Omø sogn

(O. kom.), 451 ha stor ø i Store Bælt, skilt fra Agersø ved det indtil 43 m dybe Omø sund (*1439 Omeswndh). Opr. bestod Omø af to moræneøer, nordligst den høje Skovbanke, hvis stejlsider tydeligt viser, at den har været omskyllet af havet til alle sider, og sydligst den lave og jævne del, der rummer Omø by og Kirkehavn. Mellem de to øer ligger Omø sø, den sidste rest af et opr. sund. Søen er ved kunst udpumpet til at ligge lidt under havfladen. V.f. Omø by har havet opbygget et mindre vinkelforland (Mosen), på hvis v.spids ligger Omø fyr, et 22 m højt, rundt fyr, der viser hvidt, rødt og grønt, fast lys, kombineret med radiofyr. Mod s. løber Omø ud i en spids, kaldet Ørespids, mens det nordligste punkt er Revspids. Den skovløse ø har en i forhold til det øvr. herred ret ringe jordbund. Øen har skibsforbindelse med Skælskør via Agersø.

Areal i alt 1950: 451 ha. Befolkning 7/11 1950: 300 indb. fordelt på 92 husstande. (1801: 156, 1850: 215, 1901: 294, 1930: 300). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 209 levede af landbrug m.v., 18 af håndværk og industri, 8 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 8 af administratoin og liberale erhverv og 32 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Omø (*1231 Omæ; u. efter 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1859) m. bibl. (opret. 1921; 1121 bd.), forsamlingshus, andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1951), ml., post- og telegrafeksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Kirkehavn m. bådehavn (molen anl. 1896). Skibsforbindelse til Skælskør. – På øens vestligste punkt ligger Omø fyr (opf. 1894).

O. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under de sa. kr. som Hårslev so., dog under Slagelse lægekr. og under amtets 2. forligskr. (Skælskør). So. udgør sa.m. Agersø so. 2. udskrivningskr., 312. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken er opf. 1828 på Skælskør kirkes bekostning og består af langhus og v.tårn af små, gule mursten. Tårnrummet tjener som våbenhus, det indre har fladt bjælkeloft. I korets s.væg en stentavle m. indskr., if. hvilken Fr. II 1574 befalede Eiler Krafse at indskikke hr. Christen Lauritzen af Tårnborg som den første bosiddende præst til Omø og Agersø (KirkehistSaml. 3. R. VI. 807). I middelalderen havde øen ingen kirke, men dens beboere søgte til Skælskør, ved hvis kirke et kapel endnu kaldes Omø kapel. 1578 byggedes en trækirke på øen, men 1601 blev den nedrevet og genopf. af bindingsværk. Herfra stammer en løsholt af træ, nu opsat i tårnrummet, if. hvis indskr. Povel Hansen og Niels Vinter lod kirken bygge 1601. – Alterbord o. 1575 m. foldeværksfyldinger og låge i s.siden, rest. 1950. Altertavlen er et maleri: Kristus og de små børn, sign. Tony Müller. En sengotisk, malet altertavle fra 1522 (Beckett.A. 145 ff., tvl. LVII) i Nationalmus. skal opr. have stået i Omøs kapel ved Skælskør kirke. Sengotisk figur o. 1500, Maria Magdalene, i Nationalmus. Alterkalk 1576, if. indskr. skænket af Eiler Krafse »der hand hafde Korsør i forleng«. Alterstager af gotisk form. Muret font vistnok fra 1828; sydty. dåbsfad o. 1550. Prædikestol og stolestader 1828. Pengeblok fra 1600t. Klokke af støbestål 1872.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 958–61.

Skove: Øen er nu skovløs, men skal tidl. have været helt dækket af skov.

Der er ingen fredede oldtidsminder på øen, men rester af en langdysse, og sløjfet er en langdysse og en høj. – På begge sider af øens s.spids, Ørespids, er fundet et stort antal forarbejder til yngre stenalders flintøkser, tydende på, at her har været et flintværksted.

Mindesten over en under 2. verdenskrig dræbt eng. flyversergent.

Historikeren Vilh. Bang, † 1910, var sgpr. på Omø 1871–76; hans søn næstformand i landsoverskatterådet Immanuel Bang fødtes her 1874.

Litt.: AarbSorø. 1920. 138–69; 1928. 31; 1938. 79–93. Achton Friis. DØ. III. 126. 34–50. Axel Garboe. Agersø i Store Bælt med Naboøen Omø gennem Tiderne. 1938. Sorø Amtstidende 8/12 1953.