Mårum sogn

(Græsted-M. kom.) omgives af Esbønderup, Nødebo, Strø hrd. (Alsønderup so.), Annisse, Ramløse, Vejby og Valby so. Det jævnt bølgede og ret lave moræneland er kun ved Kagerup retningsbestemt, idet det her danner rygge fra n. til s. (en israndslinie). Ml. Mårum og Nellerød ligger et stort lerparti, afsat i en issø, og med teglværksgrave. Sognet afvandes af Hessemose å, et tilløb til Pølå. Mod n. ligger Harager Hegn, der gennem Tinghus plantage går over i Gribskov. Sognet gennemskæres af Tisvildebanen med trinbræt ved Duemose (i Esbønderup so.) og stat. i Kagerup (egl. Nødebo so.) og af landevejene Hillerød-Helsinge og Helsingør-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 1554 ha. Befolkning 7/11 1950: 936 fordelt på 298 husstande (1801: 440, 1850: 840, 1901: 844, 1930: 1054).

I sognet byerne: Mårum (*1231 Martheme; u. 1787) med kirke, præstegd., skole, forsamlingshus, andelskølehus, teglværk (A/S Frederiksholms Teglværker) og dampsavværk; Ejlstrup (*1320 Eyelstorp; u. 1789) med skole, missionshus (opf. 1896), ml. og maskinfabr.; Nellerød (*1249 Nellærød; u. 1788); Kagerup (*o. 1200 Kaketorp; u. 1789) med missionshus, kro, andelskølehus, trævarefabr., dampsavværk, jernbanestat. (i Nødebo so.) og posteksp. – Saml. af gde og hse: Tibberup (1492 Tyberopp); Mårum Tinghuse (1688 Tinghuus; u. 1799) med jernbanestat. (i Esbønderup so.) og posteksp.; Skov-Børstrup (1555 Biørnstrupe; u. o. 1789) med skovfogedbol.; Duemose med jernbanehpl. (i Esbønderup so.); Ørbæk; Bredeland; Hessemose; Katteknøs. – Gårde: Duemosegd. 10,6 tdr. hartk., 75,5 ha; ejdsk. 230, grv. 111), Falkendal (tidl.: Bakkegd.; 13 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 295, grv. 124), Holgerskøb (1555 Holgerskiiøff). Mårumlund, skovriderbol.

M. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Græsted en sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under de sa. kredse som Græsted so., dog under 1. udskrivningskr., 143 lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørner af granit-, døre og vinduer af kridtkvadre. Bygn. består af apsis, kor og skib, gotisk våbenhus i s. (ombygget 1837), v.forlængelse fra 1837 og tårn i v. fra 1926. Alle tilbygn. er af tegl. De romanske dele har skråkantsokkel, apsidens opr. ø.vindue er bevaret, i skibet spores et opr. vindue og den tilmurede norddør. 1739 opførtes en tagrytter (nedrevet 1926) midt på skibet som afløser af et trætårn ved v. gavlen. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: Kristus velsigner de små børn, sign. H. [Eddelien] 1843, gotiske alterstager. Renæssance prædikestol o. 1620 m. malerier af de fire evangelister. To klokker, den ene 1698 (Stephan Scherrenbein). – På kgd. er begravet opfinderen Jens Poul Andersen, † 1935, »geniet fra Nellerød« (se AarbFrborg. 1941).

Af forsv. bebyggelser kan nævnes Boland (15–1700t.), Borringholm (1600t.), Fuglsang (15–1600t.) Kollerup (15–1600t.), Spinvedsgd. (i Ejlstrup; 13–1400t.) og Trustrup (12–1600t.; hvor den sidste bonde, Niels Jensen, havde sin gd., blev der 1912 rejst en mindesten. AarbFrborg. 1911. 22–29, 1913. 82f.).

Skove: Harager Hegn (357 ha) har bølgeformet terræn gennemskåret af lavninger med tørv. Bevoksningerne består overvejende af bøg, rødgran og birk på mosedragene. Den største mose hedder Maglemose. Der findes flere anselige træer fra fortiden, således den såkaldte »Mårumeg«. Mod ø. danner Tinghus Plantage et naturligt bindeled med Nyhegn (i Esbønderup so.). Terrænet i Tinghus Plantage er bakket. Her vokser nogle meget smukke lærketræer (Larix europæa), de s.k. »Tinghuslærke«, der tillige med den omgivende bøgeskov er resterne af den 1778 anlagte plantage. Begge skovene hører til Mårum skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Ved Kagerup en noget ødelagt langdysse og et lille jættestuekammer med een, nedstyrtet, dæksten; i Tinghus Plantage rester af et stenkammer. – En stengrav er sløjfet. – So. er fattigt på oldsagsfund og har antagelig været skovklædt i oldtiden.