Slemminge sogn

(S.-Fjelde kom.) omgives af Radsted, Fjelde, Musse, Godsted, Engestofte og Våbensted so. samt Sakskøbing landso. Morænen er de fleste steder jævn til let bølget med flere småmoser (Viekær) med tørveskær. I sv. hæver sig nogle lave bakker (18 m fl. st.) over Hejrede sø og de omgivende engdrag (Sømose). 1926 sænkedes vandstanden i Hejrede sø med 1,25 m, og herved indvandtes 17 ha af den tidl. søbund, ligesom andre tidl. vandlidende arealer forbedredes, især i Udstolpe og Hejrede byer.

Areal i alt 1950: 1914 ha. Befolkning 7/11 1950: 894 indb. fordelt på 262 husstande. (1801: 582, 1850: 842, 1901: 834, 1930: 1029).

I sognet byerne: Store Slemminge (* 1231 Sclyming, 1380 Slymynge; u. 1789) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1889), missionshus (opf. 1899), alderdomshjem (opf. 1936, 18 pl., arkt. Chr. V. Christensen) m. bibl. (opret. 1944, 1600 bd.), kom.kontor, sportsplads (anl. 1944), andelselektricitetsværk (anl. 1911), andelsmejeri (Kildedal, opf. 1910), andelskølehus (opf. 1949) og telf.-central; Udstolpe (* 1363 Wgitstrup, 1394 Vghestorp; u. 1835) m. skole (opf. 1922, udv. 1954, arkt. Chr. V. Christensen), lystanlæg (anl. 1953) og margarinefabrik; Østerby (1394 Øøstreby; u. 1789); Lille Slemminge (1394 Lilleslymynghæ; u. 1821) m. ml. (opf. 1879); Hejrede (* 1374 Hegherde, 1397 Hæiredæ; u. 1804); Ettehave (* 1380 Ettehaue; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Kistofte; Brandstolpe (* 1231 Bramsthorp, 1394 Bramstorpe; u. 1789); Sorteby; Sletteskov; Kamperhave Huse (u. 1800); Ettehave Rode; Atterup. – Gårde: Hovedgd. Nørregd. under Krenkerup (* 1474 Nørgaard; 51,5 tdr. hartk., 240 ha; ejdsk. 700, grv. 462); Fælleseje (25 s. 896 tdr. hartk., 158 ha, hvoraf 19 skov; ejdsk. 394, grv. 271); Østergd. (14,4 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 183, grv. 119); Sølund (12,3 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 214, grv. 127); Kirkehøjgd.

S. so., der sa.m. Fjelde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 209. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken består af romansk kor og skib og gotisk tårn, alt af munkesten i munkeforbandt. På s.siden har stået et †våbenhus. Den romanske kirke har rester af en profileret sokkel, koret har gesimsfrise af rundbuer. Skibets døre er tilmurede og ændrede, de har stået i murfremspring og har haft rundbuer og søjlestave. Koret har haft fem nu tilmurede og omdannede vinduer, skibet vistnok to i hver side, hvoraf de vestre står tilmurede. Skibet, og antagelig også koret, har haft bræddeloft m. stor hulkel, sen. er indbygget tre gotiske krydshvælv. Tårnet skal efter tradition være opf. af fru Karen Gyldenstierne († 1616), til trods for, at murværket sikkert er middelald. 1901 blev det spåntækte pyramidespir ødelagt af lynbrand og det nuv. opsat ved arkt. H. C. Glahn. – På overmuren af korets ø.væg er svage spor af små, kalkmalede figurer omgivet af ornamentik; over korbuen var tidl. Karen Gyldenstiernes og Hans Laursen Badens til Nørregård 32 kalkmalede anevåben m. årst. 1584. – Alterbordet er middelald., muret og pudset. Altertavle af katekismustype fra 1587, meget lig amtets øvr. seksdelte tavler. På baldakinens underside sås tidl. Hans Laursens og Karen Gyldenstiernes malede fædrene og mødrene våben samt årst. Alterstager fra o. 1600. Døbefonten er en romansk monolit af granit. Et lille sengotisk krucifiks er nu anbragt over altertavlens baldakin. Prædikestolen i højrenæssance fra o. 1610 m. samtidig himmel svarer til stolen i Våbensted og har i arkadefelterne lign., smukt skårne figurer af Kristus og evangelisterne. På stolen fandtes tidl. malede våben henvisende til Chr. Hansen Badens forældre og bedstemødre. I præstestolen er indsat et panel fra en ungrenæssance alterbordsforside, hvorpå har været malet Hans Laursens og Karen Gyldenstiernes fædrene våben og årst. 1590. I koret hænger en lysekrone skænket 1590 af Karen Gyldenstierne. – Gravsten o. 1590 af grå kalksten over admiral Hans Laursen Baden, † for Gulland 1566, hans hustru Karen Gyldenstierne, † 1616, og deres tre sønner Knud, Erik og Herloff samt datteren jomfru Anne. På stenen relieffer af ægteparret i hel figur samt en af sønnerne, antagelig Knud, der døde som voksen 1589. Stenen står nu ved korets s.væg, men lå tidl. over den åbne fam.begravelse i koret.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1025–33.

I landsbyen Udstolpe lå en eller mul. 2 adelsgde. 1374–80 skrev Niels Jensen (Griis af Slagelse) sig af U.; han fik 1380 tilskødet sin broder Peder Jensen (Griis af Slagelse) til Alkestrups fra moderen fru Cathrine arvede del i U. Niels Jensen var g.m. Mette Madsdatter Ketelhod, der vist 1386 var enke; de synes at have efterladt sig 2 døtre: Mette, g.m. hr. Henneke (Johan) Godov, og fru Christine, g.m. hr. Jens Jepsen Skave til Eskilstrup; disse holdt 1394 skifte, på hvilket gden U. m. tilliggende bøndergods tilfaldt hr. Henneke, der også 1397 skrev sig dertil. Sidstn. år nævnes også en væbn. Lars Skytte i U.; om han har haft del i ovenn. gd. el. ejet en anden sædegd. i U., er uvist. Førstn. gd. kom på en el. anden måde tilbage til slægten Skave. 1417–32 ejedes den således af ovenn. fru Christine, 1449–52 vist af hendes mands brodersøn Las Jepsen Skave og 1474 af dennes broder Jep Jepsen Skave, der da skrev sig til Nørgård i U.; hermed bliver Nørgård el. Nørregård adelsgdens navn. Jep Skaves datter fru Hille Jepsdatter Skave bragte gden til sin ægtefælle Evert Truidsen Rosensparre († tidligst 1496), der i hvert fald 1480–83 skrev sig til N.; hans enke nævnes endnu 1504 i N. Deres datter var g.m. Hans Juel til Svenstrup, og dette ægtepars datter Gedske Hansdatter Juel ægtede Laurids Jensen Baden († 1564), der 1555 nævnes som ejer af N. Deres søn var den fra syvårskrigen uheldigt bekendte admiral Hans Lauridsen Baden til Oddenstrup og N., der 1566 forliste m. sin flåde ved Gotland. Hans enke Karen Knudsdatter Gyldenstierne døde først 1616, og m. deres søn Chr. Hansen Baden til N. uddøde slægten i mandslinien 1618; dennes søster Anne Hansdatter Baden (g. 1. m. Jens Falster til Korselitse († 1600) og 2. m. Eustachius van Thümen) solgte 1630 N. til hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup m.v. Efter dennes død 1642 kom N. (1649) til datteren Birgitte Rosenkrantz, som 1652 ved ægteskab bragte gden til den rige Chr. Skeel til Gl. Estrup m.v. († 1688). En tid beboedes den af den bremiske adelsmand Otto Josva v. Korff, der 22/1 1676 myrdede sin hustru Magdalena Sibylla v. s. 897 Papenheim på N. og s.å. henrettedes derfor (jf. Personalhist. T. 2. Rk. V. 1890. 261–67). N., der 1688 havde 41,55 tdr. hartk. med 158 tdr. land dyrket areal, tilhørte da endnu ovenn. Chr. Skeel, men kom vel derefter til hans søn Jørgen Skeel til Gl. Estrup, Krenkerup m.v. og dennes enke Benedicte Margrethe Brockdorff († 1739), som 1700 indgik nyt ægteskab m. Chr. Ditlev greve Reventlow († 1738); derved indlemmedes N. 1736 i stamhuset Krenkerup (se s. 884).

Ved grevskabets overgang til fri ejendom 1924 afgaves fra N. i h. t. lensloven 53,26 ha (ca. 12 tdr. hartk.), der udstykkedes i 9 husmandsbrug og 5 tillægsparceller. N. ejes nu (1955) af Henrik L. E. G. lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow til Krenkerup og Allindemagle. Godsark. på Krenkerup og i LAS.

Litt.: C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 72–74. DLandbr. IV. 1932. 451 f.

Den grundmurede hovedbygn. har høj sokkel og tegltag og mod s. to frontispicer m. takkede gavle.

Fælleseje er dannet af en tidl. ejer Mads P. Pedersen ved sammenlægning af 2 gde købt 1895 og 1905, hvortil er lagt arealer af Godsted so. (Karleby). F. overtoges 1932 af Østifternes Land-Hypotekforening, men kom sen. til propr. J. Prahl. Den nuv. ejer er propr. H. B. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 449 f.

Ettehave var i middelalderen en adelig hovedgd., som i 1300t. tilhørte en Torsten Jensen af E., der solgte gden til biskop Niels af Odense († 1362), hvis broder(?) Niels Eskesen Westfalle 1380 skødede Mogens Pedersen sit gods i E. og E. fang. Sidstn.s søn Laurids Mogensen må have arvet E., men synes senest 1453 at være død uden børn, hvorefter E. tilfaldt hans farbroder Mads Pedersens børn, største delen sønnen Niels Madsen, der 1461 var borgm. i Sakskøbing. Han solgte sin rettighed i E. til hr. Niels Lauridsen (Kabel af Tostrup), men erhvervede den sa.m. sin hustru Else Hermansdatter († tidligst 1474) 1461 tilbage fra datteren fru Anne Nielsdatter (Kabel af Tostrup) († tidligst 1480). – En følgende ejer landsdommer i Lolland Laurids Nielsen (Kabel af Tostrup), der allr. 1484 skrev sig af E., udkøbte 1486–87 forsk. medarvinger af gden, men måtte selv 1489–94 pantsætte sin hovedgd. E. til hr. Anders Gøye på Kærstrup, hvis enke fru Margrethe Corfitzdatter Rønnow († tidligst 1507) 1498 oplod sine 3 pantebreve i E. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup († 1506). Til denne energiske godssamler måtte så Laurids Nielsens sønner Niels og Mogens Lauridsen (Kabel af Tostrup) først ved pant 1499–1505 og endelig 1506 ved skøde afstå ejendomsretten til deres fædrene gd., som formodentlig snart efter deltes i 2 hoverigørende bøndergde.

I Hejrede fandtes i middelalderen en adelig hovedgd. 1397 nævnes Klavs Bintopp i H. 1425 skrev Otte Kabel († tidligst 1430) sig i H.; hans datter Mette Ottesdatter Kabel († tidligst 1486) ægtede Jesper Bryske († tidligst 1481), som 1449 skrev sig af H. 1456–69 skrev Jep Jepsen Skave, der sen. ejede Nørregård i Udstolpe (se ovf.), sig til H. 1504 indværgede Hans Iversen i Hejredegård denne gd. og al Hejrede by og fang.

I Østerby boede 1397–1444 væbn. Gotskalk Clausen af slægten Raadenraa og 1497–1505 Otte Pors. 1597 omtales Østerbygård som en alm. fæstegd.

I so. har formentlig ligget en forlængst forsv. landsby Atterup, hvis navn spores i markskifternes benævnelser 1682 og vist endnu 1786 (jf. Stedn. XI. 1954. 145 og Ole Widding i Aarb. 1948. 156). Den moderne bebyggelse Atterup har optaget navnet.

*1471 nævnes gden Tollewraa i Udstolpe. 1682 nævnes Vraagd. og Kielde Huszet i S.

Skove: Under Krenkerup skovdistrikt de to skove Indtægten og Hegningen (ca. 90 ha) på fladt terræn. Jordbunden er mulddækket, og undergrunden består af svagt sandblandet ler. Bøg og eg de almindeligste træarter. I vestsiden af Indtægten nåletræ. Ettehave skov (19 ha, tilh. Fælleseje) består af ca. 40-årig bøg og gran.

Fredede oldtidsminder: I skoven Indtægten 6 mindre høje. – Sløjfet: På Nørregårds jord en anselig jættestue, der gav et betydeligt fund, navnlig af flintøkser, flintdolke, pilespidser og lerkarskår; efter undersøgelsen blev jættestuen flyttet til Kbh., hvor den nu er opstillet i s. 898 Nationalmuseets have. Dernæst er der på Udstolpe mark sløjfet en jættestue og mindst 6 høje. I en mose ved Hejrede er fundet et lerkar fra yngre bronzealder i form af en fugl.

Litt.: C.A. Nordman i Nord. Fortidsminder. II.

Befrielsessten rejst 1946 i Udstolpe.

Forf. C. C. J. Asschenfeldt-Hansen var sgpr. i Slemminge-Fjelde 1896–1904.