Trige sogn

(T.-Ølsted kom.) omgives af Randers a. (Todbjerg so. i Ø. Lisbjerg hrd.), Elev so., Århus kbst. (Lisbjerg so.) samt Ølsted, Søften, Grundfør og Spørring so. Gennem so. fra Pedersminde over Gl. Trige til Vestermølle strækker der sig en bakkeryg, det østjy. isfremstøds randmoræne (Bjørnshøj 89 m), der skiller et mere ujævnt, småkuperet bakkeland i ø. fra et jævnere terræn i v., hvori smeltevandets aflejringer indgår, dels i tilknytning til selve isranden og dels som det store bassin ved Thomasminde. Mod ø. ligger Trige skov i et ujævnt terræn, hvori Kongsbakke når 83 m og Østermølle bakke 89 m. Ved skellet til Todbjerg ligger Pannerup mose, hvorigennem smeltevandet i sin tid skyllede ud fra en gletscherport længere mod ø. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3).

Areal i alt 1960: 1597 ha. Befolkning 26/9 1960: 829 indb. fordelt på 242 husstande (1801: 353, 1850: 647, 1901: 792, 1930: 840, 1955: 839).

I so. byerne: Trige (*1302 Trøcke, 1439 Thryggy; u. 1783) m. kirke (beliggende ø.f. byen, ved landevejen), præstebol., skole (for T. og Ølsted so.; opf. 1929), bibl. (i skolen; opret. 1934; 2700 bd.), kom.kontor (opf. 1946), forsamlingshus, sportsplads, filial af Landbosparekassen i Aarhus, asfaltfabr. og to gartnerier; Pannerup (1492 Pandrvp; u. 1779 og 1783). – Saml. af gde og hse: Hæst (1439 Hæærst, 1492 Hersth; u. 1780); Bærmose; Thomasminde Mark, dannet ved udstykninger fra Thomasminde; Pedersminde Mark, dannet ved udstykning af den under Thomasminde hørende gd. Pedersminde; Præstemark, dannet ved udstykning af præstegårdsjorden. – Gårde: Thomasminde (36,0 tdr. hartk., 195 ha; ejdv. 1000, grv. 480); Pannerupgd.

T. so., der sa. m. Ølsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 266. lægd og har sessionssted i Århus.

Den højtliggende kirke er i sin nuv. skikkelse stærkt præget af en ombygn. 1876, men den har dog bev. adsk. originale træk. Den består af kor og skib, opf. i romansk tid af granitkvadre på profilsokkel. Hertil er i middelalderen, vistnok endnu i romansk tid, føjet et v.tårn, jævnbredt m. skibet, ligeledes opf. af granitkvadre, men på skråkantsokkel; skellet ml. de to bygningsafsnit er endnu kendeligt, særlig på s.siden. De opr. døre er i behold, begge tilmuret, m. søjlestave og tympanonfelt (om s.dørens korsmærkede tympanon se Mackeprang.JG. 24, 148). I korets og skibets nordl. sidemure ses et par tilmurede, højtsiddende, romanske vinduer. I det indre, hvor koret har fået gotisk krydshvælv, medens skibet har bjælkeloft, er den romanske korbue bev. m. umage kragsten. Det senromanske tårn blev, uvist hvornår, nedrevet og erstattet af en tagrytter, der atter 1876 blev udskiftet til fordel for det nuv. murstenstårn m. højt, firsidet spir. Samtidig nedbrød man et våbenhus foran s.døren, og indgangen forlagdes til det nye tårn, hvis underrum indrettedes til forhal. Desuden fik kirken nye vinduer, nyt loft i skibet og nyt inventar, bl.a. en nygotisk alteropsats. Denne sidste blev 1923 fjernet, og kirkens ældre altertavle blev genopstillet, et smukt snitværk fra Mikkel von Grøningens værksted i Hornslet, s. 223 udf. i beg. af 1600t., idet tavlen nævner Carl Bryske, der var lensmand på Århusgd. 1602–13. Den baldakinkronede tavle er tredelt ved hermer, har indskrifter i sidefelterne og i midten et maleri, den korsfæstede ml. Maria og Johannes. Romansk granitfont m. mandehoveder og løvefigurer (Mackeprang.D. 336). Prædikestol i rig barok, m. skåret årst. 1653, af sa. type som stolen i Brabrand (Hasle hrd., s. 204), m. de fire evangelister som hjørnefigurer og malede profeter i de rundbuede felter m. rammer af bruskbarok (rest. 1924). Tårnet, der tidl. var tækket m. spån, fik 1962 blytag.

Thomasminde blev 1838 sammenlagt af 2 gde (i alt 17 tdr. hartk.) af C. F. Olsen og O.Jansen. Førstn. forøgede den 1842 og 1845 til 33 tdr. hartk., landvæsenskommissær J. Budtz († 1882) forøgede den 1847 til 41 tdr. hartk. og solgte den 1856 for 114.000 rdl. til B. G. Kock, sen. branddir. i Hjørring. Han forøgede den 1866 til 48 tdr. hartk. og solgte den 1876 for 460.000 kr. til landbrugskand. Waldemar Pontoppidan, hvis søn H. W. Pontoppidan overtog den 1920; 1927–29 udstykkedes 266 ha af arealet; derpå kom gden til Jydsk Landhypothekforening, der 1930 afhændede den til J. P. Rasmussen for 660.000 kr.

Hovedbygn., der ligger umiddelbart ud til hovedvejen, er opf. o. 1880 som en stor rødstensvilla i to stokv. m. fremspringende midterparti og lavt skifertag. N. herfor er som økonomifløj bevaret den tidl. hovedbygn. fra o. 1840. De meget store, symmetrisk anlagte avlsbygn. er opf. efter brand 1917.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 494–96.

Pedersminde tilhørte 1828 universitetsforv. Henrik Møldrup († 1851), hvis svigersøn R. L. Riis, sen. til Høgholt, 1835 sammenlagde den m. Stenalt (i alt 12 tdr. hartk.). 1850 tilhørte den (21 tdr. hartk.) H. R. Schmidt og fra 1854 Laurids Nyeland († 1878), hvis enke A. S. J. Schou 1883 solgte den for 150.000 kr. til Waldemar Pontoppidan, der lagde den under sin gd. Thomasminde. 1927–29 udstykkedes den.

Niels Andersen testamenterede 1302 sit gods i Trige til Øm kloster.

N.f. Pannerup lå vistnok en landsby Bastrup (1683 Bastrup Ager). Sø.f. Trige lå en hgd. Østrup (1486 Østrop), navnet endnu bev. i Østruphave i Trige skov. Også ved mosen Kaskærflo skal der if. præsteindberetn. til O. Worm have ligget en hgd. Kaskær. Af forsv. gde i so. nævnes Brændegård (1544 Brendisgr.), Henriksgård (1544 Hendrikisgr.) og Kokkesgård (1544 Kockisgr.).

Skove: Trige skov sydl. i so. er opdelt på flere ejere. Den største pcl. tilh. fru Inge Thylkær, Trige. Trige og Lisbjerg skove (sidstn. i Lisbjerg so.) udgør et sammenhængende skovkompleks på ca. 175 ha.

Nord for Trige Skov, nogenlunde i Kirkens Ø.-V.-Akse, har der ligget et Voldsted, der i Pont.Atlas beskrives som bestaaende af en høj, firkantet, træbevokset Banke. Voldstedet er nu jævnet og anes kun som en af Sænkninger omgiven lav, nærmest rund Forhøjning, paa Grundlag af hvilken det er umuligt nærmere at udtale sig om Anlæggets oprindelige Karakter. (Pont.Atlas. IV. 114).

Ved Kaskær Aa skal der have ligget en Herregaard, Kaskær.

Fredede oldtidsminder: En høj i Trige Skov. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langhøje og 31 høje, hvoraf en gruppe på 14 lå nø.f. Trige by. – I en grusgrav nv.f. Trige er fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

I T. so. fødtes 1717 præsten og digteren Nicol Seidelin Bøgh.