Ferslev sogn

(F.-Vellerup kom.) omgives af Kyndby, Krogstrup og Skibby so., Kbh. amt (Voldborg hrd.), Vellerup so. og Isefjord. I so. en enklave af Skibby so. Grundlaget i terrænet er et småbakket, ret ujævnt landskab, der med kraftige kurver falder ned mod Isefjord. Men strøet ud i dette landskab ligger der en række småtoppe med et tværsnit af 50–100 m og 10–20 m over omgivelvelserne. De består af lagdelt sand. Hertil hører det fredede Allingbjerg (58 m), Risbjerg (56 m), Mørkebjerg (64 m), Bavnen (60 m) og St. og L. Bregnebjerg. En smal slynget dal strækker sig fra Vellerup mod n. østen om Vejleby, hvorefter s. 294 den bøjer i østl. retning. I den ligger adskillige småsøer og moser som Ladagermose, Stensmose, Kæreng og Grødsø. Andre vandsamlinger i so. er Langemose og Maglemose. Jorderne er overvejende sandede, kun mod sv. findes en del ler. Mod nv. i so. ligger Sømmer skov på hævet havbund fra stenalderen; desuden mange små nåletræsplantninger.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 2600 ha. Befolkning 7/11 1950: 1052 indb. fordelt på 308 husstande. (1801: 826, 1850: 1211, 1901: 1099, 1930: 1105).

I sognet byerne: Ferslev (1257 Ferslef; u. 1786, omsk. 1801) med kirke, præstegd., skole, bibliotek, andelsmejeri og andelskølehus (1949) samt telf.central. Vejleby (1381 Wæthlæby; u. 1789) med skole, Venslev (1278 Wænsløf; u. 1804) med skole, kro og sparekasse; en del af Røgerup (resten i enklaven af Skibby so.; u. 1802). – Saml. af gde og hse: Venslev Huse; Rendebæk med kro og færgested til Orø; Ferslevmark; Røgerup Old. Gårde: Fagerholt (16 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 230, grv. 135; tidl. under stamhuset Egholm, delvis udstykket 1920), Lergård (12,5 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 136, grv. 93), Nakkedam; Blakke Møllegd. Ved Hammeren færgested m. overfart til Orø.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

F. so., der sa. m. Vellerup so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 93. lægd undtagen Vejleby, der hører under 94. lægd.

Kirken er en romansk frådstensbygn., der består af kor og skib samt tre tilbygn. af munkesten: sakristi i n., våbenhus i s., begge fra 1400t., og tårn i v. fra beg. af 1500t. Skibets døre (hvoraf den søndre er i brug), dets fire vinduer og korets nordre er helt el. delvis bev.; det sa. gælder triumfbuen, hvis n.vange har skråkantede kragbånd. I senromansk tid blev korets østre del ombygget i tegl og mul. forlænget, eftersom der i n. indføjedes et rundbuet vindue ø. f. det ældre; selve taggavlen m. smukke, stavværksdelte blændinger er dog fra 1400t. Koret har eet og skibet tre fag gotiske hvælv, hvoraf korets antagelig er ældst. Alle tilbygn.s gavle udmærker sig ved smukke blændingsdekorationer. Kirken er rest. 1927–28. – Over hvælvene, på triumfvæggen er der spor efter romanske kalkmalerier.

Elna Møller arkitekt

Muret alterbord. Renæssancealtertavle fra beg. af 1600t., af firsøjletype, sikkert Roskildearbejde, m. nyere relieffer i felterne. Romansk granitfont af Roskildetype. Det ældste dåbsfad er af vanlig sydty. type, o. 1550, m. fremstilling af bebudelsen og stemplet MRK. Sjælfuldt, unggotisk krucifiks fra sidste halvdel af 1200t., men endnu med mange mindelser om den romanske type; farverne er nye (ligesom armene). Prædikestol og stolestader fra midten af 1800t. Sømbeslået dørfløj til sakristiet, 1600t. Klokker: 1) 1425, med engelhilsenen, støbt af Henrik Nielsen, 2) beg. af 1500t., støbt af Lavres Hansen (AarbFrborg. 1934. 67f.). – Marmortavle over provst Jens Danielsen Høet, † 1684, og hustru, trætavle over provst Erich Jørgensøn Sletting, † 1762, og hustru. På kgd. smedejernsgravminde (Jørg.Gravm. 37). Her er begr. besidderen af Egholm, politikeren general Wolfg. Haffner, † 1887.

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

En hovedgård i Venslev solgtes 1364 af væbn. Folmer Clausen i Torup, Strø hrd. (han havde fået den med sin hustru Johanne) til hr. Niels Knudsen (Manderup).

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

I Hylleholm mose er sløjfet en ved kunst opfyldt ø. hvori der fandtes pæleværk og bygningsrester af »Hylleholm slot«. På Røgerup mark nø. for byen er man ved pløjning stødt på hustomter af en by, efter sigende kaldet Ulstrup; en forsv. by af dette navn nævnes 1472; dens indb. skal være uddøde i pestens tid.

Andre forsv. bebyggelser: Ferslevlille, der nævnes 1335–1475; Persbybol, beliggende i den ligeledes forsv. Vejlebytorp, begge nævnt 1348.

Skove: I den nordvestl. del af so., begrænset mod v. på en strækning af ca. 1 km af Isefjorden, ligger Sømmer skov (85 ha; ejdsk. 52, grv. 27), der indtil 1933 hørte under Svanholm. Terrænet er nærmest fladt og ofte meget lavtliggende. Jordbunden er dels let leret sand og dels, langs Isefjorden, strandsand. Bøg og rødgran er de hyppigste træarter, men den sidste angribes ofte af rodsvamp og trives følgelig mindre vel.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

s. 295
(Foto). Apostelfigur (Paulus) af træ (bemalet) på altertavlen i Krogstrup kirke (1633).

Apostelfigur (Paulus) af træ (bemalet) på altertavlen i Krogstrup kirke (1633).

(Foto). Hoved af den korsfæstede Kristus fra trækrucifiks i Ferslev kirke.

Hoved af den korsfæstede Kristus fra trækrucifiks i Ferslev kirke.

So. er, og navnlig har været, overordentlig rigt på oldtidsminder, der navnlig findes vestpå, langs stranden. Fredet er: En runddysse, 7 langdysser, 7 dyssekamre, 6 jættestuer, til dels liggende i større høje, en hellekiste og 33 høje, hvoraf flere er anselige, således Jægerhøj ved Venslev og 2 høje på Vejleby mark. Nnø. f. F. findes en noget forstyrret skibssætning. – Sløjfet el. ødelagt: 6 langdysser, 15 andre dysser el. ubest. stengrave, 2 jættestuer, 3 hellekister, 136 høje, hvoraf en snes stykker har ligget på den højderyg, der strækker sig langs kysten v. f. Vejleby. – På Hammeren en køkkenmødding. Ved Røgerup er gjort et betydeligt offerfund med 4 vredne halsringe m.m. fra yngre bronzealder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Fredet er Allingbjerg.

Chr. Werliin var præst i F.-Vellerup 1850–66 og døde i F. (BiogrL2 XXV, 1943. 336f.).

En sten med 3 solhjul, der formentlig har været overligger i en runddysse, er opstillet 1944 på Venslev mark.

Litt.: L. P. Bigaard i AarbKbhAmt. 1941. 132–42 (om Venslev i 1800t).