Vitten sogn

(V.-Haldum-Hadsten kom.) omgives af Haldum og Folby so., Viborg a. (Skjød so. i Houlbjerg hrd.) samt Lyngå so. Det noget bakkede landskab, der i øvrigt har jævnt gode jorder, hæver sig i sydl. retning, og her ligger ved grænsen til Folby et stort skovbælte, hvoraf en mindre del i so. Størst er Tinning skov m. Dronning Dagmars kilde.

Areal i alt 1960: 766 ha. Befolkning 26/9 1960: 330 indb. fordelt på 97 husstande (1801: 190, 1850: 286, 1901: 405, 1930: 386, 1955: 316).

I so. byen: Vitten (*1343 Wittin, 1478 Vitten; u. 1802) m. kirke, præstegd., forskole, bibl. (i skolen; opret. 1948; 850 bd.), forsamlingshus (opf. 1896), Vitten, Haldum og Hadsten Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 479.000 kr., reserverne 49.800 kr.) og andelsmejeri. – Saml. af gde og hse: Vestereng. – Gårde: Tyrasbrønd (tidl. skovridergd.).

V. so., der sa. m. Haldum og Hadsten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII.udskrivningsområde, 227. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken, der både ud- og indvendig bærer præg af en hovedrest. 1867, består af romansk kor og skib samt smalt v.tårn fra 1867, da et våbenhus i s. nedbrødes, og kirkens mure samtidig forhøjedes m. en murstensgesims (arkt. Kiilsgaard). De romanske dele af bygn. er opf. af granitkvadre, omsat og især i s. stærkt skalmuret m. små sten. I begge afsnits skråkantsokkel findes sten m. indhugget enkelt el. dobbelt konturlinie langs de tre øvre sider. Udvendig ses spor af s.døren, mens den høje, rektangulære n.dør står blændet indvendig, men tilmuret i ydre murflugt. Koret har bev. ét opr., nu blændet vindue i n. og s., skibet et tilsvarende i s. I korets ø.gavl er indsat en ca. 1,20 m lang, tovstavsmykket kvader, mul. et kragbånd fra den udvidede korbue. En hjørnesten på korgavlen skal if. F. Uldall bære temmelig svage omrids af en dyrefigur (løve?). Tårnet, af røde mursten, tjener som forhal til den fladloftede kirke. – Altertavlen er et oliemaleri på lærred: himmelfarten, sign. Axel Aabrink 1938, og skænket af gdr. A. St. Beck og hustru. Den tidl. altertavle, fra 1896, nu i tårnets mellemstokværk. Alterkalk og disk med Chr. Friis’ navn og våben, fra 1738. Nygotiske alterstager. Romansk granitdøbefont m. løver og mandshoveder (Mackeprang.D. 277f.). Nyere messing-dåbsfad m. midtskål. Prædikestol, opgang og himmel fra 1896, malet 1911. Kirkens øvr. inventar stammer fra rest. 1867 el. 1896. Orgel leveret af A. C. Zachariasen, Århus. Klokke omstøbt 1884; den tidl. klokke, fra 1675, støbt af Nicolaus Georg Calundanus.

Midt i V. by er 1922 rejst en genforeningssten.

Asser Apisen af Vitten nævnes 1343.

Ved skellet til Folby so. lå en landsby Rugstrup. I so. lå endv. tidl. gden Rugård (1573 Rwogaardt).

Skove: Ved hele so.s s.grænse findes skov, idet en del, ca. 90 ha, af den under Frijsenborg gods hørende Tinning skov, i alt 419 ha, ligger her. I skoven findes spor af gl. bebyggelse. Mod s. 234 ø. m. grænse til Tinning skov, ligger den 5 ha store skov, der tilh. præstekaldet. Her er en hellig kilde, Dronning Dagmars kilde (fredlyst), som dronn. Dagmar skal have drukket af på en rejse fra Skanderborg; endnu langt op i 1800t. blev den besøgt. Ved denne er 1906 på bekostning af statsråd Thor Lange rejst et mindesmærke for dronn. Dagmar, en kampestensdysse m. granitstøtte, endende i et Dagmarkors, efter tegn. af arkt. Kühnel, m. indskr.: »Gud glæde dig i Himlen, Dronning Dagmar, og læske hver, som tørster her. Maatte, dit Folk til Held, ud over Danmark rinde Velsignelsens Kildevæld«. Et sagn fortæller, at i denne kilde blev børnene døbt, før kirken blev opf. Stedet er et yndet udflugtssted.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje.

I V. so. fødtes 1734 embedsmanden og forf. Georg Hjersing Høst.

Litt.: Povl R. Povlsen. Blade af en Slægtsgaards Historie, ØstjyHj. 1941. 107–17.