Dannemare sogn

(D. kom.) omgives af Gloslunde so., Østersøen samt Tillitse og Græshave so. Det lavtliggende (højeste punkt 5 m) og næsten ganske plane morænelandskab sænker sig jævnt og gradvis mod s.-kysten, hvor det beskyttes af det 4 m høje Østersødige. Afvandingen af de lave arealer sker gennem Lilleholm kanal og pumpestationer ved Kramnitse, og ved denne kunstige dræning er adsk. mindre strandsøer og sumpe blevet tørlagte. De fede istidslerjorder hører til herredets bedste. Den eneste skov er Sønderskov (med Kongeskov). Gennem so. gik indtil 1/1 1954 jernbanen Nakskov-Rødby.

Areal i alt 1950: 1556 ha. Befolkning 7/11 1950: 838 indb. fordelt på 225 husstande. (1801: 478, 1850: 633, 1901: 768, s. 723 1930: 903). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 536 levede af landbrug m.v., 144 af håndværk og industri, 42 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Dannemare (*1329 Donmar, 1481 Danmare; u. 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 346 indb. fordelt på 102 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950: 91 levede af landbrug m.v., 111 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 62 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, præstegd., skole m. sognebibl. (opret. 1945, 800 bd.), forsamlingshus (opf. 1890), alderdomshjem (opf. 1912, udv. 1942), andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1948), vandværk, elektricitetsværk (opf. 1911), kontor for Den loll. Bondestands Sparekasse, posteksp. og telf.central; Nørre- og Sønder Egebølle (1411 Egebølæ; u. henh. efter 1814 og efter 1805), en mindre del i Tillitse so. – Saml. af gde og hse: Amalieager; Charlottenlund m. skole (opf. 1930); Nørre- og Sønder Gyldenbjerg; Husby; Dannemare Enge; Magleskov Huse; Langholm (*1399 Lankholm, o. 1560 Langholm); Dannemare Høje; Egebølle Høje. – Gårde: Vibegd. (17 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 276, grv. 172); Vestergd. (12,8 tdr. hartk., 49 ha; ejdsk. 198, grv. 114); Nørre Gyldenbjerg (14,9 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 300, grv. 164); Egebøllegd.; Østre Charlottenlund; Tornevigslund.

D. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Tillitse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so. So. udgør 2. udskrivningskr., 256. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, er opf. 1896–97 (arkt. Aage Mathiesen) efter at den gl. var delvis ødelagt ved brand 5/4 1895. Den består af kor, skib og tårn, hvis underrum er våbenhus, alt af røde tegl. Den gl. †kirkes murværk stod efter branden i alt væsentligt uskadt, men blev inden det særl. kirkesyns undersøgelse nedrevet til grunden. Den bestod af senromansk kor og skib og sengotisk våbenhus i s., alt af tegl. I koret, der havde profileret sokkel og rundbuefriser, var der mod s. en rundbuet præstedør i fremspring, i ø.gavlen et tilmuret rundbuevindue, hvorunder lodret rundstav til sokkelen. Gavltrekanten var over to savskifter muret i stående siksak og havde foroven et blændingskors. I skibet var begge portaler bev. i fremspring, den sdr. under tvillingrundbuet blænding i brug, den ndr. uden særlig udsmykning tilmuret. Under gesimsen havde skibet buefriser. I det indre var den slanke korbue flankeret af sidealternicher, og koret havde gotisk krydshvælv. I Nationalmus. opbev. teglsten m. runelignende tegn fra den opr. bygn. og en ribbekonsol af kridt fra korhvælvet. Det sengotiske våbenhus havde tre små, spidsbuede højblændinger. – Ved branden fremkom rester af kalkmalerier fra 1300t.: en apostelfrise, hellige mænd ved himmelborgen samt dommedag. – Af det gl. inventar findes i den nye kirke flg.: Altertavlen i bruskbarok fra o. 1640 m. maleri, opstandelsen, kopi efter Carl Bloch. Et opstandelsesbillede o. 1850 af G. T. Wegener, skadet ved branden, hænger i ligkapellet. Døbefont i barok o. 1650, sekskantet, af træ. Sydty. fad m. syndefaldet, givet 1660. Degnestolen, i renæssance, er stærkt fornyet. I Nationalmus. er herfra en gotisk alterstage o. 1450 og et ligeledes gotisk røgelseskar, hvis låg er formet som en korskirke. En romansk granitfont af sydfynsk type er i Maribo Stiftsmus. Ved branden ødelagdes bl.a. †prædikestolen fra 1600t.s midte, en †præstestol fra 1646, en †mindetavle over sgpr. Jørgen Christensen, der havde skænket kirken forsk. inventar, og en anden †mindetavle, opsat 1670 af Hans Hansen Muhle, der berettede, at denne vinter var så kold, at man kørte i slæde fra Kbh. til Bornholm. Kirkens nuv. urværk fra 1700t. stammer fra Jægersborg slot, og klokkerne er fra 1897. Af de ved branden ødelagte var en middelald., skriftløs, en fra 1631 og en fra 1871. Et epitaf, opsat af Anna Madsdatter o. 1636 over hendes fire mænd, sognepræsterne Niels Sørensen Mariager, Jens Feddersen, Hans Aagesen og Jørgen Christensen, ødelagdes ved branden. Gravsten over provst Laur. Satterup, † 1788. På kgd. monument over sgpr. Søren Ancher Winther og hustru, begge † 1849.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 328–39.

O. 1793 blev der fra D. by udflyttet seks gårde, af hvilke to fik navnet Amalieager (også kaldt Øllingagre efter marken, hvorpå de blev lagt), to Charlottenlund og to Gyldenbjerg. Udflytningen skal være foranlediget af prinsesse Charlotte Amalie, der fra 1737 til 1784 ejede Bådesgd. (Græshave so.), hvortil hørte nogle gde i Dannemare. – 1682 nævnes en gd. Gaasegaarden i D.

D. by var før udskiftningen delt i to dele, Vesterballe og Østerballe (O. Widding. Vesterballe og Østerballe i Dannemare By, AarbLollF. 1947. 201–17).

Skove: Sv. i so. de sammenhængende skove Egebølle Sønderskov (15 ha) og Kongeskov (71 ha), der begge tilhører Rudbjerggd. Terrænet er fladt og gennemskåret af utallige grøfter. Jordbunden er stærkt leret, og grundvandet står højt. Løvskov.

Fredede oldtidsminder: Ved Magleskov Huse et dyssekammer. – Sløjfet: En anden stengrav nær forannævnte.

I D. so. fødtes 1812 forstmanden Carl Andresen.

Litt.: Alfr. Larsen i AarbLollF. 1952–54. 37–50.