Brørup sogn

(B. kom.) omgives af Holsted, Føvling, Folding, Malt, Læborg og Lindknud so. N.-grænsen dannes på et lille stykke af Holsted å, der løber genso. og her n.fra modtager Stilde å. Den nordlige del af so. ligger på Lindknud bakkeø, m. jævnt bølget, sandet terræn m. højder på indtil 84 m o.h. (Toppenhøj) længst mod n. Langs Holsted å er der et smalt bælte m. hedesand, og s.f. denne har vi atter bakkeøterræn, her m. mere lerjord, m. højder indtil 68 m o.h. Der er ting, der tyder på, at den sidste istid har haft en gletschertunge helt henne ved Brørup; dette kan forklare forekomsten af moræneler og mange basaltblokke; men isens ophold har næppe varet længe nok til at præge terrænet, der ikke afviger væsentligt fra andet bakkeølandskab. Omkr. Brørup er der flere interglaciale moser; disse er ø.f. Brørup stationsby dækkede af moræne, v. derfor ikke. Der er betydelige plantager i so. (Stilde, Ålund og Tislund plantager). Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg (Brørup stat.), hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) og landevejen Vejle-Foldingbro.

Areal i alt 1960: 4135 ha. Befolkning 26/9 1960: 3007 indb.) fordelt på 938 husstande (1801: 439, 1850: 751, 1901: 1632, 1930: 2564), 1955: 3058). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 970 i B. kom. sig i flg. grupper: 835 levede af landbr. m.v., 750 af håndv. og industri, 383 af handel og omsætning i øvrigt, 235 af transportvirksomhed, 265 af administration og liberale erhverv, 91 af anden erhvervsvirksomhed og 412 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Brørup (1330–48 Bryddorp) kirke og byerne: Brørup stationsby – bymæssig bebyggelse, en del i Folding so., m. 1960: 1980 indb. fordelt på 669 husstande (1955: 1977, 1930: 1423); den i Folding so. liggende del havde 1960: 126 indb. fordelt på 48 husstande, således at stationsbyen 1960 i alt havde 2106 indb. fordelt på 717 husstande; fordelingen efter erhverv i den i B. so. beliggende del af B. stationsby var 1960 flg.: 116 levede af landbr. m.v., 622 af håndv. og industri, 339 af handel og omsætning i øvrigt, 210 af transportvirksomhed, 229 af administration og liberale erhverv, 80 af anden erhvervsvirksomhed og 365 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke (Johanneskirken), præstebol., skole (opf. 1943, arkt. Hans Christensen), købstadordnet, m. realafd., 450 elever, handelsskole (ikke egen bygn.), bibl. (egen bygn. i Skolegade; opret. 1924; 7200 bd.), missionshus (opf. 1931), kom.kontor, politistat., redningskorpsstat., amtssygehus (opf. 1908, arkt. N. Christof Hansen, udv. flere gange, sidst 1925, m. 83 pl.), apotek (opret. i Eskelund 1848, flyttet hertil 1890), alderdomshjem (opf. 1931, 37 pl.), syge- og hvilehjemmet »Lille Veum« (32 pi.), lille lystanlæg m. friluftsscene, stadion, ugentlige kreatur- og griseauktioner, biograf, Hotel Brørup, Centralhotellet m. teatersal, Samlestaldens restauration, Banken for Brørup og Omegn (opret. 1918; 31/12 1963 var aktiekapitalen 0,4 mill. kr., reserverne 0,6 mill. kr.; indskuddene i banken var 6,6 mill. kr., udlånene 7,0 mill. kr.), Brørup Sparekasse (opret. 1897; 31/3 1963 var indskuddene 7,9 mill. kr., reserverne 608.000 kr.), filialer af Andelsbanken og Banken for Vejen og Omegn, andelsmejeri (opf. 1952, arkt. Popp Andersen), Brørup Foderstofforening (m. mølleri, korntørreri og foderpillefabrik), V. Schmidts foderstofforetning m. mølleri, Brørup Eksportslagteri (opret. 1933), fjernvarmeanlæg, møbelfabr., fabrik for typehuse (»Brørup-Huset«), minkfarm, jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; Eskelund (1392 Esschelund) m. skole og friluftsbad; Gerndrup (Ø. og V. Gerndrup, 1392 Gerndorpe; u. ml. 1781 og 1789) m. skole (flyttet hertil fra Surhave 1930), kro og telf.central; Tuesbøl (1392 Tuusbøl); en del af Tislund (1392 Tyslund; u. ml. 1781 og 1789; resten i Føvling so.) m. forsamligsnhus. – Saml. af gde og hse: Surhave (*1504 Suchaff, 1512 Swrhaffue) m. dambrug; Bøgeskov; Hulvadgde (1573 Hoelvadt) m. dambrug; Eskelund Kær; Damgde. – Gårde: Præstkær (1492 Prestker; tidl. præstegd.) m. dambrug; Gerndrupholm; Jørgenshave; Risgd.; Højbogd.; Enghavegd.; Nedergd.; Overgd.; Brørupgd. (1664 Brørup Gard); Firinggd.; Stenbrogd.; Skovhøj; Gravengd. (1661 Graungaard); Ågd.; Klevanggd.; Grønlundgd.; Stensvanggd. Hulkær Vandmølle (*1492 Hwolkier), mølleri nedlagt, m. dambrug.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 20. lægd og har sessionssted i Holsted.

Brørup

by (2106 indb. i 1960) ligger hovedsagelig i Brørup kom. (1980 indb.), men en mindre, sydl. del af byområdet er beliggende i Folding kom. (126 indb., s. 971 se s. 990). Brørup ligger under 55°29’ n.br. og 9°1’ ø.l. for Grw. (3°33’ v.l. for Kbh.). Fra Brørup til Ribe er der 36 km ad jernbanen og 23 km ad landevejen, til Esbjerg 36 km ad jernbanen og 42 km ad landevejen, til Varde 54 km ad jernbanen og 43 km ad landevejen, til Vejen 8 km ad jernbanen og 10 km ad landevejen, og til Kolding 32 km ad jernbanen og 37 km ad landevejen. Brørup ligger i et bakket, leret terræn på en bakkeø, bestående af moræne fra den næstsidste istid, men dækket af ung moræne fra sidste istid. Egnen er derfor ret frugtbar. Ved banegården er terrænet 60 m o.h., ved kirken 54 m o.h., og ved Harbjerg umiddelbart s.f. byen 72 m o.h. Byens centrum må siges at ligge umiddelbart n.f. den ø.-v.gående jernbanelinie, der skærer midt gennem byen, og ved den gl. landevej Ribe-Vejle, s. 972 der danner byens hovedgade. Fra bycentret, der bl.a. er kendetegnet ved bankernes beliggenhed, fører denne vej, her kaldet Nørregade, i hovedretningen n., mens den mod s. går under jernbanen i en viadukt og fortsætter mod s. som Søndergade, der fortsætter i landevejen mod Ribe. Ca. 2 km n.f. bycentret passerer Nørregades fortsættelse, vejen mod Vejle, hovedvej A 1 (Europavej E 66). Fra bycentret går Jernbanegade forbi byens banegård og fortsætter i vejen mod Holsted. Bebyggelsen består i Søndergade, Nørregade og nogle omgivende gader af sammenhængende husrækker i 1–3 etager, mens de øvr. dele af byen domineres af villabebyggelse o.a. former for enfamiliehuse.

Brørup er en typisk mangesidig by. Ganske vist er industrien det erhverv, der beskæftiger flest pers., men det drejer sig dog kun om godt 34% af den erhvervsaktive befolkning. Vigtigst er levnedsmiddelindustrien (slagteri, mejeri osv.). Forholdsvis meget stor betydning har handelen – her er bl.a. eksportsamlestald, og stort handelscentrum for foderstoffer og kartofler. Som egl. oplandsby har den dog kun begrænset betydning, dels fordi de store stationsbyer i denne egn ligger tæt og derved opdeler egnen i små oplandsområder, dels fordi de store byer, Esbjerg og Kolding, byder på større udvalg og derved trækker væsentlige dele af handelen til sig. Brørup passeres af hovedjernbanen Kbh.-Esbjerg, og den er et ret vigtigt centrum i vejtrafikken.

Den blytækkede, senmiddelald. kirke, der formentlig er opført engang i tidsrummet 1350–1500, består af kor og skib af granitkvadre (for største delen genanvendte materialer fra en ældre kirke, se ndf.) samt foran skibets opr. s.dør et sen. tilføjet våbenhus af tegl. Skibet har dobbeltsokkel, rundstav over skråkant; under korets ø.gavl en rundstavsokkel. Af opr. muråbninger ses i øvrigt nu kun skibets tilmurede n.dør. Kor, skib og våbenhus har bjælkeloft; korbuen er svagt spidsbuet. Over skibets n.dør iagttoges 1954 kalkmalede ornamenter; nu overkalkede. – På det middelald., murede alterbord en altertavle fra o. 1600. I midtfeltet er indsat et maleri fra 1906 af H. Agersnap (Kristus i Gethsemane). Om alterbægeret se JySaml. 2. Rk. II. 143f. De to alterstager af messing har flg. indskr.: Til en liden prydelse paa Guds Altare i Brørup Kirche er Jeg gifven aar 1734 af Herr Peder Winding og Hustrue Mette Wraae. Tresidet alterskranke med gl., udsavede balustre af fyr. Den middelald. granitfont har 1955 fået ny fod. I skibets nordøsthjørne prædikestol i egetræs snitværk m. lydhimmel og rygskjold fra 1618; på himlen en lille Skt. Katharina-figur, formentlig fra sengotisk altertavle. Stolegavle af eg med årstallene 1611, 1648 og 1652. Ved korets s.væg skriftestol fra 1586. Orgel fra 1955 (Frobenius). Klokken, støbt 1636 af Baltzer Melchior, hænger i en spåntækket, tømret klokkestabel (stod tidl. ved Tornby kirke, Vennebjerg hrd., Hjørring a.), rejst 1955 på kgd. ø.f. kirken. – Kirken hovedistandsat 1955 (arkt. Rud. Gram).

Kirkegården hegnes af diger af kløvede sten i cement.

Arkæologiske undersøgelser 1953–54 har under kirken afsløret fundamenter til en formodentlig nedbrændt, romansk kvaderstenskirke m. apsis, kor, skib og tårn i v. samt spor efter to træbygninger, begge sandsynligvis kirker, der efter tur har været forgængere for den nu stående kirke.

Fra den romanske stenkirke, der ses at have fået udvidet sit kor på bekostning af apsis, stammer vel størsteparten af kvadermaterialet i den nuv. kirke; i trekantgavlene er indmuret flere fragmenter af vinduesoverliggere og en række buede apsidekvadre. I korets ø.gavl sidder i det øvre, kalkede parti en kvader m. relikviegemme, som må stamme fra den romanske kirkes alter. Ligeledes indgår romanske vindueskvadre, bl.a. en palmetprydet overligger, i de tre små, rundbuede vinduer, der 1955 indsattes i skibets n.mur.

Litt.: K. Høgsbro Østergaard i Aarb. 1961. 1–36.

Filialkirken i Brørup stationsby, Johanneskirken, er opf. 1925 (indv. 23/8; arkt. Rolf Schroeder). Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af et treskibet langhus, ret afsluttet mod ø. og med et bredt tårn i v. med gavle i s. og n. Hovedindgangen i v. gennem tårnet; i sideskibenes forlængelse mod v. findes ligkapel og toiletter, mod ø. præsteværelse og venteværelse for dåbsgæster; over tårnrummet orgelpulpitur. Gulvet i koret, der skilles fra skibet ved en triumfbue, s. 973 er hævet en smule over skibets. De indvendige mure af fugede kalksandsten er hvidkalkede. Midtskibet har brunbejdset kassetteloft af fyr. Over alteret et forgyldt kors. Prædikestol og stoleværk af brunbejdset fyrretræ. Granitfont hugget af en marksten.

På kgd. er bl.a. begr. maleren Hans Agersnap, † 1925.

Væbner Esge Henriksen (Lange) i Hwolkier (Hulkær) nævnes 1492.

1521 fik Asser Brok af kronen livsbrev på Bråbjerg.

I præsteindberetn. 1638 omtales Hulvad skov, »som hedder Hessel, hvor Malt Herredsting ligger«.

En 1869 opret. folkehøjskole ved Eskelund blev nedlagt 1874.

Foran det nyopførte andelsmejeri i Brørup blev 1946 rejst en bronzebuste (billedhugger E. Ølsgaard) på granitsokkel af mejeribestyrer J. P. Justesen.

I et muldvarpeskud på præstegårdsmarken i Præstkær fandtes 1881 26 mønter, hovedsagelig fra Erik Menved, nedlagt ca. 1296.

Litt.: Aarb. 1884. 268f., 277 nr. 17.

Skove: En del plantager. Ålund plantage, 89 ha, hvoraf bevokset m. løvtræ 4 ha og m. nåletræ 77 ha. 15 ha ligger i Holsted so. Den er anl. 1901, for ca. 50 ha’s vedk. på hede, for ca. 40 ha’s vedk. på gl. agermark. Ejer er fru landsretssagf. Robert Nielsen, Odense. Stilde plantage, 366 ha, hvoraf bevokset m. bøg 6 ha, og 19 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 283 ha. 105 ha af plantagen ligger i Lindknud so. og 19 ha i Holsted so. Den er anl. på hede, i krat og på mager agermark. Plantningen blev påbegyndt o. 1869, men standsedes ret sent. 61 ha blev således først indtaget til fredskov efter 1910. Stilde krat købtes ca. 1869 af Selskabet til jydske Heders Beplantning. s. 974 Det opr. plantningsselskab likviderede imidlertid 1886, og plantagen overgik derpå ved auktion til det nuv. aktieselskab. Gerndrup Bøgeskov plantage, 85 ha, hvoraf bøg 1 ha, eg 10 ha og nåletræ 51 ha, er anl. 1921 i egekrat på mager agermark samt i hede. Den tilh. forannævnte A/S Stilde Plantage. Tislund plantage, 50 ha, hvoraf bøg 2 ha, egekrat 2 ha og nåletræ 44 ha. Det er en smuk, lille plantage, anl. 1891, som ejes af A/S Tirslund Plantage. På en høj bakke i plantagen ligger en mægtig granitsten, Tislundstenen, 3,5 m over jorden, ved foden 5,6 m i tværmål, fredet 1832. Da den store sten i Bække so. var blevet kløvet, blev sagnet om Harald Blåtand, der ville drage stenen til sin moders gravhøj, i ny tid, gennem lærd påvirkning, overført til denne (Wimmer. Da. Runemindesm. I. 45ff. A. Olrik i Dania. I. 143ff. Aug. F. Schmidt i AarbRibe. 1928–31. 16–23). Det var Dalgas’ mening at gøre stenen til et monument for Hedeselskabet og sætte en indskr. på den, men p.gr.af forholdene var det ikke muligt. Han lod da opkaste en høj i nærheden til dette monument, og dette blev et monument for ham selv, afsl. 16/7 1895. På stenen på midten af højen står: »Det danske Hedeselskab«, og på en sten foran er et brystbill. af bronze (billedhugger Aksel Hansen) af Dalgas selv (Hedeselskabets Tidsskrift. 1916. 338). Gerndrup plantage, 35 ha. Den består af to adskilte dele, hvoraf den ældste, Gerndrup plantage, 18 ha, er anl. 1894, medens den yngre, Damhus plantage (i Lindknud so.), 17 ha, er anl. 1945. Den tilh. A/S Gjerndrup Plantage.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer af 5 bæresten og en dæksten ved Tuesbøl og 31 høje, hvoraf adsk. er ret store: Rishøj og en anden høj ved Tislund plantage, en høj i Ålund plantage, en ved V. Gerndrup, en ved Ø. Gerndrup og to sø.f. stationsbyen, hvor der på sa. mark er 4 høje. Ved Risgård nordl. i so. ligger en anden Rishøj. I Stilde plantage ligger to grupper, hver m. 3 høje, Store og Små Tinghøje. – Sløjfet el. ødelagt: 115 høje; ret store grupper har ligget nø.f. Ø. Gerndrup og ø.f. den gl. kirke. – Ved Gerndrup er fundet 3 guldskåle fra bronzealderen, men kun den ene er bev. (JySaml. 4. Rk. V. 1925–27. 164ff. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 274). En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Præstkær.

B. so. havde 22/11 1895–30/3 1917 Holsted som anneks.

I B. so. fødtes 1888 hjemstavnsforskeren H. C. Frydendahl.

Litt.: A. Jessen, V.Madsen, V.Milthers og M. Nordmann. Brørup-Mosernes Lejringsforhold, DGU. 1918. Aug. F. Schmidt. B. So.s Hist. 1949. Se i øvrigt Lindknud so.