Tirsted sogn

(T.-Skørringe-Vejleby kom.) omgives af Nebbelunde so., Rødby købstadjorder, Sønder hrd. (Gloslunde so.), Vejleby og Skørringe so. En enklave (Slidsholm) ligger i Vejleby so. og en i Skørringe so. (se kort over dette). Den overordentlig jævne moræneflade sænker sig ned mod den tørlagte Rødby fjord, hvoraf en del hører til so., inkl. den tidl. ø Lang og Kragenæs. Afvandingen sker gennem Slidsholm kanal, Rødby kanal og Mellemnorskanal, der i rette linier skærer igennem den bebyggelsestomme flade og ved so.s v.grænse samler sig i Hovedkanal. Det næsten skovløse so. har en god, leret morænebund, mens de tørlagte arealer er af noget vekslende bonitet. Gennem so.s nø.hjørne går landevejen Rødby-Nakskov.

Areal i alt 1950: 2148 ha. Befolkning 7/11 1950: 761 indb. fordelt på 217 husstande. (1801: 466, 1850: 665, 1901: 683, 1930: 764).

I sognet byerne: Vester Tirsted (*1329 Tiirstath, 1473 Søndher Tyerstæde; u. 1791) m. kirke, forskole, post- og telegrafeksp.; Øster Tirsted (*1488 Øster Tyrsted, 1535 Østertyersted Birk; u. 1787); Brandstrup (*1400t. Brandstrup, ældre udtale: Brandstolpe; u. 1794) m. præstegd. (Rubbeløkke), centralskole (opf. beg. 1954, arkt. C. V. Christensen), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1892), alderdomshjem (Aldersly, opf. 1908, udv. 1940) m. kom.kontor og sognebibl. (opret. 1842, 4600 bd.); Gerringe (1470 Gæringhe; u. 1779); Viet (1623 Wied; u. 1779) m. forskole og telf.central (Tirsted). – Saml. af gde og hse: Næs; Vejleby Holle, en del i Vejleby so.; Gumpehave. – Gårde: Søgd. (13,9 tdr. hartk., 136 ha; ejdsk. 336, grv. 202); Tirstedgd. (12,7 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 198, grv. 123); Næsgd.; Hollegd.; Gerringeskovgd.; Gerringegd.; Sølyst, under Piletgd. i Olstrup so. – Åserup, hus.

T. so., der sa.m. Vejleby so. udgør eet pastorat og sa.m. Skørringe so. og Vejleby so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 241. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (efter forsk. opgivelse viet Skt. Nicolaus el. Skt. Hans) er en statelig lille romansk munkestensbygning bestående af kor, skib og v.tårn, hvortil sen. er føjet et våbenhus i s. (fornyet 1892). Bygn. frembyder mange pyntelige og interessante detaljer, men præges stærkt, særlig i det indre, af en hårdhændet rest. i årene 1891–92 (arkt. Ove Petersen). Soklen, to retkantede fremspring, løber af på hjørnelisener; gesimserne er varierede kombinationer af buefrise, savskifter og tandsnit. Ø.gavlen har to romanske vinduer, adskilt af en lodret rundstav, i rejsehøjde løber en buefrise, og gavltrekanten, hvori en arkadeblænding, indrammes af to savskifter. I korets s.side en lille rundbuet præstedør i vandret afsluttet fremspring; af skibets tilsv. døre er den ndr. blændet. De romanske vinduer er overalt genåbnede, dog er de i skibets s.side udvidede. V.tårnets underdel, indtil skibets taglinier, er opf. samtidigt med skibet, mens de øvre partier nok er lidt yngre. Tårnets bredde svarer til skibets, men i ø.vestl. s. 829 retning måler det kun halvt så meget. Foroven afsluttes det m. et sikkert middelald. valmtag. I det indre åbner tårnets to nederste stokv. sig mod skibet ved to tvillingarkader, den nederste hvilende på en rund, den øverste på en falset midtpille. Forneden er rekonstrueret to krydshvælv, foroven er lagt bjælkeloft som i skib og kor. Betingelsen for, at dette ejendommelige parti kunne fremdrages, var, at man ofrede skibets gotiske hvælvinger, hvis interessante kalkmalerier (Elmelundemesteren) dog forinden nedrivningen undersøgtes af Kornerup. Korhvælvet nedtoges ligeledes, og på korets vægge afdækkedes en ældre kalkmaleridek. bestående af 46 billedfelter m. motiver fra Gl. og Ny Testamente. På nordvæggen læses navnet Henyngus Kabel (nævnt som ejer af Tåstrup (Kristianssæde) 1397). Efter Kornerups istandsættelse er kalkmalerierne sen. rest. af E. Rothe (1929) og E. Lind (1940). Kirken står nu i blank mur, såvel i det ydre som indvendig i skibet. – Over alteret et moderne krucifiks. Som altertavle tjente tidl. et polykromt gipsrelief fra 1848 (Kristus i Emaus, efter Thorvaldsen), som nu er indmuret over korbuen. Senmiddelald. alterstager. Romansk granitdøbefont, overført fra Holmekloster (Brahetrolleborg) 1891. En gotlandsk kalkstensfont fra o. 1275 m. en elegant vinranke omkr. kummen opbev. nu i Stiftsmuseet. Dåbsfad af sølv, skænket af grev Chr. Ditl. Fr. Reventlow 1770. I sidealternicherne er opst. to figurer, Maria og Johannes, skåret af Claus Berg o. 1515. Figurerne stammer fra Holmekloster, og et tilh. krucifiks findes nu i Fjenneslev kirke (se III. 730). Prædikestol fra 1602, signeret C L S; i storfelterne er indsat nyere malerier. I en nyere herskabsstol er genanvendt snitværker fra o. 1635, stammende fra et pulpitur. Jernbunden pengeblok fra 1600t. Middelald. klokke uden indskr. Udvendig i kirkegårdsmuren er indmuret flere gravsten fra renæssancetiden, bl.a. over sgpr. Peder s. 830 Jacobsen († 1613). Indvendig i korets præstedør sidder to gravsten over sgpr. Hans Hansen Hammer († 1699) og familie. Et romansk kistelåg af gotlandsk kalksten er nu i Stiftsmus., og i Nationalmus. findes en runesten, som 1627 sad i kirkegårdsmuren (se ndf.).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 796–819.

På kgd. er begr. frugtavleren grd. A. Christiansen (f. her 1819), † 1882.

Tirsted birk var (sa.m. Rødby birk) forlenet til hr. Claus Krummedige, hvis arvinger 1513 ombyttede lenet m. Sunds hrd. på Fyn. Øster Tirsted birk var 1502 forlenet til fru Karen, enke efter Jørgen Daa, sen. til Laurids Madsen Vasspyd til Ålstrup og Rudbjerggård († 1535), derefter til hans enke Inger Falster. Johan Rantzau († 1565), der 1536–66 var lensmand på Ålholm, havde det 1538; det er derefter gået op i Ålholm len, men nævnes dog endnu 1572. Sønder Tirsted, der nævnes 1470 og 1473, er en ældre betegnelse for det sen. Vester Tirsted.

Rubbeløkke præstegård, hvor sognepræsten bor, ligger over en km nø.f. kirken. 1382 skænkede sognebeboere i T. de jorder, som kaldtes Rubbelychæ, til sognepræstekaldet i T. til underhold for sognepræsterne (gavebrevet bekræftet n.å. af bispen over Fyns stift). På de skænkede jorder byggedes præstegden, der tidl. var på godt 16 tdr. hartk.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 409 f.

I so. har ligget en by Åserup (*1493 Asurpp, 1501 Ozorpæ, 1688 Aaszerup Bye), der tidligst nævnes 1493. 1624 havde den 6 gde, 1664 og 1687 5 gde, der erhvervedes af Jens baron Juel til Juellinge († 1700) som herre til Tåstrup. 1741 oprettede grevskabet Kristianssæde en birkedommergd. for Thomas Dall, dommer i Kristianssæde fra n.å., af et par gde i Å., mens de øvr. gde i byen lagdes sa.m. landsbyen Brandstrups gde. Birkedommergden, hvoraf resterne brændte 1914, beholdt navnet Å. Endnu benævnes et hus således.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 396. Stedn. XI. 1954. 104. Ole Widding i Aarb. 1948. 100 ff.

På den tidl. ø Lang (1517 Langh; u. o. 1786) i den inddæmmede Rødby fjord ligger proprietærgden Søgård, der 1888 af Jacob Madsen solgtes til købmand H. C. Hovmand og frk. Anna Hovmand, hvis arvinger 1928 for 258.000 kr. solgte gden til propr. Johs. Henrik Freiesleben. Sen. ejere bl.a. K. Krogh Christensen og nu H. Jensen.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 357 f. DGaarde. III. 1907. 1180 f.

Der har mul. også i so. ø.f. V. Tirsted været en længst forsv. bebyggelse Størup, hvorom marknavne som Størup Marck, Sønder og Øster Størup ager olgn. i markbogen 1681 i så fald er vidnesbyrd (Stedn. XI. 1954. 104). – *1485 nævnes Bertingsgård.

Skove: Ved præstegården en lille skov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse ved Søgd. – V.f. Runestensvad er fundet en gravplads med brandgrave fra yngre romersk jernalder. – På højen Runestenshøj lige ø.f. dette vad i Nebbelunde s. skal opr. have stået den store runesten, Lollands største, der kaldes Tirsted-stenen. 1627 stod den ved den sydl. kirkegårdsmur; 1817 flyttedes den til Kbh., hvor den nu findes i Nationalmuseet. Før den blev anvendt som runesten, havde den en del skålgruber. Indskr., der er vanskelig at tyde, lyder: »Asråd og Hildung rejste denne sten efter Frede, deres frænde; men han var da faink uaira; og han fandt døden i Svitjod og var fursifrikisiaþi, derefter alle vikingerne.« (DRun. 261).

T. so. udgjorde et pastorat sa.m. Skørringe indtil 1694, da også Vejleby annekteredes til det. Skørringe udskiltes 1918.

I Brandstrup var politikeren og lægprædikanten Rasmus Sørensen skolelærer 1821–27.

Tæt s.f. kirken har været en hellig kilde, Skt. Hans kilde (Schmidt. DH. 125. AarbLollF. 1924. 54).

I Brandstrup fødtes 1847 den dansk-amerikanske industrimand Henry J. Krebs.

Litt.: Liv af Død. Lidt om Vækkelsen i Tirsted-Skørringe-Vejleby. Ved B. 1929.