Undløse sogn

(U.-Søndersted kom.) omgives af Søndersted og Ugerløse so., Sorø amt (Stenmagle so. i Alsted hrd.), Stenlille og Niløse so. samt Tuse hrd. (Skamstrup og Frydendal so.). Langs s.grænsen løber Åmose å gennem brede engstrækninger. So.s sydøstl. del er væsentlig en fortsættelse af det småbakkede landskab i Ugerløse so., om end af en noget mere affladet beskaffenhed, og med ret jævne højder, undt. i Syvendeskov, hvor højeste punkt er 52 m. I nv. ligger derimod et skovrigt bakkeland, der v.f. Kongsdal består af store fladbakker med højeste punkt 74 m, men i øvrigt ved enkeltbakkernes længdeorientering har karakter af en israndslinie. Et af disse bakkestrøg følger v.grænsen fra s.f. Tømmerup til Ulvig, mens en anden fra Ulkestrup går i nordøstl. retning s. og ø. om Kongsdal, hvor den til sidst antager nordl. retning. Afløbet fra disse s. 413 isrande er gået mod s., hvor smeltevandet har skabt det flade terræn, der sen. blev til St. Åmose. Israndslandskabet har overvejende sandede jorder, især omkr. Undløse og Ulkestrup, ved Østrup dog mere lerede, og den store fladbakke ved Kongsdal indeholder fortrinsvis lagdelt, stenfrit ler, der er afsat i et issøbassin. So. er rigt på skove, deraf Vedebjerg skov, Overdrevet, Friheden, Enemærkerne, Nørreskov, Mølleskov, Østrup skov og Syvendeskov (o. 1370 Syndæskow). Hertil kommer i Åmosen Lyngen og Storelyng, der for en del er skovdækkede. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Mørkøv-Ringsted.

Areal i alt 1950: 3754 ha. Befolkning 7/11 1950: 1374 indb. fordelt på 377 husstande. (1801: 821, 1850: 1256, 1901: 1322, 1930: 1390).

I sognet byerne : Undløse (o. 1370 Vndløsæ; u. 1798) med kirke, præstegd., centralskole (opf. 1951–52, arkt. Andr. Jensen) med kommunebibl. (1944; 3126 bd.), kommunekontor (1946), idrætsanlæg, drengehjem (tidl. folkehøjskole, opf. 1873; 1918 overtaget af staten), U. Enkesæde (opret. 1845 af H. F. J. Estrup for enker efter præster og skolelærere i U. og til en kvindelig håndgerningsskole), kro, biograf, bankfilialer, ml., andelsmejeri, andelskølehus (1950), fællesmejeri, teglværk, savværk, vejmaterialefabr. (Colas), frugtplantage og formbrændselfabr. (ved Syvendeskov); Østrup (o. 1370 Østorp; u. 1772) med andelskølehus (1952) og Birkegårdens briketfabr.; Tømmerup (*1355 Tømmerop; u. 1796); Ulkestrup (*1361 Ølckennstrup; u. 1789) med skole (opf. 1904). – Saml. af gde og hse: Undløse Overdrev; Vadhuse; Fårefælled; Maglegårde; Øgårde; Ulvig (* 1361 Wlszuigh; u. 1791); Fugleå; Oldhuse.–Gårde: Hovedgd. Kongsdal (84 tdr. hartk., 856 ha, hvoraf 464 skov; ejdsk. 1291, grv. 718; deraf under hovedgd. 48,3 tdr. hartk., 318 ha; ejdsk. 659, grv. 407); Ulviggård (17,5 tdr. hartk., 116 ha, hvoraf 27 eng; ejdsk. 250, grv. 160); Tømmerupgård (11,2 tdr. hartk., 100 ha, hvoraf 78 eng; ejdsk. 155, grv. 85); Kildegård (16,5 tdr. hartk., 164 ha; ejdsk. 214, grv. 145); Skovmosegård.

U. so., der sa.m. Søndersted so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 26. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der er viet Skt. Laurentius, var i middelalderen en berømt valfartskirke. Bygn. er et langhus bestående af romansk skib og sengotisk ø.forlængelse (m. to samtidige hvælv) samt 3 sengotiske tilbygn., sakristi i n. (sml. ndf.), våbenhus i s. og tårn i v. Den romanske del, som er af kampesten m. rundbuet, delvis omdannet s.dør, fik o. 1400 tre fag krydshvælv. De gotiske afsnit er af kamp og munkesten (ø.forl. og tårn bæltemuret), og forsynet med blændingsgavle; tårnet har fritrappe i n. Sakristiet, hvis vestl. del nu er indrettet til gravkapel, måske identisk m. det kapel, som broder Søren, bisp af Færøerne, indviede 1441 til ære for Hellig Olaf (H. F. J. Estrup. Tygestrup, som det var, og som det er, en hist. statist. Beskr. 1838. 85f.). – På det romanske skibs to østl. hvælv findes gotiske kalkmalerier med scener af Kristi liv og Laurentii martyrium (afdækket 1918). Over hvælvene spor af ældre malerier. – Middelald. kirkegårdsmur med låge i v. og portal i ø.

Muret alterbord viet Skt. Laurentius (i helgengraven blykapsel m. relikvier). †Sidealtre viet jomfru Maria, Katharina, Anna og Olaf. Ungrenæssance alterbordspanel o. 1575. Barok altertavle 1644 m. relieffer af nadveren og korsfæstelsen, rest. 1937, af sa. mester som †altertavlen i Holbæk Skt. Lucii kirke. Gotisk Mariafigur i Holbæk mus. Smuk alterkalk fra 1300t.; sengotiske alterstager. Af den romanske granitfont er kun kummen bev.; nederl. dåbsfad o. 1625. Krucifiksfigur fra slutn. af 1400t. på kors fra o. 1300. Barok prædikestol 1643 af Abel Schrøder i Næstved m. relieffer og hjørnehermer (apostle), skænket af Fr. Reedtz og fru Sophia Høg, rest. 1936. Rester af stoleværk i ungrenæssance, nu anvendt som baggavle, af tre forsk. typer, fra o. 1570, 1587 og o. 1580–90, de sidste af Oluf Krog i Roskilde. Stolestader s. 414 i renæssance, o. 1600, enkelte gavle i bruskbarok, heraf to dat. 1651. Herskabsstol 1591, degnestol 1587, præstestol 1603. Barokt vestpulpitur o. 1650, i hvis arkader præsterækketavle. Rest af dørfløj 1590 på våbenhusdøren. To klokker: 1) 1615 (Hartvig Quellichmeyer), 2) 1924. Barokt epitaf o. 1650 uden indskr. (udsk. ramme) på korets s.væg. I n.-kapellet tre stensarkofager, hvori hviler kammerherre Adolph Henrich v. Staffeldt til Kongsdal, † 1759, hans hustru Anna Cathrina v. d. Maase, † 1786, og hendes anden mand, general af infanteriet Andreas Hauch, † 1782. Maleri af Staffeldt til hest (olie på kobber, i marmorramme) findes bag hans sarkofag (Lund. Portrætter. IX. 97). Marmorrelief af V. Bissen, Hektors afsked m. Andromache, fra monument over historikeren, etatsråd H. F. J. Estrup, † 1846, er nu i våbenhuset. – På kgd. er foruden ovenn. begr. politikeren J. B. S. Estrup, † 1913, m. hustru Regitze f. baronesse Holsten-Charisius, † 1896.

Kongsdal. Absalon skænkede 1180 største delen af Undløse by til Sorø kloster, som købte resten af byen og oprettede en ladegd. der, men 1205 kom gården og godset tilbage til Hvideslægten. I årh.s slutn. tilhørte gården marsk Stig Andersen Hvide. Et sværd, som fandtes på gården til 1657, skal efter traditionen have tilhørt ham. Gården tilfaldt marsk Stigs søn Anders Stigsen og gik videre til dennes søn marsk Stig Andersen. Den kaldtes nu Tygestrup (1344 Thyggæstorp). Johannes Nielsen, der skriver sig til T. 1344, havde den formodentlig i forlening. 1361 skænkede Stig Andersen den til Antvorskov kloster. Af lensmænd nævnes Nikolai Diekn 1376–84 og Peder Jensen 1384. T. tilhørte Antvorskov til 1580, da den inddroges under kronen. Fr. II skænkede T. til Peder Reedtz, som påbegyndte en ny hovedbygn. og udvidede den ved at lægge 7 gdes. jord under den. Efter Peder Reedtz’ død 1607 havde enken Karen Rostrup gården til 1609, da sønnen Frederik Reedtz († 1659) fik den. Kansler Peder Reedtz overtog den efter ham, 1669 mageskiftede han den med kronen for Børglum kloster. Fr. III gav den navnet Kongsdal og overlod den til Prins Jørgen, der 1671 mageskiftede den med Christopher Parsberg for Jungshoved. Denne døde s.å., og K. gik til Otto Pogwisch, som solgte den til Valdemar Christopher Gabel. 1698 købte Caspar Bartholin til Hagestedgård den af ham, og han solgte den igen til etatsråd Lars Andersen († 1714). K. solgtes så ved auktion for 6600 rdl. til generalløjtn. Gregers Juel, som 1725 afhændede den til justitsråd Jacob Hjort. S.å. solgtes den ved auktion for 22.000 rdlr. til ass. Conrad Bøfke, der overdrog den til sin svigerfader Lorenz Krøyer, som 1731 solgte den til kapt. Johannes Schack († 1748). Denne udvidede K., som 1688 havde haft 39 tdr. hartk. med 122 tdr. land u. plov, ved at lægge fire af Undløses gde. under den, så den blev på 63 tdr. hartk. Schacks enke Hypolita Maria Catharina v. Bülow solgte 1756 K. til kmhr. Adolf Heinrich Staffeldt. Dennes enke ægtede generalløjtn. A. Hauch, der 1770 solgte K. til kmhr. Christian Albrecht v. Massau v. d. Osten. 1773 købte forp. Lorents Lassen K. for 40.000 rdl. Hans søn Niels Lassen ejede K. 1794–1812, da han for 580.000 rdlr. da. kurant solgte den til kancellird. P. Bech og generalkonsul E. Gram. Bech døde 1814, og Gram solgte K. 1815 til propr. Jacob Benzon Resch, af hvem dr. H. F. J. Estrup købte den 1835 for 130.000 rdlr. Hans enke ejede den efter hans død til 1858, da sønnen, sen. konsejlspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup overtog den. Han overdrog den 1908 til sønnen, kmhr. Hector E. († 1914), hvis enke, Mathilde E., f. Juel, 1941 overdrog den til sønnen, hofægerm. Jakob E.

Litt.: Godsarkiv LAS. H. F. J. Estrup: Tygestrup, som det var. og som det er. 1838. William Norvin i DSlHerreg. I. 1944. 497–507.

Hovedbygningen, der er opf. som en trefløjet bygn. i to etager, påbegyndtes af Peder Reedtz d. æ., men fuldførtes først af dennes sønnesøn. V.fløjens nordgavl bærer årst. 1598 og menes at udgøre den ældste del af komplekset, mens den østl. del af n.fløjen og ø.fløjen sandsynligvis er af noget yngre dato, men arkitektonisk set er fløjene indbyrdes i fuld overensstemmelse. Inde i gården ml. n.- og v.fløjen står et ottekantet trappetårn, hvis opførelse er samtidig med ø.fløjens. Ved en gennemgribende restaurering i 1880erne lod J. B. S. Estrup bl.a. det kalkpuds fjerne, hvormed man tidl. havde søgt at skjule murenes forfald, således at hovedbygn. i dag som opr. fremtræder i røde mursten.

Åmosen, Sjællands største mose, strækker sig fra Undløse bro til Bromølle kro, en afstand på ca. 16 km langs Halleby å. Bredden varierer fra 1,5 km ved Skellingsted (Skamstrup so.) til godt 4 km ved Bodal (Stenlille so.), og det samlede areal er 36 km2. Moselavningen er udformet i slutn. af istiden som en smeltevandsrende mellem et isdækket land i s. og en sandsynligvis isfri landoverflade i n., hvilket forklarer forskellen mellem den stejle n.rand og den mere jævne og udflydende sydl. begrænsning. Efter isens totale bortsmelten har det store s. 415 bassin en tid henligget som en sø p.gr.af indsnævringen og den høje tærskel ved Bromølle, og så sent som i slutn. af 1800t. fandtes endnu enkelte små frie vandoverflader. Denne høje tærskel i forb. m. Halleby ås ringe fald (2 m på ca. 15 km) har fremmet tørvedannelsen og samtidig vanskeliggjort afvandingen. Men ved Bromølles nedlæggelse omkr. 1770 og ved åregulering er vandstanden sænket så meget, at ikke ubetydelige arealer er kommet under kultur. I ældre tid og i krigstider i dette årh. har Å. været en vigtig brændselsressource, ikke mindst under 2. verdenskrig, da der fremstilledes store mængder tørv og formbrændsel. Forrådet af gode tørv ansloges 1940 til mellem 4 mill. og 5 mill. tons, men ikke alt kan udnyttes, da store arealer, især i Stenlille so., er dækket af træbevoksninger. Å. har altid frembudt en stor hindring for den tværgående trafik, og mellem Undløse bro og Bromølle kro fører da også kun en enkelt vej over mosen, nemlig ved Skellingsted.

Å.s første historiker, godsejer, dr. H. F. J. Estrup til Kongsdal opgiver (Tygestrup, som det var, og som det er. 1838.2) dens areal til 6666 tdr. land; dens gl. navn var »Susen«, og den var en upassabel sump. Gennem de geologisk-arkæologiske undersøgelser, der i de sen. år er foretaget i Å., har man fået et grundigt kendskab til dens geologiske udvikling og bebyggelseshistorie. Man kan følge mosens gradvise tilgroning og se, hvordan det har skiftet mellem tørre og fugtige perioder. Der kendes over 300 stenalderbopladser i og langs Å., dels på fast land, på øer (Øgårde; Magleø i Stenlille so.) el. langs bredden (Hesselbjerggd., Skellingsted bro, Kildegd.), dels ude på selve moseoverfladen, der i de tørre perioder har været beboelig, i hvert fald om sommeren. Bebyggelsen koncentrerer sig fortrinsvis om to perioder, fastlandstiden, den boreale tid, hvorfra vi har talr. bopladser fra maglemosekulturen og vor ældste kystkultur, og den varme, noget tørre subboreale periode, hvorfra vi dels har bopladser fra jæger- og fiskerfolket, sen. ertebøllekultur med spor af begyndende agerbrug og kvægavl, dels fra yngre stenalders bondefolk, der i dysse- og jættestuetid har haft sommerbopladser ude i mosen og udført offerhandlinger her. Fra bronze- og jernalder har vi ikke mange spor i Å.; antagelig har den da som en delvis tilgroet sump virket lidet tiltrækkende på bebyggelsen.

Litt.: Nord. Fortidsminder. III. 3. hft. 1943. AarbHolbæk. 1944. 5–31.

Skove: Henved 1/6 af so. er dækket af skov. Østrup skov (175 ha), Syvendeskov (68 ha) og Nyvænge (9 ha) tilhører alle Løvenborg gods. Skovenes fjerne beliggenhed fra Løvenborg hidrører fra et mageskifte, Absalon foretog med Sorø Kloster. I Østrup skov er terrænet lavt og svagt bølget. Jordbunden er fugtig, og undergrunden består af temmelig stift ler. Mod s. grænser skoven op til engarealer, der gennemstrømmes af Halleby å. I Syvendeskov er terrænet højere og bakket. Bøgeskoven, der tidl. var ret enerådende, er nu mange steder afløst af nåletræskulturer. – I den nordl. del af so. ligger en del skove (i alt 464 ha, der tilhører Kongsdal. Nordligst således Vedebjerg skov (101 ha), ø. for Kongsdal Overdrevet (100 ha) og mod s. en del mindre skove, hvoraf nævnes Friheden og Enemærkerne (i alt 149 ha). Dertil kommer imidlertid en hel del agerjord, som for nylig er indtaget til beplantning. Terrænet i skovene er oftest bakket, og jordbunden er yderst forskelligartet, idet der såvel forekommer god sandmuldet jord på lerunderlag (Vedebjerg) som de letteste sandarealer, navnlig i retning af Åmosen og Undløse. Arealet fordeler sig således, at der er omtr. lige meget nåleskov og løvskov. Nåleskoven er overvejende rødgran på gl. agermark (i alt ca. 120 ha). Bøgen er den dominerende løvtræart. – Langs so.s v.grænse strækker sig en række skove, der alle hører under godset Torbenfeld. Nordligst således Ulvig Indhegning, medens Nørreskov (105 ha) og dele af Vinskov og Mølleskov følger sydligere. Terrænet er i alle disse skove bakket, i Mølleskoven endog stærkt bakket. Jordbunden er som oftest sandet, men i øvrigt velegnet for såvel løvtræ som nåletræ. Nørreskoven var tidl. agermark, men fra 1885 blev arealet indtaget til skov.

Fredede oldtidsminder: Ved Østrup 2 langdysser, begge med 2 kamre, et dyssekammer med dæksten og en anselig dobbelt jættestue, Bavndysse, uden dæksten; den har givet et ret stort fund af flintøkser, ravperler og lerkar fra sen jættestuetid. I Østrup skov langdyssen Kyllingehøj og 3 dyssekamre, hvoraf de 2 ligger tæt sammen og har hørt til sa. høj. Desuden er fredet et 4 ha stort areal af Åmosen lige ø.f. Mosegården, hvor der findes rige bopladser og offerpladser fra sen ertebøllekultur og yngre stenalder; på den del af arealet, der er undersøgt, er navnlig fundet stenalders mosepotter, udhulede stammebåde, dynger af dyreknogler, foruden talr. bopladslevninger. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser og 7 ubest. dysser og stengrave, de fleste omkr. Østrup. – Ved moseranden lidt v.f. Øgården en lille boplads med flintsager fra brommekulturen (rensdyrjægere). I og omkr. den del af Åmosen, der ligger i so., er der fundet et meget stort antal stenalders bopladser fra maglemosekulturen, den gl. kystkultur, sen ertebøllekultur og tidl. yngre stenalder, og Nationalmuseet har her foretaget undersøgelser hvert år siden 1937. De største bopladser ligger ved Øgårde (beboet gennem hele perioden), Ulkestrup Lyng (maglemosekultur, med en hyttetomt, og sen ertebøllekultur), Kildegård og Tingbjerggård (sen ertebøllekultur). Desuden er fundet et stort antal lystertænder af ben på maglemosekulturens fiskepladser og mosepotter fra yngre stenalder.

I nærheden af Kildegård ligger Hellig Kors kilde (også kaldet Jomfrukilde el. Skt. Hans k., indhegnet som en alm. brønd), hvortil der valfartedes langt op i 1800t. Skt. Hans aften; de valfartende ofrede i en derværende blok. Nogle votivkors af træ skal Chr. IV if. sagnet have forsøgt at omhugge, men hans sværd sprang itu. På en mark n. for kirken holdtes endnu i beg. af 1800t. kildemarked Skt. Hans dag (tidl. Skt. Sørens dag). 1945 har hofjægerm. J. Estrup til Kongsdal ladet kilden oprense og brøndkarmene forny samt ladet opstille et stort egetræskors bag brønden. Ikke langt fra denne kilde findes en Skt. Laurentii kilde. (Schmidt. DH. 116).

I Ulkestrup holdtes flere møder under bondebevægelsen i 1840erne, is. 30/6 1845 (Aarb Holbæk. 1946. 181–88).

Undløse præstegård stammer fra o. 1600. 1846–84 var H. N. K. Rørdam spgr., 1884–93 hans søn H. K. Rørdam, fader til forf. Valdemar Rørdam (Den gamle Præstegaard. 1916. Digtet Ondløse i Luft og Land. 1910. 11–34).

På Tygestrup (Kongsdal) fødtes 1614 kansler Peder Reedtz, i Undløse 1853 maleren Henrik Jespersen og 1854 skolemanden H. C. V. Rolsted.

En mindesten for Danmarks befrielse er rejst 1946 i idrætsanlægget.

Litt.: F. C. Drejer. Ondlosa renovata. 1664. Ms. i Kgl. Bibl. A. Th. Grønborg. Ondløse Højskole 1873–1913. 1913. C. H. Rørdam. Svundne Dage. 1916. I Ondløse Møllegaard 1871, i AarbHolbæk. 1947. 114–27.