Sønderholm sogn

(S.-Frejlev kom.) omgives af Hasseris, Frejlev, Ø. Hornum og Vokslev so., Nibe bredning samt Nørholm so. og igen Limfjorden. Hele den nordl. del er lavtliggende, hævet havbund fra stenalderen, for den østl. dels vedkommende i god dyrkningsstand, mens den vestl. del først sent er kommet s. 1035 under kultur og har temmelig dårlige jorder. Ud for St. Restrup ligger i engene et lidt højere parti, stærkt præget af sandflugt og derfor væsentlig beplantet. Istidslandskabet har i den mellemste del (Troldkirken 46 m) ret jævne former og jorder af ret god beskaffenhed. Men længere mod s. stiger terrænet til en ryg (Hvirvelbakke 66 m), hvori lyngen tidl. havde stor udbredelse. Her ligger nu Sønderholm plantage og en del lyngbakker, der er udflugtssted for egnen. Mindre gode jorder findes også ø.f. Hasseris å, der løber gennem so., og her ligger Restrup skov og en del plantage. Når so. gør et frodigt indtryk, skyldes det ikke mindst de mange læplantninger og frugthaver. Gennem det går jernbanen Ålborg-Nibe-Hvalpsund (Sønderholm stat.) og landevejen (Ålborg-) Skalborg-Nibe.

Areal i alt 1955: 4161 ha. Befolkning 1/10 1955: 1422 indb. fordelt på 370 husstande (1801: 388, 1850: 581, 1901: 1001, 1930: 1437).

I sognet byerne: Sønderholm (*1292 Synderhollm; u. før 1805) m. kirke, præstegd., skole (opret. 1690), forsamlingshus (i den 1872 opret. folkehøjskole, der nedlagdes 1884), kom.kontor, andelsmejeri, telf.central samt 2 km s.f. byen jernbanestat. og posteksp.; Nyrup (*1440 Nyrup; u. før 1805); Tostrup (1477 Thostrvp; u. 1800) m. skole, frimissionshus (opf. 1940) og forsamlingshus; St. Restrup (*1425 Restrup, 1456 Reffstorp) m. friskole, husmandsskole (opret. 1913 i tidl. hovedgd.), bibl. (Sønderholm-Frejlev bibl., opret. 1944, 2300 bd.), andelsmejeri og vandml. – Saml. af gde og hse: Restrup Enge m. skole (opf. 1900); Restrup Kær; Rimmen; Nørholm Enge (delvis i Nørholm so.). – Gårde: Godrim (1683 Goerum, Godrim).

S. so., der sa. m. Frejlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har tingsted i Nibe og hører under 73. retskr. (Nibe), 47. politikr. (Nibe), Ålborg amtstuedistr. m. amtstue i Ålborg, Himmerlands lægekr. (Farsø), 52. skattekr. (Nibe), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og amtets 5. s. 1036 folketingsopstillingskr. (Nibe). So. udgør 5. udskrivningskr., 377. (a og b) lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af skib og kor m. apsis, tårn mod v. samt våbenhus, gravkapel og endnu en tilbygn. mod n. Skib, kor og apsis er fra romansk tid, af granitkvadre, skib og kor på sokkel m. skråkant, den brede, mul. ombyggede apsis på profileret dobbeltsokkel og m. udkraget gesims. Et romansk vindue er bev. i hver side af skibet, det søndre tilmuret. Den retkantede n.dør er bev., på den tilmurede s.dørs plads er indsat en kvader m. fordybning, vistnok en helgengrav fra et alterbord. Korbuen m. profilerede kragsten er bevaret. Kor og skib har store, ottedelte, gotiske ribbehvælvinger, og et tilsv. hvælv er indbygget i apsis. Tårnet, af granitkvadre og gule munkesten, er tilføjet i gotisk tid. Det har takkede blændingsgavle og på v.siden to høje støttepiller, hvoraf den ene tjener som trappehus. Højt på gavlen læses årst. 1769. Tårnrummet er i 1700t. blevet overhvælvet, samtidig med at rummet indrettedes til gravkapel. Om den brede, halvrunde tårnbue er 1735 opf. en stor stukportal m. et smedejernsgitter. Våbenhuset er antagelig samtidigt m. tårnet og af tilsvarende materialer; det har glat, takket gavl og fladt bjælkeloft. Kapellet ved korets n.side skal være opf. 1685, men er mul. ældre; det er bygget af munkesten i munkeforbandt og enkelte kvadre, gavlen er som våbenhusets, det indre hvælvet. Den anden, væsentlig mindre tilbygning af små mursten er antagelig fra 1700t. og har tjent som våbenhus for herskabet på Restrup (nu redskabsrum). De romanske bygningsdele står m. blank kvadermur og blytag, tilbygningerne er hvidkalkede og teglhængte. Kirken er rest. 1881–83 og, i mindre omfang, 1943–45. – Koret har rige kalkmalerier fra renæssancetiden, i hvælvingen overvejende gl.testamentlige billeder samt en række af 32 våbenskjolde, repræsenterende s. 1037 Gabriel Gyldenstiernes og hans enke fru Kirsten Friis’ aner, alt bekostet 1556 af sidstn. (MagnPet. K. 51). Kalkmalerierne er rest. 1888 (J. Kornerup) og 1940 (H. Borre). Lutheransk fløjaltertavle fra slutn. af 1500t. m. malerier fra 1700t. (Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen), der if. våbenskjoldene er bekostet af nedenn. generalløjtn. Chr. Fr. Levetzau og hans første hustru. Tavlen er istandsat 1945 af J. Th. Madsen. Alterstager af malm fra beg. af 1600t. Messehagel m. broderet krucifiks fra o. 1700. Romansk granitdøbefont m. glat kumme (Mackeprang. D. 196). Prædikestol fra o. 1550 m. relieffer af lidelseshistorien samt Gabriel Gyldenstierne og fru Kirsten Friis’ våben; istandsat 1945. Stolestader fra 1881. 2 pulpiturer, et i hver side af skibet, fjernedes 1943, og samtidig opsattes et nyt orgel på 6 stemmer (A. C. Zachariasen) over n.døren. På den jernbundne indgangsdør et interessant romansk bronzebeslag m. dyrefigurer. I n.kapellet opbevares et gotisk alter- el. processionskrucifiks fra slutn. af 1400t. Den ene klokke er 1600 støbt til Hornum kirke af Reinholdt Benninck i Lybæk, den anden er omstøbt af Baltzer Melchior 1665. I tårnet desuden et sejerværk. Foran indgangen til kapellet er opsat en træportal m. (nyt) Lindenov-våben. I kapellet henstår fire kister m. ligene af admiral Christoffer Lindenov, † 1679, kommerceråd Christian Christoffersen Lindenov, † 1692, kaptajn Oluf Thott, † 1752, og dennes hustru Anna Lindenov, † 1760. På kapellets vægge hænger et epitafium (m. maleri af en flåde) over ovenn. admiral Chrf. Lindenov, en trætavle m. indskr. om kapellets stiftelse, et epitafium over nedenn. Hannibal Gyldenstierne samt et ejendommeligt maleri forestillende Thott’ernes stamtræ, sikkert ophængt i anl. af Oluf Thotts begravelse. I en gravkælder under kapellet er bisat provst P. S. Kierulff og generalløjtn. Chr. Fr. Levetzaus 2. hustru Sophie Hedevig Scheel. I tårnrummet står to store marmorsarkofager m. ligene af generalløjtnanten, † 1756, og hans første hustru Christence s. 1038 Lindenov Rantzau, † 1734. Tre anselige gravsten m. portrætfigurer: 1) over Gabriel Gyldenstierne, † 1555, og hustru Kirsten Friis, † 1565; stenen, der omfattes af en bred bronzeramme m. evangelistmedaljoner og indskr., lå tidl. i korgulvet, nu indsat i korets n.væg. 2) Hannibal Gyldenstierne, † 1608, og hustru Helvig Kaas; på skibets n.væg. 3) Jep Friis til Lyngholm, † 1547, og hustru Helvig Høgsdatter, † 1544; stenen, der er bekostet af svigersønnen Gabriel Gyldenstierne, sad tidl. i korets, nu i skibets n.væg. I kirken er begravet den i 1621 for trolddom henrettede adelsdame, Christence Kruckow, stifter af »Den halshuggede Jomfrus Legat«.

Litt.: CAJensen. Gr. nr. 241 og 275. Svend Aa. Reerslev. Adelsminder i Sønderholm kirke, HimmerlKjær. XLIV. 1955. 84–108.

På kgd. er bl.a. begr. godsejer Rasmus Roulund.

Store Restrup er en gl. hovedgd.; at dømme efter et tingsvidne af 1477 tilhørte den »fra arilds tid« fam. Gyldenstierne. Allr. 1314 skal Niels Eriksen (Gyldenstierne) have ejet den, og 1426 ejedes den af rigsråd hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne). Efter hans død 1456 gik den i arv fra far til søn: rigsråd hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne) († 1467), rigsråd hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1517, hvorefter enken Karen Bille besad gden til 1530), Gabriel Gyldenstierne († 1555), hvis enke Kirstine Friis (af Haraldskær) besad den til sin død 1565. 1569 deltes R. ved skifte ml. Gabriels bror hr. Mogens Gyldenstierne († s.å.), hr. Knud Gyldenstiernes enke Jytte Podebusk og Christoffer Gyldenstiernes enke Anne Parsberg; Jytte Podebusk synes at være blevet udkøbt. Mogens Gyldenstierne arvedes af sin søn Hannibal Gyldenstierne († 1608), hvis enke Helvig Kaas (Sparre-K.) beholdt hans part til sin død 1638, og vist også af sønnen Christen Gyldenstierne. Anne Parsbergs del tilfaldt sønnen Niels Gyldenstierne, hvis enke Kirsten Lykke døde 1630. Yderligere delinger bragte parter af gden til bl.a. Christoffer Lindenov, Niels Parsberg og Jørgen Marsvin, der fra 1647 synes at have været eneejer. 1656 gjorde Niels Parsberg indførsel i R. (192 tdr. hartk.) for 8680 rdl., som Jørgen Marsvin var ham skyldig, men først 1662 kom han i besiddelse af gden. 1664 afhændede han sin rettighed for 3000 rdl. til Christoffer Lindenov; endnu 1668 skrev Jørgen Marsvins søn Mogens Marsvin sig til R., dog vist kun af navn, for da Christoffer Lindenov var død 1679, solgte hans søn kommerceråd Christian Lindenov 1685 R. (112, 48 og 386 tdr. hartk.) til s. 1039 generalmajor Hans Fr. Levetzau († 1696), hvis søn grev Chr. Fr. Levetzau 1756 kort før sin død af R., Torstedlund, Albæk, Åstrup og Overklit, i alt 2206 tdr. hartk., oprettede stamhuset Restrup. Dette arvedes, da erektor døde barnløs, af kmh. Iver Rosenkrantz-Levetzau, der efter kgl. bevilling af 1779 ombyttede Åstrup og Overklit m. Nørlund. Han påbegyndte en omfattende tørlægning af de store kærarealer; da han 1789 døde barnløs, kom R. til en sønnesøn af erektors søster, gehejmeråd Siegfred Victor Raben-Levetzau († 1819). Denne forsømte i nogen grad gden, men udskiftede bøndergodset af fællesskabet. Stamhuset blev 1811 ophævet og erstattet af en fideikommiskapital på 380.000 rdl. R. (107, 154 og 682 tdr. hartk.) samt Torstedlund, Nørlund og Albæk (i alt 2235 tdr. hartk.) blev solgt for 300.000 rdl. til besidderens bror Fr. Sofus Raben († 1820), som 1812 skødede de 4 gde til Johan Mikael de Neergaard til Høstemark, der gik fallit, hvorefter R. m. gods 1823 blev udlagt til Det Raben-Levetzauske Fideikommis, men af dette 1826 solgt for 45.000 rbdl. sølv og en skatterestance til auditør Rasmus Roulund († 1845), hvis enke 1847 skødede R. (99, 144 og 505 tdr. hartk.) for 280.000 rbdl. til cand. jur. Th. J. A. Mollerup, der imidlertid havde begået falsk. Fallitboet solgte endnu 1847 R. m. tiender og nogle hse for 180.000 rbdl. til A. W. Schönau til Gl. Vrå. Da han ikke kunne opfylde sine forpligtelser, solgtes R. 1851 på auktion til hofjægermester Poul Chr. Stemann († 1855). Enken solgte den til hans far, stiftamtmand Chr. Ludvig Stemann († 1857), hvorefter R. solgtes til hans yngste søn, kmh. Johan Andreas Stemann († 1904), der 1898 afhændede den (79 tdr. hartk.) for 300.000 kr. til et konsortium, som udstykkede ca. 550 ha til små husmandslodder. St.-R. solgtes 1901 til H. P. Neergaard, Terpager og justitsråd Malling, 1906 (60 tdr. hartk.) til gross. Carl Philip, 1911 til tømrermester E. C. Weidemann og 1912 for 400.000 kr. til Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt. På 600 ha af jorderne oprettedes 60 ejendomme; skove og plantager (ca. 140 ha) solgtes til konsul J. Justesen i Ålborg, hovedparcellen m. bygn. til A/S St. Restrup Husmandsskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. III. 1943. 583–587. JySaml. VIII. 1880–81. 344f. DLandbr. VI. 1935. 621–622. Kr. Kolding. St. R., i HimmerlKjær. XXVIII. 1939. 106–160. XXX. 1941. 60–111. Th. Poulsen. St. R. 1909. K. Ravnholt. St. R.s Historie. 1923.

Hovedbygn., opf. 1723 af Fr. Levetzau, er en grundmuret, hvidkalket bygn. i enkel barokstil, bestående af tre fløje m. gården åben mod ø. Midtfløjen mod v. har høj kælder og herover en s. 1040 kraftig, symmetrisk façade m. kvistgavl over anselig midtportal, mod hvilken en muret bro fører ind over rester af gl. grave. I s.fløjen findes riddersalen, indret. 1782, nu højskolens festsal m. barokt panelværk, den har haft vægmalerier, som endnu ligger under nuv. vægmaling fra 1901. I v.fløjens s.stue eng. billedtapeter m. jagtscener fra o. 1820. I n.fløjen indrettedes 1782 et kapel, hvori der holdtes gudstjenester en gang månedlig. Opr. hørte det under Nørholm præstekald. 1826–53 lå det under Ø. Hornum, derefter bestyredes det af præsten i Sønderholm, indtil det nedlagdes ved kgl. resol. 3/4 1897. (Søren Møller. Efterretning om det paa Stamhuset R. oprettede og den 2. juli 1783 indviede Kapel. 1784). N.f. n.fløjen er opf. en elevfløj. Gennem parken løber en allé i ø.-v. akseret mod hovedfløjens midtparti som rest af et barokt parkanlæg.

På St. Restrup maleri af Johan Skjoldborg (maleren Martin Kaalund-Jørgensen).

Nø.f. St. Restrup, nær sogneskellet til Frejlev so., har ligget en anselig vandmølle, som 1789 ødelagdes af et voldsomt tøbrud. Tomten af stuehuset er undersøgt og viste rester af en bygn. af bindingsværk m. tavl af røde munkesten, stor bageovn og bilæggerovn af røde, glasserede kakkelpotter. Ml. blev ikke genopbygget, men flyttet til Nibe landevej, hvor vandkraften nedlagdes 1958.

I so. nævnes *1440 en gd. Soruum. Tostrup mølle (1664 Tholstrup Mølle) omtales som øde 1664.

I Tostrup by ligger midt i åen en genforeningssten.

Skove: St. Restrup skov, 152 ha, hvoraf bøg 15, eg 3, nåletræ 114 og ubevokset areal 20 ha, består dels af Sønderskoven og dels af et større plantageareal, anl. 1896. Plantagen er plantet på tarvelige hedebakker. Gravlund plantage, 28 ha, hvoraf løvtræ 3 og nåletræ 24, er en ganske ung plantage, der er anl. på højt, bakket terræn. De nævnte ejendomme tilh. skovejer B. Jacobsen, St. Restrup skov. Sønderholm plantage, anl. 1877, er på 30 ha, hvoraf løvtræ 2 og nåletræ 26 (bjergfyr 8). Den tilh. et aktieselskab, hvis aktier indehaves dels af so.s beboere, dels af Hedeselskabet. Her mindesmærke for apoteker Høygaard-Nielsen, Nibe, og pastor M. Bay, Sønderholm, foregangsmænd for genplantningen efter en brand kort efter 1900. I plantagen en pavillon (opf. 1957).

Fredede oldtidsminder: Øverst på det store bakkedrag nø.f. Sønderholm ligger den imponerende langdysse Troldkirken, 50 m lang, m. 47 randsten og et kammer af 6 bæresten og en vældig dæksten. Desuden findes der to mindre langdysser, to underjordiske dyssekamre på St. Restrup mark og to jættestuer ved Tostrup; kun den ene har en dæksten bevaret. Dernæst to hellekister, 31 høje og en jernalders stenkiste. Af højene er 4 anselige, bl.a. Rådhøj ved Tostrup, alle i den sydl., højere del af so., hvor de fleste høje findes. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to ubest. stengrave og 40 høje; i en overpløjet bronzealders høj er fundet en leræske med låg som gemme for brændte ben. Stenalders køkkenmøddinger kendes fra Sovsbakke og fra randen af engen n.f. byen. Ældre romertids grave er fundet ved St. Restrup, Tostrup og s.f. Sønderholm station, hvor der også er konstateret en jernalders boplads.

I Sønderholm so. fødtes 1857 entomologen Sofie Rostrup, 1858 landbrugsforstanderen J. Brink Lassen.

Litt.: Chr. Jørgensen. En Oldtidsboplads i Sønderholm. HimmerlKjær. XIX. 1930. 137–146. G. Kr. Mortensen. Mundheld og Talemaader fra S. Sogn. HimmerlKjær. XXV. 1936. 195–215.