Tvede sogn

(T.-Linde kom.) omgives af Randers fjord, Støvring hrd. (Mellerup, Støvring og Harridslev so.), Linde og Hald so. samt Gjerlev hrd. (Ø. Tørslev). Den noget bakkede moræneoverflade har nogenlunde gode jorder. En dal, hvori Tvede å løber til Randers fjord, delvis følgende skellet til Gjerlev hrd., har sandsynligvis fået sin udformning som tunneldal (subglacialt), og i litorinatid var den ydre del under havets overflade. De lave engarealer langs Randers fjord, der er hævet havbund fra stenalderen, er efter inddigning i det væsentlige kultiveret, og herved er også Skalmstrup vig blevet tørlagt. Der findes en del skov på fjordbakkerne (Hungstrup skov) og langs Tvede å’s smukke dalstrøg omkr. Gjessinggd. (Lunden).

Areal i alt 1961: 1190 ha. Befolkning 26/9 1960: 329 indb. fordelt på 108 husstande (1801: 245, 1850: 301, 1901: 435, 1930: 442, 1955: 364).

I so. byerne: Tvede (*1466 Thwed, 1470 Twethe; u. 1789) (der ligger på banker på begge sider af landevejen og åen) m. kirke, præstegd., skole m. børnebibl. (opf. 1939, arkt. Burchardt Kristrup, Randers), so.bibl. (i skolen; opret. 1944; 900 bd.), missionshus (opf. 1905), forsamlingshus (opf. 1904), genforeningssten (rejst 1920), sportspl., brevsamlingssted og telf.central; Skalmstrup (*1450 Skalmstrup, 1486 Skalmistrvp). – Saml. af gde og hse: Bjerregde (1579 Bieregaard); Tvede Gårde s. 763 (*1396 Thwedæ, 1435 Thwede, 1664 Tuedgaard); Sparrehse (delvis i Harridslev so.). – Gårde: hovedgd. Gjessinggd. (1473 Gæsing, Gæsing gord) (62,6 tdr. hartk., 592 ha, hvoraf 125 skov; ejdv. 1650, grv. 778); Gademl. (1664 Gaade Mølle), nedlagt, Langagergd.; Skovgd.

T. so., der sa. m. Linde so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 400. lægd og har sessionssted i Randers.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. tårn i v. fra renæssancetiden og udbygn. mod n. samt våbenhus mod s. fra slutn. af 1700t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Tre opr. døre er bev., s.døren i brug, n.døren og en præstedør på korets s.side tilmurede. S.døren har trekvart-søjler og profilerede karmsten, og et profileret stik omgiver det glatte tympanonfelt (Mackeprang.JG. 11). N.døren, der delvis er skjult af tilbygn., er af sa. art som s.døren, mens præstedøren på korets s.side, der ikke bryder sokkelen, har tympanon m. ganske fladt hugget båndsløjfe (Mackeprang.JG. 284–86). På korets n.side ses et tilmuret rundbuevindue m. monolitoverligger, men uden sålbænk. De nuv. vinduer er udv. m. cementkarme og -stik. I sengotisk tid er der i koret indbygget et krydshvælv, og korbuen er ved denne lejlighed udv. Skibet har fladt bjælkeloft. Tårnet, der er bygget af genanv. kvadre og store, røde mursten, er vistnok i alt væsentligt gjort færdigt 1584 (bygningssten, der siger, at Chresten Munk til Gjessing og hustru Anne Skram dette år »lod hvælve og færdiggøre dette torn«). Dets underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund bue, har et højtsiddende grathvælv på profilerede kragsten. Overdelen, der har gavle i v. og ø., er sen. noget omdannet, men ø.gavlen har bev. en dekoration af vandrette profil-lister. Udbygn. ved skibets n.side fra slutn. af 1700t. har på hjørnerne kvaderpilastre, og den dækkes af et halvtag. Den har rummet et gravkapel og opgangen til et pulpitur, men er nu indr. som varmeværk. Fra sa. tid er sikkert våbenhuset, hvis indre har hvælvet træloft. Bygn. er istandsat 1958–59 (arkt. Edvard Thomsen, Randers). På korhvælvet kalkmalede ornamenter samt fantasidyr og vrængemasker, o. 1500. – Altertavlen er et godt snitværk i renæssance fra 1594, givet af Chr. Munk og Anne Skram. Den er stafferet 1721 af Gothardt Braem og har et nymodens maleri, Jesus m. børn. Prægtig, forgyldt kalk, sengotisk o. 1500 m. graverede og pånittede skriftbånd. Disk 1637. Oblatæske 1759, formet som et lille skrin m. våben for Bokelmann. Balusterformede malmstager fra 1585 m. sa. givervåben som altertavlen. Romansk granitfont m. glat kumme på lav, baseformet fod. Glat messingfad fra 1600t. Prædikestol fra sa. år og m. sa. våben som altertavlen. Herskabsstole og stoleværk o. 1590, ligeledes med Chr. Munks og Anne Skrams våben. Lysekrone 1754, givet af etatsråd Hans Folsach. En romansk olielampe af granit m. tolv huller står i våbenhuset. Tremastet skibsmodel fra beg. af 1800t. En del panelværk i renæssance og barok er anbragt i tårnrummet sa. m. dele af et pulpitur, der før var anbragt på skibets n.væg m. indgang fra udbygn. Klokke 1601 af Borchart Gelfgiesser m. våben for Chr. Munk og hustru ligesom dørfløjen ml. skib og våbenhus fra 1586. Kirkeskib: Barken »F« fra ca. 1850. – Epitafier: 1) Lars Munk til Hungstrup, † 1601, malet tavle m. messingkrucifiks; 2) sgpr. Rasmus Poulsen, † 1602; 3) sgpr. Jens Lykke, † 1647 (malet på glas); 4) etatsråd Hans Folsach, † 1758, og to hustruer, pompøs enevoldsbarok. Gravsten 1585 m. figurer af Christen Munk og Anne Skram (begge † 1612). Desuden en del kisteplader.

Gjessinggård tilfaldt ved søskendeskifte 1473 lensmanden på Kalø Oluf Friis, der efter våbenet at dømme hørte til slægten Lange. Ved hans død o. 1500 kom den til hans halvsøster Birgitte Ottesdatter (Bøjstrup) og tilhørte 1505 og 1521 hendes søn Otte Munk (Vinranke-M.), 1549 og sen. hans søn Niels Munk, der levede endnu 1568, men fra 1566 skrives hans søn Christen Munk († 1612) til gden. Søsteren Kirstine Munk († 1620), enke efter Henrik Krag til Trinderup, solgte 1618 G. til rigsråd Iver Juul til Villestrup († 1627), der 1621 erhvervede Hungstrup, hvis bygninger blev nedbrudt, mens jorderne dyrkedes under G. Gden arvedes af sønnen rigsråd Malte Juul († 1648) og dennes datter Margrethe Juul, g. 1661 m. friherre Mourids Putbus til Einsidelsborg (Egebjerggd.) († 1700). Deres datter Sidonia v. Putbus solgte 1713 G. (87 og 313 tdr. hartk.) til kancelliråd Gothard Braem, adlet 1713, der døde barnløs 1733, hvorefter G. kom til krigs- og landkommissær, etatsråd Hans Folsach († 1758), i hvis slægt den sen. arvedes. Sønnen etatsråd Christian Michael Folsach († 1799) adledes 1760 og s. 764 skødede 1793 G. (87, 158 og 410 tdr. hartk.) for 70.000 rdl. til sin søn generalkrigskommissær Hans Folsach († 1830). Efter sønnen hofjægerm. Johannes Folsachs død 1878 overdrog arvingerne G. for 600.000 kr. til brodersønnen hofjægerm. Frederik Folsach til Ristrup († 1901), som 1894 overlod gden til sin søn, kmh., hofjægerm. Christian C. v. Folsach, efter hvis død 1950 G. arvedes af sønnen hofjægerm. Hans M. v. Folsach. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 252–54. Jens Sølvsten i DSlHerreg. IV. 1945. 217–25.

Den trefløjede, ét stokv. høje hovedbygn. (fredet i kl. A), der ligger på et lavt, firesidigt voldsted omgivet af smalle grave, hvis opstemmede vand stammer fra underjordiske tilløb, er opf. 1746–47, hovedfløjen i ø. af grundmur, sidefløjene i n. og s. opr. af bindingsværk, men skalmurede allr. 1770–80. Anlæggets midterakse er stærkt markeret ved hovedfløjens tre fag brede, gennemgående gavlkvist, hvis gavlkamme er svungne, samt den murede, kraftige hovedportal m. foranliggende, dobbelt granittrappe. Alle vinduer har knækkede indfatninger. Bygn. er nu kalket hvid, men har opr. været gul m. hvide fuger. 1962 er konstateret, at sidefløjenes vinduer har været omgivet af malede Louis Seize dekorationer, vaser og draperier i rødbrune farver.

I kælderen under hovedfløjens ndr. ende findes rester af kampestensfundamenter fra en ældre bygn. Den opr. plan var således disponeret, at herskabets daglige beboelsesrum, sal og salskamre fandtes i den brede hovedfløj, økonomi- og gæsterum i de smallere sidefløje mod n. og s. Sidefløjene havde lange gange langs gårdfaçaden, store, kvadratiske rum for enderne. Bev. heraf er bl.a. salen s.f. indgangen, den omfatter fire fag og hele husets bredde og er udstyret med rokoko stukloft, opr. døre, kongeportrætter og broderede silketapeter. Bygn. kan p.gr.af de karakteristiske, murede detaljer tilskrives murerm. Jens Jensen Mørup. – Den trefløjede, mod hovedbygn. åbne avlsgd. er opf. 1897 og 1912 i det store og hele på den ældre avlsgårds sted. I haven n.f. hovedbygn. findes en thepavillon fra 1700t., bindingsværk m. svunget tegltag. En romansk døbefont er anbragt på hovedtrappens repos.

Tvedegård ejedes 1396 af Anders Palnesen (Vinranke-Munk), 1435 og 1456 af Niels Andersen, s. 765 1464 og 1468 af Johan Pors, der 1466 af Mariager kloster fik livsbrev på en gd. i Tvede; 1473 og 1484 ejedes T. af Filip Ottesen (Bøjstrup), 1503 af hans søn Otte Unger (Bøjstrup), der døde 1540 som slægtens sidste mand. 1629 var den en bondegd. (22 1/2 tdr. hartk.) under Gjessinggd., 1778 ligeledes, delt i 2 gde å 7 tdr. hartk.

Litt.: se under Hungstrup.

Bjerregård mageskiftede kronen 1600 til Christen Munk til Gjessinggd.; 1629 var den (20 tdr. hartk.) delt i 2 gde.

Hungstrup tilhørte 1509–49 Lars Munk, derpå hans sønner Niels Munk (vist † 1566) og Jesper Munk († 1565). 1570 tilhørte den Lars Jespersen Munk († 1601), 1608 Eske Brok til Estrup, der 1609 solgte den til Anders Friis (af Haraldskær), som 1621 afhændede den til Iver Juul til Gjessinggd., der nedlagde gden.

Litt.: Aage Sørensen. Torpene i Tvede Fang, i AarbRanders. 1925. 27–69, 1927. 78–118.

I so. har ligget bebyggelserne Hungstrup (*1506 Hungstrup) ved Hungstrup skov, se ovf., og Indrup (*1494 Indrup) ved Indrup mose. Forsv. er ligeledes Tvede Mølle (1608 Thued mølle), medens Hjørnekær Mølle (1664 Hiørn Kier Mølle) og Gademølle er nedlagt i vor tid.

Skove: Under Gjessinggård hører en del skov, således Hungstrup skov m.m., 82 ha, og Lunden, 9 ha, hvortil yderligere kommer den i Harridslev so. liggende skov, Lindbjerg skov, 34 ha. Det samlede skovdistrikts areal er 125 ha, der fordeler sig således: bøg 40 ha, eg 5 ha, andet løvtræ 14 ha og nåletræ 66 ha. Hungstrup plantage, anl. 1900, indgår m. 60 ha. Terrænet er gennemgående stærkt bakket i disse skove. Bøgens vækst er forholdsvis ringe. Gran vokser derimod godt. Ejd. tilh. hofjægerm., cand. jur. H. v. Folsach, Gjessinggård.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, Stenhøj og Dåst, begge ved Skalmstrup og mere el. mindre forstyrrede. 20 høje, hvoraf de 12 danner en gruppe i Hungstrup skov; de fleste er velbev. Dernæst to skålsten, hvoraf den ene, ved Skalmstrup, kaldes Nørstenen. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje. – Ved Tvede ås munding findes to ret betydelige køkkenmøddinger, en mindre ved Skalmstrup.

I Tvede so. fødtes 1875 fabrikanten P. A. Fisker.