Stouby sogn

(S. kom.) omgives af Urlev, Hornum, Vrigsted og Barrit so., Lille Bælt, Vejle fjord, Hatting hrd. (Daugård so.) og Ørum so. En højdeakse fra Træskohage ved Vejle fjord mod nø. forbi Stouby og Hyrup til Vrigsted (højeste punkt 92 m) skiller de vandløb, der strømmer mod ø. til den dybe dal, der danner skel til Barrit so., fra vandløbene, der mod nv. gennem Fiskebæk, Sparrebæk m.fl. løber til Ørum å på skellet til Hatting hrd. Bortset fra disse mange v-formede kløfter, der også m. talr. grene gennembryder de kystnære egne, og som for en stor del skjules af skovbevoksning, har terrænet overvejende plateaukarakter, og lerjorder er alm. Den sydl. del af so. er ganske skovrig, og her ligger Ullerup skov, Grund skov, Bankehave, Stouby skov, Præsteskov, Lindfald, Eskemose skov og Bjergfald, hvori flere besøgte udflugtssteder. Ud for Rosenvold stikker Rosenvold Hage frem, og en linie herfra til Kasserodde på Trelde næs skiller Lille Bælt fra Vejle fjord. Gennem so. går landevejen Vejle-Juelsminde.

Areal i alt 1960: 3977 ha. Befolkning 26/9 1960: 1754 indb. fordelt på 525 husstande (1801: 1010, 1850: 1714, 1901: 1758, 1930: 1927, 1955: 1805). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 863 levede af landbr. m.v., 314 af håndv. og industri, 66 af handel og omsætning, 75 af transportvirksomhed, 170 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 225 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Stouby kirke, beliggende 2 km n.f. byen, og byerne: Stouby (1399 Stoby, 1498 Stowby; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 392 indb. fordelt på 126 husstande (1930: 320, 1955: 322); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 66 levede af landbr. m.v., 130 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 50 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 52 af formue, renteindtægter, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole m. sognegård og kom.kontor (opf. 1956, arkt. H. Ehlers), bibl. (i skolen; opret. 1930; 2700 bd.), missionshus, filialer af Vejle Bank, Horsens Landbobank og Sparekassen for Bjerre og Hatting Herred, kro, ml. (m. elektrisk drift), savværk, posteksp. og telf.central; Gammelby (1498 Gamelbi; u. 1789) m. præstegd., alderdomshjem og andelsmejeri (opret. 1888); Hyrup (1477 Hyrop, Hyrøp; u. 1781) m. forskole og forsamlingshus (opf. 1897); Hostrup (1300t. Horstorpmark, 1497 Hostrup; u. 1781) m. forskole; Belle (1459 Bælle; u. 1780) m. forskole og vandml. (ude af drift) (1664 Belle Mølle); Fakkegrav (1664 Fastjgrau, her?, 1683 Grafshuus), udskibningssted og toldkontrolsted m. anlægsbro (77 m lang, 2,8 m vanddybde) og badehotel. – Saml. af gde og hse: Stouby Mark m. børnehjemmet »Kildebjerget«; Stoubyskov (1664 Stoubye Schouff) m. Gerdasminde skovriderbol.; Uldal; Hjerrild (1610 Herildtt); Hugholm (1683 Hugholm); Åhuse; Nørkær; Belle Møllebanke; Bellelund; Grund (1477 Grwnnæ). – Gårde: hovedgd. Rosenvold (1575 Rosenvold; 63,0 tdr. hartk., 808 ha, hvoraf 564 skov; ejdv. 2784, grv. 901, heraf under hgd. 32,8 tdr. hartk., 197 ha; ejdv. 1260, grv. 390); Rohden (1474 Rode, 1475 Rodhe; 45,8 tdr. hartk., 349 ha, hvoraf 100 skov; ejdv. 1386, grv. 601); Hostrupgd. (12,7 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 365, grv. 210); Grundgd. (*1495 Grundegaardtt, Grunegaardt; 13,5 tdr. hartk., 63 ha; ejdv. 340, grv. 159); Rønsholtskrog (1683 Rønsholt Skovhues); Gravengd. (1462 Grawengart); Bobæk (1664 Boebech; under Rosenvold); Over Ullerup (under Rohden) s. 963 (*1340 Vgelthorp, 1474 Wllerøp); Stoubylund (1511 Stobylundt); Årup Mølle (1458 Arrvp Mølle, Arwp Mølle) m. dambrug (under Rohden). Jysk Nervesanatorium, 1 km v.f. Fakkegrav; ungdomsskolen Skovbrynet, under åndssvageforsorgen.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hornum so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 123. og 124. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den anselige, hvidkalkede kirke fremtræder i sin nuv. skikkelse som en gotisk langhusbygn. m. tårn i v. og våbenhus mod s. Af den opr., romanske frådstenskirke står kun skibets n.side m. en senromansk forlængelse i v. Et enkelt rundbuevindue ses som udvendig niche. Forlængelsen, hvis murværk er noget tykkere end den opr. mur, har foroven en frise af smalle lisener. I gotisk tid, formentlig o. 1400–50, er bygn. helt omdannet til et langhus m. tresidet korafslutn., der i ø.muren har en stor firpasblænding. Indvendig har det høje, lyse rum fire krydshvælv m. profilerede ribber og ganske smalle gjordbuer samt i korpartiet et halvt stjernehvælv. Tårnet i v. af munkesten er lidt nyere end denne ombygning, og det har på et sen. tidspunkt mistet sit hvælv, så at der nu er bjælkeloft i tårnrummet, som åbner sig mod skibet ved en ny tårnbue. Dets øvre dele er nedskåret til lidt over skibets højde, vistnok 1817 (jerncifre og initialer for S. F. Rantzau). Tårnopgangen er i skibets sv.hjørne. Bygn. blev istandsat 1877, og fra denne tid stammer også våbenhuset. – I korets vinduer er der 1951–52 indsat glasmalerier af Kræsten Iversen. – Altertavlen er et dygtigt snitværk fra 1731 m. genindsat korsfæstelsesmaleri og udskårne dydefigurer i vingerne. Den er skænket af provst Jørgen Knudsen Beesche og udf. af Jens Jensen el. Jørgen Slache (NationalmusA. 1939. 49). Et altermaleri efter Carl Bloch, Jesus med barn, samt kopi efter Rafaels engle hænger i våbenhuset. Kalk 1786, givet af Carl Adolph s. 964 Rantzau og Christiane Ernestine Frederiche Vedel. Romansk granitfont m. fire vandret liggende engle, deribl. Skt. Mikael, bekæmpende et udyr (Mackeprang.D. 341–43). Prædikestol i senrenæssance, 1640, m. gl. staffering. Klokke 1708, Friderich Holtzmann. – Lille stenepitafium over studiosus Kield Nielsøn, † 1742, efter at have været degn på stedet i 49 år. Romansk gravsten o. 1200 af granit m. korsstav (Løffler.Gr. pl. IV). Desuden sten over smed Christen Christensen Pimp, † 1702, over Jens Erichsen Bay, † 1776, og over skovrider Chr. Jaster, † 1824.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Pram Gad, † 1877.

Rosenvold nævnes første gang 1575, da Karen Gyldenstierne, enke efter Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller, og deres arvinger på R. fik tilladelse til at søge til Stoub ykirke, mens de tidl. ejere af R. havde søgt Barrit kirke (jf. Stavsøre, s. 973). Deres søn Frederik Rosenkrantz skrives til gden 1599, men landsforvistes sa.å. p.gr.af sit forhold til Rigborg Brockenhuus og døde 1602. Hans bror Otte Christoffer Rosenkrantz overtog B., men ved hans død 1621 måtte den og Boller p.gr.af gæld sælges til Ellen Marsvin, der 1630 måtte afstå gdene til sin datter Kirstine Munk (se s. 950). Hun døde 1658, og hendes datter Elisabeth Augusta solgte 1660 R. (1662: 54, gods 525 tdr. hartk.) til stiftamtmand, gehejmeråd Henrik Rantzau († barnløs 1674). Gden arvedes af brorsønnen kmh. Henrik Rantzau († 1687), dennes bror grev Otto Rantzau († 1719), sønnen generalmajor grev Frederik Rantzau († ugift 1726), dennes bror, vicestatholder i Norge, grev Christian Rantzau († 1771), som 10/9 1756 oprettede Det grevelige Rantzauske Forlods af R. (29 1/2 tdr. hartk., tiender 48, gods 311), Asdal og halvdelen af Hammelmose m.m., i alt 1264 tdr. hartk. Godset skulle arves i slægten og i tilfælde af dennes uddøen tilfalde kongen. Asdal og Hammelmose frasolgtes 1793, og købesummen 77.190 rdl. deponeredes som fideikommiskapital; 1828 forøgedes forlodset if. grev Erhard Rantzaus disposition m. Skovgde. Efter stifterens død har forlodset tilhørt sønnesønnen grev Christian Frederik Rantzau († ugift 1782), hans farbrødre, amtmand grev Carl Adolf Rantzau († 1814) og general grev Frederik Sigfred Rantzau († 1822), sidstn.s søn major grev Christian Jens Rantzau († 1828), dennes søn, kapt. s. 965 grev Frederik Sigfred Rantzau († 1846), sønnen grev August Frederik Rantzau († 1904), hans søn grev Kaj Rantzau († 1906) og dennes farfars brorsøn grev Carl Frederik Rantzau († 1925), under hvem forlodset 14/10 1921 overgik til fri ejendom. Hans søn, kmh., hofjægerm. grev Jens Christian Rantzau († 1946) overdrog 1943 R. til sin søn, kmh., grev Daniel Rantzau. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Westergaard i DSlHerreg. IV. 481–88. DLandbr. V. 31–33.

I storslået ensomhed, kun få hundrede m fra havet, ligger gemt under bratte, skovklædte bakker Rosenvold hovedbygning (fredet i kl. A). Om gdens opførelse beretter en nu over v.sidens havedør, men opr. i det længst nedrevne trappetårn indsat våbenprydet sandstenstavle, at »Anno 1585 lod ieg Karen Gyldenstiern sallig Hollger Rossenkrantzes thil Boller dete Hvss opbygge i mit Encke Seede thil mine tho Sønner Otte Christoffer Rossenkrans och Frederich Rossenkranzis Beste.« Dog forekommer det efter det store stenhus’ barske og fortifikatorisk betonede udformning sandsynligt at antage, at opførelsen er påbegyndt endnu i den 1575 døde rigsmarsk og statholder Holger Rosenkrantz’ levetid, således at tavlen kun angiver afslutn. af det store byggearb. Det meget anselige, grundmurede våningshus ligger i v. på et opr. firesidet, nu næppe kendeligt voldsted og rejser sig i v. og s. umiddelbart af gravene, mens den ndr. grav længst er tilkastet. Bygn. er i to stokv. af røde munkesten i krydsskifte m. mure på 1 1/2 m, over høj, af fint tilhugne granitkvadre opf. kælderetage, hvis gulv ligger under gravenes vandstand. V.façaden har i n. og s. runde hjørnetårne, der 1865 blev ført op i våningshusets fulde højde, men som tidl. var noget lavere; afdækningen m. lave kuppelspir er dog af sa. karakter som den opr. På ø.façaden mod borggden stod indtil 1817 et firesidet trappetårn, hvis fundamenter afdækkedes i forb. m. bygn.s rest. 1928–30. De opr. vinduer var få og snævre m. rundbuede afdækninger. Rosenvold havde således typologisk stor lighed m. de fynske s.k. »herreborge«, omend det øvre stokv.s udkragning og skytteloftet savnes. Fattes vi end i dag vidnesbyrd om egentlige fortifikatoriske indretninger, taler hele anlæggets lukkede og lidet kapriciøse udformning, s. 966 bygn.s svære masse og de meget snævre vinduesåbninger, der sad indtil 1865, deres tydelige sprog om, at Rosenvolds bygherre ikke ønskede at være uforberedt, »om noget skulle påkomme«.

Efter igennem lang tid ikke at have været beboet gennemgik hovedbygn. 1817 en grundig istandsættelse, hvorved trappetårnet nedtoges, og gavlene (hvis opr. udformning ikke kendes) blev halvt afvalmede. 1865–66 underkastedes huset m. J. H. Nebelong som arkt. en gennemgribende rest., der ved stærkt forsirede og svungne gavlafdækninger, rustikpilastre på hjørnerne og brede gevændere om vinduerne, der blev udv. og reguleret, søgte at gengive bygn. dens »renæssance-præg«, alt under rig anv. af cement. Tårnene forhøjedes m. et over den gl. hovedgesims let tilbagetrukket stokv., dog m. bibeholdelse af de kobberklædte tårnhætters udformning. Midt på ø.siden sattes en svungen gavlkvist m. pinakler, og en muret bro lagdes over graven i v. 1928–30 lod kmh., lensgreve J. Chr. Rantzau ved arkt. J. Ingwersen fjerne Nebelongs for bygn.s karakter lidet heldige dekorative elementer, uden at en retablering af anlæggets ældre udseende i øvrigt blev søgt. Også i det indre skete der en gennemgribende istandsættelse og modernisering. Mod borggden, hvis niveau ved afgravning blev sænket en m, opførtes en høj, tosidig stentrappe, og om døren sattes en monumental udformet søjleportal i bremersandsten, hvorover en indskriftstavle beretter om restaureringen. Karen Gyldenstiernes meget anselige indskriftstavle er udf. af sandsten i sjælden fornem arkitektonisk behandling og bærer endnu spor af opr. bemaling.

På Rosenvold befinder sig et værdifuldt inventar, bl.a. portrætmalerier og et stort bibl., ligesom den berømte Rantzauske guldtepotte, et orientalsk arb., om hvis mystiske herkomst og kraft knytter sig lign. sagn som til de på Breitenburg i Holsten opbevarede guldpenge, tén og sværdfæste; endv. Johan Rantzaus rigt forarbejdede sølvlågkrus.

Ladegården, der ligger noget ø.f. hovedbygn., omsluttende et stort gårdsrum, er opf. 1859–65 som rødstensbygn. m. mønstermurværk. En meget lang bindingsværkslade fra 1700t. blev nedrevet ca. 1960.

Den store have er anl. på det stigende terræn v.f. hovedbygn. og går i ét m. skoven.

Litt.: P. B. C. Westergaard i DSlHerreg. IV. Albert Fabritius. Rantzau-Sagn, DaStud. 1937. 97–118.

Gravengård m.m. pantsatte hr. Oluf Stigsen (Krognos) 1497 til biskop Niels Clausen i Århus; sen. tilhørte den sønnen hr. Mourids Olufsen (Krognos) († 1550), m. hvis datter den kom til Holger Rosenkrantz til Boller; 1662 var G. (2 gde à 8 1/2 tdr. hartk.) fra Boller udlagt til Gabriel Marselis på Havreballegd.

Det middelald. Gravengårds Voldsted har ligget umiddelbart n.f. Lille Gravengård, ca. 500 m nv.f. Stovby Kirke. Tidl. laa der en Gaard paa Voldstedet. Efter en Brand 1926 blev Gaarden udstykket og Tomten planeret. Voldstedet laa i en Dam, hvis Vand omgav det paa de tre Sider; paa den fjerde Side var formentlig en Grav. I det 19. Aarh. skal der være sløjfet Volde.

Der har paa Voldstedet staaet Bygninger af Munkesten (AarbAarh. 1921. 136f.).

Rohden var 1662 2 gde à 6 1/2 tdr. hartk. m. skov til 166 svins olden og lå da under Rosenvold. 1758 skødede grev Christian Friis (af Vadskærgd.) til Frijsenborg begge gde til forv. Hans Erik Saabye, sen. til Brantbjerg, og 1771–72 skødede justitsråd Jørgen Hvass de Lindenpalm til Tirsbæk de 2 gde (à 9 tdr. hartk.) til Christen Mikkelsen Kjær, som dog 1789 kun ejede Neder Rohden. Denne testamenterede hans søn Jens Kaj Kjær kort før sin død 1826 til datteren Christiane Kjær, 1827 g. m. Jørgen Hansen, sen. til Borchsminde. 1840 købte hans svoger Jacob Lund Eggertsen gden (10 tdr. hartk.), se ndf. Over Rohden tilhørte 1801 Jens Simonsen Buch († 1824) og købtes (10 tdr. hartk.) 1825 på auktion efter ham for 6350 rbdl. sølv af Nicolaj Jensen Jelling, som 1827 skødede den for 4850 rbdl. sølv til prok., kammerråd Johannes Brorson († 1865). H. P. Lassons enke solgte den (13 tdr. hartk.) 1869 for ca. 60.000 rdl. til ovenn. J. L. Eggertsen til Neder Rohden; han solgte 1897 den samlede ejd. (30 tdr. hartk.) m. Tybo ml. m.m. for 230.000 kr. til hofjægerm. baron Flemming Lerche († 1911), hvis enke Anna Sophie Lüttichau 1923 afstod den til sin brorsøn hofjægerm. Folmer Lüttichau, der har tilkøbt Ullerupgdene, Årup Mølle og noget skov.

Litt.: DLandbr. V. 29–30. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 241–46.

I det naturskønne, stærkt kuperede terræn ned mod Vejle fjord er hovedbygningen lagt på en lille højde, hævet over avlsgden og med vid udsigt. Bygn., der er opf. 1898–1900 ved arkt. Ulrik Plesner, er et anseligt, hvidkalket hus i to etager, dækket m. et stort, sortglasseret mansardtag og udformet som et moderne landhus m. anv. af arkitekturtræk fra 1700t. Medens n.-siden s. 967 virker ganske enkel, næsten kølig, m. en stor trekantsfronton ført op foran mansarden, er s.siden rigere og mere plastisk formet m. en bred frontispice, ført op i en attika. På ø.gavlen er et lavt tårn m. højt pyramidetag. Formidlende overgangen til avlsgden ligger på det lavere terræn s.f. hovedbygn. to nærmest kvadratiske herskabsstalde, dækket af høje mansardtage og opf. af egebindingsværk fra det gl. stuehus på Neder Rohden, på hvis grund bygningerne er rejst.

Over Rohden har ligget i haven v.f. hovedbygn., men blev nedrevet efter 1869.

Niels Jensen til Ullerup nævnes 1340–46.

Jysk Nervesanatorium, smukt beliggende i en dalsænkning ved fjorden, omgivet af høje, skovklædte bakker, er opf. 1898–99 (åbnet 1/3 1900) som Vejlefjord Sanatorium, et luftkursted for brystsvage, af A/S »Sanatorier for Brystsyge« m. tilskud fra staten. Hovedbygn. er opf. af arkt. Dahlerup og Meyer af gule mursten i 3 etager m. kælder og midterpavillon m. kuppel og små hjørnespir; dernæst liggehal, maskin- og økonomibygn. og overlægebol., arealet var 43 ha; der var 108 senge; omkostningerne ved køb og opførelse var 700.000 kr. Overlæge 1900–1923 var Chr. D. T. Saugman († 1923), der er begr. i en høj i parken, og af hvem der foran hovedbygn. 1920 blev afsløret en bronzebuste.

1957 overtoges sanatoriet af de jyske sygekasser, som her oprettede et nervesanatorium m. 100 sengepl. Efter en omfattende rest. (arkt. W. Groth-Hansen, Malling Pedersen og prof. Møller-Jensen) blev det åbnet for drift 19/11 1957.

Litt.: Jean Anker. Vejlefjord sanatorium gennem 50 år. 1950.

If. Pont.Atlas skal Gammelby opr. have heddet Stouby, men da en del af byen brændte og blev genopbygget ca. 1 km derfra, fik den nye by navnet Stouby, medens den resterende del blev kaldt Gammelby. Da præstegden ligger her, skal so. en tid have været kaldt Gammelby.

Skove: Langs Vejle fjord betydelige skove, således en række under Rosenvold, nemlig Stouby skov, 262 ha, Rosenvold skov, 60 ha, Hyrup skov (*1492 Hyropp Skov), 19 ha, Kragehaven, 23 ha, og Stagsrode Hesler, 27 ha. Rosenvold skovdistr. er på i alt 566 ha, hvoraf bøg 261 ha, eg 51 ha, andet løvtræ 64 ha, nåletræ 144 ha, værnskov 7 ha og ubevokset areal 39 ha. Terrænet er stærkt kuperet m. fald mod fjorden. Jordbunden varierer fra magert sand til stift ler. Ejendommen tilh. kmh., hofjægerm. Daniel lensgreve Rantzau til Rosenvold. Bankehave, 69 ha, og Grund skov, 117 ha, hører under Boller statsskovdistr. (jf. Uth so. s. 951). Stouby Præsteskov, 39 ha, hvoraf bøg 29 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 3 ha, tilh. præstekaldet. Jysk Nervesanatorium (Vejlefjord) ejer et skovareal på 37 ha. Rohden skovdistr., 100 ha, hvoraf bøg 37 ha, eg 8 ha, andet løvtræ 23 ha og nåletræ 29 ha, ejes af hofjægerm. F. Lüttichau, Rohden. En del, 55 ha, af Stouby skov er delt ml. 7 forsk. ejere.

Ved stranden lå tidl. nogle gde kaldet Falsterbo (1664 Falsterboe). Nø.f. Hugholm har ligget nogle huse Himmerig. Af forsv. gde i so. nævnes Smedegård (1497 Smedegard) i Hyrup og Bjerregård (1683 Bierregaard, Berrgord). Endv. anføres husene Knoseborg el. Hulvejen (1664 Huolweyen el. Knoseborrig), Sanderbækhus (1683 Sanderbech Hues) og Strandhuset (1688 Strandhuuset), de to sidste fiskerhuse. – Fakkegrav hed tidl. Favrdal (1683 Fougerdall) og sen. Pakhuset.

Fredede oldtidsminder: Under Rosenvold Tehøj, i hvis top ses to dæksten, antagelig til en jættestue, samt et noget forstyrret dyssekammer; dernæst en anselig høj s.f. kirken og to høje i Ullerup skov. – Sløjfet el. ødelagt: Ikke mindre end 19 stengrave, hvoraf to vides at have været langdysser (den ene m. 4 kamre), ét dyssekammer og to jættestuer. I Pont.Atlas nævnes ved præstegden en stenomsat høj m. flere kamre, som præsten lod sløjfe. – Fra Rohden kendes en mindre skaldynge fra ældre romertid.

I S. so. fødtes 1792 bryggeren H. B. Momme, 1847 forf. og oversætteren O. P. Ritto.

Litt.: Søren Knudsen. Fakkegrav Handelsplads, AarbVejle. 1928. 245–53. Vider. II. 435–36.