Vig sogn

(V. kom.) omgives af Egebjerg, Grevinge og Asnæs so., Sejerøbugten og Højby og Nr. Asmindrup so. Største delen af so. er et kuperet morænebakkeland, der ved Sidinge fjord er ordnet omkring den udtørrede fjord, men i øvrigt er ret uregelmæssigt og med stigende højder mod s. Højeste punkt når 53 m, og kun lidt lavere er Ravnsbjerg (48 m), Kurrebjerg (47 m) og Brokkebjerg (45 m). I v. falder terrænet jævnt ned mod en ca. 1 km bred marin flade, delvis dækket af flyvevand og med nåletræsplantninger (Vig Lyng, Jyderup Lyng). Kyststrækningen er meget besøgt af turister og rummer mange s. 554 sommerhuse. Mod sø. hører den nordl. og vestl. del af den udtørrede Sidinge fjord til so., og nær herved ligger den store sten Kræmmersten (se ndf.). Det i ø. overvejende lerede moræneland afløses omkr. Jyderup og Hønsinge af sandede og grusede aflejringer. So. rummer ingen løvskov, men derimod er der en del plantager, dels i flyvesandsterrænet og dels på morænens vestl. affald (Jyderup skov). Gennem so. går Odsherredbanen med hpl. i Kelstrup, Vig og Kollekolle samt landevejen Holbæk-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 4077 ha. Befolkning 7/11 1950: 2710 indb. fordelt på 829 husstande. (1801: 992, 1850: 1516, 1901: 2177, 1930: 2668). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1438 levede af landbrug, 577 af håndværk og industri, 161 af handel og omsætning, 115 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 274 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vig (1320 Viik, o. 1370 Wik; u. 1788), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 679 indb. fordelt på 219 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 89 levede af landbrug, 265 af håndværk og industri, 100 af handel og omsætning, 79 af transportvirksomhed, 50 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd. (opf. 1845), skole (opf. 1905) udvidet med forskole (1920), tekn. skole (opf. 1929), missionshus (opf. 1895), sognebogsaml. (1939; 2579 bd.), forsamlingshus (opf. 1881, udv. 1914), idrætsanlæg, kommunekontor (opf. 1953), alderdomshjem (opf. 1938), politistat., biograf, kro, andelsmejeri (udv. 1953–54), fællesfryseri, bankfilialer, Vig-Asmindrup Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1953 3,2 mill. kr.), planteskole, skærvefabr., møbel- og trævarefabr., savværk, maskinfabr., bogtrykkeri og musikskole, jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Rode (o. 1370 Ruthe, Rudhæ; u. 1788); Ulstrup (o. 1370 Wlstorp; u. 1799) med skole (opf. 1953); Eskilstrup (1333 Eskilsthorp; u. 1788); Sejstrup (*o. 1400 Segstrup, 1610 Sexstrup; u. 1788); Bognæs (* o. 1400 Bogenes; u. 1788); Sidinge (*1370 Sithinge; u. 1788); Kollekolle (o. 1370 Kaldækoth; u. 1788) med mejeri og jernbanetrinbræt; Lille Egebjerg (o. 1370 Lille Eghebyergh; u. 1788); Hønsinge (1380 Hønsinge; u. 1792) med forskole, pelsdyrfarm og hønseri; Jyderup (1567 Juderup; u. 1790) med skole, savværk og pakkassefabr.; Kelstrup (1393 Kæthilstorp; u. 1789) med andelsmejeri (omb. 1951–52) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Hønsinge Huse; Jyderup Lyng; Hønsinge Lyng; Vig Lyng; Eskilstrup Skovhave. I »Lyngene« ligger flere sommerlejre, bl.a. Centralmissionens ferielejr og feriekolonien Roarsgård, Den apostolske kirkes børnekoloni Kongelejren og Kristeligt Studentersettlements feriekoloni Lyngborgen. – Gårde: Vestgård: (tidl. Bognæsgård; 9,6 tdr. hartk., 146 ha; ejdsk. 380, grv. 229).

V. so. udgjorde indtil 1/4 1924 sa.m. Nørre Asmindrup so. een sognekom., derefter een selvstændig sognekom. So. udgør sa.m. Nørre Asmindrup so. eet pastorat (residerende kapellan i Nr. Asmindrup), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 8. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. enkelte kvadre af jernal og frådsten. Af den opr. bygn. står kun skibet m. et rundbuevindue i S. (stik af jernal), synligt fra våbenhusloftet. Allr. i slutn. af 1200t. er det opr. kor erstattet med et længere og bredere af tegl på kampestenssokkel, opr. m. fladt loft. O. 1400 tilføjedes i v. et tårn af tegl med trykket rund tårnbue og i mellemstokværket mod ø. og n. i hver mur fire ens høje, fladbuede, nu tilmurede åbninger. Efter tårnets tilføjelse er der o. 1450 i skibet indbygget tre fag lavt spændte krydshvælv og endnu sen. to fag krydshvælv i koret, der er samtidige m. dettes brede, spidsbuede ø.-vindue. Sengotiske til- og ombygn. fra o. 1500 og sen. er korets blændingsgavl, våbenhuset i s., tårnets øvre dele, der er opf. i to tempi, kapellet i n. af tegl, endnu i middelalderen forhøjet, samt det mul. efterreformatoriske sakristi i n., der har halvtag og to krydshvælv. Fra sa. periode er i korets n.mur et stort, fladrundbuet, nu tilmuret vindue. Tårnets s.mur er skalmuret 1787, og hele bygn. er hovedrepareret 1943–45. I koret tre kalkmalede indvielseskors. – Enkel alterbordsforside i renæssance, o. 1600. Fortrinlig altertavle 1650 af Lor. Jørgensen m. nadveren og Urne-Lindenov våben. Sengotiske alterstager m. snoede skafter. Messehagel 1700t. af rød (fornyet) fløjl m. guldknipling. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang D. 405). Stort dåbsfad af tin, 1636. Senromansk røgelseskar i Nationalmuseet. Godt korbuekrucifiks o. 1500 (Beckett. DK. II. 183). Prædikestol i noget tør ungrenæssance m. planteornamentik, o. 1590, mul. opr. opstillet som lektoriestol. Samtidig himmel. Degnestol af Lor. Jørgensen, samtidig m. altertavlen, sen. udvidet. Pengetavle 1702 m. Lazarus. Orgelfaçade 1944–45 af Mogens Koch. Klokker: 1) 1605, Borchard Gellgether; 2) 1649 af Jørgen Hansen. – På kgd. er begr. den fremtrædende grundtvigianer, provst Victor Bloch, † 1892, og kreditforeningsdir., folketingsmand Peter Madsen, † 1941. – En solsten fra bronzealderen, fundet i kirkegårdsmuren, nu i Nationalmuseet.

1333 pantsatte Peder Hind af Eskilstrup gods i Uglerup (Tuse hrd.) til Peder Nielsen af Hørby; medbeseglende er præsten Niels i Grevinge og Peder Gødesen af Vig.

Ved Kelstrup har der før ligget en hovedgd. 1396 afstod fru Gese Olufsdatter (Bjørn), enke efter Engelbrekt Wedenhusen, til dronning Margrete al sin rettighed i den gd. i K., hvorpå hun og hendes husbond havde haft livsbrev. Henrik Daa skrev sig 1462 og 1469 til Kelstrup. Endnu i matr. 1664 nævnes Kelstrupgd. Henrik Müller fik bevilling til at nedlægge 9 gde i Kelstrup by og oprette en hovedgd., men det synes ikke at være kommet til udførelse.

Voldstedet af den middelald. gård bestående af en i n.-s. langstrakt banke omgivet af lavt fladt terræn, måske tidl. sø. På banken står endnu ruiner i ca. 1,9 m højde af et 10 m langt og 6,5 m bredt hus opf. af Munkesten på kampestenssokkel. S.f. banken, mul. skilt fra denne ved en grav, strækker der sig en med banken jævnhøj udløber, der måske kan fortolkes som en ladegårdsholm (bailey).

I Sejstrup ligger et lille voldsted, bestående af en firesidet banke, der opr. har været omgivet af voldgrave, som nu på nær den sydl. er opfyldt til dels med materialer fra selve borgbanken. S.f. den sydl. gray har mul. ladegården ligget. Der er her oppløjet munkesten. Borgbanken er anlagt som have med gange ml. træer og buske. Midt i topfladen er en rund udgravning. Der er aldrig her fundet spor af murværk, og det er således nærliggende at antage, at banken har båret en træbygning.

I Jyderup skov på Kirkegårdsholmen findes meget udviskede spor af en munkestensbygning. Selve banken ses ikke på nogen måde at have været befæstet.

Skove: So.s eneste skov er Jyderup skov (213 ha), der hører under Odsherred statsskovdistrikt. Den er opstået på tidl. ager, efter at man 1844 havde nedlagt fire fæstegårde p.gr.af jordens ringe beskaffenhed (magert sand). Det, der ikke var opdyrket, henlå som overdrev og var bevokset med lyng. Ved tilkultiveringen blev navnlig anvendt rødgran, men også skovfyr, bjergfyr olgn. fandt anvendelse. Mindre arealer med bøg, eg og birk forekommer. Den østl. del af skoven er temmelig bakket, mens resten er nogenlunde fladt.

Fredede oldtidsminder: Lige nø.f. V. et dyssekammer af den gl., smalle type, undersøgt 1909, hvorved der fandtes 2 flaskelignende lerkar. Af høje er der 15, hvoraf de 9, hovedsagelig mindre høje, ligger i Jyderup skov, anseligst er Troldkindsbakken. Ø.f. byen bautastenen Kræmmerstenen (Schmidt. DK. 143 f.). – Sløjfet: 2 langdysser og 117 høje, hvoraf flere har givet fund fra ældre og yngre bronzealder. – I en lille mose ved V. er fundet et urokseskelet med stumper af flintpile i 2 af ribbenene; det tilhører overgangen ml. birke- og fyrreskovsperioderne, omkr. 7000 f. Kr. Ved Hønsinge er fundet et depot af 18 flintplanker og et offerfund fra ældre bronzealder, bestående af 2 bælteplader og en fiskekrog.

I Eskilstrup rejstes 1944 byens gl. oldermandssten kaldet Tudestenen i et lille anlæg (AarbHolbæk. 1945. 187–88). Mindesten for Danmarks befrielse rejst 1945 på idrætspladsen i Vig.

I Vig fødtes 1694 bondevennen regimentsskriver Hans Jørgen Dahl, 1839 kreditforeningsdir., folketingsmand Peter Madsen, 1861 historikeren, højskolelærer J. P. Jensen.

Litt.: V. Akselbo. Vig og Asmindrup Sognes Arbejderforening. AarbHolbæk. 1945. 42–47. Det skønne Odsherred. 1948. 16–20.