Venslev sogn

(Holsteinborg-V. kom.) omgives af Ø. Flakkebjerg hrd. (Fyrendal so.), Holsteinborg, Sdr. Bjerge, Hyllested og Hårslev so. Bortset fra den sydl. dels lidt krøllede overflade er terrænet nærmest jævnt bakket og ikke særlig højtliggende. Møllebakke når dog 36 m. Leret moræne dominerer. Til so. hører i ø. en del af Fyrendal skov. Landevejen Skælskør-Næstved berører det sydl. so.skel.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 853 ha. Befolkning 7/11 1950: 307 indb. fordelt på 89 husstande. (1801: 223, 1850: 365, 1901: 330, 1930: 335).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen Venslev (o. 1370 Wenzsløf; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1828), forsamlingshus, bibl. (opret. 1935; 792 bd.) og andelskølehus (anl. 1952). – Saml. af gde og hse: Venslev Enghave.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

V. so., der sa.m. Holsteinborg so. udgør een sognekom. og sa.m. Hyllested og Holsteinborg so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hårslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 297. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en råt bygget romansk kampestensbygn., hvoraf væsentlig kun er bev. skibets langmure; i hver af disse ses over hvælvene et tilmuret vindue af let tildannede kampesten; det vestre s.vindue er romansk udvidet, af tegl. Den tilmurede s.dør har indvendig skrå karme og plankeafdækning. O. 1475–1525 nedreves koret, og et nyt byggedes i skibets bredde, af munkesten og kamp i bælter, m. muret netmønster i ø.gavlen; koret fik to krydshvælv og skibet et kryds- og et stjernehvælv, og skibets v.gavl ombyggedes af munkesten. Derefter rejstes et lavt tårn i v. og et våbenhus (nu ligkapel) i s., begge af munkesten. På renæssancetiden byggedes af ret små munkesten et stort, overhvælvet kapel på korets n.side, sikkert som gravkapel for Niels Trolle, † 1667; dets gavl har i jernankre hans og fru Helle Rosenkrantz’s initialer og årst. 1667, men bygn. er vist noget ældre. På korgavlen står HVH 1805, årst. for en istandsættelse. 1882 fik kapellet en bred åbning ind til kirken, og i nyere tid omdannedes s. 881 tårnet, hvis tårnrum indrettedes til våbenhus. – Muret alterbord. Bruskbarok altertavle vist fra 1650erne, m. to snoede søjler og indsat maleri: Kristi opstandelse, kopi efter Carl Bloch. Sengotisk, trefløjet altertavle o. 1500, i midtskabet Maria i solgisel, i fløjene relieffer, i Nationalmus. Rig alterkalk 1578; alterstager o. 1600. Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 406); sydty. dåbsfad o. 1550, i bunden Skt. Jørgen og dragen. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1475–1500. Højrenæssance prædikestol o. 1600–10, m. hjørnesøjler og evangelistfigurer. Af det tidl. stoleværk findes en del ungrenæssancegavle o. 1550–75 og døre i senrenæssance o. 1625 på Holsteinborg. Klokke omstøbt 1920. – Gravsten over forv. ved Rosenlund og sen. Holsteinborg Frantz Garb, † 1787, i tårnrummet. – Af kgd.smuren er ø.muren og de østre dele af n.- og s.muren middelald., af kamp og munkesten. Den store ø.portal er fra 1500t., af munkesten.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 882–90.

På kgd. er begr. dyrlæge Lars Andersen, † 1908 (født her 1843).

Skove: En del af Fyrendal skov med skovpartierne Skovholm, Bøgebjerg (tidl. Bøgeskov), Syllingeskov og Storkemark (en del af Ludvigsskov, jf. Holsteinborg so.), i alt ca. 145 ha. Terrænet er svagt bølget el. fladt. Undergrunden er leret. Bøg og eg er de hyppigste træarter. Især den sidste udvikler sig smukt. Skovene er en del af Holsteinborg gods.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Syllingeskov minder om den mark (campo Siluinge) og den by (?), Syluenge, som omtales i Roskildebispens jordeb. o. 1370.

Fredede oldtidsminder: I Syllingeskov en mindre langdysse med en dobbelt række randsten og smalt kammer uden dæksten. – Sløjfet: 4 dysser, hvoraf de 2 har været langdysser.

Sten rejst på kgd. til minde om befrielsen 1945 og for en 9/4 1944 nedskudt allieret flyver.

Lægprædikanten og politikeren Rasmus Sørensen var lærer i V. 1827–44, og hans kampfælle Rasmus Ottesen var 1829–36 gårdfæster i V.

Litt.: AarbSorø. 1923. 63–101.