Vinding sogn

(V.-Vind kom.) omgives af Hammerum hrd. (Tvis, Avlum og Vildbjerg so.), Timring so., Hind hrd. (Nr. Omme so.) samt Vind og Nr. Felding so. So.s højeste partier ligger mod s. og danner en typisk, moden bakkeøoverflade, hvis kulminationspunkt er Vestjyllands højeste punkt: Tihøje (111 m, trig.stat.). Heromkring og ved Præstbjerg længst i sv. (90 m) findes endnu en hel del åbne lyngarealer, men plantager dækker nu ca. 400 ha i so. Gode udsigtspunkter er også Bavnbjerg el. Resdal Bavne (84 m). Det storslåede landskab omkr. Tihøje danner Skovbjerg bakkeøs vandskel, idet afstrømningen herfra dels sker mod s. til Vorgod å, dels mod v. til Fuglkær å og endelig mod n. gennem Vegen å og dens tilløb. Heromkring, på de bedste jorder, ligger Vinding kirke og den gl. bebyggelse. Gennem so. går hovedvej A 11 (Varde-Holstebro) og den 1961 nedlagte bane fra Ringkøbing over Ørnhøj til Holstebro, der havde station i Sørvad.

Areal i alt 1962: 5978 ha. Befolkning 26/9 1960: 1256 indb. fordelt på 345 husstande (1801: 352, 1850: 474, 1901: 834, 1930: 1222, 1955: 1268).

I sognet Vinding (1330–48 Wenningh; antagelig er so. u. 1804) kirke og præstegd. og byen: Sørvad (1532 Søørwad, Sørwod) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 311 indb. fordelt på 112 husstande (1955: 290); fordelingen efter erhverv var 1960: 9 levede af landbr. m.v., 127 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 85 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. centralskole (opf. 1962, arkt. J. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1940; 1850 bd.), to missionshuse (Libanon, opf. 1961, og Bethania), forsamlingshus (opf. 1902), afholdsrestauration, andelsmejeri (opf. 1888, udv. 1911 og 1938; E. Jespersen. Andelsmejeriet »Sørvad« 1888–1938. 1938), hjemmeværnsgård, dambrug, maskinsnedkeri, posteksp. (i tidl. stationsbygn.) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Svenstrup (1547 Svendstrup); Spåbæk (1552 Spaabeck); Tusholt (1610 Tuersholtt, Thursholtt); Vejvad (1543 Veyuodt); Tovstrup (1532 Towstrop); Tyregd (1610 Thiurgaard); Ager-feld (1610 Aggerfeld); Klejnstrup (1496 Kleynstrop Mark); Revning (1543 Refvindt, 1610 Røffningh); Tegager; Vognstrup (*1490 Vounstrup); Strade; Bakhuse. – Gårde: Røjkær (1642 Røeklit Huszstedt, 1664 Røikiers Hussted); V. og Ø. Ramskov (1610 Rambschouff); Blindkilde (1618 Blind kielde); Haskær (1610 Haskier); Hvirvel (1610 Huergel, 1664 Hvergel); Mosegd. (1642 Moeszgaard); Resdal (1610 s. 433 Reesdael); Nørrelund (1624 Lund); Sønderlund (1624 Lund); Hundkær (1532 Hundkier); Tjagvad (1618 Tagwadt, 1664 Thiag Vad); Sig (1610 Søresig, 1664 Sig); Junge (1547 Junge, 1610 Jønnge); Lægsgd. (1610 Lexsig, 1664 Legsgaard); Tingsager (1547 Tingsageren); Koldkær (1610 Kaldkier); Pogagergd.. (*1470 Pogagger); Søndertoft; Hedegd. (1547 Hieldegaard, 1610 Hiedegaard); Fonager (1549 Fornager); Bjerregd.; Løgager; Hale (*1502 Hallegaard, 1531 Haale); Horslund (1547 Herslunde, 1664 Horszlund); Meldgd. (1610 Meelgaard).

V. so., der sa. m. Vind so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Råsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 169. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den anselige kirke, indv. til Skt. Mauritius, består af kor og skib fra romansk tid samt tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre, også indvendig, på profileret dobbeltsokkel; s.siden er omsat 1911. I koret er bev. to romanske vinduer mod ø. (tilmuret) og n., i skibet spores et par vinduer indvendig i s.siden. Af de firkantede døråbninger er den ndr. tilmuret. Bev. er også korbuen, m. skråkantsokkel og profilerede kragsten. Kirken har bjælkeloft. Tilbygningerne er begge senmiddelald., af udflyttede kvadre og munkesten. Det slanke tårn har gavle mod s. og n., den sidste m. blændingsdekoration (tårnets øverste del måtte repareres efter en stormskade 1638). Tårnrummet har krydshvælving og mod skibet en rundbuet åbning. Våbenhusets dør sidder i det for egnen karakteristiske, store, rundbuede blændingsfelt, ligesom de indvendige vægge har store, firkantede blændinger. De gotiske mure er hvidkalkede, kirken er tækket m. bly, våbenhuset dog m. skifer. – Nyt panelalterbord. Altertavle i s. 434 renæssancestil fra beg. af 1600t. kasseret 1901 til fordel for et nyere maleri (nu i Vind kirke), men 1926 genopstillet på alterbordet og rest. m. malerier (den korsfæstede ml. Maria og Johannes) og farver fra 1768 (sign. Baltzer Reynat), da de opr. ornamentvinger er blevet erstattet m. udsavede og malede evangelistfigurer. Små alterstager af sengotisk type m. initialerne MPS WIDB. Romansk granitdøbefont af vestjy. type (Mackeprang.D. 165). Glat messingdåb fad; dåbskande af tin. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil, givet 1627 af sgpr. Christen Pedersen Stadel og malet 1768 (i felterne symbolske billeder). Stolen, hvis snitværk efter traditionen skal være skåret af præstesønnen Jens Jensen Sørvad, er rest. 1926 (ved P. Kr. Andersen). Nye stolestader. Den ene af skibets lysekroner er givet 1766 af sgpr. Terkel Dorschæus og hustru Anna Margaretha Müller, den anden er en ny efterligning. Vestl. i skibet et pulpitur m. et orgel på 5 stemmer (Frobenius & Co.). En skibsmodel, bark fra 1922, er ophængt i tårnrummet. Den slanke, skriftløse klokke er fra 1200t. (Uldall.K. 11). På skibets n.væg et epitafium over provst Hans Chr. Mariager, † 1704, og hustru Birgitte Rikertsdatter Stüdt, † 1718. Over parret har der tillige været en gravsten. I kgd.s gl. stendige findes mod s. en smuk dobbeltportal af granitkvadre og munkesten.

Den hellige kilde Blindkilde findes i en bakke nær gården af sa. navn.

Skove: En del plantager. Præstbjerg plantage, anl. 1919, der er bevokset for 188 ha’s vedk., ejes af Ringkøbing amt. Godthåb plantage, 34 ha, anl. 1893, tilh. et konsortium. Vinding-Vind kom. ejer flg. plantager, i alt 107 ha: Sørvad plantage, 27 ha, anl. 1907, Riesdal plantage, 12 ha, Brunbjerg plantage, 16 ha, og Vinding-Vind Kommuneplantage, 52 ha, anl. 1894.

I so. nævnes tidl. gden Nørgård (1610 Nørgaard) samt husene Hjertenshus (1642 Hiertens Husted), Engeplet (1642 Enge plette bygsted) og Skov (1642 Skov bygsted). Røjkær hed tidl. Birke (1642 Biercke Bygsted).

I Vind so. fødtes 1808 »troldmanden« Laust Glavind.

Fredede oldtidsminder: 105 høje og en langhøj. Ret anselige er Ravnhøj ved Hale, Løgagerhøj sydl. i so., en i gruppen Klosterhøje, 5 høje v.f. V. kirke, en i en række på 3 n.f. Vognstrup og en i en gruppe på 3 i skel mod Avlum. Flere steder danner højene ret store grupper: Sørvad høje s.f. stationen; 8 høje, foruden 4 sløjfede, s.f. Fonager; en række på 5 n.f. Godthåb plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 111 høje. – Sø.f. Vinding kirke er konstateret en gravplads fra ældre romersk jernalder m. plankekister, lerkar, glasperler m.m. (AarbHards. 1948. 123–30).

I V. so. fødtes 1843 teologen, biskop Peder Madsen.

Litt.: Esbern Jespersen. Kirker, Præster og Degne i V.-Vind. 1934. Sa. Den store Landbrugskrise i forrige Aarh. og gammeldags Hjælpsomhed i V.-Vind, AarbHards. 1934. 139–55. Sa. V. So. 1935. Sa. Liber Daticus, Aarb-Hards. 1942. 72–88. Johs. Bech. Laust Glavind. 1939.