Sinding sogn

(S. kom.) omgives af Sunds so., Herning kbst. (Tjørring so.), Nøvling og Vildbjerg so., en enklave af Ørre so., Avlum og Ørre so Gennem so. løber den regulerede Herningsholm å i en smuk dal, på strækninger dannende skel til Nøvling og Ørre so., hvorfra so. også skilles ved Storå. Den sydl. og vestl. del af so. er et ganske rigt kuperet, plantagedækket bakkeølandskab, hvori Kroghøj når 70 m, Jægerbjerg 69 m og Kvindvad bakke 60 m. Dannelsen af disse bakker hænger mul. sammen med et yderste isfremstød fra n. under sidste istid. Resten af so. har mere normale bakkeøformer m. roligere konturer og m. ret gode jorder, s. 349 især ned mod Herningsholm å. Gennem so. går landevejen Herning-Holstebro.

Areal i alt 1960: 2739 ha. Befolkning 26/9 1960: 646 indb. fordelt på 163 husstande (1801: 253, 1850: 352, 1901: 549, 1930: 682, 1955: 655). – Efter erhverv fordelt befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 504 levede af landbr. m.v., 61 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Sinding (1330–48 Synningh) kirke og Sinding Mejeriby m. centralskole (opf. 1962, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1953; 1000 bd.), missionshus (opf. 1962), forsamlingshus (opf. 1939), kom.kontor, lystanlæg (anl. 1964 af danskamerikaneren Jacob Pedersen), andelsmejeri (opf. 1908) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Asbjerg (1683 Store Adsbierg; u. 1802); Brådjord; Eggersgd. (*1500 Eggersgaards hustedt); Nyby; Karlsmose (*1461 Kallsmose) m. tekstilfabr. (i tidl. Krogshøj skole); Remme (1688 Remme); Kvindvad (1688 Quindwadgrd.). – Gårde: hovedgd. Sindinggd. (*1461 Sindinggaard(t), Sindingaardt; 5 1/2 tdr. hartk., 105 ha; ejdv. 246, grv. 71); Sofiedal; Visgd. (*1500 Widskere, 1683 Weedsgaard) m. teglværk; V. og Ø. Asbjerg; Schæferigd.; Bakgd.; Stensbjerg (*1461 Steensberg); Åvad (1683 Owewaad Gaard); V. Åvad; Birktoft; St. Lonnebjerg (1683 Lundebierggaard, Lunebierg); Nørlund; Kronborg; Kragsnap (*1466 Krags nap, *1493 Kragsnap; u. 1802); Sønderlund (1552 Sønderlund); Skre (1683 Skre); Remmevad (1688 Remmewad); Søvndal (1683 Søfnddahl Gaard); Overbjerg m. grusgrav.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørre so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 49. lægd og har sessionssted i Herning.

Den lille kirke (viet Skt. Mikael, nævnt 1474) består af romansk kog og skib m. sengotisk tårnunderdel og våbenhus mod n. fra nyere tid. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, der ved n.siden til dels er jorddækket. Begge de opr. døre ses, n.døren, der er retkantet, er i brug, s.døren som retkantet, indvendig niche. En tympanon m. primitive relieffer af menneske- og dyrefig. samt rankeværk er indsat i skibets omsatte s.side. Koret har bev. et rundbuet ø.vindue, og flere vinduesoverliggere og sålbænke ligger sa. m. andet kvadermateriale ved kirkegårdens s.dige, der har fladrundbuet ganglåge fra 1775, og mod v. køreport og låge fra sa. tid. I det indre, der har bjælkelofter, står den runde korbue noget udv. I sengotisk tid opførtes af genanvendte kvadre og munkesten ved skibets v.ende et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en smal rundbue. Dets overdel blev o. 1720 nedbrudt til skibets højde, og partier af ydermurene er skalmuret m. små mursten. Våbenhuset af små mursten er formentlig fra midten af 1800t., og hele korets s.side er ved sa. tid omb. Koret og skibets ø.parti er blytækt, det øvr. tækket m. tegl. – Altertavlen, der står på det romanske alterbord m. meget svær, skråkantet monolitplade på kvadermuret underdel m. skråkantsokkel, består af et maleri, Maria ved korsets fod, udf. 1885 af Oscar Matthiesen. Af en sengotisk fløjtavle er bev. de to løse fløje m. statuetter af apostlene, stafferet i 1700t. Ornamentalt s. 350 snitværk fra tavlen er i Herning Mus. Svære, balusterformede renæssancestager. Romansk granitfont m. rundbuer om palmetter og rosetter på kummen, der hviler på en ornamenteret pyramidestub-fod. Nederl. fad o. 1625 m. drevet fremstilling af spejderne i Kanaan og frugtbort. Prædikestol i senrenæssance o. 1650 m. drejede hjørnesøjler og portalfelter, hvori der o. 1890 er malet blomstermotiver. Stor, tremastet skibsmodel »Skelskør« fra 1926. Nogle stolegavle i renæssance, o. 1600, findes i Herning Mus. Klokken, der hænger i en galge på v.gavlen, er støbt i Århus o. 1890. – Epitafium 1695, stentavle m. anevåben i træramme, over oberst Claus Dyre, Sindinggd. og Krogsdal, † 1693, og hustru, Edel Rodsten, † 1677.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden S. A. Fjelstrup, † 1859.

Sindinggård tilhørte 1490 Jens Knudsen (Harbou), 1500 og 1511 hans søn Mogens Jensen, der 1507 fik lavhævd på S.; derefter fulgte dennes sønner Jens Mogensen, landsdommer i Nørrejylland († 1549), og Mogens Mogensen, hvis søn Jens Mogensen († 1635), der ejede gden 1591, og hustru Birgitte Bille († 1648), der ejede den 1638 (30 tdr. hartk.), døde barnløse. Derefter har den tilhørt Mogens Juel og brødrene Hans Dyre til Knivholt († 1655) og Iver Dyre til Sø, hvis søn oberst Claus D. dels ved arv, dels ved køb 1648 og 1655 blev ejer af S. (1662: 30 og 105 tdr. hartk., 1683: 37 1/2, 1688: 31 1/2 tdr. hartk.). Efter hans død tilfaldt gden hans sønner Jens Dyre til Elvedgd., der 1694 opsagde friheden for sin andel (12 tdr. hartk.), og justitsråd Palle Dyre til Trinderup († 1707), der igen samlede gden, som hans enke Margrethe Rodsteen 1726 bragte til sin anden mand Frants Rantzau til Bratskov († 1738), efter hvis død hun ved skifte 1739 for 7000 rdl. overtog S., hvor hun boede til sin død 1747. Allr. 1739 havde hun dog solgt den (32, 16 og 214 tdr. hartk.) m. skøde af 1743 til Mads Pedersen Lillelund til Rybjerg († 1775), der 1773 testamenterede gden til sin brodersøn Peder L. (sen. til Øland), som 1778 solgte den (32, 69 og 247 tdr. hartk.) for 31.000 rdl. (skøde 1780) til Anders Speitzer til Aggersborg (tidl. til Skæring Munkgd., † 1813). Han udstykkede m. approbation af 1796 gden i 26 parceller og solgte 1809 hovedparcellen (skøde 1812) til sin svigersøn E. Vagaard, præst i Skelund († 1835), og landvæsens- og tiendekommissær Søren August Fjelstrup, som blev eneejer s. 351 1815. Han var en dygtig landmand, der navnlig interesserede sig for at tilvejebringe bedre græsning (»den Fjelstrup’ske græsblanding«) og for hedeplantningen. Efter hans død 1859 blev gden (24 tdr. hartk.) solgt ved auktion 1860 for 50.000 rdl. til Jakob Boserup til Stubbergd. († 1884) og gross. P. A. A. Hage († 1872), hvis enke F. V. M. f. Faber 1874 solgte sin halvpart af gden for 31.600 rdl. til Boserup, der 1877 solgte S. til Oskar Olesen, fra hvem den 1894 overtoges af et konsortium, der frasolgte en del jord og 1902 afhændede den for 68.000 kr. til Johs. Kloppenborg, som 1911 solgte den for 88.000 kr. til O. Nielsen. 1916 kom den for 125.000 kr. til Chr. Frøjk, 1920 solgtes den af A. Fausing for 250.000 kr. til propr. Poulsen, hvorefter den kom til P. Haugaard 1921–23. 1923 solgtes den af Holstebro Bank til kbmd. P. C. Rørsgaard, Vemb. Han udstykkede 1926 seks statshusmandsbrug og solgte 1933 gden til insp. Ejner Jensen, Løvenholm; nu ejes den (5 1/2 tdr. hartk., 105 ha) af V. Christensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 178–80.

Gården, der ligger i smukke og, efter Vestjyllands forhold, frodige omgivelser, er anlagt på lav, sumpet grund nær Sinding kirke, ud til Herningsholm å. Sø.f. gden er der opstemt en stor mølledam, og såvel hovedbygningen som ladegården har været omgivet af grave, hvoraf dog nu kun svage spor ses. Af det ganske anselige, trefløjede bygningsanlæg går midterfløjen, der er fredet i kl. B, og som er opført på en lav, sorttjæret munkestenssokkel, tilbage til et trefløjet bindingsværksanlæg, der skal være opført af Franz Rantzau 1730. Vistnok o. 1800 er bygn. blevet omsat i grundmur, og 1837 underkastede etatsråd S. A. Fjelstrup efter at have vundet 50.000 rdl. i klasselotteriet anlægget en gennemgribende ombygning, hvorved midterfløjen forsynedes m. en karakterfuld, gennemgående, toetages midterrisalit m. rusticerede hjørnepilastre og ført op i en lav trekantsfronton m. sparrekopgesims. På gårdsiden har indgangen fine, feltede dobbeltdøre og en portal, der gentager risalittens udformning; på havesiden har døren og underetagens vinduer kraftige, halvrunde indramninger. Ved ombygningen blev gavlene halvt afvalmede og forsynedes m. blindinger. De nuv. sidefløje er af yngre dato; 1872 forlængede exam. juris. Jac. Boserup hovedfløjen i ø. (og skjulte derved gavlen) og opførte østre sidefløj, mens vestre sidefløj er endnu yngre. Bygningerne står hvidkalkede m. sorttjærede detaljer.

V. og s.for gden har der fra gl. tid været en have af en for Vestjylland betydelig udstrækning; der ses endnu rester af en stor lindeallé og ved den gl. indkørsel i v. to meget store linde.

Ladegården var opført i nogen afstand fra hovedbygningen 1777, men ombygget af Fjelstrup og igen 1915. De nuv. bygninger er opført for få år siden.

Ved Kvindvad er der for første gang i Jylland benyttet mergel til jordforbedring; det var 1746 og udførtes af Mads Lillelund.

Skove: Flere, dog oftest mindre plantager. Kom. ejer en plantage på 17 ha.

I so. nævnes tidl. en gd. Søndertved (1688 Søndertued). Sofiedal hed tidl. Havrsnap (1683 Haufersnap Gaard).

Fredede oldtidsminder: 24 høje. Ret stor er Jægerbjerg mod nv. i so.; en gruppe på 3 høje, deribl. Kraghøj ligger på en bakke ved Karlsmose. Sø.f. kirken ligger gruppen Firhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje; helt i n.spidsen af so. lå en gruppe på 7 nu overpløjede høje.

Om sognehist. se under Ørre so. s. 347.

Litt.: Konrad Understrup. S. So. 1917.