Krønge sogn

(Fuglse-K. kom.) omgives af Musse hrd. (Godsted so.), Røgbølle sø, Fuglse, Holeby og Bursø so. samt Maribo Søndersø. En enklave ligger i Fuglse so. (en del af Hillestolpe), og en enklave af Fuglse so. ligger på grænsen til Bursø og Holeby so. Den vestl. del af so. er en temmelig jævn og ensformig moræneflade i modsætning til næsset mellem de to søer, der er en mosaik af lave engpartier og bølgede flader. Samtidig er søbredderne stærkt indskårne med lange, skovbevoksede halvøer og små bugter. En vandstandssænkning i Maribo Søndersø har gjort adsk. småholme landfaste, fx. Romsø i forlængelse af Dornæs halvø, Komsidst og Skelsnæs. Sa. del af so. er også rig på skov (Storskov, Huldegave, Ellenæs og Favrsted skove), mose (Krønge mose) og eng, og den afvekslende natur tiltrækker mange turister om sommeren. I øvrigt er istidsjorderne lerede og fortrinlige. – I Maribo Søndersø ligger øerne Askø (2 ha), Lindø (2 ha), Langeland (1 ha) og en ubenævnt ø (1 ha).

Areal i alt 1950: 1605 ha. Befolkning 7/11 1950: 424 indb. fordelt på 115 husstande. (1801: 177, 1850: 306, 1901: 398, 1930: 447).

I sognet byen Krønge (1357 Krøgingæ; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1908) og motorml.; en del af Hillestolpe (i enklaven i Fuglse so.). – Gårde: Hovedgd. Søholt, hvorunder Saksfjedgd. i Tågerup so. (1617 Siøholt; i alt 101,5 tdr. hartk., 927 ha, hvoraf 269 skov; ejdsk. 1672, grv. 1039, herafunder hovedgd. 91,4 tdr. hartk., 500 ha; ejdsk. 1160, grv. 717); Krøngegd.; Marensminde.

K. so., der sa.m. Fuglse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 242. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Peder el. Vor Frue) er en lille munkestensbygn. bestående af romansk kor og skib og senromansk våbenhus. Skråkantsoklen er fornyet undt. på korgavlen; under gesimserne løber et par savskifter. Skibets rundbuede døre sidder begge i fremspring, s.døren er ommuret i lysningen og n.døren blændet. Et romansk vindue i korgavlen er tilmuret, mens et opr. vindue i v.gavlen er urørt. De øvr. vinduer er nye. Våbenhuset har en delvis omdannet rundbuet dør i portalfremspring. Alle gavle har nymurede kamme m. tinder. I det indre har kirken fladt, pudset loft. – Altertavlen er et rigt bruskbarokt snitværk af Jørgen Ringnis fra 1643 m. nyere tarvelige malerier i stor- og topstykke. I Nationalmus. opbev. en alterkalk m. de da. løver og en lat. minuskelindskr.: »Sjælegave for fru Margrethe, Danmarks, Sverrigs og Norges dronning, bed for hende«. Alterstager fra slutn. af 1500t. Overdelen af et røgelsekar findes nu i Stiftsmuseet. Den romanske granitdøbefont m. reliefhugget bladranke om kummen og kors og liljer på foden er nært beslægtet med en række sydfynske fonte. Nederl. dåbsfad fra o. 1650. Prædikestol fra o. 1600 m. tilføjelser fra 1639 (Ringnis) og 1700t. Klokken, støbt af Felix Fuchs 1631, hænger i et glamhul i vestgavlen. I våbenhuset en gravsten fra 1706 m. ty. indskr. over kusken Peter Hansen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 741–50.

Kirken skulle ifl. klemmelser af 1555 lukkes, og beboerne fik befaling til at søge Bursø kirke, til hvilken Krønge so. var anneks, og Bursø skulle være anneks til Holeby so. 20/6 1579 gentoges ordren om lukning af kirken, men ligeledes uden resultat, da Bursø kirke var for lille til at rumme begge menigheder. 16/8 1579 indvilgede da kongen i, at Krønge kirke måtte blive ved magt, og kapellanen i Holeby måtte gøre tjeneste både i Krønge og Bursø. 1635 blev K. anneks til Fuglse.

I Krønge lige n.f. den vestligste gd. har ligget en nu forsv. hovedgd. (*o. 1400 Krøinge hoffuit gard), som 1357 tilhørte Henrik Ahlefeldt († 1360) og 1397–98 dennes søn hr. Benedikt Ahlefeldt, som 1401 solgte alt sit gods i K. til dronn. Margrete; 1407 afstod hans søn Henneke A., hans datter fru Margrete og hendes ægtefælle hr. Anders Olufsen Lunge til Toksværd og Næsby († 1408) al deres arvede rettighed i K. til dronningen. K. blev derefter et pantelen, som 1410 sa.m. Pederstrup forlenedes på livstid til den sen. rigsråd hr. Jens Grim til Tostrup (Ingelstad hrd.) i Skåne, der endnu levede 1442. 1449 nævnes K. bl. egnens »hofgårde«. 1450–92 havde Erik Madsen (Bølle) K. i forlening og efter hans død sønnen Eiler Eriksen (også kaldet Madsen) Bølle († 1535), der endnu 1502 havde K. birk. 1505 nævnes en Jørgen Jensen som kgl. »embedsmand« (ɔ: lensmand) på Krønge gård, formentlig identisk m. den væbn. Jørgen Hansen, der 1508 skriver sig i K. 1515 fik sen. rigsråd Niels Vincentsen Lunge til Asserstrup († 1552) brev på K. birk, fornyet 1517 for 1 år, 1518 for 4 år; 1520 fik han sa.m. Tønne Tønnesen (Viffert)s frue Christence Jensdatter (Ulfstand) livsbrev på K. gård og birk m. tilliggende. 1525 fik ovenn. Tønne Tønnesen († o. 1536) og ægtefælle lenet og efter hendes død 1544 kom lenet til sønnen Holger Tønnesen Viffert til Næs (nu Lindenborg) († 1564). 1547 indløste Hans Urne lenet; efter hans død 1552 havde fru Alhed Urne, enke efter Jørgen Venstermand († 1551), det til 1562, da kongen ønskede at indløse det. Birket henlagdes vist derefter under landsdommeren på Lolland og Falster, først Claus Huitfeldt til Krumstrup (Gudme hrd.) († 1590), derefter Lave Venstermand († 1587), der 1568 fik kgl. tilladelse til at holde »avlsmænd« boende på K., hvortil bønderne i birket skulle gøre ægt og arbejde. 1575 mageskiftede kronen K. gd., hvorpå da boede 2 bønder, og gods til Morten Venstermand, ovenn. Lage V.s broder. Ved oprettelsen af herregden s. 816 Søholt (se ndf.) forsvandt K. gd. Endnu 1599 må dens hovedbygn. have eksisteret, da fru Inger Clausdatter Ravensberg, Morten Venstermands svigermoder, døde 1599 på Krønge.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 302–04.

I so. fandtes en efter 1576 nedlagt landsby Bregerup (*1389 Brigerup, 1474 Bregeropp), hvori var et Skt. Jørgens hospital. Peder Storm i Nørre Holeby nævnes 1389, en Knud Bentsen 1495 og Jørgen Venstermand 1501 som forstander for det. 1474 og 1505 betænktes det i testamenter. 1531, da det kaldes S. Iyrgenns gaard uden for Mariboe bye, forlenedes det først til Jørgen Urne, men sen. s.å. til fru Sophie Høeg (Banner) Pedersdatter, enke efter den 1500 faldne Ebbe Mogensen (Galt); de to indgik dog overenskomst om forleningen. 1542 fik landsdommer Mogens Andersen Falster (Bielke) († 1587) brev på Bregerupgd. og hospital m. bønder og tilliggende mod at underholde så mange syge som bestemt. 1551 (1552) blev B. gods henlagt til hospitalet i Nakskov til underhold for lemmerne der, sen. vist til hospitalet i Nykøbing F., hvorfra kongen 1576 bortmageskiftede »de fattiges gd.« i B. til Morten Venstermand (se ndf.).

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 305–07. Stedn. XI. 1954. 97. DanmKirk. VIII. Maribo a. 753.

1505 omtales Bregerup hovedgd., hvori hr. Eskild Gøye ejede 3 pund korn, som han havde købt af Rasmus Bosendal († før 1490) og dennes hustru fru Ingeborg Jensdatter (Sparre) († senest 1495), og nævnte år testamenterede til Sorø kloster.

Søholt ved Søndersø er opret. på den gl. Krøngegårds og den nedlagte landsby Bregerups jorder efter 1576, formentlig af Morten Venstermand († 1610 på Pederstrup), hvis enke Anne Andersdatter Galt 1611 nævnes til S. Hun ægtede 1616 Falk Axelsen Brahe til Orebygård († 1625), der s.å. solgte S. til svogeren Ebbe Andersen Galt til Birkelse († tidligst 1618), men handelen må være gået tilbage. Falk Brahe måtte dog 1618 p.gr.af sin dårlige økonomi give sin svoger Eiler Quitzow til Sandager († 1640) skøde på S. Denne fik 1622 kgl. låsebrev på gden og dens tilliggende, som han dog allr. 1624 solgte til den holstenske adelsmand Henrik Heest til Höisbüttel (Bergstedt so. i Holsten) († før 13/5 1636), der 1628 afstod S. til sine broderbørn, men selv blev boende på gden. Efter hans død solgte brodersønnen Benedict Heest, der skrev sig til S. og vist var slægtens sidste mand, 1637 gden til lensmand på Halstedkloster, sen. på Ålholm Jobst Fr. v. Papenheim († 1649), der opførte en af grave omgivet hovedbygn. (se ndf.). Hans enke Regitze Knudsdatter Urne tog ophold på S., der blev ødelagt under svenskekrigene, men atter istandsat af hende under store økonomiske vanskeligheder. Efter hendes død på S. 1679 overtog sønnen Georg v. Papenheim gden, der 1683 havde 36 tdr. hartk. hovedgdstakst og ca. 200 tdr. hartk. bøndergods; sidstn. år måtte han overdrage bøndergodset til Nykøbing latinskole til dækning af gæld, hvorved S. birkerettighed 1684 ophævedes. Ved hans død 1685 kom S. (1688: 47,5 tdr. hartk. med 183,2 tdr. land dyrket areal) til broderen Chr. v. Papenheim til Sandager († 1705); men kreditorerne gjorde straks udlæg deri, først stiftamtmand Thomas Groot, der overdrog gden som pant til stiftamtmand Henning Ulrik v. Lützow († 1722); til ham skødede da 1690 Chr. v. P. gden. Nu istandsattes hovedbygn., nye avlsbygn. opførtes, ligesom en storslået have anlagdes. Lützow erhvervede også allr. 1689 og 1691 ved mageskifter m. kongen store godsmængder i S.s nærhed. 1692 fik han – med flg. ejere af S. – fri birkerettighed til gden. Efter hans død administrerede sønnen oberst, sen. generalmajor Chr. Fr. v. Lützow godset for moderen Anna Magdalene v. Hardenberg og overtog det ved hendes død 1730. Han førte stort hus på S., hvor Fr. V 1750 aflagde besøg, men døde allr. 1759. Hans enke Anna Sophie Holsten († 1782) afstod 1760 sine 3 godser (hvoriblandt S.) til svigersønnen stiftamtmand Godske Hans v. Krogh († 1808; g.m. Anna Magdalene Sophie v. L., † 1782), en dårlig økonom, der 1784 overdrog S. og Sædingegård til brodersønnen kammerjunker Godske Hans v. Krogh (d.Y.). Efter dennes død ægtede broderen Caspar Hermann v. Krogh hans forlovede Elisabeth Catharina Lehn († 1802) og overtog S., men døde allr. 1791. Enken ægtede 1796 kammerherre, ritmester Fr. Julian Chr. v. Bertouch, der opførte ny hovedbygn. Med sin anden hustru Louise Juliane v. Wallmoden samlede han om sommeren mange af tidens kunstnere (bl.a. Oehlenschläger) om sig. Det meste af bøndergodset (i alt 313 tdr. hartk.) bortsolgtes i hans tid. Efter hans og hustruens død 1831 blev S. på auktion for 110.000 rdl. solgt til silke- og klædehandler Laurits Kierkegaard, hvis bo 1852 afhændede ejendommen på auktion for 275.200 rdl. til godsejer, etatsråd Laurits Jørgensen, der også ejede Søllestedgård, men fra 1870 tog ophold på S., hvor han lod de to gl. sidefløje nedrive og foretog om- og tilbygn. (se ndf.). Efter Laur. Jørgensens død 1889 overgik S. til sønnen Henrik Jørgensen, der dog døde allr. 1892, hvorefter hans mindreårige søn Poul Chr. Clausen Jørgensen blev ejer af gden. P.gr.af hans sygdom solgte hans hustru Ella J. 1917 efter udlængernes brand s.å. S. til den kbhske veksellerer s. 817 Peter Ole Suhr for 1.110.000 kr.; han opførte 1919 nye moderne stald- og avlsbygn., men måtte under økonomiske vanskeligheder 1937 lade godset overtage af Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, der s.å. videresolgte det for 943.000 kr. til ing. Valdemar Henckel, fra hvem det 1940 for 900.000 kr. kom til den nuv. ejer godsejer, cand. jur. Eiler Marcher, der har tilkøbt Saksfjedgd.

Litt.: Rudolph Bertouch-Lehn i DSlHerreg. II. 1943. 277–82. Sa. Slægten Bertouch i Danmark og Norge. 1944, især 72–84. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 105–07. DLandbr. IV. 1932. 340–43. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 307–22. L. Jørgensen. Mine Erindringer. 1891. 277–305, 331 f., 359–378. Jens Wolsing. Holeby. 1943. V. Lorenzen i Danske Herregaardshaver. VII. 1934.

Hovedbygn. var opr. opf. af J. Fr. von Papenheim. Den blev helt ombygget o. 1700 af H. U. von Lützow, der her opførte et trefløjet anlæg, åbent mod s. og m. hovedfløj mod n.; bygherren synes særlig at have interesseret sig for ø.fløjen, hvorfra der var udgang til den store barokhave, og i hvis s.gavl han indrettede et slotskapel (se ndf.). Hovedfløjen mod n. blev 1804 nyopf. i 2 stokv. m. valmtag og 2 korte udløberfløje mod n. 1853 lod L. J. Jørgensen de 2 gl. sidefløje nedrive, samtidig m. at den egl. hovedbygn. ved arkt. L. C. Nielsen blev helt ombygget i renæssancestil m. lille spirprydet tårn ved v.gavlen og en kort tværfløj ved ø.gavlen. Avlsbygn. brændte 1917 og genopførtes 1919.–En fr. park m. snorlige alleer og cirkelgange, alt flankeret af klippede avnbøghække, går i sine hovedtræk tilbage til Lützows anlæg.

Af kapellets inventar er bev. en altertavle – et nadvermaleri i akantusramme – med stiftamtmand H. U. von Lützows våben og tilmalet årst. 1698. Tavlen er rest. 1883 og hænger i gårdens hovedbygn. En vinkande af glas m. C. F. v. Lützow og hustrus våben og årst. 1764 (i Stiftsmuseet) samt tre udsk. putti (i privateje) skal også hidrøre fra kapellet.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 751 f.

Ved ovenn. Laur. Jørgensens og hustru Grethe, f. Clausens († 1888) guldbryllup 1888 afsløredes i Søholts have en mindestøtte, tegnet af prof. J. Roed m. en af billedhugger G. Bracony udf. marmormedaillon m. ægteparrets dobbeltprofil.

Søholt birk, der var genopret. 1692 (se ovf.), gav Fr. Julian Chr. Bertouch 1810 afkald på, hvorefter det derunder hørende gods henlagdes under Fuglse hrd.

En af gårdene vestl. i Krønge by ligger på et voldsted, som dog nu er udjævnet til ukendelighed. Mod v. spores rester af en voldgrav og udenfor svage spor af en vold. Om voldstedets opr. form kan intet siges. Der er i gården og haven fundet kampestensfundamenter og talr. murbrokker. En mindre undersøgelse foretoges på stedet 1914.

En by el. gd. Favrsted nævnes *1411 (Fauersted), 1610 og 1664, og endnu 1776 findes der et Faverstæd Hus i Favrsted skov v. Røgbølle sø.

Skove: Der findes større skovstrækninger, til Søholt således 329 ha m. flg. træartsfordeling: bøg 173 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 82 ha, nåletræ 55 ha og andet 13 ha. Arealet fordeles på flere skove el. skovbevoksede øer i Søndersø, nemlig Storskoven (244 ha), Skelsnæs (14 ha), Dornæs (11 ha), Romsø (5 ha), Askø (2 ha), Lindø (1 ha), Ellenæs (44 ha) og Krønge mose (7 ha). Jordbunden er som helhed i de højereliggende skove god, lermuldet. Den lavere bund derimod er løs, tørveagtig, undertiden dyndet, udsat for oversvømmelse og kun lidet egnet til skovdrift. Bøgeskoven er af god kvalitet, medens bevoksningen af forsk. løvtræarter på de våde arealer ikke er ret værdifuld. I den lille Grethelund, sv.f. Søholts avlsbygning, er en muret 1888 indviet begravelsesplads for fam. Jørgensen; her er bl.a. bisat etatsråd L. Jørgensen og hustru. I den smukke af H. W. v. Lützow anlagte park findes flere bemærkelsesværdige træer samt store hække af avnbøg. Ved Røgbølle sø ligger Favrsted skov (59 ha), der hører under Lungholm (Sønderkarle skovdistrikt).

Fredede oldtidsminder: So. er i denne henseende herredets rigeste, idet der i Søholt Storskov er bev. ikke mindre end 52 høje, de fleste mindre, 5 dog omkr. 2 m høje; de fleste ligger i grupper, den smukkeste af disse, 12 høje, på et højdedrag nordl. i skoven. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje, alle på Søholt, de 4 på markerne, 8 i skovene.

Nær kirken lå tidl. en hellig kilde Krykkekilde (Schmidt. DH. 125. AarbLollF. 1924. 53f.).