(J.-Lyby kom.) omgives af Grinderslev, Grønning og Lyby so., Harre hrd. (Hjerk so.) samt Roslev so. (delvis i Harre hrd.). Ved v.grænsen løber Viummølle å. Det ret jævne til småkuperede landskab når i Læshøj 49 m og har fortrinsvis gode jorder. Mod n. ligger et mindre mosestrøg, og bortset fra lidt plantning er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Skive-Glyngøre (Jebjerg stat.) og landevejen ml. de sa. st.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 1219 ha. Befolkning 26/9 1960: 1005 indb. fordelt på 308 husstande (1801: 250, 1850: 416, 1901: 725, 1930: 950, 1955: 972).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Jebjerg (1390 Jebergh, *1447 Eebierg; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1960 (foreløbig opgørelse): 770 indb. fordelt på 249 husstande (1955: 736, 1930: 670); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 174 var knyttet til landbrug m.v., 208 til håndværk og industri, 61 til handel, 61 til transportvirksomhed, 70 til administration og liberale erhverv og 146 levede af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1905, udv. 1954), Salling Ungdomsskole, Jebjerg Væveskole, so.bibl. (i ungdomsskolen; opret. 1921; 4700 bd.), forsamlingshus (opf. 1881, moderniseret 1958), kom.kontor (i alderdomshjem), alderdomshjem (opf. 1942, arkt. K. Nielsen, Skive, 28 pl.), sportspl., hotel, Jebjerg-Lyby Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1874), andelsmejeri (opf. 1961), betonvarefabr., trælasthandei, jernbanestat., posteksp., telf.central og planteskole; Nannerup (1498 Nandrop); Tustrup (*1403 Tustrup; u. 1786). – Gårde: Nannerupgd. (10,1 tdr. hartk., 90 ha; ejdv. 348, grv. 159); Mariesminde; Brøddinggd.; Tustrupgd. (*1468 Tustrup gard); Hanghøj.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
J. so., der sa. m. Lyby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har tingsted i Skive og hører under 84. retskr. (Skive), 56. politikr. (Skive), Salling lægekr. (Skive), under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 62. skattekr. (Skive), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Skive). So. udgør 5. udskrivningskr., 280. lægd og har sessionssted i Skive.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, der 1923–24 blev gennemgribende ombygget, var tidl. en romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib med sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod n. De opr. bygningsdele havde alm. sokkel med skråkant, koret desuden en usædvanlig skråkantgesims. Begge de retkantede døre samt et par opr. vinduer var bev. indtil ombygningen. V.tårnet, nu den eneste bev. del af den gl. kirke, er fra senmiddelalderen, opf. af kvadre, kamp og munkesten – overetagen dog nymuret – og afsluttet med en kobberklædt pyramide. Våbenhuset foran n.døren var af ret ny dato. – Forud for nedbrydningen fandtes i den romanske kirke rester af kalkmalerier fra senmiddelalder og renæssance, ligesom der i tårnrummet iagttoges en nu atter overhvidtet krigerskikkelse. – I den nye og større bygn. (arkt. A. og J. Frederiksen) er de gamle kvadre så vidt muligt benyttede i deres opr. orden; soklen er dog strakt med korets gamle gesimssten. I korets n.side er indsat en rigt ornamenteret romansk vinduesoverligger, der fandtes i præstegården. Til koret, hvorunder der er indrettet fyrkælder, slutter sig en halvrund apsis af mursten. Hovedindgangen er nu i v., gennem tårnet, hvortil er føjet to tilbygninger: ligkapel mod n. og venteværelse mod s. Det indre har bjælkelofter, tårnrummet dog en krydshvælving. – Det gamle inventar, herunder granitalterbordet, hvori et relikviegemme, er genopstillet efter restaurering. Altertavlen er et renæssancearbejde fra beg. af 1600t.; den maledes første gang 1648, men er nu, ligesom alterbordspanel og prædikestol istandsat med farver fra 1695, da brødrene Niels og Laurids Christensen bekostede en staffering af kirkens inventar. Altertavlen har malerier af korsfæstelsen og opstandelsen, alterbordspanelet billeder af evangelisterne, og på den i slutn. af 1500t. snedkrede prædikestol er fremstillinger af Kristus, Peter, Moses og Aron. Alterstagerne er skænket 1684 af Just Arctander og hustru Mette Bøeg. Romansk granitdøbefont m. tovsnoninger (Mackeprang. D. 196). Sengotisk krucifiks m. nyere bemaling. Nye stolestader. Series pastorum i to afdelinger, den ældste bekostet af sgpr. Knud Nielsen Schytte 1742. På et udskåret felt (vist rest af et epitafium) beretter en ny indskr. om kirkens ombygning 1923–24. I kirken hænger et maleri af sgpr. 1873–1920 N. C. Glud. Mod v. et pulpitur m. orgel på 6 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokke fra o. 1350–1400, støbt af Nicolaus (Uldall. 69). Et lille blykrucifiks ved døbefonten stammer fra sgpr. Niels Knudsen Schyttes († 1735) kiste, hvorfra også en kisteplade er bev.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: Sallinglands Kirker. II. 16. Pl. 27–29.
Tustrupgård solgte Jes Grøn i Hegelund 1468 til bisp Knud i Viborg.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Salling folkehøjskole i J. oprettedes 1884 og lededes indtil 1907, da den flyttedes til Krabbesholm, af Axel Axelsen. 1921 blev der i bygningerne oprettet ungdomsskole.
I J. er oprejst mindesten for pastor N. C. Glud (rejst 1926, udført af Larsen Stevns), højskoleforstander A. Axelsen og hustru og for grundloven (rejst 5/6 1949).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Hist og her mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoribl. den 6 m høje Læshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje, der navnlig lå på det høje land ø.f. Jebjerg og vestligst i so. – I en mose nv.f. Jebjerg er fremkommet et stort depotfund fra yngre bronzealder med 3 hængekar, 9 halsringe, 4 armringe, bæltesmykke, 5 segle m.m.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Vider. IV. 266–75. Jeppe Aakjær. J. Præster, AarbSkive. 1924. 34–48. Marie Jespersen. Hjemstavnsminder fra Møglkær i Jebjerg, smst. 1937. 139–56.