Tjæreborg sogn

(T. kom.) omgives af Esbjerg kbst., Skast og Sneum so. og Vesterhavet, langs hvilket ligger de udstrakte, af marskdannelser dannede Tjæreborg enge, som siden stormfloden 1923 er beskyttet af et havdige; v.grænsen dannes af Novrup bæk, medens Møllebæk løber gennem so.; også langs disse bækløb s. 873 er der udstrakte enge (Hestehave, Vikær). I øvrigt ligger so. på Esbjerg bakkeø og har jævnt bølgede, sandede jorder m. højder indtil 30 m. Mod n. findes Solbjerg plantage. Gennem so. går banen Esbjerg-Lunderskov (Tjæreborg stat.) og landevejen Esbjerg-Darum-Gredstedbro.

Areal i alt 1960: 1998 ha. Befolkning 26/9 1960: 1360 indb. fordelt på 416 husstande (1801: 487, 1850: 649, 1901: 887, 1930: 1216, 1955: 1314).– Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 476 levede af landbr. m.v., 470 af håndv. og industri, 96 af handel og omsætning i øvrigt, 112 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 27 af anden erhvervsvirksomhed og 116 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Tjæreborg (1292 Tiarburigh, 1324 Tiærburgh; u. 1779) (m. Østerby og Sønderby) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 716 indb. fordelt på 237 husstande (1930: 511, 1955: 516); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 68 levede af landbr. m.v., 341 af håndv. og industri, 81 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 82 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1955, arkt. Riis Olsen), bibl. (i skolen; opret. 1924; 4000 bd.), missionshus, kom.kontor (i gl. skole), sportsplads, kro, Sneum-Tjæreborg Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 2,1 mill. kr., reserverne 113.000 kr.), filial af Varde Bank, fjernvarmeanlæg, Tjæreborg Trævarefabr. (H. Balsbys fabr. for Tjæreborg-huse, opret. 1929; 270 ans.), rejsebureauet Nordisk Bustrafik, flere større gartnerier, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nørremark; Krogsgård Mark; Tangen; Tjæreborg Vad; Tradsborg; Roborghus. – Gårde: Krogsgd. (*1455 Krogsgaardt; 7,7 tdr. hartk., 71 ha; ejdv. 289); Klintholm.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sneum so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sneum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 29. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Den anselige, blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. fra 1891. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre og tufsten på skråkantsokkel delvis m. rille. Tufstenspartiet på skibets n.side har lisener og rundbuefriser. Den tilmurede n.dør m. fragmentarisk tympanon spores, medens s.døren er opslugt af den nuv. Koret har i n.siden ét, skibet tre rundbuevinduer. Korgavlens vindue spores, men mangler overligger el. stik. I det indvendige, der har bræddeklædte lofter, står den runde korbue m. skråkantprofilerede kragsten. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod v., og samtidig el. kort efter opførtes tårnet af munkesten. Det har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Opgangen er ved skibets nv.hjørne, og gavlene m. enkle savskiftedekorationer vender i ø.-v. Dets ydre er stærkt skalmuret, bl.a. 1767 og 1891 (jerncifre). – Prægtig altertavle i bruskbarok fra 1655, vistnok af Anders Mortensen i Odense. Det ovale storfelt m. relief af Nadveren flankeres af snosøjler, og i topfeltet er der en fremstilling af Kristi gravlæggelse. Den er bekostet af Wenzel Rothkircks enke Dorte Abildgaard. Tavlen var tidl. (indtil 1938) sammenkomponeret m. dele af en sengotisk fløjtavle, der nu er opsat på skibets n.væg i nyt skab. I midtskabet s. 874 Gudfader med den lidende Kristus flankeret af Jomfru Maria m. barnet og Skt. Clemens og på fløjene de tolv apostle. Svære barokstager 1651 m. Rothkircks og Abildgaards våben. Romansk granitfont m. kors og sen. udhugget felt m. utydelig indskr. Glat fad. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1475–1500. Prædikestolen indeholder dele af en stol fra 1551, men er i hovedsagen i senrenæssance, vistnok fra 1652, m. meget kokette dydehermer. Stoleværket er i ungrenæssance, o. 1580, i Ribeegnens stil. Lysekrone 1652, givet af Johan Sturke og Dorte Pedersdatter. Tremastet skibsmodel, »Arik«, o. 1850. Et †pulpitur i v.enden blev fjernet 1938. – Ved inventarets og interiørets istandsættelse 1938 (P. Kr. Andersen) fremdroges på skibets bræddeloft rester af en bemaling m. de tolv apostle, som blev rest. og delvis suppleret. Korets loft fik 1953–55 en malet udsmykning, de fire evangelistsymboler, ved Ingolf Røjbæk. En roset i loftets midte m. Rothkirck og hustrus våben bortkom efter rest. og erstattedes af en ny uden våben. Klokken er støbt i Horsens 1854. Den ældre klokke, »Anna«, var fra 1400. – På skibets n.væg er anbragt et usædvanlig pragtfuldt epitafium af sandsten og marmor over Chr. IV.s redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg, Wenzel Rothkirck, † 1655, og hans to hustruer Kirsten Reedtz og Dorte Abildgaard. I storfeltet et fortrinligt portrætmaleri og foran epitafiet et smukt smedejernsgitter, dat. 1654. I våbenhuset fire næsten udslidte gravsten, deraf en over forp. på Krogsgård Terman Madsen, † 1771.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 147ff. A. og H. Bruun. Tjæreborg kirke. 1964. H. G. A. Jørgensen i AarbRibe. 1919–22. 279–91. Peter Kr. Andersen i Ribe Stifts Aarbog. 1939. 7–19.

På kgd. er bl.a. begr. staldmesteren og hofmarskallen Wenzel Rothkirck, † 1655.

Krogsgård siges at have tilhørt Iver Thomesen (Lange), hvis sønnesøn Peder Munk boede her fra o. 1436 og endnu nævnes til K. 1479. Derefter tilhørte den sønnen Hans Munk († på K. 1535) og hans sønner Christoffer M. til Oksvang († 1582) og Jørgen M. til Visselbjerg († 1577). Christoffer Munks datter Maren M. († 1612), enke efter Lage Huitfeldt til Krumstrup, pantsatte 1591 K. og skødede den kort efter til ovenn. Jørgen Munks søn Frederik Munk († 1634), fra hvem den ved indførsel kom til Anders Friis, der 1624 solgte den til Claus Buchwaldt i Kiel s. 875 († 1638), som 1626 afhændede den til Jørgen v. d. Wisch. Dette køb må være blevet ophævet, idet Buchwaldt 1631 solgte gden m. gods til Godske Rathlou († 1636), hvis søn Jørgen Rathlou († 1648) ejede den (96 tdr. hartk.) 1638. Derefter kom den til Wenzel Rothkirch († 1655) og dennes søn Hans Rothkirck († 1673), som for at dække en gæld på 4000 rdl. 1672 skødede den (96 tdr. hartk.) m. 2 bøndergde til søsteren Else Rothkirck († 1704), der ægtede major Frederik Sehested til Rydhave († 1726), hvis anden hustru Birgitte Sophie Sehested († 1755) 1733 skødede den m. gods (70 og 258 tdr. hartk.) for 19.860 rdl. til amtsforv. Jørgen Bruun († 1759) i Ribe. Han oprettede den 1759 m. tiender og gods (70, 54 og 307 tdr. hartk.) til et stamhus for sin yngste søn landvæsenskommissær Johan Ludvig Bruun († 1796), men stamhuserektionen ophævedes efter arvingernes ønske atter 1760, hvorefter de skødede K. til den ovenn. søn J. L. Bruun, som 1792 fik tilladelse til at bortsælge godset og udparcellere gden uden tab af hovedgdens frihed. Efter hans enke Elisabeth Marine Andresens død 1801 skødede hendes svigersønner major F. J. C. Castonier og kapt. F. E. C. Schaumberg s.å. hovedparcellen m. ml. (10 tdr. hartk.) og tiender (54) m.m. for 15.000 rdl. til deres svoger kapt. Jørgen Bruun († 1815), som 1806 solgte gden for 26.000 rdl. da. kur. og 4000 rdl. slesvig-holstensk kur. til Hirsch Dessauer, ved hvis opbud den (8 tdr. hartk.) m. ml. og 2 kongetiender 1817 købtes for 18.500 rbdl. af Hans Christensen († 1832). Derefter tilhørte den sønnen Niels Hansen († 1873) og hans søn G. Hansen († 1902), hvis enke Margrethe 1910 solgte den (10 tdr. hartk.) for 70.000 kr. til sin broder H. P. Sloth († 1911). Hans enke frasolgte en del af jorderne og afhændede 1919 gden (7 1/2 tdr. hartk.) til A. Friis Pedersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 310–12. H. K. Kristensen. Jørgen Rathlou til K. og hans Bønder, AarbRibe. 1940–43. 342–43. Bue Kaae. Frederik Munk til K., smst. 1960–63. 1–47, 161–97.

Den af hofmarskal Wenzel Rothkirck o. 1644 opførte hovedbygning, hvoraf dele stod til 1934, synes at have udgjort et meget anseligt og interessant, grundmuret anlæg, bestående af fire s. 876 sammenbyggede huse, to stokv. høje og m. to tårne, samt beliggende på en borgholm i en ved opstemning af mølleåen dannet lille sø, der nu er tilgroet og udtørret. Efter kgl. brev af 30/12 1645 blev seks egetræer udvist hofmarskallen af Koldinghus len som bygningstømmer. Efter gårdens udparcellering 1792 blev de to sidefløje nedrevet o. 1800, og 1825 forsvandt den egl. hovedfløj. Den anselige portfløj, over hvis tilmurede port sås bygherrens og hans hustrus navnetræk og årst. 1644, stod imidlertid til 1934, da A. Friis Pedersen lod det ærværdige hus jævne m. jorden, desværre uden at en antikvarisk undersøgelse blev foretaget. Ved sa. lejlighed forsvandt vistnok en på gården opbev. indskriftstavle fra en kamin, ligesom voldstedets karakter tilsløredes. Den nuv. hovedbygn. er en stor rødstensvilla m. høje sidepartier og afvalmet skifertag.

På Roborg skal Kaj Lykke i længere tid have holdt sig skjult. Kroen Roborghus, der eksisterede endnu 1928, skylder skibsfarten sin oprindelse. Stedet solgtes 1832 af Hans Christensens enke til Niels Pedersen, og endnu midt i 1800t. blev ladepladsen ved R. benyttet til kornudskibning, tørvetransport til Sønderho m.m.

Ved kirken står en befrielsessten; på kgd. står en sten til minde om reformationen.

En hellig kilde fandtes ved foden af Hellebanke ml. Tjæreborg og Opsneum (Schmidt.DH. 154).

If. Sagnet skal der have ligget en Herregaard paa Borregaard Banke ml. Tjæreborg og Tradsborg. Der kendes dog intet til Bygningsspor paa Stedet.

Skove: Solbjerg plantage, 140 ha, hvoraf 41 ha i Skast so., jf. s. 878, anl. 1908, tilh. A/S Vesterhavet ved skibsreder J. Lauritzen, Kbh. 3 ha af plantagen er anlagt på mager agermark, resten dels på hede og dels på kratbevokset hede.

I so. nævnes tidl. gdene Høje (1661 Høe, 1664 Høye), Nygård (1664 Nyegaard), mul. identisk m. den bebyggelse Nyemark, som omtales som øde 1688, samt Ved Kirken (1664 Ved Kierchen).

Fredede oldtidsminder: 23 høje, hvoraf to i Solbjerg plantage er ret store; i denne plantage ligger i alt 17 høje (foruden 5 sløjfede), hvoraf de 5 danner en gruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, der fortrinsvis lå i so.s nordl., noget bakkede del. – Ved Krogsgd. har der været en tuegravplads og ved Tjæreborg en urnegravplads, den første fra keltisk jernalder, den anden fra vikingetid.

Litt.: Thorkild Ramskou i ActaArch. XXI. 1950. 165–67.

I T. so. fødtes 1867 kirurgen P. N. Hansen.

Litt.: Se Sneum so.