Røsnæs sogn

(R. kom.) udgør største delen af halvøen Røsnæs og omgives på landsiden af Raklev so., i øvrigt af Kalundborg fjord og Kattegat. I det stærkt kuperede terræn, der når ret anselige højder som Listrup bakke (61 m, trig.stat.), Højebrente (63 m) og Hybeshøj (56 m), har bakkerne oftest en østvestl. længdeudstrækning som udtryk for, at de er dannet som en israndslinie. Mens n.kysten enten er ganske flad el. med kystklinter på højst 10 m, danner s.kysten mange steder skrænter på 20–40 meters højde, ofte gennembrudt af dybe erosionskløfter, fx. ved Kongstrup. Ved havets erosion er der yderligere mange steder langs s.kysten blottet lag af tertiær alder, dels moler med op til 70 lag af vulkansk aske (ved Snogekær) og dels plastisk ler, fx. ved Hellesklint, ved Ulstrup og sv.f. Kongstrup. Ved sidstnævnte lokalitet viser Timeglasklint smukke skredterrasser med bevoksninger af tornede buske. Leret her bortgraves s. 494 og udnyttes i fabrikationen af klinkerbeton. I halvøens indre findes et bælte med moser og tørvegrave, dannende skel mellem den lerede moræne i n. og den mere sandede eller grusede overflade i s., hvor nåletræsplantninger mange steder dækker den kuperede overflade, fx. i Listrup bakker og ved Bjørnstrup. Plantage dækker også halvøens yderste spids, hvor det 15 m høje Røsnæs fyr viser hvidt blink hver 5. sek.

Areal i alt 1950: 1823 ha. Befolkning 7/11 1950: 773 indb. fordelt på 242 husstande. (1801: 445, 1850: 729, 1901: 889, 1930: 770). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 459 levede af landbrug, 134 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 76 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ulstrup (1603 Ølstrup; u. 1796) med Røsnæs kirke (o. 1370 Røthsnes, *1231 Røhsnæs, siden 1600t. ofte skrevet Refsnæs), skole og forskole (1914), sognebibl. (1940; 858 bd.), forsamlingshus (1883, arkt. Ivar Bentsen), kommunekontor (1940), idrætsanlæg (1938), Røsnæs Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1877; indskud 31/3 1952 561.493 kr.), vindml., andelsmejeri og andelskølehus (Røsnæs Frysehus, opret. 1946) og telf.central (Røsnæs); Kongstrup (før 1551 Komindstrup, 1603 Kongstrup; u. 1797) med kolonien Filadelfias sommerlejr og A/S Leca-Beton (Dansk Betonklinker), med roterovn til brænding af plastisk ler (opf. 1949); Ågerup (1603 Aagerup; u. 1797); Bjørnstrup (1317 Biærnstorp; u. 1797) med trævarefabrik; Ulstrup Nyby med Røsnæs fiskerihavn (anlagt 1949 som øhavn og forbundet med land ved en 150 m lang dæmning; dybde i havnebassin 2,6–2,8 m) og fiskeauktion (»Røsnæs Andelsfisk«). – Saml. af gde og hse: Krogebæk; en del af Overbjerg (resten i Raklev so.). – Gårde: Røsnæsgd. (Refsnæsgd; tidl. Hestehavegd.) (6,3 tdr. hartk., 187 ha; ejdsk. 280, grv. 147); Snogekærgd; Langedamsgd.

R. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Kalundborg og hører under 13. retskr. (Kalundborg), 10. politikr. (Kalundborg), Holbæk amtsstuedistrikt, Kalundborg lægekr., 14. skattekr. (Kalundborg), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 3. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 352. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken (viet Skt. Laurentius) er en senromansk bygn. af kamp (i undermurene) og munkesten. Bygningen består af tresidet apsis, kor og skib samt fire sengotiske tilbygninger: sakristi på korets ø.side, våbenhuse i s. og n. og tårn i v. med trappehus i s. Af de udvendigt spidsbuede og indvendigt fladbuede døre er n.døren tilmuret i moderne tid. Apsidens opr. ø.vindue er tilmuret i yderflugten og korets s.side har et sengotisk fladbuet vindue. I skibets s.mur spores to tilmurede, spidsbuede vinduer. Ndr. våbenhus udmærker sig ved en rig blændingsdekoration. I kor og skib er i gotisk tid indbygget tre krydshvælv. Sakristi og tårnrum er overhvælvede ved opførelsen. – På triumfvæggen afdækkedes 1895 en kalkmalet dek. fra o. 1450, et s. 495 gotisk tæppemønster, som atter overhvidtedes. – Alterbordet, af fyrretræ, har i forsiden et panel fra o. 1600. Som alterprydelse tjener et lille gotiserende krucifiks, skåret af Th. Petersen 1924. Den tidl. altertavle, et maleri af Kristus, sign. C. Tilly 1844, hænger i tårnrummet. Sengotiske alterstager. Romansk døbefont af granit (kun kummen bev.), dåbsfad af messing, nederl. type, m. graveret C. 4 og årst. 1639. Prædikestol i højrenæssance af Kalundborgtype fra o. 1610, malet 1627 og rest. 1924. Stolestader i renæssance. To klokker: 1) Støbt af Hartwich Quellichmeier 1615. 2) 1834 (I. C. & H. Gamst). Gravsten: 1) 1618, over Elizebet Jørgensdatter († 1613), borgmester i Kalundborg Powel Christensøns enke; stenen bekostet af sønnen, borger i Kbh. Jørgen Powelsøn; i skibets gulv. 2) Over sgpr. Lauridtz Olesøn Coc (Laurids Kok), † 1691 (sgpr. her fra 1673, forf. til »Danmark, dejligst vang og vænge«), i korgulvet. – På kgd. er begr. godsejerne Otto og Carl Lawaetz, † 1914 og 1944, friskolelærer Søren Rasmussen, † 1916.

Sagnet siger, at kirken har været lægedomskirke, og at der har været sundhedskilde i præstegårdshaven, hvor der endnu er vandløb. Om en St. Laurentii kilde i so. se Schmidt. DH. 117.

Røsnæsgård købtes 1866 af O. F. C. Lawaetz, sen. ejer af Kalundborg Slots Ladegd., og tilhører endnu hans slægt. Godsejer Carl Lawaetz fødtes her 1868.

Petrus Nicholai de Biørnstorp pantsatte 1334 gods i Torslundemagle til Gyncekin Klausen Mule i Roskilde.

Skove: Spredt i so. og på den yderste spids af halvøen ved Røsnæs fyr findes mindre nåletræplantninger af yngre dato. I gl. dage var halvøen dækket med store skove. I Røsnæs Hestehave kunne således i efteråret 1612 opfedes 103 oldensvin. Rester af den gl. skov findes fl.st. i småholme.

På en jagt i de store skove på R. blev kong Valdemar Sejrs unge søn Valdemar (III.) 28/11 1231 dræbt ved et vådeskud (en sten ved Bjørnstrup skal angive stedet, jf. Schmidt. DK. 139 f.). Laurids Kok lader i sit digt »Kong Valdemar II.s Klagemaal over sin Søns Død« (Peder Syvs Kæmpevisebog. 1695. 607–09) denne ulykke være baggrunden for skovenes forsvinden på R., hvoraf man tør slutte, at de i det væsentlige var borte i 1600t. (C. Dumreicher i Jul i Kalundborg. 1941. 30 f. Aug. F. Schmidt smst. 1953. 6–8). – Beboerne af R., røssingerne, bevarede på gr.af den afsides beliggenhed længe et særpræg i skikke og brugsgenstande.

Fredede oldtidsminder: En langdysse og et dyssekammer med stor dæksten under Ågerup, 2 dyssekamre med dæksten og en rest af en jættestue, hvorfra haves et betydeligt fund, under Kongstrup, et dyssekammer under Ulstrup. Af høje er der 5. – Sløjfet: 4 langdysser, et dyssekammer, 1 jættestue, 15 ubest. dysser el. stengrave, 21 høje; næsten alle mindesmærkerne har ligget i den østl. halvdel af so. – I et skab i et husmandssted i Ulstrup fandtes en firkantet smykkeplade fra germansk jernalder.

Mindesten i Ulstrup skoles have for friskolelærer Søren Rasmussen og hustru (1917), tegnet af Troels Trier.

Litt.: (om malere i R.) Jul i Kalundborg. 1951. 18–20