Slagslunde sogn

(S.-Ganløse kom.) omgives af Ganløse, Stenløse og Ølstykke so. samt Lynge-Frederiksborg hrd. (Jørlunde og Uggeløse so.). So. gennemskæres af dybe ø.-v. gående dale med stejle kanter. Nordligst ligger Buresødalen, den næste fortsætter retningen af dalen s. om Ganløse Eged og går gennem den sydl. del af Slagslunde skov, og den tredie forløber langs det sydl. sogneskel. Ved so.s v.kant er de tre dale forbundet ved endnu en dal af samme karakter, og heri ligger den udtørrede Kollensø. I øvrigt er det overvejende bakkede terræn af leret beskaffenhed undt. v.f. S., hvor jorden er mere sandet. Til de højeste partier hører Klokkekilde bakker (55 m), men også flere andre punkter overstiger 50 m. I so. ligger S. skov.

Areal i alt 1950: 974 ha. Befolkning 7/11 1950: 351 indb. fordelt på 100 husstande. (1801: 360, 1850: 485, 1901: 365, 1930: 403).

I sognet byen Slagslunde (o. 1370 Slarslundæ; u. 1779) med kirke, præstegd., hovedskole (gl. rytterskole) og forskole (opf. 1939, arkt. V. Jacobsen, Ganløse), forsamlingshus, andelskølehus (opf. 1951). – Saml. af gde og hse: Slagslunde Overdrev med sommerhuse og lejrskole, Slagslundeskov med lejrskole, Præsteskov med sommerhuse og fjerkræslagteri; Kollensø; Ellekær. – Gårde: Birkedal, Nystedgd., Schjellerupgd.

S. so., der sa.m. Ganløse so. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hillerød og hører under 8. retskr. (Hillerød), 7. politikr. (Hillerød), Frederikssund amtsstuedistrikt, Frederiksborg lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Frederiksborg), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og 1. udskrivningskr., 113. lægd.

Den højtbeliggende kirke er opf. af rå kamp blandet med en del frådsten og enkelte kridtsten og med hjørner af granitkvadre; s.døren er i brug, men omdannet. Bygn. består af lille romansk skib, lavt tårn i v. og våbenhus foran s.døren, begge gotiske, af munkesten, stor korsarm (vistnok fra 1700t., sml. Gerlev), som dækker skibets n.side, og et kor fra 1. halvdel af forrige årh. Skibet har to gotiske krydshvælv med skråkantede kragbånd på pillerne. I tårnets n.mur mønstermurværk, som er delvis dækket af et trappehus fra 1747, opf. af murmester Engel i Farum. Tilbygningerne med undtagelse af tårnet har flade lofter; skib, tårn og våbenhus har nye taggavle, korsarmen er afvalmet.

Altertavle, maleri o. 1825, Maria m. barnet, i samtidig, nygotisk ramme. Fin alterkalk 1588. Sengotiske alterstager. Alterskranke af jern 1734. Af den romanske granitfont er kun kummen bevaret. Nederlandsk dåbsfad, o. 1650, m. fremstilling af syndefaldet. Prædikestol i renæssance med malet årst. 1613, fra Bernt Snedkers værksted i Slangerup, naive evangelistfigurer og hjørnehermer som Tjæreby og Ølsted; i opgangspanelet fra 1758 en ældre fylding med malet Kaas-våben og I K (Jørgen Kaas, lensmand på Kbh.s slot) samt årst.; yngre el. ændret himmel. Degnestol m. foldeværksfyldinger og i bomærkeskjold 1560. To klokker, støbt 1630 og 1631 af Felix Fuchs (AarbFrborg. 1934. 98). Gravsten over sgpr. Søren Lauritsen (Aarhus), † 1617, og hustru.

I Slagslunde har ligget en hovedgård, der if. Roskilde-bispens jordeb. o. 1370 har tilhørt denne. De fra den flg. tid kendte besiddere har derfor formentlig haft gården i forlening el. lign. af biskoppen. 1387 nævnes Torbjørn Gundersen, der har solgt bisp Niels i Roskilde Harrestrup by. 1439 (?) nævnes væbn. Williom Nielsen, boende i S. 1449 nævnes et par gange Jon Petersen i S. 1460–83 nævnes væbn. Jens Williomsen og 1484–1507 væbn. Erik Tygesen. Oluf Skinkel († 1556?) nævnes som lensmand til S. 1516–56. Formentlig ved reformationen s. 260 blev S. krongods. 1556 fik Chr. III.s køgemester Albert Mus S. som et afgiftsfrit len. Han nævnes endnu 1559, men 1562 blev S. so. med mange andre i Nordsjælland lagt under Kbh.s slot. 1570–82 havde dog foged på Frederiksborg, sen. borgm. i Slangerup, Marcus Dorn (el. Thorn) Slagslundegd. m. 5 gårdsæder i forlening. Den lagdes derefter under Kbh.s slot mod erstatning til Dorn. 1688 nævnes S. Hovgård med ca. 30 tdr. hartk.

Litt.: A. P. Andersen. Try herred, i AarbFrborg. 1909. 97 ff.

Ved foden af Klokkekildebakkernes sydl. skråning findes en kilde, Klokkekilden, som fordum ansås for hellig (Schmidt. DH. 113).

Skove: Fra Bure sø hæver terrænet sig stærkt i sydl. retning til det bølgede, nogle steder bakkede højdedrag, hvorpå Slagslunde skov (228 ha) ligger. Når undtages Gulbjerg mose og Vidjemose, findes der kun få lavninger. Bøgen er den dominerende træart. Ofte vil man iagttage de såkaldte »vrange« bøgeformer, der danner overgangsled til de egtl. hængebøge. Af sådanne findes 2 fredede eksemplarer. Ø.f. S. skov, på grænsen til Ganløse, ligger De grønne Områder (13 ha). Begge hører under Farum skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Ved og i S. skov Mørkedysse med 2 vældige bæresten, men uden dæksten, og to kamre i en rest af en langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: I S. skov en langdysse og en ubest. stengrav; på S. marker 3 langdysser, 8 ubest. dysser og stengrave og 9 høje, hvoraf dog enkelte er tvivlsomme.

Genforeningssten ved vejkryds i S. by 1920.

Fredet er »Nordsjællands Naturpark«: områder ved Mølleådalen og Bastrup og Bure søer (1940–48). (Jf. Farum so. og Uggeløse og Jørlunde so. i Lynge-Frederiksborg hrd.).

Litt.: L. C. Jensen. Træk fra Slagslunde-Ganløse Pastorats Fattigvæsen i AarbFrborg. 1947. 28–40.