Ørum sogn

(Ø.-Daugård kom.) omgives af Urlev og Stouby so. samt Hatting hrd. (Daugård, Hedensted og St. Dalby so.). Skellet til Hatting hrd. dannes af Ørum å’s dybe, stejle, delvis skovklædte dal, mens Sparrebæk skiller so. fra Stouby so. En tydelig skrænt fra n. til s. forbi Ørum og Ørumgd. skiller ml. et østligst morænelersklædt, erosionsfuret plateau (højeste punkt 66 m) og en vestl. terrasseagtig flade af lagdelt sand, der kan følges fra gden Fuglsang i 46–47 m højde til Sønderskov ved 38–39 m. Ned i denne har skåret sig en yngre terrasse, der begyndende ved Urlev i en højde af 40 m følger Ørum å mod s., indtil den afbrydes i Sønderskov ved ca. 12 m o.h. Disse terrasser står i forb. m. afsmeltningen af et par mindre stilstandslinier ø. herfor. I so. ligger foruden Sønderskov også Oldsnæs skov og Ørumtorn. Gennem det går en landevej fra Vejle over Hornum til Horsens.

Areal i alt 1960: 806 ha. Befolkning 26/9 1960: 349 indb. fordelt på 101 husstande (1801: 196, 1850: 344, 1901: 345, 1930: 401, 1955: 378).

I sognet byen: Ørum (*1422 Ørum; u. 1770) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1924, arkt. Frits Jensen; centralskole i Daugård), afdelingsbibl. (i skolen), forsamlingshus s. 959 (opf. 1934), sportsplads og andelsmejeri (»Møgelkilde«, opret. 1888, nybygn. 1925). – Saml. af gde og hse: Skibballe. – Gårde: hovedgd. Ørumgd. (1664 Ørum Hgd) (33,5 tdr. hartk., 258 ha, hvoraf 83 skov; ejdv. 1124, grv. 435); Ny Ørumgd. (15,0 tdr. hartk., 100 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 460, grv. 247); Højvang (14,3 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 485, grv. 184); Penthalegd. Røde Mølle (1575 Røde Mølle), vandml. m. elektricitetsværk (opret. 1920); Svendsmølle (1664 Swendtzmøll), vandml. m. savskæreri; Risholm, savmølle m. elektrisk kraft.

Ø. so., der sa. m. Daugård so. i Hatting hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) m. tingsted i Vejle, under 39. politikr. (Vejle), under 34. lægekr. (Bjerre-Hatting hrdr.s), Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under 37. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.s), a.s ejendomsskyldkr., 2. vurderingskr. (Hatting hrd.) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Bjerre). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 129. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådstenskvadre uden synl. sokkel, og af opr. enkeltheder ses den tilmurede, rundbuede n.dør som indvendig niche, to vinduer i skibets n.side, tilmuret i lysningen, og to vinduer i koret i brug, mod n. og mod ø. Indvendig er korbuen noget ændret og overpudset, da der i sengotisk tid indsattes krydshvælv, i koret ét, i skibet tre. Våbenhuset er i sin kerne sengotisk af munkesten, men stærkt ændret i slutn. af 1700t., da det ligesom korgavlen fik en kantgesims, der peger i retning af bygm. A. Kruuse, Horsens. – 1877 blev der fremdraget flere kalkmalerier: på skibets vægge gammeltestamentelige scener, bl.a. Adam og s. 960 Eva efter uddrivelsen, samt korsfæstelsen og Jomfru Marias klage over Kristi lig. På skibets v.hvælv rankeornamenter (MagnPet.K. 11). – Nyt alterbord af gule mursten m. moderne retabel, der har fremstillinger af bebudelsen, Kristi fødsel og hyrderne på marken samt i buen et krucifiks. Den tidl. altertavle, velsignende Kristus, 1857, af Wegener i ramme fra 1804 af Jens Hiernøe, er ophængt over våbenhusdøren. Kalk 1662, givet af Steen Bille, Ørumgd., og Karen Bille. Sengotiske malmstager på siddende løver. Krucifiks, hvis Kristusfigur er kjortelklædt, af ny dato. Romansk granitfont m. rankeværk og båndslyng (Mackeprang.D. 336). Sydty. fad o. 1575 m. hvirvelroset og indgraverede våben og initialer AM ME. Prædikestol 1910 i tarvelig efterligning af renæssance. Stålklokke fra Bochum, o. 1880, i klokkestabel på kgd. – I våbenhuset flere kisteplader fra muret begravelse under korgulvet, bl.a. over Sophia Amalie Daa, † 1698, Peder Marcussen, † 1779, Mad. Abel Petronella Jantzen, † 1788. Smst. er ophængt en gravkårde, uvist hvis.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren J. P. With, † 1854, og godsejeren C. Eckardt, † 1899.

Ørumgård tilhørte 1458 og 1477 væbneren Ove Skale († før 1490), derpå svigersønnen Peder Terkelsen (Væbner) og 1527–37 dennes søn Svend Pedersen (Væbner). Da hans søn Peder Svendsen (Væbner) døde ugift 1565, kom Ø. til søsteren Kirsten Svendsdatter, g. m. Mogens Mogensen (Harbou) († før 1589), derpå til sønnen Jens Mogensen (Harbou) († 1635), dennes enke Birthe Knudsdatter Bille († 1648), hendes bror Henrik Bille til Billeskov († 1655), sønnen Knud Bille († 1684) og dennes søn etatsråd Axel Bille († 1739). Gdens hartk. var 1638 36, 1662 44 tdr. hartk., og da den 1732 skødedes til kapt. Frederik Trolle († 1765) 27 tdr. foruden skovog mølleskyld 7, tiender 41 og gods 221 tdr. 1739 skødedes Ø. til forp. Poul Marcussen på Drenderup († 1775), som 1755 forøgede hartk. m. 5 tdr. og 1769 skødede Ø. og Agersbøl, i alt 564 tdr. hartk. for 45.000 rdl. til sin søn Peder Marcussen († 1779). På auktion efter ham 1780 købtes Ø. (34, 41 og 217 tdr. hartk., samt ufri jord under hgden 7 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. af birkedommer Tobias Jantzen († 1804), der 1792 solgte Ø. for 60.000 rdl. til Mikkel Kiær i Rohden. s. 961 På auktion i hans bo 1820 købtes Ø. (25 tdr. hartk.), tiende (16) og nogle huse (3) for 21.150 rbdl. sølv af grev Christian Jens Rantzau til Rosenvold († 1828), hvis enke Beate Antoinette Augusta Berregaard havde den til sin død 1839. Gden kom derefter til Ole P. Rønberg († 1860), tidl. til Borchsminde, 1851 til etatsråd J. Chr. Fr. Eckardt († 1899), der drev den mønsterværdigt. Efter hans enke Jensine Caroline Hansens død 1908 solgte arvingerne straks Ø. m. 3 tdr. hartk. fæstegods for 270.000 kr. til baron Henrik Georg Wedell-Wedellsborg († 1948), som 1943 solgte den til baron Holger Rosenkrantz, tidl. til Sophiendal, for 760.000 kr.; 1961 solgte denne den til Knud Højgaard for 2.103.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 25–27. Rasm. Mortensen i DSlHerreg. Ny S. III. 270–74.

Den trefløjede hovedbygnings midterfløj står på grunden af en middelald. bygn., hvis fundament indgår i den nuv. kælder. Kælderen, hvis mur er af kamp og munkesten i middelald. skiftegang, har opr. målt 5 × 9 m, men er endnu i meget gl. tid blevet udv. til en udstrækning af 21 m; et svært bjælkeloft over kælderen er ligeledes af høj alder. Herover er der, sandsynligvis i 1700t.s første halvdel, blevet rejst et énetages bindingsværkshus, der 1855 omsattes i grundmur og 1868–70 blev gennemgribende udv. Hovedfløjen blev forlænget og forbundet m. sidefløje, der førtes igennem hovedfløjen; samtidig fik denne en bred, toetages, pavillonagtig midterrisalit, hvis afdækninger blev halvt afvalmede. Den efter disse ombygninger ganske anselige rødstensbygning ligger på en lille højde i det kraftigt kuperede, naturskønne terræn.

Ladegården er omb. 1910–17 og sen.

Skove: Ørumgård skov, der består af partierne Oldsnæs skov, Sønderskov, Dueholt og Ørumtorn, i alt 83 ha, tilh. siden 1961 Knud Højgaard jun., Orupgård pr. Nykøbing F. Terrænet i de nævnte skove er meget kuperet. Ørumtorn udgør et langt, smalt skovstykke på en skrænt mod Sparrebæk. Jordbunden er leret, fl. st. m. kalkunderlag. Trævæksten udvikler sig godt, især forekommer den gl. bøgeskov smuk. Træartsfordelingen er: bøg 53 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 19 ha. Ørum skov er opdelt i flere parceller, der tilh. so.s gde. En lod på ca. 10 ha tilh. præsteembedet.

Fredede oldtidsminder: En rest af en langdysse i Ørum by og en høj på Liebakken under Ørumgård. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer sv.f. kirken, to andre stengrave og 8 høje. I Pont.Atlas nævnes, at der skal have været mange høje i so. – Fra Ørum stammer et yngre bronzealders offerfund m. hængekar, bæltesmykke og 3–4 armringe. I kirkegårdsdiget sidder en skålsten.

I Ø. so. fødtes 1709 stiftamtmanden Henrik Bille-Brahe.