Arninge sogn

(A. kom.) omgives af Gurreby, Græshave, Tillitse og Vestenskov so., Nakskov kbst. og Avnede so. Den lavtliggende, jævne moræneflade sænker sig mod n., hvor Ryde å danner skel, og langs hvilken betydelige arealer ved kunst er indvundet. Det sa. gælder de forhen vidtstrakte eng- og søområder ml. Arninge og Emb (Bækkenet). De lerede morænejorder hører til de bedste i hrd. Gennem det næsten skovløse so. går landevejen Nakskov-Tillitse.

Areal i alt 1950: 1480 ha. Befolkning 7/11 1950: 602 indb. fordelt på 172 husstande. (1801: 416, 1850: 501, 1901: 529, 1930: 694). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 390 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 37 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Arninge (*1231 Arning; u. før 1814) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1953, arkt. R. Holck) m. kommunebibl. (opret. 1921, 1200 bd.), kom.-kontor, elektricitetsværk (opf. 1912) og telf.central; Emb (Em; *1412 Øm, 1570 Em; u. 1831); Ore (1473 Ore; u. 1786). – Saml. af gde og hse: Tryghuse (o. 1560 Trehus, Trihus; u. 1787); Kuditse (1300t. Quodevitze, o. 1500 Kvdisse; u. 1787); Grønnegade (u. før 1807); Holleby (*1231 Halæby, o. 1525 Holleby; u. 1797); Suderballe (1397 Sudærbalgh; u. 1787). – Gårde: Suderballegd. (15,4 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 229, grv. 140); Duegd. (12,6 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 215, grv. 128); Hollenæsgd. (15,7 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 278, grv. 157); Bredelandsgd. (12,4 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 178, grv. 107); Solbjerggd. (14,1 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 260, grv. 152); Fredenslund; Boelsgd.; Damsgd.; Dalmosegd.; Bakkevejle; Carstensminde; Godthåb.

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so. So. udgør 2. udskrivningskr., 258. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den kullede kirke, viet Jomfru Maria, består af senromansk apsis, kor og skib samt gotisk våbenhus, alt af tegl. Den senromanske bygn. har skråkantsokkel, i skibets s.mur sen. erstattet af kampestensyld, og på apsis er der en forvitret gesims m. tre udkragninger. Koret har i s. en rundbuet, falset præstedør, og skibets mangefalsede s.portal står i et fremspring, hvis forhuggede top har været tagformet. N.portalen spores tilmuret i et svagt fremspring, og en tilsvarende v.portal er forstyrret af et moderne vindue. Af de opr. vinduer er et spidsbuet, smiget bev. i apsis, og i korets n.mur ses to højtsiddende tilmuret. I skibet er der mod s. over våbenhustaget to vinduer, og midt i n.muren står et bevaret som luge, mens et andet ø. derfor kun skimtes. De opr. lofter i kor og skib har haft skråknægte ved langmurene ligesom i Gloslunde. I gotisk tid er der indbygget tre fag krydshvælv i skib og kor, og mod s. er der tilføjet et våbenhus. Apsidens halvkuppelhvælv er moderne. Ved kirken står en senmiddelald. s. 722 klokkestabel, hvis nederste stokv. er indrettet som ligkapel. – Over skibets hvælv er der bev. rester af kalkmalerier fra sidste halvdel af 1300t., og nede i kirken fandtes 1877 en fremstilling af bebudelsen (Magn. Petersen. K. 72), nu overkalket. – Alterbordets panel i ungrenæssance fra o. 1575 har planteornamenter på marmorering, og den pompøse altertavle i bruskbarok fra Henr. Werners værksted har malet årst. 1644 og våben for Just Fr. von Papenheim og Regitze Urne. Den er rest. 1937 af H. Munk. Alterkalken er fra 1600, og oblatæsken er givet 1699 af Catharina Mejer. Renæssancestager o. 1620. Et gotisk røgelseskar er siden 1848 i Nationalmus. Bruskbarok træfont, 1640erne, vist af Henr. Werner. En senromansk sandstensfont, skånsk arbejde m. palmetfrise (Mackeprang.D. 359) er nu i Maribo Stiftsmus. Sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen. Godt unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. på nyere korstræ. Prædikestolen i højrenæssance fra o. 1605 som den i Maribo. Et kirkeskib fra 1760 er i Stiftsmus. Klokker: 1) 1645, Michel Westphal; 2) 1728, Laurentius Strahlborn. – Et lille blyepitaf over sgpr. Claus Nicolai Clausen, † 1826, er opsat udvendig på apsis, og på kgd. er der fragmenter af gravsten fra 1600t.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 315–27.

I Kuditse og Suderballe har der mul. i middelalderen ligget små adelsgde. I 1360erne nævnes adelsmanden Michael Bunde de Quodevitze. Samtidig omtales væbn. Emyke Kales til Sørup brev på gods i Sutherbalk. 1397 nævnes væbn. Gerd Ketelhot i Sudærbalgh. 1512 fik kong Hans ved mageskifte m. Torben Oxe bl.a. 2 gde i S.

I so. fandtes 2 målsgde, en i Emb og en i Holleby. 1482–99 nævnes Hans Rigertssøn i E., målsmand og foged på Sdr. hrd.s ting. 1539 fik Hans Andersen i E. for sig, sin hustru og søn stadfæstelse på et livsbrev på en målsgd. 1570 nævnes som målsmand i E. Hans Jude. – I Holleby, der nævnes i ValdJb., ejede kronen mul. en stor dobbeltgd. 1539 fik Peder Jude livsbrev på en gd. i H. som målsgd. 1570 nævnes Peder Palme på den. 1601 klagede Jep Mikkelsen i Ønsgaard (målsgden i E.) og Jacob Jensen i Holbygaard over, at lensmanden Knud Urne trods deres gl. kongebreve tiltalte dem for ægt, arbejde og anden herlighed, som de fra arilds tid har været fri for. Kongen gav dem medhold nu og i en ny ansøgning 1611.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 346–47. Om målsmænd, se Hans Knudsen, Maalsmænd og Maalbønder, i Smaaskrifter tilegn. Aage Friis. 1940. 17–32.

Skove: Ud over et par smålunde, således (til Suderballegård) Askehave (1,5 ha), findes ikke skov i so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 2 høje nær kirken, een på hver side af denne, og en gruppe på 8 høje n.f. Holleby.

A. led hårdt under den sv. belejring; her samledes svenskerne maj 1659, indtil de sen. tog hovedkvarter i Hellenæs, Branderslev so. (C. C. Haugner. Nakskov Købstads Historie. I. 1934. 269, 278, 308).