Vokslev sogn

(V. kom.) omgives af Sønderholm, Ø. Hornum, Veggerby og Bislev so. samt Nibe bredning og Nibe kbst. So. når ud til Limfjorden på begge sider af Nibe, og her udmunder mod n. den vandrige Binderup å efter at have skåret sig en anselig dal ned i bakkerne og ned i det under istidslagene liggende kridt, der kommer for dagen i dalen neden for Vokslev kalkværk ved den s. 1073 smukt beliggende Hule Mølle. Her kunne man tidl. iagttage grænsen mellem skrivekridt og danskekalk. Det storformede, højtliggende bakkeland når i Nørreknold 107 m og i Rishøj 102 m. Bortset fra enkelte grusog sandbakker er jorderne i hovedsagen gode og hører til de bedste i hrd. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Nibe-Hvalpsund og landevejene fra Nibe mod Ålborg, Hobro og Hvalpsund.

Areal i alt 1955: 3732 ha. Befolkning 1/10 1955: 962 indb. fordelt på 237 husstande (1801: 506, 1850: 733, 1901: 878, 1930: 1036). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 743 levede af landbrug m.v., 89 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 45 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vokslev (*1231 Waxlef; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1860, udv. 1904), forsamlingshus (opf. 1897), kom.kontor (opf. 1953), stadion, Vokslev Spare- og Laanekasse (opret. 1880; 31/3 1960 indskud 293.000 kr., reserver 47.000 kr.) og telf.central; Grydsted (*1407 Grydsted; u. efter 1805) m. planteskole; Gelstrup (*1460 Gielstorp, 1467 Gelstrop; u. 1795); Binderup (*1429 Byenropp, 1445 Byennerop; u. 1794) m. skole, dambrug og jernbanehpl.; Tårup (1441 Thorpæ; u. 1803); Klæstrup (*1348 Klapethorp, *1429 Klæptorp, 1442 Klæpstorp; u. før 1805) m. trævarefabr. – Saml. af gde og hse: Simested (*1506 Semested) m. skole; Rodstrup (1492 Raystrop, 1512 Raadstrup, 1518 Rostrup); Harrild (1527 Harym gardt stedt, 1610 Harrind, 1664 Harild; u. 1803); Klæstruplund (1380 Klepstruplund; u. 1802); Krybily; Østergde (1662 Østergaard); Klæstrup Huse; Overgde; Falstedvig; Skal Huse. – Gårde: hovedgd. Pandum (*1421 Paanum, 1455 Pandom) (19,2 tdr. hartk., 171 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 550, grv. 269) m. dambrug; Gl. og Ny Dalsgd. (1528 Dalsgardt); Lyngbjerggd. (1416 Lywngbergh); Godensgd.; Dyregd.; Espensgd.; Hule Mølle (el. Gudsgift; *1440 Gudtzgift Mølle) m. kalkværk (tilh. De nordjy. Kalkværker; driften indstillet 1955). Stampemølle indrettet til lejrbol. (FDF, Ålborg).

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Nibe kbst. ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 376. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af kor og skib m. apsis, tårn mod v., våbenhus mod s. og korsarm mod n. Det meget lange skib er opf. i romansk tid af granitkvadre på en kraftigt profileret sokkel; apsis, hvori flere kvadre m. stenhuggerfelter samt en kvader m. indhugget palmet, har desuden profileret gesims. Korets n.mur har et smukt romansk vindue m. profileret indfatning, desuden findes et opr. vindue i skibets n.side, begge tilmurede. Et vindue i apsis er forstyrret. En profileret vinduesoverligger henligger på kgd. Den fladt afdækkede s.dør. m. profilerede konsoller foroven, er tilmuret i ny tid og en prægtig middelald. dørfløj bev. på indersiden. Den ligeledes tilmurede n.dør har rundbuet kilestensstik. Korbuen, m. profilerede kragbånd, er ændret til s. 1074 spidsbue. I slutn. af 1200t. opførtes korsarme mod n. og s. af kvadre på sokkel m. skråkant og m. spidsbue mod skibet. Den sydl. korsarm blev nedbrudt 1815. I den sen. middelalder blev kirken overhvælvet (i koret ét, i skibet fire krydshvælv) og apsis fraskiltes som sakristi. I sa. periode opførtes tårnet. væsentligst af munkesten, men m. enkelte kvaderskifter fra skibets v.gavl. Det overhvælvede tårnrum, som har en blændet spidsbue mod skibet, har en tid tjent som materialhus, men er 1936 indrettet til våbenhus (ny v.portal); rummet har indvendigt trappehus. Tårnets overdel er stærkt ombygget, om en istandsættelse minder initialerne HCS 1790. Det senmiddelald. våbenhus er nu indret. til ligkapel og maskinrum. En hovedrest. 1890 er påfulgt af mindre istandsættelser 1936, 1942 og 1960 (varmeanlæg). – I koret findes kalkmalerier fra o. 1600, antagelig forestillende det himmelske Jerusalem (MagnPet. K. 54). I skibet fremdroges 1913 sengotiske hvælvingsdekorationer. – Alterbordet er et ældre panelværk. Altertavlen er midtfeltet af en lutheransk fløjaltertavle fra slutn. af 1500t. m. et i sen. tid malet billede af Kristus i Gethsemane. Et alterbillede fra slutn. af 1800t. (Kristus m. brødet og vinen) er efter en istandsættelse af tavlen 1932 ophængt i korsarmen. Alterkalken er fra sidste halvdel af 1500t. Alterstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont. Messingdåbsfadet er et nederl. arb. fra o. 1650. Prædikestol, skænket 1589 af Chrf. Mikkelsen Tornekrans til Lundbæk og hustru Dorte Juul (svarende til Bislevs); stolens snedkerstaffering er istandsat 1932. Nygotiske stolestader. Mod v. et pulpitur m. et orgel på fire stemmer, skænket 1898 af Niels Staun og hustru, Klæstruplund. En skrifttavle (bibelvers) i udsk. ramme fra o. 1700 hænger i n.kapellet. Kirkeskib, fuldrigger fra 1924 (Henningsen. KK. 165). I sakristiet (apsis) står en barok standkiste. Klokke fra 1508 (Uldall. 240). – Et epitafiemaleri (præstefamilie ved korset) fra o. 1600 var tidl. anv. i alterbordspanelet. I tårnrummet er opstillet en romansk gravsten m. rimet lat. majuskelindskr. »Hvad er mennesket? – kød! Hvad er kødets ære? – hø! Nu tier Magnus / her ligger jeg død«. En romansk gravsten m. kors og forsk. ornamenter samt majuskelindskr., vistnok navnet Nicolaus, ligger på kirkegården bl. en saml. karakteristiske kirkegårdsmonumenter fra 18–1900t. I korsarmens gulv en gravsten fra 1649 over Anders Jensen i Binderup m. hustru og børn.

Pandum tilhørte i middelalderen Vitskøl kloster, men 1421 ejede Malte Nielsen i hvert fald en del af den. 1455 nævnes Anders Neb i P., og 1461 afstod Mogens, Christen og Niels Mikkelsen (Tornekrans) deres ejendom i P. til Las Maltesen og hans bror. En yngre Malte Nielsen ejede P. 1475, men solgte den m. mølle til bispen i Viborg 1489. Salget gjaldt vel kun en part i P., for hans søn Niels Maltesen af Spøttrup kunne 1500 pantsætte P. til Mads Jonsen Viffert, der 1501 overlod pantet til Viborgbispen Niels Friis. Allr. biskop Niels Glob († 1498) havde imidlertid indsat lensmand på P., nemlig sin slægtning Palle Pedersen Glob. Denne havde endnu gden 1511, og hans søn Christiern Glob besad den til 1542, efter reformationen som kongens lensmand. Han efterfulgtes af Karl Skotte, 1546 fulgte Jørgen Prip († før 1582) og hans hustru Agnete Skenck, 1591 Thyge Kruse til Vingegd., 1610 Iver Juul til Villestrup, 1617 Gunde Lange til Brejninge, 1623 Gregers Krabbe til Torstedlund, 1640 Erik Juel til Hundsbæk, 1646 Henrik Belov til Spøttrup, 1650 oberst Christoffer Hvas; 1652 pantsattes P. til kongen af Polens faktor Samuel v. Surck, som 1662 solgte den (36 tdr. hartk., gods 239) for 12.000 rdl. til Ove Juul til Lundbæk. 1684 fik P. tillagt sædegårdsfrihed; den fulgte m. Lundbæk til 1804, da Chr. Fr. Juul-Rysensteen solgte den (30 1/2 og 202 tdr. hartk.) til byfoged i Nibe Niels Bassesen, der frasolgte godset og 1810 skødede gden til fru Johanne Jacobsen, hvis mand overretsadvokat Fr. J. Jacobsen 1819 skødede den for 14.000 rdl. til landinsp. Ludvig C. Rosenbeck († 1821). Sen. blev den købt af grosserer Poppe, Hamborg, der 1840 solgte den til E. Cordes. Denne solgte 1890 gden (34 tdr. hartk.) til sin svigersøn Mathias Carl Cilius Bjerregaard († 1922) for 125.000 kr. 1909 frasolgtes en del af jorderne, og s.å. solgtes hovedparcellen for 150.000 kr. til forp. E. Leth-Espensen, som 1914 solgte den for 243.000 kr. til landbrugskand. J. Jespersen, der 1915 afhændede den for 250.000 kr. til insp. J. Bech. Han solgte den 1916 for 400.000 kr. til forp. A. W. Benzon († 1919), hvorefter faderen, apoteker Alfr. Benzon, Kbh., s.å. solgte den til A. Chr. Sørensen. Sen. overtoges den atter af Alfr. Benzon, der 1922 solgte den til kapt. V. Egenfeldt-Nielsen. Han udstykkede 18 husmandsbrug (ca. 130 ha) og solgte 1928 hovedparcellen til P. Svenstrup. 1936 købtes P. af Tyge Skeel, 1944 af den nuv. ejer J. C. Pedersen for 435.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 635–36.

Hovedbygn., der i alt væsentligt er opf. 1905 efter en brand, er et trefløjet anlæg i renæssancestil i én etage over høj kælder. Indgangen er anbragt i et ottekantet tårn midt for hovedfløjen.

Klæstruplund tilhørte 1380 og 1391 Niels Jensen (Panter), der 1385 pantsatte den til Peder Munk (Tornekrans?) til Hedegård. 1401 skødede førstn. den til dronn. Margrete, og sidstn. afstod hende straks efter al rettighed i den. 1628 erhvervede kronen Klæstrupgård, velsagtens sa. gd. som K., ved mageskifte m. Mogens Kaas (Sparre-K.) til Støvringgård. Den lagdes under Ålborghus len, men kom 1642 under Pandum og solgtes med denne 1662 til Ove Juul. K. var da 2 gde à 10 tdr. hartk.

Binderupgård og Binderup mølle erhvervede Henrik Knudsen Gyldenstierne til Restrup († 1456) ved mageskifte. 1593–98 var B. af kronen forlenet til Hannibal Gyldenstierne. 1680 lå B. (2 gde à 6 1/2 tdr. hartk.) og B. mølle (20 tdr. hartk.) under Pandum.

Gudsgift mølle var 1440 og 1649 henlagt til domprovsten i Viborg; Harrildgård nævnes 1527 bl. kirkens gods.

Tord Timmesen Abildgaard skrev sig 1416 til Lyngbjerggård; Maren Christiernsdatter Høeg (Banner), Niels Mouridsen Benderups, boede 1568 i Vokslev. Valdemar Sejr ejede en gd. i Vokslev.

I Klæstrup nævnes flere gange i 1400t. gden Vestergård (*1429 Wæstergord). Desuden gden Nørgård (1528 Nørgaardt).

En byskrå fra Vokslev 1779 (Vider. III. 499–521).

Om slægtsgde i Vokslev se Janus Staun i Slægtsgaarden. 1944. nr. 12. 7f.

Skove: Spredt i so. flere mindre skove og plantager, således ved Pandum 22 ha.

Fredede oldtidsminder: 45 høje og formentlig en oldtidshustomt ved Harrild. Større høje er Bavnehøj ved Klæstruplund, hvor der er en større højgruppe, Skelhøj s.f. Simestedgd., 3 høje v.f. Simested, en ved Rodstrup, en på Pandum og Godenshøj ved Nibe. – Sløjfet el. ødelagt: 68 høje. Ved Skal er der i en brink fundet gruber i kridtlagene, tydende på, at ertebøllefolket her har brudt flint. Ved Godensgård er fundet en større sten med to fodsålfigurer, hellige tegn fra bronzealderen. En grav fra germansk jernalder er fundet ved Harrild.

I Godensgd. fødtes 1861 politikeren Peder Pedersen Pinstrup; mindesmærke (billedhugger E. Ølsgaard) rejst af Venstre i Nibe ved Godensgd., på hvis mark han er begravet.

Litt.: S. Kvist. Minder fra Vokslev Sogn, HimmerlKjær. XXV. 1936. 180–94. Vider III. 499–521.