Brovst sogn

(B. kom.) omgives af Vedsted, Gøl, Øland, Torslev, Ø. Svenstrup og Tranum so. Grænsen til Øland følger hele vejen de dybeste dele af den opr. Ølands Vejle, der ved flere landvindingsarbejder, sidst 1954, er tørlagt og i det væsentlige bragt under kultur. I øvrigt er terrænet de fleste steder yderst fladt og ligger kun få meter over havfladen. Lavest er den udtørrede s. 391 Nørreøkse sø, hvis bund ligger 2 m o.h. De lave arealer, der afvandes af Vilsbæksminde og Jegerum kanaler, er hævet stenalderhavbund af jævnt god beskaffenhed. Heropover hæver sig i v., begrænset af stejle sider, den bakkede moræneø, hvorpå stat.byen Brovst ligger. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen ml. Fjerritslev og Åbybro (Brovst, Halvrimmen og Arentsminde stat.) samt hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 5189 ha. Befolkning 1/10 1955: 4017 indb. fordelt på 1200 husstande (1801: 836, 1850: 1374, 1901: 2585, 1930: 3473). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1617 levede af landbrug m.v., 1280 af håndværk og industri, 317 af handel og omsætning, 152 af transportvirksomhed, 215 af liberale erhverv og administration og 391 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 33 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet ligger Brovst Kirkeby (1458 Brosth, 1468 Browisth) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 267 indb. fordelt på 74 husstande (1930: 374 indb. – m. kirke og præstebolig; stat.byen Brovst – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1622 indb. fordelt på 519 husstande (1930: 1034 indb. – m. kom.kontor (»Møllegården«), centralskole (opf. 1950, udv. 1958/59, arkt. Carlo Odgaard, Aaby Sørensen og M. J. Jepsen), privat realskole (opret. 1944 m. lokaler i tekn. skole, 1958: 215 elever), tekn. skole og handelsskole (i sa. bygn., opf. 1924), filialbibl., baptistkirke (opf. 1912, sen. tilbygn.), Zionskirken, missionshus (opf. 1918), alderdomshjem (i »Møllegården«), amtssygehus (opf. 1923/24, arkt. Vejby-Christensen, Hjørring, 80 senge), politistat., Hedeselskabets distriktskontor, apotek, lystanlæg ved »Møllegården« (skænket af byens borgere 1944), stadion, biograf, B. Hotel (ombyg. 1958), Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset, Brovst Sogns Sparekasse (opret. 1869; indskud 31/3 1959: 6,2 mill. kr., reserver: 465.000 kr.), filial af Han Herreds Sparekasse, Brovst Bank (filial af Fjerritslev Bank), filial af Andelsbanken. I Brovst udsendes Øster Han Herreds Folkeblad. Af industri kan nævnes: Andelsmejeriet Brovst, bogtrykkeri, møbelfabr., B. Maskinfabr. (landbrugsmask., 42 arb.), B. Blikvare- og Galvaniseringsanstalt (22 arb.), B. Fjerkræslagteri (opret. 1941, 56 arb.), B. Mølleri, teglværk (opret. 1906; 25 arb.), desuden jernbanestat., postkontor og telf.central; Halvrimmen – bymæssig bebyggelse m. 1955: 551 indb. fordelt på 166 husstande (1930: 342 indb.); fordelingen på erhverv i de 3 bymæssige bebyggelser var 1950 flg.: 308 levede af landbrug m.v., 1103 af håndværk og industri, 263 af handel og omsætning, 118 af transportvirksomhed, 188 af liberale erhverv og administration og 290 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1954, arkt. Odgaard og Jeppesen), bibl. (opret. 1917; egen bygn., opf. 1923; 14.000 bd.), missionshus (opf. 1923), forsamlingshus, stadion, markedsplads, kro, Han Herreds Sparekasse (filial), andelsmejeri (opret. 1898), andelsvaskeri, bogtrykkeri, blikvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Arentsminde m. Langeslund kirke, skole (opf. 1926), missionshus (opf. 1923), forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1898), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Sønderøkse (*1468 Sønder Yusse, -Øxe); Nørreøkse (*1468 Nørre Øxe, 1471 Nørre Jøxe); Røgild (*1250erne Røglæ; u. efter 1804) m. skole. – Saml. af gde og hse: Langeslund Mark; Nymark; Kærgde; Fredensdal; Movkær; Vilsbæksminde Mosehuse; Jegerum (1480 Egerim); Sønderøkse Enge; Nørreøkse Enge; Nørreøkse Kær. – Gårde: hovedgden Bratskov (*1307 Broutschaw, 1410 Bradesskaw, 1450 Brouestskow) (12,8 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 235, grv. 142); Boelsgård (15,3 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 260, grv. 145); Vilsbæksminde; Håbet; Esbæk (1638 Ertzbeck, 1664 Eszbech).

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 533. lægd og har sessionssted i Brovst.

Kirken består af romansk skib og kor med halvrund apsis, et ombygget tårn mod v., våbenhus mod n. samt en nyere tilbygning (tidl. ligkapel, nu dåbsventeværelse) ved tårnets s.side. Den romanske kirke er opført af blandet materiale: kvadre, rå kamp og teglsten; murværket virker ret uordentligt, hvilket måske skyldes reparationer, om ikke ligefrem en ombygning. Apsiden, der er af teglsten, har under gesimsen tre savsnitskifter. Opr. vinduer, af meget uregelmæssig form, ses som indvendige blændinger i skibet, én i hver side. S.døren er tilmuret, n.døren udvidet 1951. Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib fladt bjælkeloft. Triumfmuren er nedbrudt, uvist hvornår, men rekonstrueret 1951. Det smalle v.tårn, der ligger skævt for skibet, stammer i sin nuv. form antagelig fra 1779, et årst., der sa. m. initialerne S. H. R. G. (sal. Hans Rud. Grabow) står at læse på tårnets s.side (if. Pont.Atlas, har Frands Rantzau istandsat kirken 1729, ligesom han lod gøre altertavle, prædikestol og pulpitur). Tårnets bygningshistorie er endnu ikke klarlagt, men det synes dog tidl. at have været af sa. bredde som skibet og haft overhvælvet underrum (spor af hvælvingen ses i det bevarede nv.hjørne). Den tilhørende tårnbue er nedbrudt, og i stedet er muret to ulige store arkader (begge blændede), hvoraf den nordl. forbinder skibet med nuv. tårnrum. Våbenhuset, med to store fladbuede spareblændinger i hver side, er mul. middelald., men stærkt ombygget. Ved en hovedrest. 1951 (arkt. E. Packness) fjernedes en pudset bræddeforskalning, som dækkede alle vægge i kor, skib og apsis, og hvoraf man havde konstrueret en bred og trykket triumfbue. Største parten af kirken er hvidtet, tagværkerne er nye og teglhængte. – Nyt muret alterbord. Altertavlen, med båndværksakantus i fr.-nederl. stil, er rimeligvis fra 1729 (sml. prædikestol). På topstykket Frands Rantzaus og Margr. Rodsteens våben og i midtfeltet et maleri fra 1898, Kristus i Emaus, af A. Dorph (replik); med undtagelse af ovenn. våben og en indskrift forneden er stafferingen ny (J. Th. Madsen 1951). Et alterklæde fra 1757 med Hans Rud. Grabows og hustru, f. Rantzau’s navnetræk blev 1843 med andre sager bortstjålet fra kirken. Alterstager fra 1700t. Romansk granitdøbefont. Prædikestolen svarer i stil til altertavlen; den opr. staffering er fremdraget 1951 (maler J. Th. Madsen), på opgangen læses: »P. Rousel fecit 1729«. Stolestader fra 1951. På v.pulpituret er o. 1750 malet 18 pietistiske billeder i ovale rokokokartoucher. Orgel med 6 stemmer (Sørensen, Horsens). Nye lysekroner i barokstil. I kirken er ophængt en skibsmodel. En klingpung opbevares i tårnrummet, og en nyere series pastorum hænger i dåbsventeværelset. Klokken er omstøbt 1929. Gravsten: 1) sgpr. Søren Jørgensen Bagge, † 1707, 2) af granit, fra o. 1700, skriften ulæselig. Begge på kgd. n.f. tårnet. – En ca. 2,5 m høj sten på kgd., nu med navne på faldne i krigene 1848–50 og 1864, er antagelig en bautasten fra oldtiden.

Langeslund distriktskirke er opf. 1883 efter tegn. af arkt. Steenstrup, Nørresundby, i rundbuestil af gule mursten og består af skib, kor med tresidet afslutning og v.tårn med pyramidetag, alt tækket med skifer. Skib og tårn er i s. og v. overpudset med kvaderfuget cement. På tårnets n.side er 1957 rejst en tilbygning indeholdende dåbsventeværelse m.m. Tårnrummet tjener som forhal. Kirken har bjælkelofter; i skibets v.ende er indrettet et pulpitur. Altertavlen er et maleri, Kristus i Emaus, efter A. Dorph (kopi af S. Simonsen 1885). Den romanske granitfont er hidført fra en anden kirke ligesom dåbsfadet, der er af alm. sydty. type (o. 1575). Kirken er rest. 1957–58 (arkt. Adam Christensen). Klokker: 1) af stål, støbt i Bochum, 2) fra 1957. – På kgd. er 1957 indrettet et ligkapel.

Bratskov er en adelig sædegd. af stor ælde, hvis ældste hist. er nøje knyttet til den adelsfamilie, der sen. antog navnet Rotfeld. Traditionen henfører familiens formodede stamfader hr. Ove Drost til B., men han har utvivlsomt aldrig eksisteret, er kun opstået ved en forveksling med drosten hr. Ove (Uffe) Nielsen (Neb). Mere el. mindre sagnagtige er formentlig også de to næste fra slægtebøgerne kendte personer Brod Ingesen og hans søn Torsten Vilde, der skal have ejet B. Først hr. Ugod, der 1370 var død, men da nævnes til B., er historisk sikker; han har mul. været en søn af ovenn. Torsten og anføres som fader til en Ingvor Udsøn (Rotfeld), hvis søn Niels Ingvorsen (Rotfeld) levede 1373, men var død 1391, da hans enke Margrethe Henriksdatter (Eberstein) af Rydhave nævnes. Deres sønner er Niels Kalv (Rotfeld) († tidligst 1410) og Erik Nielsen (Rotfeld) († 1452), begge historisk bevidnede skrev de sig til B. Sidstn., der 1439 var lensmand på Ålborghus, døde 1452, og gden kom derefter til sønnen Niels Eriksen (Rotfeld), men datteren Mette Eriksdatter (Rotfeld) havde ved ægteskab bragt s. 393 en arvedel i B. til sin ægtefælle Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) til Ellinggård († tidligst 1475), som 1462 sa. m. sønnerne Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1468) og Johan Mortensen (Vognsen af Stenshede) til Hjermeslevgård († tidligst 1481) solgte denne andel til Niels Eriksen (Rotfeld) (skøde n.å.); han nævnes endnu 1471. 1481 skrev sønnen Jens Nielsen (Rotfeld) sig til B.; 1483 indværgede han gden m. lovhævd, † tidligst 1504; hans enke (i 2. ægteskab) Birgitte Andersdatter Bing levede endnu 1524; men hans søn (af 1. ægteskab) Niels Jensen (Rotfeld) († tidligst 1551) arvede gden, som fra ham kom til sønnen Jens Nielsen Rotfeld, † 1558 som slægtens sidste mand. B. kom nu til hans søstre. 1568 skal den have været delt ml. Kirsten Jensdatter Rotfeld († 1576), g. m. Erik Lykke til Skovgård († 1592), og Margrethe Jensdatter Rotfeld († 1575), enke efter Hans Holck til Barritskov († 1565). Sandsynligt er det dog, at også den 3. søster Christence Jensdatter Rotfeld til Bjersjöholm i Skåne († 1601), g. m. rigsråd Bjørn Kaas (Sparre-K.) til Stårupgård († 1581), har haft del i B., el. siden erhvervet den, for Bjørn Kaas ejede ved sin død en fjerdepart i B., som hans datter Anne Kaas (Sparre-K.) 1610 fik kgl. bevilling at sælge. Hans Holcks datter Kirsten Holck († 1599), g. 2. m. rigsråden Sten Brahe til Knudstrup, og broderen Manderup Holck til Barritskov († 1588), g. m. Lene Christophersdatter Juel, arvede den Holck’ske andel i B., og Sten Brahe samlede vist inden sin død 1620 hele gden. Hans datter Helvig Brahe bragte B. ved ægteskab til Falk Falksen Gøye til Skærsø, hvis arvinger ved hans død 1643 fragik arv og gæld; enken boede dog endnu 1646 på gden. 1655 skødede hendes broder, rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm († 1661) og Bjørn Ulfeldt til Ovesholm m.v. († 1656) B. til oberst Frants Rantzau til Estvadgård. Efter hans død 1676 solgte sønnen Fr. Rantzau n.å. sin halvdel af hovedgden (48 tdr. hartk.) og adsk. gods til sin broder Palle Rantzau, der således blev eneejer deraf; han tilkøbte Nr. og Sdr. Skovsgård og lagde dem som avlsgde under B. (1688: 70,69 tdr. hartk. +2 huse m. 0,91 tdr. hartk., i alt m. 215 tdr. land dyrket areal), ligesom han fra 1691 var ejer af Kokkedal. S.å. døde han, og B. arvedes af hans umyndige søn, sen. major Frants Rantzau. Efter hans død 1738 overdrog enken Margrethe Rodsteen n.å. ved skifteoverenskomst B. (71 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 133 tdr. hartk. tiender, 512 tdr. hartk. fæstegods og 4 tdr. hartk. skov- og mølleskyld for 27.368 rdl. til sin svigersøn, sen. oberst Hans Rudolf v. Grabow til Urup, g. 1. m. Elisabet Margrethe Rantzau († 1745), 2. m. Margrethe Øllegaard Rantzau, der efter hans død 1765 beholdt B. til sin død 1772, hvorefter hans søster, oberstinde Sophie Hedevig v. Grabow, enke efter oberst Schack Brockdorff til Grundet († 1761), ved overenskomst ml. arvingerne overtog gd. og gods. Hun døde 1784, og s.å. solgtes gden (skøde 1785) m. tiender og fæstegods på auktion til justitsråd, generalkrigskommissær Ole Tønder Lange for 90.000 rdl.; han fortsatte af Grabow påbegyndte arbejder på at sænke vandstanden i Nørreøkses (se ndf.) og inddæmme dele af vejlen ml. Øland og Brovst so., hvorfor han sa. m. andre 1796 købte Oksholm og snart efter blev enebesidder. 1798 fik Lange kgl. bevilling, at det tørlagte land skulle være tiende- og skattefrit. 1789 opførte han afbyggergden Langeslund (s.d.) og sen. Vilsbæksminde (s.d.). 1801 solgte Lange for 238.000 rdl. B. m. afbyggergde, tiender og fæstegods (i alt 780 tdr. hartk.) til Klavs Börnsen fra Mohrkirchen (i Angel) og Peter Ditlefsen fra Rehberg (i Angel); men denne handel gik n.å. tilbage. 1809 fik Lange bevilling at udstykke hovedgdsjorden og solgte snart efter (skøde 1811) hovedparcellen (27 tdr. hartk.) for 79.000 rdl. til godsejer Arent Hassel Rasmussen, der fortsatte udstykningen; B. fik nu kun 12 tdr. hartk., mens Fredensdal, en anden stor parcel, snart udstykkedes endnu voldsommere. 1811 videresolgte A. H. Rasmussen B. m. Brovst so.s kirketiende (24 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til Asmus Mau og Laurits Høyer († 1844); sidstn. udkøbtes 1815; men Mau gik som enebesidder snart konkurs, hvorved B. (og 23 parceller af Fredensdal (3 3/4 tdr. hartk.)) 1823 udlagdes til Langes svoger, den sindssyge Hans Wilsbech for 10.500 rbd., sølv m. renter. Hans værge solgte 1826 det erhvervede for 6000 rbdl. sølv til Mau’s svigersøn, forp. på B. Christen Schibsted, efter hvis død 1865 B. for 102.000 rdl. kom til sønnen J. Schibsted, som 1885 for 230.000 kr. solgte til M. V. Sass, der fallerede. B. erhvervedes derefter 1893 for 160.000 kr. af Vilhelm Hahne-Schmidt, som o. 1915 frasolgte ca. 140 ha, hvoraf oprettedes bl.a. en gd. (på 28 ha), 2 gde (à 20 ha) og 4 husmandsbrug (à ca. 8 ha) og 1917 resten (undt. hovedbygn. m. park), men denne sidste handel gik tilbage. Ejeren beholdt derefter B. til sin død 1921, og gden overgik derefter if. testamente til Hedeselskabet, som 1943 solgte den for 210.000 kr. til propr. Chr. Rendbeck, tidl. Boelsgård, og fhv. bagermester N. Christoffersen, Brovst; de videresolgte den straks for 252.300 kr. til fabrikant H. Rasmussen. 1948 købtes avlsgården af den nuv. ejer Andreas Nielsen. Hovedbygn. solgtes 1954 til landsretssagf., dr. jur. Erik Brüel. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 502–07. DLandbr. VII. 1935. 393–95.

Hovedbygn. har været omgivet af grave, hvoraf den mod ø. endnu er bevaret. Det er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod ø. og består af en grundmuret v.fløj i to stokv. af munkesten i munkeforbandt, nu gulkalket, fra o. 1550. De nogenlunde regelmæssigt anbragte vinduer har vist været fladrundbuede og er sen. forsynet med enkle, tresidede afdækninger, formentlig samtidig med at der midt for gårdsiden er tilføjet et firkantet trappetårn med plumpe pilastre om døren og svungen gavl. Af sidefløjene, som begge er i bindingsværk, er den i n. fra 1700t., mens s.længen o. 1820 fik s.siden omsat i grundmur med trekantgavl over porten. En ø.fløj, der omtales i Pont.Atlas, er forsvunden.

Langeslund var opr. en afbyggergd. m. 1450 tdr. land under Bratskov, udskilt o. 1788 af justitsråd Ole Tønder Lange († 1814), der sen. også fra denne hovedgd. udstykkede Vilsbæksminde (s.d.). 1817 solgte Langes enke Ingeborg Cathrine L., f. Wilsbech († 1840) L. og Vilsbæksminde for 40.688 rbdl. sølv og 40.000 rbdl. sedler til gross. A. C. F. Schrøder, dog således at skødet (1820) efter overenskomst udstedtes til dennes kautionist, kmh. Sophus Peter Fr. Skeel til stamhuset Birkelse; det omfattede L. (26 tdr. hartk.), Vilsbæksminde (13 tdr. hartk.), fæstegods (283 tdr. hartk.), Kollerup og Lerup kirker m.v. Efter Skeels død 1826 kom begge gde m. 85 tdr. hartk. gods for 20.000 rbdl. til Den alm. Enkekasse, der 1829 skødede dem for 20.000 rbdl. sølv til et konsortium. Dette afhændede L. m. 12 tdr. hartk. fæstegods for 10.010 rbdl. sølv og 565 rbdl. sedler til justitsråd Arent H. Plesner († 1875), der 1861 overdrog gden for 50.000 rdl. til sønnen, justitsråd H. C. Plesner; han fraskilte jord o. 1868 til gden Knudsensminde (58 ha) og 1896–97 til gden Håbet (ca. 68 ha), som sønnen Arent. Plesner fik inden L. 1899 (m. 16 tdr. hartk.) for 130.000 kr. overdroges til den yngre søn Hans Severin S. Plesner, der fortsatte gdens udstykning; bl.a. er stationsbyen Arentsminde anlagt på jorder fra L. – Den tilbageblevne hovedparcel (8 ha) overgik siden til P. A. Moes. – Hovedbygn. (to fløje i et stokv.) var opf. 1788 af bindingsværk, men sen. ombygget m. grundmur, er nu nedrevet.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 397 f.

Vilsbæksminde er udskilt o. 1800 af justitsråd Ole Tønder Lange († 1814) som en afbyggergd. fra Bratskov, under hvis hovedgdstakst den hørte 1801. Gden opkaldtes efter hans ægtefælle Ingeborg Cathrine L., f. Wilsbech († 1840), som 1817 solgte den (13 tdr. hartk.) sa. m. Langeslund (s.d.) til gross. A. C. F. Schrøder, men skødet udstedtes dog først 1820 til dennes kautionist, kmh. Sophus Peter Fr. Skeel til stamhuset Birkelse. Efter hans død 1826 solgtes de to gde til Den alm. Enkekasse, som 1829 skødede den til et konsortium, der s.å. solgte V. for 3000 rbdl. sølv og 2500 rbdl. sedler til godsejer Bartholomæus Hasselbalch til Vestrupgård, † 1832, hvis enke Charlotte Hasselbalch, f. Thorlund († 1842) straks skødede den til sin søn Jakob Hasselbalch († 1883). Hans arvinger udstykkede V. og bortsolgte 1883–88 ca. 193 ha til mindre jordbrug. Hovedparcellen (5 tdr. hartk.) kom 1903 til sønnen, prokurator Anders Müller Hasselbalch, og 1912 til dennes søn, sagfører Jacob Henning Hasselbalch, der 1929 solgte 8,8 ha til naboer.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 395–97.

Jegerum var en fæstegd. under Bratskov gods, men solgtes 1814 af Ingeborg Cathrine Lange, f. Wilsbech, († 1840) for 10.000 rbdl. n.v. til Laurits Høyer, til 1815 medejer af Bratskov; han beholdt J. til sin død 1844, hvorefter sønnen Chr. Høyer ejede den, til han døde 1866. Hans arvinger afhændede den (16 tdr. hartk.) 1874 for 49.500 rdl. til forpagteren M. I. Møllegaard, fra hvem den 1889 kom til Chr. Nielsen og fra 1909 til A. P. Jørgensen. Gden er nu udstykket.

Litt.: DGde II. 1908. 877.

Boelsgård (9 tdr. hartk.) solgtes 1811 af godsejer Arent Hassel Rasmussen til Bratskov († 1842) for 3000 rdl. til Hans Tøxen († 1830), som da ligeledes erhvervede nogle fra Bratskov udstykkede parceller; han overdrog 1817 for 8281 rbdl. n.v. B. til propr. Ditlev Wad († 1842). Derefter solgtes gden (14 tdr. hartk.) på auktion for 11.420 rbdl. til propr. A. L. Bruun († 1846), hvis søn, hofjægerm. Rasmus Thorsø Bruun 1852 overtog den. Efter hans død 1902 solgte arvingerne B. (17 tdr. hartk.) for 122.000 kr. til propr. Chr. Rendbeck, hvis søn af sa. navn øvertog den 1916; 1960 købtes den for 575.000 kr. af propr. N. K. A. Bønløkke.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 392 f.

Den ovennævnte Nørreøkse søs tørlægning påbegyndtes allr. af kaptajn Hans Rudolf v. Grabow til Bratskov († 1765), der o. 1753 fik bevilling at erstatte vandmøllen Nørremølle m. en vejrml., ved hvis hjælp søens vandstand sænkedes. Arbejdet fortsattes sen. af Ole Tønder Lange, fra 1784 ejer af Bratskov. To kanaler anlagdes, Nørreøkse– og Tranum kanal, der ledte vandet ud til Limfjorden. Den vestre, Tranum kanal, var sen. en overgang sejlbar til Nymark for småskibe. 1806 beg. søen at gro til m. rør og græs, men først o. 1870 udtørredes den helt (jf. S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 505f.).

I den nu udtørrede Nørreøkse sø har lokale sagn tidl. anbragt et for længst sunket slot, kaldet Brattingsborg, der også identificeredes med det fra folkeviserne kendte B., et navn, der i øvrigt lokaliseredes flere andre steder i Danmark. Pont.Atlas. V. 312 oplyser, at »Rudera af Muurog Tag-Steen, samt pikkede Broer, skal endnu være kiendelige«; nu findes ingen spor.

Bratskov mølle, en vindml., opret. o. 1846, brændte 1883, men genopførtes snart efter (jf. Danske Møller. 1934. 400), drives nu med motor. På møllegårdens plads er Møllegården (se ovf.) opf.

Indtil færdiggørelsen af dæmningen Øland-Attrup 1921 havde Torslev og Brovst en fælles havn ved Limfjorden, hvor et brohoved af bjælker var anlagt i beg. af el. ved midten af 1800t. til anløb især for småskibe.

Litt.: E. Kristensen. Brohovedet og havnen ved Brovst strand, AarbVends. XXIII. 1959. 36–47.

I so., uvist hvor, har ligget en landsby Ildertved (1471 Illerthwet). I Nørreøkse lå gden Putten (*1468 Putten), i Brovst Vestergd. (*1468 Westirgardt). Søndermølle (*1468 Sønnder Mølle) nedlagdes i slutn. af 1800t.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i det for største delen lavtliggende sogn; men på Bratskov mark har ligget højen Bavnehøj, og nær Ulveskoven har der ligget 3 småhøje, antagelig fra jernalderen.

Om store sten i Brovst so.se Schmidt. DK. 227–29, den ene, på kgd., benyttet som mindesten for so.s faldne 1848–50 og 1864 og som genforeningssten. – En anden genforeningssten rejst 1921 i Bøgebakken.

Den spids af so., der går ind i Vedsted so. (Røgild m.m.), lå indtil 1919 i retslig henseende under Hvetbo hrd. (se C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 530).

I Brovst so. fødtes ca. 1710 den botaniske mæcen Frands Mygind.

Litt.: S. A. Christensen. Brovst By, i Jyske Byer og deres Mænd. 1917. C. Klitgaard. Kirketyveri, AarbVends. 1920. 340. L. Larsen. Fra Brovst Sogn, sst. 1922. 327–29. C. Klitgaard. En Mordsag fra Brovst, sst. 1926. 342–46. P. Th. Christensen. Økse, et Stednavn fra Han-Herred, sst. 1928. 89–97. Rønn Christensen. Et Overfald paa Herredsfogeden, sst. 1933. 50–53. Chr. Andersen. Minder fra Nørre-Øxe, sst. 1941. 47–53. P. Christensen (Tornby). En Foregangsmand (Chr. Pedersen), sst. 54–67. Anders Sørensen. Et mislykket Forsøg paa Hør- og Hampeavlsanlæg paa Bratskov Gods, sst. 1945. 51–73. E. Kristensen. Brohovedet og Havnen ved Brovst Strand, sst. 1959. 36–47.