Tårnby kommune

Tårnby kommune på øen Amager omgives af Øresund, St. Magleby kom., Kalvebod strand og Kbh.s kom. Mod v. ligger den inddæmmede del af Kalvebod strand med Koklapperne. Mens Koklapperne ligger indtil 2 m o.h., ligger de dybeste dele af det inddæmmede areal indtil 3 m under havfladen. I øvrigt er terrænet i kom. overordentlig fladt og lavtliggende. De højeste punkter er 6 m o.h., men de fleste steder nås ikke 2,5 m.

Areal i alt 1955: 6212 ha. Befolkning 1/10 1955: 34.726 indb. fordelt på 11.642 husstande (1801: 1550, 1850: 4527, 1901: 3622, 1930: 10.019). Af Tårnby kom. udskiltes 1878 Sundbyøster og Sundbyvester s. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1380 levede af landbrug m.v., 10.965 af håndværk og industri, 3155 af handel og omsætning, 3353 af transportvirksomhed, 2090 af administration og liberale erhverv, 1673 af aldersrente, formue, pension olgn., og 284 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Tårnby (*1135 Thornby; u. efter 1805) m. kirke (se s. 121–22), T. skole (se s. 198), Korsvejens skole (se s. 198), Løjtegårdsskolen (se s. 198), Pilegårdsskolen (se s. 198), teknisk skole (se s. 234), bibl. (se s. 212), badeanstalt, De samvirkende Menighedsplejers sygehjem (se ndf.), tuberkulosestation (se s. 514), Kastrup politistation, stadion (se s. 400), Amager Travbane (se s. 399) og telf.-central. Desuden mange gartnerier og nogen industri i kvarteret Englandsvej, Løjtegårdsvej, Bjørnbaksvej; Kastrup (1377 Karstorp; u. 1807) m. kirke (se s. 122) og kirkegård (se s. 178), rådhus (se I, s. 745–46), K. skole (se s. 198), Skottegårdsskolen (se s. 198), De gamles Hjem (se s. 418), aldersrenteboliger, tuberkulosestation (se s. 514), filialbibl., idrætsplads (se s. 400), K. folkepark, badmintonhal, Amager hjemmeværnsgård, Meteorologisk Instituts radiosondestat., K. godsstation (se I, s. 660), K. havn med lystbådehavn (se I, s. 645–46) og K. søbad s. 939 (se s. 554), Københavns lufthavn (Kastrup) med administrationsbygning og S.A.S. værksteder (se I, s. 672–78). Større industrier: Dansk Svovlsyre- og Super-phosphat-Fabr. (se I, s. 537), A/S for Kemisk Industri (Aki) (se I, s. 538), Kemo Skandia A/S (se I, s. 536), Kasika Dansk Farve- og Lakindustri, zinkhvidtfabr. Smelting A/S, K. Glasværk (se I, s. 540), glasuldfabr., kalkbrænderi (se ndf.), emballagefabr., C. Olesen A/S Dansk Plyds- og Møbelstoffabr. (se I, s. 528–29), væveri, sækkefabr., K. Maskinfabr. (se I, s. 550), cykelfabr. Hamlet, bådeværft; Maglebylille (1377 Maghleby litlæ) m. gartnerier, A/S Jens Villadsens fabr., tekstilfabr.; Tømmerup (*1135 Tummethorp; u. 1804) m. missionshus, gartnerier og karosserifabr.; Viberup (1377 Wiborp; u. o. 1806) m. gartnerier; Ullerup (1377 Ullæthorp; u. o. 1806) m. gartnerier.

Til Kastrup so. hører den 15,8 km² store ø Saltholm (*1200t. Saltholm), der er opbygget af kalk fra daniumetagen, har forrevne næsten skærgårdsagtige kyster og kun et ganske tyndt muldlag. De højeste punkter dannes af en række strandvolde langs ø.kysten, men ellers overstiger højden ikke 1 m. I tidens løb har der flere steder været brudt kalk. Den lille Amager skov mod s. er den eneste højere vegetation. Mod n. Saltholm kro. Der er bådforbindelse fra Kastrup. Ved sydspidsen ligger holmene Svaneklapperne (ca. 15 ha).

Større gårde: Tårnby so.: Løjtegård (opr. 121 ha, nu udstykket), Petersdal (sløjfet ved anlæg af lufthavnen), Rågård, Nøragersminde. – Kastrup so.: Kastrupgård s. 940 (nu udstykket). I den gl. fredede hovedbygn. indrettedes 1957 kommunebibliotek.

Endnu flg. institutioner og virksomheder i Tårnby kom. er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Amagerbanen, se I, s. 658–60, Rutebiler, se I, s. 698–701, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 475–76, Børneplejestation, se II, s. 478, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 551.

Tårnby kom. udgør i kirkelig henseende 2 so., Kastrup og Tårnby so., under Sokkelund hrd.s vestre provsti. Kom. har tingsted i Tårnby og hører under Tårnby retskr., Tårnby, St. Magleby og Dragør politikr., Kbh.s amtstuedistrikt med amtstue i Kbh., Kbh.s amts søndre lægekreds (Glostrup), 4. skattekr. (Hvidovre, Rødovre og Amager skattekr.), 2. skyldkr. (Kbh.s amtrkr.) og amtets 7. folketingsopstillingskr. (Gladsakse); kom. udgør 1. udskrivningskr., 16. lægd og har sessionssted i København.

Hele Tårnby kom. betragtes som forstad til København.

Tårnby kirke, se s. 121–22.

På kgd. er begr. den lærde degn Jochum Halling, † 1737, og biskop J. H. Lautrup, † 1856.

Præstegården er efter en sten med indskr. over indgangsdøren opf. 1791 af sgpr. Lambert D.Bruun. If. en tradition er gården blevet opført af materialer fra det nedbrudte Hørsholm slot. Slottet blev dog først nedbrudt 1810–12, jf. III, s. 143.

Sygehjemmet, Englandsvej 333, Kastrup. Opret. 1945 af De samvirkende Menighedsplejer til brug for 32 kronisk syge personer. 1951 udvidedes hjemmet (arkt. V. Jørgensen), og det kan herefter modtage 64 patienter. Se også s. 515.

På Nordre Røse, en stengrund ca. 2 km ø.f. Kastrup, er 1877 bygget et fyrtårn af granit, hvis underdel har form som en omvendt spidsgattet båd for at modstå isdriften. Tårnet, der er 17 m højt, giver både blinklys og tågesignal med sirene.

Kastrup var fra gl. tid overfartssted til Saltholm. Efter at stenhugger Jacob Fortling havde fået privilegium på brydning af sten på Saltholm, anlagde han 1749 et kalkbrænderi, 1752 et teglværk og 1755 en stentøjs- og fajancefabrik i K. Fortling kaldte sine virksomheder Kastrupværk, han opførte Kastrupgård og begyndte at bygge en havn. Efter hans død solgte enken virksomheden 1763, men stenbrydningen gik hurtigt i stå, da leverancerne til Marmorkirken ophørte. 1777 kom universitetsbogtrykker Nic. Chr. Høpfner († 1784) og Chr. Ditl. Westerholt i besiddelse af virksomhederne, og 1784 overgik de sa.m. Kastrupgård til major Chr. Jørgensen og kancelliråd P. Jac. Hygom. Ejendommen blev ved auktion 1792 solgt for 41.800 rdl. til justitsråd, sen. generalkrigskommissær Ole Tønder Lange, der kort efter år 1800 anlagde Kastruplund. Sen. overtog kammerråd M. Petersen virksomheden, som bl.a. uddybede havnen. Hans søn førte virksomheden videre, og 1894 overtoges den af brygger C. M. Larsen, og fra 1899 af A/S Ny Kalkbrænderi, som stadig ejer og driver havnen, se I, s. 645.

Saltholm. Der er ikke påtruffet hverken oldsager el. oldtidsminder på øen, og sandsynligvis har øen først hævet sig over havoverfladen i den senere oldtid. Allr. i middelalderen hentede man kalksten fra øen (omtalt i ValdJb.), og denne produktion tog et betydeligt opsving i midten af 1700t. Øen anvendtes desuden til græsning af kvæg, ligesom der var en betydelig jagt på harer og fugle. På n.spidsen findes spor af en barak, som man mener har tjent som sygehus under pesten 1711. Der skal ligeledes fra den tid have været en begravelsesplads på øen. Ved lov af 29/3 1873 bemyndigedes finansministeren til at sælge øen til private, og en række landbrugere på Amager meldte sig som liebhavere. Salget indbragte 62.000 kr. I h.t. lov af 30/9 1909 opførtes der på øen batterier for kystartilleriet, men disse er nu afmonteret.

Ved s.spidsen af øen ligger nogle holme, kaldet Svaneklapperne. Disse er siden 1904 fredet fuglereservat.

N.f. Kastrup anlagdes 1886–87 Kastrupfortet som led i hovedstadens søbefæstning. Det nedlagdes i h.t. lov af 7/8 1922.

Borgby (o. 1185 Burgbu, o. 1370 Burby) antages almindeligvis at være et andet til slutn. af 1300t. brugeligt navn på Tårnby.

I Tårnby so. fødtes 1793 kritikeren og skolemanden P. Hjort, 1838 gærfabrikanten Eusebius Bruun.