Hjarnø sogn

(Glud-H. kom.) omfatter den 312 ha store Hjarnø i Horsens fjord, der ved det overalt mere end 15 m dybe og kun 800 m brede Hjarnø sund (1566 Hiernøsund) er skilt fra resten af hrd., mens Alrø sund, der skiller so. fra denne ø, har en mindstetærskel på kun 2,5 m. Den kun 3–6 m høje og ganske flade ø (højeste punkt knap 7 m) er en frugtbar moræneflade, hvorpå der et par steder er hæftet smalle bælter af marint forland. Mest betydelig er Odden, et krumoddekompleks på s.kysten, der benyttes til badning og camping. Hjarnø by består af en lang række gde i øens længdeakse. Fra en ca. 150 m lang bro (største vanddybde 3 m) på øens sv.kyst er der skibsforb. til Horsens 3 gange ugentlig.

Areal i alt 1960: 312 ha. Befolkning 26/9 1960: 170 indb. fordelt på 51 husstande (1801: 146, 1850: 156, 1901: 152, 1930: 197, 1955: 186).

I sognet (*1231 Hiarnø) byen: Hjarnø by (u. 1776) m. kirke, forskole (omb. 1902), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1914, udv. 1938) og andelsmejeri (opret. 1890, omb. 1914–15); på øens sv.side anløbsbro m. færge til Snaptun og 3 gange ugentlig dampskibsforbindelse til Horsens; der er lods på øen. Ved øens v.ende Frelsens Hærs sommerlejr.

H. so., der sa. m. Glud so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 117. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den ganske lille, hvidkalkede kirke består af kor og skib, i nuv. skikkelse vistnok fra reformationstiden, samt våbenhus mod n. fra sa. tid. Det er sandsynligt, at der på stedet har stået en romansk bygn., men det meget flikkede murværk har ud over n.dørens spidsbue ingen enkeltheder af betydning. Indvendig er korbuen fladrundbuet, og de flade lofter er gipsede. De store rundbuevinduer mod s. er delvis udmuret ved indsættelsen af jernstel, og profilgesimserne hidrører fra 1800t., mul. opsat efter en brand 1804, der ødelagde en del af tagværkerne. Over skibets v.ende er der 1877 opsat en lille tagrytter beklædt m. rødmalet zink; kor og skib har tegltage. – Altertavlen er et ganske smukt billedskærerarb. i klassicisme m. korintiske søjler, gudsøje, vaser osv., vistnok udf. af Jens Hiernøe 1805, m. noget sen. maleri: Kristus velsignende brødet og vinen. Kalken er skænket 1642 af præsten Jacob Sørensen Glud og hustru. Små renæssancestager m. kugleled, o. 1625. Romansk granitfont m. glat kumme på keglestubformet fod, der hviler på en terning. Sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen og stempel RS. Prædikestolen m. medaljoner og laurbærranker svarer i tid og udførelse til altertavlens træværk. Under loftet er ophængt en lidt naiv model af et vikingeskib. Klokke fra første halvdel af 1400t. m. påkaldelse på da. af Maria og Paulus og m. navnet Nis Eshel samt et bomærkeskjold (Uldall. 84). På skibets loft står en ligbåre fra 1700t. – Ved kgd.s ø.dige er hensat et stort antal gravsten, hovedsagelig fra slutn. af 1700t. og beg. af 1800t.

If. Saxo flygtede sagnskjalden Hjarne til øen, der fik navn efter ham. Traditionen udpegede en af de ndf. nævnte skibssætninger som hans grav; en større, nu sprængt stenblok kaldtes »Kong Hjarnes sten«; den bortførtes og blev benyttet ved krigergraven i Fredericia. I virkeligheden er øens navn sammensat m. ordet hjerne i betydningen ’terrænforhøjning’.

I 1600t. drev beboerne if. Resens Atlas saltkogning af tang.

En grundlovssten oprejstes 1949 ved forsamlingshuset.

En gd. Østergård nævnes 1683.

Skove: N.f. Hjarnø by en lille skov, der er opdelt i 5 parceller.

Fredede oldtidsminder: Et areal m. 10 større og mindre dele af skibssætninger. – Flere steder langs kysten, navnlig på begge sider af landgangsbroen, er fundet mange sager fra ertebøllekulturen.

Litt.: H. C. Broholm i NationalmusA. 1937. 16–19.

I H. so. fødtes 1851 den fiskerikyndige Jens Videbæk.

Litt.: Søren Knudsen. Hvalfangsten paa Hjarnø, AarbVejle. 1926. 87–107. Sa. H. Ml., smst. 212–23. Arnold Hansen. Forsk. Optegnelser om H., smst. 1943. 167–93. Se også ovf. under Glud so.