Tårnborg sogn

(T.kom.) strækker sig uden om Korsør nor, henh. mod n. og mod sø. og omgives i øvrigt af Kirke Stillinge, Vemmelev og Boeslunde so., Korsør kbst. og Store Bælt. For den nordl. dels vedkommende kan i terrænet udskilles to elementer, en jævn, lavtliggende flade og herpå et stort antal små stejlbakker, enten enkeltliggende el. ordnet i rækker. Tilsammen skaber bakkerne indtryk af en hel serie bueformede randmorænestrøg, ordnet uden om noret og fortsættende sig i sydøstl. retning i Vemmelev so. De mest fremtrædende bakker er Tårnbjerg (24 m), Bjerget (29 m), Højbjerg (29 m), Haneklint (15 m) og Høneklint (11 m). Flere af dem er forsynet med gamle kystklinter, der viser, at havet har omskyllet dem. Det jævne underlag sænker sig dels mod Korsør nor og dels i retning af Tudeås munding. Ved noret er flere steder bygget diger til beskyttelse af det lave land, og stedvis ligger det endog under havets overflade, fx. ved Egø (*1231 Ekø), Magleø (*1231 Maklæø) og Lilleø (*1231 Litlæø), der indtil digebygningen var øer. Et tilsvarende ved diger beskyttet og under havets overflade liggende område er St. Vejlen, der indtil gennemgravningen af Tudeås munding var en havvig, hvori Sortesvælg markerer den opr. munding. Tjokholm var dengang en ø. Mens bakkerne i denne del af so. oftest består af sand, så er det flade underlag leret, dels moræneler og dels lagdelt istidsler, der finder anvendelse i den s. 854 stedlige teglindustri. – Sognet sø.f. noret mangler de skarpt markerede toppe, men over det svagt bølgede land hæver sig dog flere rækker bakker, parallelt med Storebæltskysten, små randmoræner, der illustrerer isens tilbagerykning mod sv. De lavere dele af so. har været af issøer, hvis leraflejringer tjener teglindustrien som råstof. Klarskov er so.s eneste skov, men mindre bevoksninger dækker flere af småbakkerne. Gennem so. går Vestbanen (Svenstrup hpl.), hovedvej 1 samt landevejen Korsør-Næstved.

Areal i alt 1950: 2756 ha. Befolkning 7/11 1950: 1228 indb. fordelt på 364 husstande. (1801: 766, 1850: 1328, 1901: 1855, 1930: 1294). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 641 levede af landbrug m.v., 276 af håndværk og industri, 69 af handel og omsætning, 113 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 139 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

En del af so. indlemmedes 1/4 1950 i Korsør kbst.

I sognet Tårnborg kirke (*1231 Thornburgh) og byerne: Svenstrup (1610 Suennstrup; u. 1798) m. andelskølehus (anl. 1953), teglværk (43 arb.), jernbanehpl. på København-Korsørbanen og telf.central (Frølunde); Frølunde (*1400 Frølwnd; u. 1795) m. skole (opf. 1904), bibl. (T. so.s Læseforening, opret. 1864; 1827 bd. i de to skoler), forsamlingshus (opf. 1931), Spare- og Laanekassen for Taarnborg Sogn (opret. 1870; indskud 31/3 1954 0,6 mill. kr.), filial af Korsør Haandværker-, Handels- og Landbrugsbank, andelsmejeri (Bjørnskilde) og andelskølehus (anl. 1950); Tjæreby (*1231 Tyærby; u. 1796) m. kom.kontor; Halseby (*1231 Halsæby; u. 1797) m. motorml. og kølehus (opf. 1952); Hulby (*1231 Hylby; u. 1794) m. skole (opf. 1876) og motorml. – Saml. af gde og hse: Knivkær; Stibjerg Huse; Frølunde Fed m. feriekoloni for Slagelse kom.; Bonderup Huse; Klarskov (1425 Klaskow). – Gårde: Hovedgd. Tårnborg (66,5 tdr. hartk., 469 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 1118, grv. 689); hovedgd. Tårnholm (55,5 tdr. hartk., 276 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 820, grv. 512); hovedgd. Bonderup (o. 1370 Bondethorp) under Espe (61 tdr. hartk., 306 ha; ejdsk. 760, grv. 550); Vejsgd. (24,5 tdr. hartk., 137 ha; ejdsk. 355, grv. 238); Svenstrupgd. (12,5 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 170, grv. 112); Hulby Møllegd. (16 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 280, grv. 172); Rolandsgd.; Voldbjerggd.; Stentegd.; Sneverskov.

T. so., der udgør een sognekom. og (fra 23/8 1949) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vemmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 314. lægd og har sessionssted i Korsør.

Den hvidkalkede, meget store kirke ligger ensomt uden egl. bebyggelse på et bakkedrag ved Korsør nor tæt ø.f. Tårnborg slotsbanke. Af den romanske kerne er skibet bev., mens der af koret kun står sidemurene. Det er uvist, om kirken har haft apsis. Materialet er røde teglsten med gennemgående skifter i hele murens tykkelse uden den vanlige indre, støbte kerne. Efter stilen at dømme stammer kirken fra 1200–50. Der er ingen synlig sokkel. I murene er der spor af 3 døre, de 2 i skibet samt en præstedør tæt ved korets sv.hjørne. Kirken har i skibet haft 3 rundbuede, romanske vinduer på hver sidemur, mens koret tilsvarende har haft 2 tætstillede vinduer; de er alle tilmurede, men kan skimtes. En romansk buefrise m. forsænket og opr. hvidtet bund ses på skibets s.side og v.gavl (delvis dækket af tårnet). Begge skibets gavle har på senromansk vis zigzagmuret bund, ø.gavlen tillige toptinde, men i øvrigt glatte kamme. I koret opf. en senromansk krydshvælving. Også skibet har ansatser til hvælv, der ikke blev opf. i første omgang. Efter usikker tradition (Esrumannalerne) brændte marsk Stig kirken af 1287; direkte spor af denne brand ses ikke, men koret er dog kort efter, o. 1300, udvidet til næsten den dobbelte længde. Denne nye del af koret, der dækkes af en krydshvælving, er sen., uvist hvornår, afskilret fra det ældre kor og ved nyere bræddeskillerum opdelt i mindre rum, bl.a. præstestue. I den nye korgavl et unggotisk vindue, s. 855 næsten helt ødelagt af en i slutn. af 1700t. gennembrudt dør. I 1400t. fik skibet 3 fag krydshvælvinger, og samtidig opf. et indvendigt trappehus i skibets nv.hjørne. I senmiddelalderen kom endnu 2 tilbygn., et uanseligt, delvis ombygget sakristi ved n.siden af korets ø.forlængelse, og et slankt tårn, hvis overhvælvede rum nu anvendes som våbenhus, efter at ny dør er brudt gennem v.muren. Over klokkestokv.s fladbuede dobbeltglamhuller er der kamtakkede gavle m. høj-blændinger. Kirken er rest. 1774–96 og 1849; antagelig ved sidste lejlighed blev tårnrummet omdannet til våbenhus, og korets ø.fag ændredes. En ny rest. 1950 har væsentlig omfattet det indre. – Den nyere altertavle er et maleri, Kristus som 12-årig i templet, udf. 1882 af hofdame maler Charlotte von Oxholm. Den ældre tavle fra 1833 er et maleri, vandringen til Emmaus, sign. af Johs. Nordhoff; nu i sakristiet. Fonten fra 1250–1300 er et importarb. af gotlandsk kalk (Mackeprang. D. 15 og 412). Korbuekrucifiks fra slutn. af 1300t. m. skeletlign. Kristusskikkelse på korstræ m. fremskydende drueklaser er ophængt i koret over fonten. Prædikestol og stolestader er fra 1847. Et lille fuldrigget skib fra 1850 er ophængt i kirken (Henningsen. KK. 153). I tårnet 2 klokker, begge støbt af Gamst, 1830 og 1866. – Kgd.smuren stammer formodentlig til dels fra middelalderen. – Ligkapel.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 768–75.

Ruinerne af det gl. Tårnborg slot (se ndf.) blev af Tårnholms daværende ejer hofjægerm. A. G. T. Oxholm fredlyst 1891, hvorefter der foretoges en udgravning ved Nationalmuseets foranstaltning (se ndf.). Da Valdemar I o. 1164 af sit arvegods stiftede Antvorskov kloster, henlagde han til gengæld Tårnborg, Halseby og »Bræcnnæs« (af O. Nielsen antaget for at være Nissemølle, formentlig den sen. Hulby mølle) til kongelevet (ValdJb.). Fra Chrf. I.s og Erik Klippings tid er en del kongebreve udstedt på Tårnborg. I den flg. tid, under Erik Mændved, har borgen øjensynligt spillet en betydelig rolle bl.a. i kampen mod de fredløse efter mordet på Erik Klipping og de norske konger Erik Præstehader og Håkon 5., som støttede dem. If. årbøgerne blev T. 1289 tillige m. Skælskør og fl. byer nedbrændt af kong Erik. 1306 har der på ny været kæmpet om T. Ved denne lejlighed skal if. sa. kilde en stor mængde nordmænd være faldet og druknet. 1300 har der mul. været afholdt et fredsmøde ml. den da. og den no. konge her. Forhandlinger om et sådant har i hvert fald været ført. O. 1308 har der været afholdt danehof på T., hvor Erik Mændved i det hele synes at have opholdt sig meget. På Chrf. II.s tid nævnes 1322 væbn. Jacob Skaal som kongens foged på T., som også under denne konge var inddraget i kampe, hvorunder selve borgen mul. kan være gået til grunde. Da de fynske og jyske stormænd 1326 rejste oprør mod ham, sendte han sønnen Erik med det sjæll. og skånske ridderskab samt tyske tropper mod dem, men mens denne lå i Tårnborg og tøvede med at gå over Store Bælt, gjorde sjællænderne og skåningerne opstand mod ham og tyskerne, belejrede under ledelse af marsken Ludvig Albertsen Eberstein († 1328) borgen, fangede prinsen og sendte ham til Haderslev. If. en anden tradition skal borgen være nedlagt under Erik af Pommern. I et brev 1441 fra borgmestre, byfoged, rådmænd og ganske menighed i Korsør siges nemlig, at kong Erik var konge i Danmark, »den Tid, vi brød Thornburgh op og skulle bygge Korssør, som vi gjorde og end gør«. Hermed sigtes dog formentlig kun til bebyggelsen omkr. borgen, men ikke til selve denne. – Det nuv. Tårnborg på norets v.side, tæt n.f. Korsør by, har for så vidt forb. m. det gl., som det er opstået af dets ladegd., der ganske vist har skiftet beliggenhed. Den gl. »Tårnborg slots ladegd.« har formentlig ligget nv.f. slotsruinen på den yderste spids af den halvø, hvorpå denne og kirken ligger. Efter slottets ødelæggelse er ladegden antagelig flyttet nærmere til Korsør på det nuv. T.s plads el. mul. endnu sydl. 1459 tillod Chr. I., »at vore borgere og menighed i vor købstad Korsør må have vor og kronens gl. ladegd. liggende ved »Thornborgh« i så måde, at de skal årl. give deraf vor embedsmand på vort slot Korsør 14 pd. korn..«. 1662 approberede kongen, at Korsør ladegd.s jorder udlejedes til Korsørs borgere, men 1669 gav han amtmand Hugo Lützow († 1693) skøde på »Korsør slots ladegd.s øde byggested m. tilliggende ager, eng og herligheder« m. undt. af Stibjerg og Stubager samt Halseby sø (nu udtørret), i alt ca. 31 1/2 td. hartk. á 25 rdl. 1671 skødede kongen Stubager og Stibjerg til rådmand, sen. borgm. i Korsør Hans Jørgensen, som s.å. af Lützow erhvervede det øvr. og byggede en gd., som efter den uden for den (nu i parken) liggende odde Dyrehoved kaldtes Dyrehovedgd. men dog ved siden af dette navn længe også kaldtes Korsør ladegd. 1684 skødede han gden til Jokum Brorsen, præst i Randlev († 1719). Derpå nævnes som ejer assessor i konsistorialkollegiet Eiler Jacobsen Eilert, som 1699 skødede gden til handelsmand i Kbh. Christian Schnitler. Sen. ejedes den af oberstløjtn. Anders Trolle til Hellestrup (s.d.), der 1709 skødede den (ca. 31 tdr. hartk., m. bøndergods i alt ca. 46) til forp. på Brahetrolleborg s. 856 Ulrich Mogensen, fra hvem den 1718 blev relueret. Reluitionen blev imidlertid omgjort, og Ulrich Mogensen fik s.å. i stedet skøde på selve reluitionsretten for 3 rdl. pr. td. hartk. 1720 udvidede han godset betydeligt, idet han ved off. auktion købte godt 106 tdr. hartk. af det fra regimentsdistrikterne udlagte ryttergods for 3448 rdl. Efter yderligere udvidelse kunne gden 1741 af hans enke fru Karen skødes med i alt ca. 205 tdr. hartk. til Poul Hein i Nyborg, der 1749 fik den gjort til komplet og fri sædegd. og 1766 skødede den (nu ca. 45 tdr. hartk. hovedgdstakst og 222 tdr. bøndergods) til forv. på Dragsholm Christian Eggers († 1793), som 1770 erhvervede den kongen tidl. forbeholdte jagtret på godset. 1774 (Pont.Atlas. VI) kaldes den endnu både Dyrehovedgd. og Korsør ladegd. Bygn. er ringe, »men bliver nu sat i stand«. Chr. E. fulgtes af sønnen, landeværnskapt. Niels Christian Eggers († 1842), til hvis søster Mariane Jens Baggesen skrev nogle af sine første digte. 1821 måtte staten overtage D. fra Eggers for resterende skatter. 1823 solgtes den ved tvangsauktion til købmand Christian Ernst Frederik Theill i Korsør († 1824) og Frederik Adolf greve Holstein-Holsteinborg († 1836), der foretog en deling, hvorved selve hovedgden tilfaldt Theill, medens 169 tdr. hartk. af bøndergodset, kaldet Dyrehovedgd. gods, blev hos Holstein og efter hans død solgtes 1840 til grev Moltke på Bonderup, som lagde det herunder. Theills enke Anna Cathrine, f. Hansen († 1846) overlod 1834 hovedgden m. tilliggende 84 tdr. hartk. bøndergods til sønnen, cand. phil. Andreas Richard Theill († 1879). Han solgte den 1838 til gross. Ferdinand Rée i Hamborg, som påbeg. de store inddæmninger ved noret og 1841 solgte ejendommen til kmh., sen. overhofmarskal og overkmh. Valdemar Tully Oxholm († 1876), som 1846 fik gdens navn forandret fra Dyrehovedgd. til Tårnborg. 1866 solgte han den (tillige m. Krusesminde, se s. 693) for 329.000 rdl. til justitsråd, sen. etatsråd Jørgen Albert Bech († 1876), efter hvis død sønnen Edvard Bech, som havde haft den i forpagtning af faderen, arvede den. Efter en brand 1901, hvorved de fleste af avlsbygn. nedbrændte, solgte han for 660.000 kr. T. til Korsør kommune, der genopf. bygn., fraskilte arealer til baneterrænets udvidelse og til byggegrunde og derpå 1904 solgte gden for 542.000 kr. til kammerjunker, sen. hofjægerm. Peter Johansen Flach de Neergaard († 1931). Han solgte den 1922 for 1.100.000 kr. til brødrene P. og C. A. Madelung, som 1935 solgte den for 816.000 kr. til N. V. Jørgensen, af hvis dødsbo Korsør kommune på ny har erhvervet den 1949 for 1.832.500 kr. – Med den på et kuperet terræn anl. have er som park forbundet de delvis skovbevoksede tidl. øer Magleø og Lilleø. I hegnet ud mod landevejen er under en stor sten begr. den hest (»Ino«), som generalløjtn. G. C. v. Krogh (V. T. Oxholms svigerfader) red i slaget ved Isted.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. I. Ny Saml. 1944, 521–28. L. F. la Cour, Bidrag til en Skildring af Korsør og Omegn i Midten af det 18. Aarh. AarbSorø. 1917, 30–84.

Hovedbygn. er opf. af Christian Eggers, fuldført 1803, i nyklassisk stil. Den består af en rektangulær fløj med gavlene s.ø., n.v. Huset er grundmuret og bygget ind i en bakke. Mod indkørselen har bygn. en lavere stueetage og en høj første sal, mod havesiden kun een etage. Bygn. er symmetrisk m. regelmæssig vinduesinddeling. Indgangen ligger i midterste fag. Façaderne er pudsede og hvidkalkede, det stejle halvvalmede tag er dækket af tegl. På nederste loft er indrettet værelser. De tre midterste fag på den to etagers langside er fremhævet af fire ioniske pilastre, som understøtter en trekantgavl. Pilastrene er kannelerede i første etages højde og glatte forneden. Stueetagen er opdelt med rustikfuger (»à refends«). Façaden mod haven er meget enkel med udgang til haven i midterste fag og en trefags afvalmet overbygn. over indgangen. Gesimsen er gennemgående.

På ø.siden af Korsør nor på en høj banke tæt v.f. kirken ligger voldstedet af det gl. Tårnborg slot. På Nationalmuseets foranstaltning er ruinen udgravet 1894 (ved V. Boye). Herved fremdroges kampestensfundamentet af et hovedtårn med kvadratisk grundplan (8 × 8 m). Det ligger midt på en gårdsplads, der har været omgivet af en i uregelmæssig firkant (ca. 30 m på hver side) anlagt ringmur, hvis kampestensfundament er delvis bev. (ca. 1,60 m bredt). Både tårnet og ringmuren synes over kampestensfundamentet at have været opf. af teglsten. Langs ringmurens indre sider fundamenter for lettere bygninger. På gårdspladsen inden for disse, omkring hovedtårnet, findes fl. st. velbev. brolægning. Indgangen har været gennem ringmuren i ø. Ved udgravningen er gjort værdifulde fund i form af metalgenstande i lerkar, (i Nationalmuseet), der med henvisning til de hist. kendsgerninger om borgen må være fra før 1326. Der er ligeledes fundet mønter fra Christoffer II.s tid. Det er stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt selve Tårnborg slot er en del af en større helhed, der har indbefattet s. 857 kirken og evt. anden bebyggelse på stedet (jfr. oplysning fra 1289 om, at de fredløse brændte »Tårnborg med kirken«). Efter sigende er der truffet murværk på markerne omkr. kirken og borgen. Tårnborg er et led i den række af befæstninger, som udførtes i 1100t. til beskyttelse af Store Bælt. Det er dog vanskeligt med bestemthed at udtale sig om de bev. bygningsresters alder.

Litt.: V. Mollerup. Nationalmuseets 2. afd.s virksomhed siden 1892. 62–63.

Tårnholm. Ved auktionen 1774 over det antvorskovske krongods blev det opråbt i 9 hovedgdsparceller, hvoraf den ene, beliggende ø. og n.f. Korsør nor, under navnet »Tårnborg gods« med i alt 497 tdr. hartk., men uden bygn., blev solgt for 26.000 rdl. til propr. Christian Eggers til Dyrehovedgd. (skøde af 1777), som kaldte den Tårnholm. Efter hans død 1793 overtog sønnen begge gdene, men Tårnholm solgte han til landvæsenskomm. Peter Jensen Giersing på Nordruplund († 1811), der 1800 oplyste, at han 1796 havde købt den »aldeles ubebygt og jordarealet ikke i marker inddelt, men alene udvendig med grøfter afsondret fra fællesskab med påstødende bønderbyer for købesummen 62.500 rdl«. Han opførte hovedbygn. 1798 og avlsbygn. og solgte 1805 gden for 245.000 rdl. til et konsortium bestående af Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen († 1852), kancelliråd, sen. justitsråd Salomon Lindegaard († 1825) og købmand i Nyborg Rasmus Møller († 1842). 1819 blev Ahlefeldt Laurvigen eneejer, men 1824 måtte han gøre opbud, og T. overtoges af Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond, hvorfra den 1835 ved auktion kom til Nationalbanken, der 1836 solgte den til kommandørkapt., sen. kontreadmiral Jørgen Conrad de Falsen († 1849), som 1845 afhændede den til kaptajnløjtn., kmh. Harald Peter Oxholm († 1869), en broder til Tårnborgs ejer V. T. Oxholm. Efter ham fulgte sønnen, kmh., hofjægerm. Alexander Georg Tully Oxholm († 1908) og derpå dennes søn, kammerjunker, hofjægerm. Harald Peter Jørgen Valdemar Oxholm († 1925). Han afhændede 1923 T. til gross. Carl Drost, Kbh., der s.å. solgte den for 846.000 kr. til godsejer Carl August Bang, Lerchenfeldt, som efter at have solgt Tårnborg kirke til so. 1934 solgte gden for 575.000 kr. til nuv. ejer A/S »Tårnholm«.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 529–32. DLandbr. II. 481–83.

Hovedbygningen blev opf. af Giersing 1798 og er et enlænget, hvidkalket hus i 2 stokv. m. lav frontispice mod haven. Avlsbygn. brændte delvis 1899; dog står endnu over for hovedbygn. 2 sammenbyggede gamle bindingsværkslænger.

Bonderup var opr. en landsby, if. 1688-matr. bestående af 9 gde og 1 hus med i alt godt 32 tdr. hartk. 1722 skødedes det meste af byen af kronen til Peder Larsen, ridefoged på Svenstrupgård. Fra ham er byen kommet til rådmand og handelsmand i Slagelse Peder Jensen, der o. 1728 lod byen afbryde og deraf oprettede en avlsgd. el. ufri hovedgd., som han 1733 skødede (i alt ca. 202 tdr. hartk.) til justitsråd, sen. højesteretsassessor Bertel Hauch († 1741), som 1739 afhændede den til Anthoni Bartholomeus, »Gastgeber udi Osted« og forp. på Antvorskov. Denne solgte den allr. året efter til fru Gisilla, baronesse von Pröck, f. von Reich, som 1743 for 8500 rdl. c. skødede den til forp. på Nordskov Peder Pedersen Beck. 1747 solgtes den ved auktion til oberst Christian Banner Kaas, der transporterede købet til major Friderich Lorentz von Bülow († 1748), som sa. å. erhvervede Espe (s.d.), med hvilken B. havde fælles ejere indtil 1760, da Peder Christensen († 1770) frasolgte E., men beholdt B., der sen. ejedes af hans enke. 1792 blev den købt for 43.200 rdl. c. af kammerjunker Jacob August Castenschiold († 1828), der fraskilte en del af bøndergodset og 1798 solgte B. for 40.000 rdl. c. til sin sen. svoger Ehrenreich Sigvard von Pfuhl († 1824), efter hvis død den 1825 solgtes til gehejmestatsmin. Otto Joachim greve Moltke til Espe († 1853), i hvis slægts besiddelse begge gdene siden er forblevet.

Litt.: L. F. la Cour. Bidrag til en Skildring af Korsør og Omegn idet 18. Aarh. AarbSorø. 1917. 30–84. DLandbr. II. 476–78.

Hovedbygningen i eet stokv., grundmuret m. høj kælder, er opf. 1862. Det hvidkalkede, 9 vinduesfag lange, hus har gennemgående frontispice. Avlsbygningerne er opf. efter en brand 1912

Den i Knytlingasaga (Hyljuminni) og hos Saxo (e portu Hulyuimmensi) nævnte lokalitet, hvor 6 af Absalons langskibe 1167 afslog et vendisk angreb med 9 langskibe, antages alm. at være Korsør nors munding el. Tude-Vårby ås udløb i Vemmelev (Kr. Hald i Acta philologica Scand. XVIII. 1945–48. 280–92; jf. Niels Møller i AarbSorø. 1947. 61–66).

Skove: S.f. Bonderup ved Store Bælt ligger Klarskov (63 ha). Terrænet er fladt. Skoven hører til Bonderup og Espe skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: På T.s marker 2 langdysser, hvoraf en indeholder en jættestue, et dyssekammer, en ubest. stengrav og 4 høje; under Svenstrup en ret anselig langdysse med dæksten over kammeret; under Tjæreby en jættestue og en høj; under Bonderup en jættestue og 11 høje, hvoraf de 7 i Klarskov. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser, 4 ubest. stengrave, en hellekiste og 17 høje. – Langs kysterne af Korsør nor ved Egø og Magleø og ved Vejlen ø.f. Frølunde findes bopladser fra ertebøllekulturen. I en mose ved Svenstrup er fundet et betydeligt antal smykker, hovedsagelig bælteplader, små smykkeplader og armringe, fra ældre bronzealder. Fra Bonderup stammer et større sølvfund fra første halvdel af 1000t., bestående af 2 halsringe, en kæde og 240 mønter, hovedsagelig da. og eng.

Fra T. so. stammer to sten med tidlig-middelalderlige runeindskrifter, nu begge i Nationalmus. Den ene, der fandtes i strandkanten sø.f. T. kirke, har en stærkt afslidt indskrift: »Gud.. tage sig af.. brets sjæl; han gjorde sten..Edvin bu(r)..« Den anden, af skifer, oppløjet på Frølunde mark, bærer den uforståelige indskrift »kltiiæ(n)tn«.

I Tårnborg fødtes 1852 gartneren J. Jenssen, i Frølunde 1873 historikeren Laur. Pedersen.

Litt.: Torkild Winther. Bidrag til Taarnborg Sogns Historie. 1925.