Spentrup sogn

(S.-Gassum kom.) omgives af Hald og Linde so., Støvring hrd. (Harridslev, Lem og Borup so.) samt Asferg og Gassum so. Ved s.grænsen enklaver af Harridslev og Lem. Det mest jævnt bakkede, i ø. dog noget mere småkuperede landskab har gennemgående noget lette jorder. Ved afvandingsarbejder er vundet en del engstrækninger mod s. Den største skov er Steen Blichers plantage på den tidl. Blichers hede. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund (Spentrup stat.) og landevejen Mariager-Randers.

Areal i alt 1961: 1816 ha. Befolkning 26/9 1960: 842 indb. fordelt på 245 husstande (1801: 334, 1850: 473, 1901: 662, 1930: 942, 1955: 870).

I so. byerne: Spentrup (1401 Spynthorp, 1430 Spintropp, 1486 Spæntorpp) – stationsby m. i 1960: 334 indb. (104 husstande) – m. kirke, præstegd., skole (fra 1721 rytterskole her), filial af Gassum so.bibl., missionshus (opf. 1906), kom.kontor, Spentrup-Gassum alderdomshjem (opf. 1954), kommunal sportspl., Spentrup Hotel, Spentrup-Gassum Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1871; indskuddene var 31/3 1961: 912.000 kr., reserverne 74.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1919), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Jennum (*1297 Enum, 1525 Iennwm); Hastrup (*1396 Hastrup). – Saml. af gde og hse: Vejlager. – Gårde: Risagergd. (15,8 tdr. hartk., 126 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 550, grv. 253); Birkemosegd. (8,3 tdr. hartk., 106 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 400, grv. 198); Spentrupgd. (8,4 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 400, grv. 132); Bisagergd.; Nøragergd.; Dyssehøjgd.; Hastrupgd.

S. so., der sa. m. Gassum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 396. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. Den retkantede s.dør m. højt rundbuestik og skråkant-kragsten er bev. i brug, og af n.døren ses karmsten på plads, mens stik og kragsten sa. m. andre romanske enkeltheder ligger ø.f. koret. Opr. vinduer er bev. i koret i ø. (tilmuret) samt i kor og skib i n. (i brug). Indvendig står den runde korbue m. skråkantprofilerede kragsten. Vistnok endnu i romansk tid fik skibet mod v. en forlængelse, også af granitkvadre, over hvilken der i sengotisk tid i skibets halve bredde opf. et tårn, hvis sø.hjørne står på en frit i v.faget anbragt pille m. bærebuer for s.- og ø.murene ført ud til murværket i v. og n. Dets overdel er af munkesten, og gavlene, der er omdannet i nyere tid, vender i v. og øv. Ved sa. tid indbyggedes i koret ét og i skibet 3 1/2 fag krydshvælv. Våbenhuset foran s.døren er uden særlige enkeltheder, men må stamme fra 1800t. Store partier af det romanske kvadermurværk er omsat 1884, da der indsattes store rundbuevinduer. – I korbuen blev der 1882 fremdraget interessante kalkmalerier fra o. 1200–25, der restaureredes 1886 af Jac. Kornerup (genrest. 1932 af E. Lind). I buetoppen er der en medaljon m. Gudslam og i s.siden to kvindeskikkelser, Synagogen, der m. et spyd stikker lammet i halsen, og Kirken, der i en kalk opfanger dets blod. I n.siden Maria og Johannes sørgende som ved korsets fod (Nørlund-Lind. K. 283). På triumfvæggen er der et fragment af en sengotisk dommedagsfremstilling. – Alterbord af kridtkvadre m. monolitplade, hvori der 1932 blev fundet en helgengrav. Altertavlen i barok – et snitværk af Laurids Jensen Essenbæk – er bekostet 1706 af sgpr. Hans Brøchner og hustru, istandsat 1946. Balusterformede renæssancestager. Meget stor romansk granitfont på lav fod. Glat messingfad fra o. 1700. Prædikestolen i overdådig bruskbarok, skåret af sa. billedsnider som altertavlen. Tremastet skibsmodel, »Tordenskjold« 1838, skænket St. St. Blicher af venner i Randers ved datteren Malvines bryllup. Ved dets ophængning holdt Blicher sin »Skibsprædiken« (trykt i Randers sa. år). Præstetavle af sten, 1706, bekostet af sgpr. Hans Brøchner. – Epitafium og gravsten over sgpr. Christen Nielsen Randers, † 1616, og hustru. Mindetavler m. dødningerelieffer over provst Søren Pedersen Asferg, † 1698, og hustru, over provst Hans Pedersen Brøchner, † 1780, og hans søn Arild Friis Brøchner, † 1778. En romansk gravsten af granit er indsat i skibets v.mur, og i præstegårdens sokkel sidder et par ornamenterede kvadre, vist fra kirken. På kgd. ligger begr. St. St. Blicher, der var stedets præst 1825–47 og døde 20/3 1848. På graven er der 28/11 1864 rejst en sten m. lyre i laurbærkrans og mindevers. Gravstedet istandsattes 1901, da indhegningen udv. til også at omfatte hans hustru, Erneste Juliane Blichers († 1875) gravsted, hvorover en mindre sten rejstes. Kirkegårdsmonument over amtsprovst Niels Bruun, † 1825.

Om fundet af et gl. ildsted ved koret se H. P. Christensen og Aage Sørensen i AarbRanders. 1947. 58–74.

På kgd. er endv. begr. præsten og forf. Niels Blicher, † 1839, og provsten og politikeren Jacob Vallentin, † 1872.

Hr. Jens Assersen Kyd skødede 1297 sin gd. i Jennum til Århus kapitel; provst Jens i Århus henlagde 1312 3 gde i J. til et af ham opret. alter i Randers. 1401 nævnes Peder Assersen af Enum, 1465 Esge Torbensen af Ennum og 1482 fru Maren af Jersum, hvilket antagelig er J.

Fra en hovedgd. i Hastrup stammer slægten Kruse. Niels Kruse beboede den i 1300t., hans søn Hans Kruse skrives til den 1396; 1401 pantsatte han og hans brødre Mikkel og Mogens Kruse den, 4 gde i H. m.m. til Mads Nielsen (Basse af Vendsyssel) til Nørbæk. 1452 arvedes gden af Iver Blik. 1546 skrives Kirsten Juel, enke efter Otto Munk til Gjessinggd., til H. 1580 og sen. erhvervede kronen hovedparten af H. by, bl.a. ved mageskifte med Anders Iversen Blik til Nørbæk. Det var vist den gl. hovedgd. (nu 16 tdr. hartk.), Ludvig Lorenz 1665 fik udlagt af kronen. 1688 ansattes den til 10 tdr. hartk. I 1700t. købtes den til selveje af Mads Madsen, hvis søn og sønnesøn af sa. navn derpå ejede den. 1837 overtoges den af næste generation: Jens Madsen, der 1860 solgte den til A. Faurschou; derpå købtes den for 34.200 rdl. af N. Chr. Poulsen, sen. kreditforeningsdir., som i 1870erne opførte gden på det nuv. sted og gav den navnet Risagergård. 1916–38 tilhørte den hans søn J. R. Poulsen, 1954–59 A. Bælum og derefter E. K. Pedersen, der gav 612.600 kr. for den. Det gl. gårdsted lige s.f. byens østligste gd. opbrødes 1904.

Litt.: N. P. Gleerup. H. Hovgd., i AarbRanders. 1955. 23–43. DStørreGde. I. 246–48.

Spentrup præstegård (fredet i kl. B) er opf. 1794–95 af Peder Daniel Blicher, farbroder til St. St. Blicher, der selv var præst her 1825–47. Stuehuset, der står ret uforandret fra Blichers s. 757 tid, indeholder mange minder om ham. Den store have er fra sa. tid som stuehuset (Jeppe Aakjær. St. St. Blichers Livstragedie. III. 1904. 10ff.).

Neden for kirkebakken i S. er af sogneboerne rejst en mindesten for førstelærer H. A. Blichfeldt, † 1920.

Skove: N. i so. ligger Steen Blichers plantage, 47 ha, anl. 1902, idet der af en plantning, der var påbegyndt af St. St. Blicher, fandtes en rest på 0,6 ha. Plantagen udgør en del af den A/S Allestrupgård og St. Blichers plantage tilh. ejendom på i alt 247 ha, hvoraf 154 ha ligger i Gassum so. og 45 ha i Hald so. Spredt i so. findes endv. flere mindre plantager, der tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 8 høje. En ret anselig gruppe er de 3 Firhøje (den 4. er sløjfet) sv.f. Jennum. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse ved Spentrup, en runddysse og 3 langdysser ved Jennum og 34 høje.

To runesten kendes fra so. Den ene er et brudstykke, der sad som kvader i kirkeskibets nø.hjørne; nu står den i våbenhuset. Den bev. del af indskr. lyder: – – disse runer – – – længe leve -. Den anden fandtes i en bro over en bæk ved Jennum og står nu i Randers Museums have; den har flg. indskr.: Askatle rejste denne sten – – – ls, Spages søn.

DRun. 157–58.