem den 1797 for 87.000 rdl. kom til justitsråd Chr. Lange († 1823), i hvis ejertid avlingen var bortforpagtet. Han afstod den 1806 for 110.000 rdl. til Johan Bartholin-Eichel, som n.å. for 134.000 rdl. solgte E. til storkøbmanden, fabrikant og generalkonsul Johann Friederich Wilhelm Tutein († 1853). Hans søn etatsråd Friederich Wilhelm Tutein havde allr. 1830 overtaget gden (skøde 1846), men døde 1867. Enken Beate Elise Tutein, f. Hvidt besad derefter gden til 1890. Ægteskabet var barnløst, og E. kom if. testamente nu til hans brodersøns søn Ellis Tutein. Denne solgte 1919 E. for 705.000 kr. til hestehandler Niels Jørgensen, fra hvem den 1921 for 750.000 kr. kom til landbrugsskoleforstander, sen. landbrugsog statsmin. Thomas Madsen-Mygdal († 1943). Hans enke Marie Madsen-Mygdal ejede derefter gden til sin død; den solgtes derefter af arvingerne til landinspektør J. Th. Oltmann, fra hvem den 1958 overgik til fabrikant Gunnar Jørgensen. – Godsarkiv i LAS.

Litt.: AarbKbhAmt. 1914. 76–91. Mogens Lebech i DSlHerregd. Ny S. I. 1944. 245–55. DLandbr. I. 1930. 601–03.

Den 2 stokv. høje, klassicistiske, hvidpudsede hovedbygn., m. sort glaseret halvvalmtegltag m. kviste, flankeret af lave, hvidpudsede sidefløje i 1 stokv. og m. røde tegltage, opførtes 1782–86 efter tegn. af arkt. Andreas Kirkerup. De danner sammen m. avlsbygningerne af røde mursten og tegl, dog adskilt derfra m. et smukt støbejernsrækværk, et lukket, rektangulært og symmetrisk anlæg m. en ø.-v.gående indkørselsvej i midtaksen. V.f. hovedbygn. ligger et smukt og velholdt haveanlæg.

Skove: Udover de delvis birkekratbevoksede mosepartier, der spredt forekommer, mærkes i Ledøje so. den lille Ledøje skov (6 ha), der er i privat eje. Den står fortrinsvis på lavbund – varierende fra sand til ler og indeholdende forsk. løvtræarter samt noget nåletræ. Skoven har sin egen historie, idet arealet opr. ved kgl. resol. af 5/4 1784 blev købt til planteskole og underlagt slotsforvalteren på Frederiksberg slot. Herfra fik udskiftede bønder og husmænd træer til udplantning. 1807 henlagdes planteskolen under forstvæsenet, hvor den noget afsides beliggenhed imidlertid voldte besvær. Efterhånden som der på flere af skovdistrikterne blev anlagt planteskoler, overgik den derfor til vejetaten. 1832 bestemtes det imidlertid, at den skulle omdannes til skov, og den henlagdes atter under forstvæsenet. Ved auktion 1868 bortsolgte staten skoven for 12.100 rdl.

I det nu skovfattige Smørum so. findes kun Edelgave skov (15 ha) og Slotsskoven. Tidl. derimod lå mod nø. Kongeskoven, hvis navn endnu er bevaret i Kongeskov Huse. Om denne skov hedder det, at den blev slemt medtaget af svenskerne under krigen 1658–60, og den højskov, der endnu var tilbage, medgik kort efter til opførelsen af Edelgave. 1788 bortfæstedes den til 12 husmænd, der i løbet af 20 år helt udslettede den. V.f. Edelgave lå ligeledes tidl. Hove lund.

Litt.: Bent Holsøe. Forsvundne Skove i Københavns Amt. AarbKbhAmt. 1932–33. 237 ff.

Om landsbyen Rumpe(rup) se ovf.

Smørholm Voldsted tæt Sydøst for Edelgave er et af Landets smukkeste bevarede Eksemplarer paa en Borg af Motte- og Bailey-Typen. Voldstedet, der ligger i en nu drænet Eng, bestaar af en nærmest firesidet Borgbanke (Motte), hvis Hjørner dog er stærkt afrundede. Banken, hvis Topflade er ganske lille, omgives af en Grav og mod Øst, Nord og Vest af en ydre Vold, der støder til den mod Syd liggende Bailey (Ladegaardsplads el. Forborg), der hæver sig noget over den omgivende Eng. Voldstedet er bevokset med Træer.

Fredede oldtidsminder: Den stærkt afgravede Stanghøj ø.f. Ledøje. – Sløjfet: 12 høje, deraf de 7 i gruppen Syvhøje nv.f. byen. Ved Hove en langdysse, 90 m lang, stærkt ødelagt; ved Smørumovre Bavnehøj med en noget forstyrret jættestue. 7 høje, deriblandt den store, smukke Kong Svends høj ved Smørumnedre, den anselige Buehøj i Hove og Gyngehøj på Edelgave mark. – Sløjfet eller ødelagt: En runddysse, en langdysse og 31 høje, hvoriblandt den anselige Nonnehøj i Smørumovre. I et par af højene er fundet hellekister, i andre bronzealders sager, bl.a. et ret rigt gravudstyr fra ældre bronzealder med sværd, dolk, pålstav, guldarmring m.m. – Ved Smørumovre fandtes 1851 et stort depotfund fra ældre bronzealder, bestående af 163 genstande, hovedsagelig pålstave og spydspidser; fundet indgik i Fr. VII.s samling, og det meste af det blev ødelagt ved Frederiksborg slots brand. I Smørumovre er sammen fundet 2 guldarmringe fra vikingetiden.

I Ledøje fødtes 1798 biskoppen S. Bindesbøll, 1800 hans broder, arkitekten G. Bindesbøll.