Freerslev sogn

(Haslev-F. kom.) omgives af Præstø amt (Sønder Dalby so. i Fakse hrd.) samt Haslev og Terslev so. Største delen af so. har en særdeles jævn overflade, der kun brydes af den nu næsten afgravede Freerslev ås. N.f. Freerslev har fladen karakter af en hedeslette, idet jordbunden består af lagdelt smeltevandssand, hidrørende fra en gletsjer, hvis randparti har stået omkr. det østl. so.-skel. Den sydligste del af so. er derimod et stærkt kuperet bakkeland med højeste punkt 75 m (Kirkebakke 60 m). Også her er jorden sandet. Gennem bakkerne slynger sig et par slugter med søer, hvoraf især Møllesø er kendt for sine smukke omgivelser. Til so. hører Sofiedal Hestehave og Præsteskov; det gennemskæres af jernbanen Køge-Næstved samt landevejen mellem Haslev og hovedvej 2 ved Tureby.

Areal i alt 1950: 969 ha. Befolkning 7/11 1950: 288 indb. fordelt på 80 husstande. (1801: 277, 1850: 323, 1901: 358, 1930: 362).

I sognet byerne: Freerslev (o. 1370 Fretherslef) m. kirke, skole (opf. 1952, arkt. F. Halleløv) og bibl.; Høsten Torp (en del i Terslev so.) m. telf. central. – Saml. af gde og hse: Langesnave; Freerslev Annekshuse; Præsteskov; Sanderhuse. – Gårde: Holtegd. (1355 Holtæ) under Bregentved (27,7 tdr. hartk., 179 ha; ejdsk. 500, grv. 254); Overdrevsgd.

F. so., der sa.m. Haslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 121. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken består af romansk skib, senromansk el. unggotisk v.forlængelse, gotisk tårn og sengotisk våbenhus samt nyt korparti. Det romanske skib, hvoraf kun langmurene er bev., er opf. af faksekalk m. enkelte kampesten. Den rundbuede, tilmurede n.dør ses udv. m. profilerede kragsten. Kun eet højtsiddende rundbuevindue m. kridtstensindfatning er bev. i n.-muren, ø.f. døren. Det er genåbnet 1914. Vistnok allr. i 1200t. er skibet forlænget mod v. med kalksten, kamp og tegl. Et tilmuret vindue i n.siden skimtes. Gavlen, der udelukkende er af tegl, har gavlspids m. tre spidsbueblændinger (nu skjult bag tårnet). Det temmelig lave tårn fra 1300t. er bæltemuret af tegl og kridtkvadre. Det har et opr. krydshvælv, hvis ribber løber af på kridtstenskonsoller. I s.muren spores en tilmuret fladbuedør til fritrappe. Tårnet har mul. været højere, og dets nuv. overdel er fra o. 1500 med blændingsgavle. Det sengotiske våbenhus i s. af tegl er stærkt ommuret og har ingen opr. enkeltheder. 1866–67 erstattedes det gl. kor af et helt nyt korparti med svagt fremspringende korsfløje og udv. tresidet, indv. halvrund apsis. – I skibets romanske n.vindue en kalkmalet dek. fra 1300t. – Ved det gl. alterbords nedbrydelse 1867 fandtes to relikviegemmer, nu i Nationalmus. Altertavlen i højrenæssance fra o. 1600 er ganske enkel med nadverbord og fadervor i storfeltet. Sengotiske malmstager o. 1550 på messingfødder formet som delfiner fra 1600t. Et romansk røgelseskar er i Nationalmus. Romansk granitfont, Slagelsetype (Mackeprang. D. 77–78). Sydtysk fad o. 1550 m. bebudelsen og graverede våben for Juel, Grubbe og Gyldenstjerne. Tinbækken fra 1662. Prædikestolen i højrenæssance er et Næstvedarb. fra o. 1615 m. samtidig himmel og ny opgang. På kirkeloftet dele af ældre stoleværk fra ung- og højrenæssance samt baroktid. Desuden dele af en degnestol fra 1595. I Nationalmus. dørfløj fra 1555 (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 35). Klokke 1840. – Gravsten: 1) 1591, groft tilhugget granitsten m. initialer. 2) Lauritz Jensøn, † 1642. I 1867 fandtes under det gl. kor en tidligmiddelald. grav ældre end koret, indeholdende to skeletter. Kgd.smuren af blandet materiale fra forsk. tid har i s. port og låge fra 1500t.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 581–87.

På kgd. er begr. Fr. greve Moltke, † 1936.

I Freerslev har formentlig i middelalderen ligget en mindre hovedgd. Det er mul. rester af den, der er fundet sv.f. byen (se ndf.). 1389–95 nævnes væbn. Henneke Pedersen (Godow) af F. Også broderen Mogens skrev sig dertil. Når man tidl. også har henført væbn. Lydeke Jensen 1435–68 til dette F., beror det på en forveksling m. byen af sa. navn i Lynge-Fr.borg hrd. (ovf. s. 229). Skt. Peders kloster i Næstved fik 1343 af Sofie Rønnebæk († 1344) gods i F., som sen. udvidedes, således 1357 ved mageskifte med Fikke Moltke af Møn. 1433 bortforpagtede klosteret sit gods i F. til hr. Laurids Bydelsbak til Bregentved. Sen. i 1400t. (fra 1469?) var det bortforpagtet til landsdommer i Sjælland, rigsråd hr. Henrik Meinstrup († 1497). Det udgjorde på denne tid 5 gde og en vandmølle. 1490 havde fru Anne Arvidsd. i Holme, enke efter hr. Joachim Griis en gd. i F. i værge af ærkebispen i Lund, der vist ejede den fra 1460erne.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. Skovkloster. 1940. 463–66.

Tæt sv.f. Freerslev, hvor bakken skråner ned mod møllen, er der 1873 udgravet grunden til en aflang, firesidet bygn. fra middelalderen, indvendig ca. 7 m lang og 5 m bred og med en rundbuet døråbning. De over 1 m tykke mure var af rå og kløvet kamp. Døren havde kridtstensfals. Brudstykker af munkesten er fundet omkring på pladsen, der nu er ryddet.

En forsv. landsby Tving (»apud Fredersløff«) nævnes flere gange kort efter år 1400.

Byen Pederstrup (1355 Pæderstorp) med 2 gårde kommer i 1600t. under Bregentved og nedlægges.

Skove: Sofiedals Hestehave (123 ha) ligger på forholdsvis højt, bølget terræn med jævnt gode jordbundsforhold. Bøgen er hovedtræarten, men egen forekommer meget alm. og opnår en ypperlig udvikling. Den østl. udløber af Sofiedals Hestehave kaldes Præsteskov. Skovene tilhører Bregentved.

Fredede oldtidsminder: Ved Holtegård en noget forstyrret langdysse. – Sløjfet: En dysse og en jættestue, begge ved F. – Ved Høsten Torp er fundet en betydelig sølvskat, hovedsagelig bestående af brudstykker af smykker og brugsgenstande, stammende fra en tidl. del af germansk jernalder (5. årh. e. Kr.).

I Freerslev fødtes 1872 operasangerinden Emilie Ulrich, f. Boserup.