Tranum sogn

(Lerup-T. kom.) omgives af Hvetbo hrd. (Hune, Jetsmark og Vedsted so.), Brovst, Ø. Svenstrup og Lerup so. samt Skagerrak (Jammerbugt). Hele den nordl. og østl. del af so. (4/5 af arealet) er en lavtliggende og yderst jævn flade, fremkommet ved landets hævning siden stenalderen. Langt den største del heraf er sen. blevet overfløjet med flyvesand, der har lagt sig som et dække over de opr. havaflejringer, dels som sandsletter og dels som parabelformede klitter. Disse danner ikke alene et bælte langs kysten, men strækker sig også mange kilometer ind i land, hvor de går under fællesnavnet Sandmosearealerne. Efter statens overtagelse af disse (3693 ha i T. so.) er store dele blevet beplantet (Tranum Klitplantage), mens andre dele (105 ha af Koldmosen, 1638 Kolldmousenn) er bragt under kultur. I sv. ligger et bakket istidslandskab (Lien bakker), der kulminerer i Ejstrup Bavnehøj (83 m), og som mod n. og ø. brydes brat af indtil 50 m høje stejlskrænter (stenalderens havklinter). Fra kanten fører dybe, smalle dalkløfter som den smukke, fredede Langdal ind i bakkelandet, der for en stor del er beplantet (Langdal plantage). Ved Tranum strand, der er et yndet udflugtssted om sommeren, ligger adskillige sommerhuse, og det er muligt at færdes i bil langs stranden. P.gr.af de mange flyvesandsstrækninger er so.s jorder blandt de lavest boniterede i herredet. – Ill. af Tranum klit s. 27.

Areal i alt 1955: 7177 ha. Befolkning 1/10 1955: 1304 indb. fordelt på 384 husstande (1801: 556, 1850: 817, 1901: 1540, 1930: 1414).

I sognet ligger Tranum (*1432 Tranom; u. 1800) m. kirke, præstegd., kom.kontor, centralskole (opf. 1960) m. Lerup-Tranum bibl. (opret. 1950, 3300 bd.), s. 389 arbejdsteknisk skole »Sandmosen« (opf. 1957, arkt. L. Teschl), missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (opf. 1897), idrætsplads, friluftsbad, Lerup-T. Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1874; indskud 31/3 1959: 850.000, reserver: 89.000 kr.), filial af Andelsbanken i Brovst, konditori, andelsmejeriet Tranhøj (opret. 1888), cementstøberi, brevsamlingssted og telf.central; Bratbjerg, Nr. og Sdr. (*1467 Bratbierg); Jarmsted (1487 Jernumstii, 1610 Jarmsti; u. 1800); Ejstrup (*1470 Eyszdrup; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Tranum Enge m. missionshus og idrætsplads; Klithuse (1463 Klitthusze); Tranum Klit; Tranum Strand, sommerhusbebyggelse m. hotel Tranum Strand og rest. Ternen; Koldmose m. filialkirke; Melkær m. baptistkirke; Krogen; Bratbjerggde (1471 Bratbergis garth); Bækken (1688 Leerbechs Huuse), del af Underlien (1688 Norden under Lien); resten i Lerup so. – Snevergd. (1688 Snefuer).

T. so., der sa. m. Lerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 536. lægd og har sessionssted i Brovst.

Kirken, der i kat. tid var indv. til Skt. Nicolaus, består af romansk skib og kor, sengotisk v.tårn og et moderne våbenhus i s. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. De opr. døre er begge retkantede, den ndr. blændet. To romanske vinduer er bevaret i skibets n.side, mens begge korvinduerne og skibets to s.vinduer er udvidéde. En vinduesoverligger er indmuret i tårnets n.mur, en anden i alterbordets bagside. Den brede, runde korbue, med profileret kragbånd, er vistnok udvidet. Tårnet er over en kampestenssyld opf. af munkesten samt, nederst, kvadre fra skibets v.gavl. Det overhvælvede tårnrum har i s. et falset, kurvehankbuet vindue, og en rundbuet, nu delvis blændet åbning forbinder rummet med skibet. På tårnets n.side fører en udvendig fritrappe op til en dør i mellemstokværket. Klokkestokværket har et rundbuet glamhul til hver side, undtagen til n. I koret er i senmiddelalderen indbygget en krydshvælving, i skibet to ottedelte hvælv med helstens vægbuer. Våbenhuset, af gule sten, er opf. 1888 i forb. med en restaurering (arkt. F. Uldall), hvorved bl.a. skibets s.mur omsattes. Årst. 1763, på tårnets s.side, erindrer om en ældre istandsættelse. Kirkens mure står blanke med undtagelse af tårnets teglstensmur, der er hvidtet. Tagværkerne er nyere og teglhængte. Kirken har smukke, gl. gulve af gule mursten, under stolene bræddegulv. – Granitalterbordet er delvis skjult af et panel fra renæssancetiden og et antependium. Alterbilledet er et maleri, Kristus på korset, af F. Storch, malet 1864 og indsat i en nygotisk ramme. Kalk fra 1770, skænket af oberstinde Sophie Hedevig Brockdorff. Alterstager fra baroktiden. Romansk granitfont med trekantfrise samt på foden kors i arkadefelter (Mackeprang. D. 179). Prædikestol fra 1700t. med udskårne, gennembrudte plantemotiver i storfelterne; dens staffering er en overmaling fra 1800t. Stolestaderne, mul. fra 1888, er egetræsmalede. I kirken er ophængt en skibsmodel. Lysekronerne er nyere efterligninger af barokkroner. Et orgel på 5 stemmer, bygget af A. C. Zachariassen, Århus, er opstillet i tårnbuen. Den skriftløse klokke er fra 1400t. I våbenhusets flankemure er indsat tre gravsten af granit, den ene med årst. 1766. En række gravsten fra 1800t. med smuk skrift er opstillet ved sdr. kirkegårdsdige. På et indhegnet gravsted n.f. kirken ligger 6 gravsten over medlemmer af familien Møller på Tranum Strandgård, bl.a. Laur. Møller, † 1796, og Bertel Møller, † 1827.

Koldmose distriktskirke er opf. 1910 (indv. 18/12) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann. Bygningen, der har tresidet afslutning i ø., er rejst af gule sten og tækket med røde tegl. Over v.gavlen en kobberklædt tagrytter. Vinduerne er rundbuede. Hovedindgangen er i v.gavlen; over forhallen et pulpitur. På alterbordet, af gule mursten, er 1952 opstillet et stort marmorrelief (»Kristus velsigner de små børn«) af billedhuggeren Aksel Hansen (udf. 1892–1911, deponeret for 50 år af Ny Carlsberg Glyptotek). Døbefont af granit. Et krucifiks er ophængt på n.væggen. – Kgd. er indv. 1936. Et ligkapel er opført 1953.

Bratbjerggård var i senmiddelalderen en adelig sædegd., hvortil fru Lisbet Nielsdatter († tidligst 1434), enke efter hr. Valdemar Albertsen (Eberstein) († tidligst 1423), skrev sig. 1631 mageskiftede kronen til Falk Falksen Gøye til Skærsø en gd. kaldet Bratbjerg, der o. 1655 deltes i flere brug (jf. AarbVends. XI. 1935–36. 117). 1662 var der således her 3 fæstegde, alle under Bratskov. 1688 opførtes Nørre Bratbjerggård stadig m. 3 gde. 1784 var de delt i 6 næsten lige store bøndergde (i alt 29 tdr. hartk.), stadig under Bratskov gods. I nyeste tid havde Bratbjerggård s. 390 1905 7 3/8 tdr. hartk.; den solgtes 1933 (m. 71 ha) til Hanherredernes Udstykningsforening, der heraf oprettede 6 husmandsbrug (à ca. 8 ha). Hovedparcellen (m. ca. 15,5 ha) solgtes 1934 til Th. Møller Thomsen, Bragesgård, som fra denne gd. overførte 25 ha til B.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 392.

Fra Tranum Strandgård dreves i 1700- og 1800t. skudehandel. Gden ejedes 1762 af tidl. forv. på Bratskov Poul Møller, som 1777 købte Skovsgård (ved Hobro), siden af hans søn Laurids Møller, efter hvis død 1796 hans broder Bertel Møller († 1827), der 1793–97 ejede Lundergård (se s. 376), flyttede til T. og fortsatte skudehandelen, idet han tillige ægtede broderens enke Euphemia Jacobi Møller, f. Hansen († 1831), som 1827 skødede gden m. nogle huse og jorder for 1450 rbdl. sølv til sin søn (af I. ægteskab) Jørgen Møller († 1883), der trods stiffaderens fallit ved akkord fik boet udleveret til fri rådighed (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 453f.).

I so. nævnes bebyggelserne Dorklit (*1463 Dorklytte) i Klithus mark, Rødbjerg (1688 Røedberg) og Dosemose (1664 Doeszmoese).

Skove: En betydelig del af so. indtages af Tranum Klitplantage, der ejes af staten. Den er på i alt 1597 ha, hvoraf dog en del (ca. 216 ha) ligger i Hune so. 945 ha af plantagen er bevokset, heraf med løvtræ 5 ha, med rødgran m.v. 61 ha, med østr. fyr 217 ha og med bjergfyr m.v. 660 ha. Den overvejende del af arealet er erhvervet og tilplantet efter 1920. Det består af klit-, hede- og gl. udpint agerjord, der dog gennemgående efter forholdene synes at kunne bære en nogenlunde god plantage. Sydligere ligger A/S Tranum plantages ejendom. Den er på i alt 230 ha, hvoraf bevokset med rødgran m.v. 43 ha og med bjergfyr 107 ha. Plantagen er anlagt 1903 på hede- og klitjorder, der kun vil kunne bære ringe skov. Den nærliggende Langdal plantage (162 ha) står derimod for de 2/3’s vedkommende på ret god hedebund, der delvis hviler på ler. Her kan der derfor, trods det ublide klima, frembringes relativ god plantage. Det bevoksede areal (141 ha) fordeler sig således til de forsk. træarter: rødgran m.v. 88 ha, lærk og douglasgran 3 ha, skovfyr 5 ha og bjergfyr 45 ha. Selve Langdal m.v. (ca. 23 ha) er fredet, og beplantning må ikke finde sted. Anlæggelsen af plantagen er påbegyndt 1901. Den er i privat eje. Endelig kan nævnes Ejstrup plantage (77 ha), der er oprettet ca. 1900 af amtet.

Fredede oldtidsminder: 15 høje, alle i den sydl., høje del af so. Ved Ejstrup ligger gruppen Bavnehøj, 4 høje, hvoraf de to er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje.

I Tranum klit er fundet et germansk jernalders skattefund med sølvfibula, guldfingerring, 96 glasperler m.m. (Nationalmus. A. 1942. 15).

Forf. Johan Skjoldborg var enelærer ved den 1960 nedlagte Koldmose skole 1889–1902.

Litt.: Joh. Skjoldborg. Et Minde om en Episode i Kampen mod Sandflugten, JySaml. 2. Rk. IV. 1893–95. 405 ff.