Sunds sogn

(S. kom.) omgives af Ilskov, Ikast og Gjellerup so., Herning kbst. samt Sinding, Ørre og Simmelkær so. Grænsen til Gjellerup so. og Herning kbst. dannes af Storå, der gennemstrømmer Gudum kær, mens Røjen bæk m. Røjen kær danner skel til Simmelkær og Ilskov so. På den vidtstrakte hedeslette, der dækker hele so., ligger Danmarks største hedesø, den 25 ha store Sunds sø, kranset af s. 353 sommerhusbebyggelse og et yndet bade- og udflugtssted. På søens s.side har den gl. bebyggelse hjemme, men efterhånden har den ved kolonisation af lyngheden bredt sig over hele so., sidst til den nordvestl. del, hvor muldflugten stedvis kan være alvorlig. Sunds sø får tilløb af Møllebæk, mens afløbet er Sunds Nørreå. Gennem so. går jernbanen Herning-Viborg (Sunds stat.) og landevejene Herning-Viborg og Herning-Skive.

Areal i alt 1960: 6101 ha. Befolkning 26/9 1960: 1890 indb. fordelt på 492 husstande (1801: 452, 1850: 679, 1901: 1290, 1930: 1203, 1955: 1800). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 713 levede af landbr. m.v., 590 af håndv. og industri, 166 af handel og omsætning i øvrigt, 104 af transportvirksomhed, 121 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed, 163 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Sunds (1330–48 Sunzsæ) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1039 indb. fordelt på 296 husstande (1955: 703, 1930: 270); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 511 af håndv. og industri, 142 af handel og omsætning i øvrigt, 81 af transportvirksomhed, 109 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 140 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1955, udv. 1963, arkt. Finn Gaardboe) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1945; 2800 bd.), missionshus (opf. 1893), forsamlingshus (opf. 1938), kom.-kontor (opf. 1956, arkt. Finn Gaardboe), alderdomshjem (opf. 1937; 20 pl.), lystanlæg (ved søen), sportsplads, friluftsbad, Sunds Bank, filial af Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, fjernvarmecentral (opret. 1962), andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1913, arkt. Lind), cementvarefabr. (30 arb.), trælasthandel og maskinsnedkeri (20 arb.), 12 trikotagefabrikker, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Torup (*1277 Tokæthorp, *1539 Torup marck); Sønderos (*1475 Sønder woesz); Holingholt (1498 Hollenholt); V. og Ø. Linå (1547 Linde, Synder Lindit; u. henh. 1809 og 1812); Kærgde (1579 Kiergaard; u. 1801); Linå s. 354 Nørhede; Røjen (1547 Ryen); Sønderos Hse; Nørremark; Østermark; Tværmose (1683 Thuer Moese; u. 1790); Bording Gde. – Gårde: Skinderholm (1579 Skinderholt, 1688 Schinderholm) m. Hernings flyveplads; Søndergd.; Nybo; Nørregd.; Østergd.; Damsholt; Malmkærgd.; Vestergd.; Kølbæk (1579 Kølbeck); Mølsted; Søvang; Grøndal; Kildsgd.

S. so. udgør én sognekom. og sa. m. Ilskov so. ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørre so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 46. b lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken, der ligger tæt v.f. Sunds sø, er bygget 1897 i st. f. en nedreven romansk. bygn ved arkt. R. Frimodt-Clausen. Den er opført i senromanske stilformer af røde mursten på syld af kløvet granit og hulkantsokkel af tegl og består af kor, skib og tårn i v. m. firsidet, opskalket spir, ligesom de øvr. bygningsdele tækket m. skifer. Indvendig er der flade bjælkelofter. – Altertavlen, der ligesom det øvr. gl. inventar er overført fra den nedbrudte kirke, er et godt snitværk i renæssance fra 1611 m. korinthiske søjler og overdådigt svulmende kvindeskikkelser m. frugtbundter på vingerne. I storfeltet maleri, korsfæstelsen, vist fra 1700t. Romansk granitfont, mærkeligt nok af udpræget Djurslands-type m. dobbelt ranke på kummen og tovstavprydet pyramidestub-fod m. hjørnehoveder (Mackeprang.D. 299–301). Sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestol i sen renæssance, 1664. Klokke 1459 m. minuskelindskr., vist af Petrus de Randrusia (Uldall. 160).

Den 1897 nedbrudte †kirke var en ganske enkel romansk bygn., kor og skib, opført af rå kamp, m. sen. våbenhus ved s.siden.

Kvalsholm (1611 Kuolszholm) var en kort tid hovedgd. og havde navn efter Josva v. Qualen, der nævnes til den 1579. Den blev vist allr. nedlagt som hovedgd., da han byggede Herningsholm, m. hvilken den fulgte som bondegd. (1688: 6 tdr. hartk.). 1691 nævnes Joh. Fabricius på K., 1762 Jost Høeg. 1804 var den 6 tdr. hartk.

1277 stillede hr. Jens Assersen og hans broder Mogens Lille deres arvegods i Torup til sikkerhed for det gods, de havde solgt til biskop Tyge i Ribe.

Skove: Ved Sønderos ligger Sunds kommunes plantage, 47 ha. En del mindre plantager er i privat besiddelse.

I so. nævnes en gd. Søgård i slutn. af 1600t. (1683 Søegaards Øde, 1688 Søegaards øde Jord). Den er mul. identisk m. en i slutn. af 1400t. flere gange nævnt gård (*1463 Siøgaard), som tilhørte bl.a. Elne Henningsdatter Podebusk.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en gruppe på 4 nø.f. Sunds sø, nu alle overpløjede.

Sunds var tidl. et pastorat for sig, indtil det ved reskr. af 24/1 1821 blev anneks til Gjellerup; ved reskr. af 10/11 1828 blev det igen et eget pastorat; 30/6 1933 udskiltes Ilskov, som det stadig har som anneks, som et særligt so.

Litt.: Konrad Understrup. S. So.s Hist. 1935.