Ølst sogn

(Haslund-Ø. kom.) omgives af Sønderhald hrd. (Kristrup, Essenbæk og Årslev so.) samt Voldum, Rud, Galten og Haslund so. So. har enklaver i Galten, Rud og Kristrup so. Den nordøstl. del er en af smeltevandsdale sønderskåret moræneoverflade af jævnt god beskaffenhed. Størst af dalene er den tunneldal, hvori Alling å strømmer mod nø. og n., på et stykke dannende skel til Årslev so. I en anden løber Brusgård Møllebæk. Lidt skov (Karlslund) og plantage findes på skrænterne mod disse. Mod sv. ligger de høje Ølst bakker (93 m), hvori er fundet plastisk ler m. askelag fra eocæntiden. Gennem so. går hovedvej A 10 (Århus-Randers) og i v.hjørnet landevejen fra Randers til Skanderborg.

Areal i alt 1961: 1848 ha. Befolkning 26/9 1960: 568 indb. fordelt på 163 husstande (1801: 387, 1850: 527, 1901: 641, 1930: 738, 1955: 604).

I so. byerne: Ølst (1342 Ølstæth) m. kirke, bibl. (i gl. skole; opret. 1844; 1450 bd.), betonklinkerfabr. og telf.central; Askildrup (*1398 Aschilstrup, 1453 Askildrvp; u. før 1805) m. forsamlingshus (opf. 1891); Robdrup (*1468 Ruptrvp; u. 1791); Trustrup (*1398 Truustrup; u. før 1805) m. forsamlingshus (opf. 1899); Ginnerup (*1460 Ginderup; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Damkær; Nevermose; Mikkelstrup (*1425 Michelstrup, -trop); Karlslund. – Gårde: hovedgd. Brusgd. (*1393 Bruusgaard; 20,0 tdr. hartk., 171 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 590, grv. 285); Birkeholm (12,8 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 410, grv. 174); en gd. i Robdrup (matr. nr. 1) (11,1 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 390, grv. 166); Eriksborg; Ginnerupgd.; Høgstedgd.; Teglgd. (1618 Theiggelgaardt); Askildrupgd.; Holmgd.; Ølstvad (tidl. kro).

Ø. so., der sa. m. Haslund so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 382. lægd og har sessionssted i Randers.

Den blytækkede kirke er en kvaderstensbygn., bestående af kor og skib, fra romansk tid, på skråkantsokkel, samt på s.siden et sen. tilføjet våbenhus. I korets ndr. sidemur er bev. et tilmuret romansk vindue; to ligeledes romanske vinduer på skibets n.side er stadig i funktion, dog udv. i lysningen. Skibets to opr. døre er i behold, n.døren tilmuret, begge m. karme af monoliter og søjlestave; i s.dørens overligger er udhugget et sløjfeornament (Mackeprang.JG. 284 f.). Våbenhuset er opf. af små, røde sten, antagelig i 1700t.; gavlspidsen er ommuret 1857. Selve kirken er rest. 1867 af arkt. F. Uldall; kvadrene er omsat, og en klokkekam er rejst over v.gavlen. Det murede alterbord har på forsiden en kopi af det romanske, gyldne alter, kendt under navnet »Ølstalteret«, udf. af drevet og forgyldt kobber, sen. indføjet i en renæssancealtertavle og nu i Nationalmuseet (Poul Nørlund. Gyldne Altre. 131 ff.). En sen. altertavle havde maleri, Kristus og den samaritanske kvinde, udf. af A. Dorph 1896. Alterstager fra 1586, m. våben, skænkede af Niels Jensen (Viffert) til Torstedlund. Kalkstensfont af gotlandsk arb. s. 793 m. dyrefigurer og masker på ottekantet kumme (Mackeprang. D. 390). Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestol fra slutn. af 1800t., af sa. type som Værum (se s. 795). Middelald. klokke uden indskr. (Uldall. 52).

Brusgård tilhørte 1393 og 1398 Christiern Jensen, fra 1408 hr. Niels Munk (Bjælke-M.) til Sostrup († o. 1460), hans søn Anders Munk († 1504), dennes søn Niels Munk († før 1515) og derpå søsteren Maren Munk, g. m. Mikkel Krabbe (af Østergd.) til Tandrup. Efter deres død deltes B. vist ml. børnene. Lucas Krabbe skrives til den 1580, mens Anne Krabbe († 1564) bragte sin part til Jon Madsen (Viffert) til Torstedlund († 1560). Deres søn Niels Jonsen (Viffert) døde ugift 1595, og B. kom med Torstedlund til fætteren Niels Krabbe († 1626), der 1618 skødede B. til statholder Jens Juel til Kjeldgd. († 1634). Den (1638: 56 tdr. hartk.) ejedes af hans datter Elsebe Juel, g. m. Ove Juul († 1644), hvis svigersøn Rudolf v. Offenberg 1675 skrives til B.; men 1678 fik Marie Worm, enke efter kommissær Peder Lassen, pant i gden, og 1679 tilskødede Elsebe Juel hende B. (72 tdr. hartk.). Marie Worm ægtede 1680 general Mathias Numsen til Saltø (adlet 1688), og de solgte 1695 B. m. tiender (50 og 30 tdr. hartk.) og gods til oberst Holger Rosenkrantz († 1704); den kom så til hans enke Anne Brahe († 1722) og søn Niels Rosenkrantz († 1746), som 1744 solgte B. (50, 14 og 298 tdr. hartk.) til grev Conrad Ditlev Reventlow († 1750), som lagde B. under stamhuset Frisenvold. 1797 bevilgede kongen, at B. måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes, og 1798 at stamhuset måtte ophæves, hvorefter B. udstykkedes (approberet 1803) og hovedparcellen (43, tiender 23 tdr. hartk. m.m.) 1799 blev solgt for 18.500 rdl. til forp. Hans Jordhøj og skovrider Ulrik Thomsen Jæger. De solgte s.å. B. (uden tiender) for 19.500 rdl. til ritm., baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge, som 1801 solgte den til S. Søndergaard († 1854), der flere gange yderligere udstykkede den og 1847 solgte den til C. E. Bay. 1848 tilhørte den (20 tdr. hartk.) Rasmus Faurschou, fra 1852 J. P. Hansen († 1864), hvis enke 1866 ægtede Jakob Møller, og hvis søn Alfred Hansen 1886 købte gden. Efter først at have udv. den frasolgte han 1924–26 jord til 13 statshusmandsbrug og 1927 hpcl. til Kaj Brødsgaard, der 1930 solgte B. til V. Sørensen for 220.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 278–79.

Hovedbygn. er en enkel, grundmuret bygn., opf. 1889 m. gennemgående, fremspringende gavlkvist i midtaksen. Den er en ommuring af et bindingsværkshus fra 1801, hvor dette erstattede et renæssance-hus, som har ligget på det endnu synlige voldsted i haven. Sidstn., som if. en indskriftstavle over døren var opf. 1590 af Niels Jonsen Viffert, skal have været en grundmuret bygn. i to stokv. m. to runddele på s.siden og et trappetårn mod n.

Eriksborg, en mindre parcel af Brusgd., tilhørte fra 1805 landeværnskapt. Erik Paulsen († 1826), derefter hans søn V. C. Paulsen († 1866), der forøgede tilliggendet (1844: 7, 1850: 14 tdr. hartk.) og 1859 solgte E. og Granborg for 65.000 rdl. til forp. A. Kruse-Houmann, som 1860 solgte dem for 72.000 rdl. til P. S. Petersen, Slagelse, der 1867 afhændede dem (20 tdr. hartk.) til Jørgen A. Petersen, Ebeltoft. Han solgte 1909 E. (20 tdr. hartk.) til dyrlæge H. Grønlund for 150.000 kr., og snart efter udstykkedes den af et konsortium. Hovedparcellen ejes siden 1958 af Erik Guldbæk.

Litt.: DStørreGde. I. 280–81.

Havgård, en mindre parcel fra Brusgd., kaldtes fra o. 1850 Birkeholm. Den tilhørte Daniel Søndergaard fra Brusgd. († 1879) og fra 1853 hans brorsøn P. S. Søndergaard fra Kærbygd., som 1896 solgte den (13 tdr. hartk.) for 93.250 kr. til R. S. Petersen, der 1923 solgte den til H. Davidsen Hansen. Nu ejes den af K. og Chr. Kudahl.

Litt.: DStørreGde. I. 277–78.

Hr. Stig Andersen (Hvide) skødede 1342 bl.a. sit gods i Ølst til broderen Uffe Andersen (Hvide). Jomfruklosteret i Randers solgte 1355 Hans Pedersen gods i Ø., og hans enke Bodil købte 1361 al Essenbæk klosters gods i so.

Ved Brusgd. lå landsbyen Ugelvore (1354 Vgæluuor), forsv. i 1400t. I denne lå Vestergård (*o. 1400 Westhergaardt). I so. har endv. ligget nogle huse Agerhuse (* 1637 Aggerhus), endnu nævnt i slutn. af 1700t., samt gdene Hedegård (1607 Hiey gaardt) ved Brusgd., nedlagt i 1600t., og Komgård (1679 Kombgaar).

Lidt n.f. Teglgd. på Askildrup hede skal der i middelalderen have været en kirke, hvor der er fundet en del granitkvadre. Benævnelsen Askildrup kirke kendes dog ikke; mul. er det den, s. 794 der kaldtes Hinge kirke (P. Christensen. Hvor laa Hinge Kirke, JySaml. 1901–3. 78–84 og 133–42).

I so. er der to genforeningssten, en v.f. Ølst, ud til hovedvej 10, og en i Høgstedgd.s have i Askildrup.

Skove: Spredt i so. findes flere mindre skove, således bl.a. Karlslund skov, 16 ha, og skoven til Brusgd., 18 ha. Brusgd. havde 1683, foruden en skov takseret til 30 svins olden, bønderskove til 300 svins olden.

Ved grøftegravning i Ølst fandtes 1852 105 mønter fra Erik Klippings tid, nedlagt ca. 1284.

Ved gravning på en mark ved Teglgd., hvor der efter sagnet skal have stået en kirke (se ovf.), fandtes 1846 868 mønter fra Erik Menved – Christopher II.s tid, nedlagt ca. 1328.

Litt.: Aarb. 1884. 274, 282.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men har været 3 høje.

Brusgd. hørte i 1600t. under Sønderhald hrd. Askildrup henregnedes 1453 til Hinge so. (se om dette ndf. under Galten so.).