Bjernede sogn

(Slaglille-B. kom.) omgives af Gyrstinge, Fjenneslev, Slaglille, Pedersborg, Munke Bjergby og Kirke Flinterup so. Langs det østl. sogneskel løber Frøsmose å. Det småkuperede landskab rummer ikke større højdeforskelle, og rundt omkring findes fugtige partier som Bjernede mose, Skovnæs mose og mosestrækninger langs Tudeå, der løber langs v.grænsen. So. er rigt på husmandskolonier, hvoraf Fuglehuse, Stokholts Huse og Bjernede Huse ligger på sandjord, de øvr. på leret undergrund. Omkr. Bjernede kirke udstykning fra Bjernedegd. Den eneste skov er Bjernede Storskov.

Areal i alt 1950: 1604 ha. Befolkning 7/11 1950: 744 indb. fordelt på 213 husstande. (1801: 387, 1850: 727, 1901: 700, 1930: 852).

I sognet byerne: Bjernede (o. 1370 Byernwithæ) m. kirke; Fulby (*1414 Fulby; u. 1792) m. forskole (opf. 1912) og hovedskole, motorml., telf.central samt et s. 734 svineavlscenter; St. Ebberup (*1414 Ebbethorp; u. 1795) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Fuglehuse (Bjernedegd.s hse); Bjernede Huse; Stokholts Huse m. missionshus; Teglmose; Birkehuse; Fulby Hestehave. – Gårde: Hovedgården Bjernedegd. (1287 Byærnøftæ) er nu udstykket; Køkkenhøjgd.

B. so., der sa.m. Slaglille so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. og udgør 2. udskrivningskr., 53. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken udmærker sig ikke blot ved at være den eneste nogenlunde fuldstændigt bevarede rundkirke på Sjælland og den rigest udformede af Danmarks rundkirker, men også ved at den, på to frådstensplader over indgangsdøren, bærer en samtidig latinsk indskr., som meddeler, at »Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som senere hans søn Sune rejste af sten til ære for Gud, Sancta Maria og Sanct Laurentius«. Dødsåret for Ebbe, der var søn af Skjalm Hvide, kendes ikke og dermed ikke heller det seneste tidspunkt for opf. af den ældre kirke, som if. indskr. må have været af træ. Sønnen Sune døde 1186, og inden da må den nuv. kirke have været fuldendt (måske o. 1170). Som den står nu, er den en i det væsentlige rigtig genskabelse af den romanske bygn., gennemført af H. Storck 1890–92. K. består af apsis (genopf.), retkantet kor og et rundskib i to etager, hvorover der hæver sig et midttårn, samt i s. et gotisk våbenhus. Den romanske del har dobbeltsokkel af huggen granit; apsis og kor er opf. af små granitkvadre af uens størrelse, og det sa. gælder skibets nedre del, hvor stenene er krumhugne; detaljer af frådsten; i en højde af 7,2 m over soklen skifter materialet til små, ofte riffelhugne munkesten i uregelmæssigt munkeforbandt; materialeskiftet skyldes uden tvivl kendskabet til opførelsen af de store teglstenskirker i Sorø-Ringsted. Apsidens fundament og sokkel var bevaret, resten er rekonstruktion ligesom korets tøndehvælv, af hvilket der fandtes sikre spor på skibets mur; korets n.vindue er ændret i lysningen efter udtagelse af den opr. trækarm, s.vinduet nyt; usædvanlig høj triumfbue (5,6 m) m. profilerede kragbånd og flankeret af to høje sidealternicher. Mod sædvane har skibet kun s.dør; den er slank og rundbuet og var som de fire vinduer forneden i skibet før rest. sat af afbanede frådsten (nu fornyede). Skibet har en diam. på 10–11 m og en murtykkelse på 1,5–1,7 m. Midt i det står – som støtte for tårnet – fire svære rundpiller, forneden af krumhugne kvadre som ydermuren, foroven af tegl og m. trapezkapitæler af frådsten; ml. disse og muren er der spændt otte grathvælv og ml. dem et ribbehvælv. Til overkirken, som mul. har været benyttet i ufredstider, er der adgang ad en trappe i muren v.f. døren; midt i dette rum (kun 3,6 m højt), der har seks dobbeltvinduer (det vestre var bevaret) og åben tagstol (tidl. vistnok bjælkeloft), er der fire firkantede munkestenspiller, hvorpå tårnet hviler; overgangen fra det firkantede rum ml. disse til det ottekantede tårn (det øverste stokv. helt fornyet) formidles af tromper (muslingeskallign. buer spændt over hjørnerne).

Antagelig i 1400t. blev skibet helt omdannet; dets keglestubtag ændredes til saddeltag, en ændring, som p.gr.af den cirkulære form gav bygn. lighed med en bispehue; store dele af overkirkens mur i s. og n. blev nedrevet, og i ø. og v. påmuredes spidsgavle. Henimod 1700 blev apsiden og korets hvælv nedbrudt, og koret forlænget mod ø. – 1861–62 gennemførte Chr. Hansen en nødv. reparation, men det var ved den 30 år sen. gennemførte restaurering, der fremkaldtes af datidens store interesse for den romanske stil, at bygn.s ydre blev berøvet den stærke maleriske virkning, der skabtes af »bispehuen«, og på baggrund af hvilken den stilrene rekonstruktion virker lidt banal; af sen. tilføjelser bibeholdtes kun våbenhuset og skibets store v.vindue fra 1600t. – Anselig middelald. hegnsmur i v., n. og s. Klokkestabel og ligkapel fra 1892 på kirkegården.

Ved Storcks restaurering fremdroges og istandsattes på væggene rester af enkle kalkmalede siksak- og skivemønstre samt en stor lilje fra kirkens opførelsestid. – Alterbord og -prydelse, en krucifiksgruppe, er fra 1892. Den tidl. altertavle i renæssance, o. 1600, med malerier (dåbshandling, nadverens indstiftelse, skriftemål samt opstandelsen) hænger i skibet. Fra en senkatolsk altertavle stammer en bispefigur. Stærkt jernbundet, sengotisk monstranshus. Gotiske alterstager m. støbermærker. Romansk, firkløverformet granitdøbefont af Kalundborgtype (Mackeprang.D. 95f.). Gotisk korbuekrucifiks, 1450–1500, på samtidigt kors. Prædikestolen (eet fag og himmelen i Nationalmus.) er i renæssance, o. 1600, med hjørnesøjler og nicher. Lysekrone skænket af Didrik Severin Jelling (se ndf.). Den ældste klokke er s. 735 fra 1300erne, skriftløs.–Epitafier: 1) 1691, af træ, med maleri på lærred af Mads Christensen, overførster, vildtmester, by- og birkefoged i Sorø, hustru og børn, 2) D. S. Jelling, † 1753 (se ovf.), 3) C. P. Müller (se ndf.) i form af en marmorurne. Gravsten: 1) 1150–75, Fin Ebbesøn, frådstensplade, mul. søn af kirkens bygherre, 2) Caspar Peter Müller, forvalter v. Sorø akademi, farfader til digteren Fr. Paludan-Müller, † 1776. Et par romanske grave kendes.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 351–68.

Bjernedegård. Da B. kirke (se ovf.) er bygget af Ebbe Skjalmsen (Hvide) († o. 1150), har formentlig medlemmer af Hvideslægten i 1100t. bygget og boet på Bjernedegård, som dog først kendes af skriftl. kilder fra 1200t. Af den gl. gd. er der n.f. kirken fundet ubetydelige rester. B. er antagelig direkte fra Hvideslægten kommet til Roskildebispen, der bortforlenede den. 1287 kalder bispen Oluf Lunge for »vor foged i Bjernede og Fodby«. Forleningen har mul. været arvelig. I 1300t. er den kommet til slægten Moltke, mul. ved giftermål. 1370–83 nævnes fru Helene (f. Lunge?) til B., enke efter Evert Moltke, og med hende tillige sønnen Conrad (Cort) Moltke til B. 1377–88. Fra Roskildebispen kom B. 1414 som led i et omfattende mageskifte til Sorø kloster (s.d.), hvorefter den mul. er blevet nedrevet og jorden fordelt bl. byens øvr. gde. Fra 1650erne kan spores oprindelsen til den nuv. Bjernedegård sv. for kirken. 1654 nævnes birkefoged i Sorø birk Peder Selgensen i B. 1669 overtog hans søn af sa. navn embedet og gden, som nu kaldtes »Birkefoged- el. Birkedommergden«. Skønt kun en stor bondegd. havde den skattefrihed, som tillige m. navnet vedblev at bestå, skønt den 1735 ophørte med at være embedsbol. og i de flg. år bortfæstedes. 1770 fik forv. over Sorø Akademis gods Caspar Peter Müller (farfader til digteren Fr. Paludan-Müller) den i livsfæste. Han fik den 1771–72 udskiftet og udflyttet, og efter sin nye beliggenhed kaldtes den nu Stokholtegård. Som led i en reorganisation af akademiets gods blev den imidlertid 1783 flyttet tilbage til Birkefogedgdens plads samtidig med, at hele B. by nedlagdes, hvorved den nye hovedgd., som igen fik sit gl. navn, fik et tilliggende på ca. 75 tdr. hartk., hvoraf dog kun den gl. gd.s ca. 15 var skattefri. Til gengæld for byens nedlæggelse opførtes s. 736 6 huse m. jord. 1809 blev gden overdraget som arvefæste til forp. Niels Peter Neergaard († 1821). Sen. erhvervedes den af Joachim Kähler († 1884), der 1876 solgte den til billedhugger Gundo Seiersfred Vogt († 1939), sen. til Selchausdal. Han solgte 1886 B. til Christian Madsen, der 1904 afhændede den til sagf. Niels Søren Svendsen, Ringsted. Af denne købtes den 1924 af grevskabet Lerchenborg, der anvendte jorden til udstykning i h.t. lensafløsningsloven af 1919, nedrev de af Kähler 1847–55 opf. avlsbygn. og 1944 solgte hovedbygn. (hvidkalket i eet stokv. med kvist) til propr. B. W. Andersen. Nuv. ejer er Axel Madelung. I de gl. staldlænger er bl.a. motorml.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 498–504. Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne. I–II. 1923–31, passim.

Skove: Bjernede Storskov (111 ha) ligger på fladt, fugtigt terræn. Træarterne bøg, eg og ask forekommer alm. Nordligere afskærer sognegrænsen den sydl. spids af Lille Bøgeskov. Begge skove tilhører Sorø Akademis 2. skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Under St. Ebberup runddyssen Blankedys, 3 langdysser og dyssekamret Bregnebjerg, med dæksten. N.f. Fulby 2 runddysser, den ene med dæksten. – Sløjfet eller ødelagt: En runddysse, 2 langdysser, 13 ubest. dysser og andre stengrave, 3 høje; de fleste på St. Ebberup og Fulby marker. – I en mose ved B. er fundet en smukt ornamenteret hjortetaksøkse fra ældre stenalder.