Davinde sogn

(Allerup-D. kom.) omgives af Bjerge hrd. (Marslev og Birkende so.) samt Rønninge, Rolsted og Fraugde so. Det jævnt bakkede terræn er højest i sv. (45,7 m) og udgør her en leret moræneflade af stor frugtbarhed. Men nærmere Davinde fortæller grusgravene om materialets grovere beskaffenhed, grus og sten, og antagelig har der stået en isrand her. N.f. Davinde flader terrænet ud, og den høje grundvandsstand giver sig til kende i de mange enge og moser langs Vejrup å (Kopmose, Bagmose), og på de mange steder sandede jorder vokser en del skov (Nyhave, Hakkehave, Humlebanke, Haveskov). Gennem so. går landevejen Odense-Ørbæk.

Areal i alt 1950: 958 ha. Befolkning 7/11 1950: 483 indb. fordelt på 132 husstande. (1801: 209, 1850: 334, 1901: 396, 1930: 457).

I sognet byen: Davinde (*1397 Davinde; u. 1795), kirke, skole (opf. 1817) m. sognebogsaml. (opret. 1906, 900 bd.), forsamlingshus (opf. 1893, ombygget 1948), andelsfryseri (opf. 1946), vandværk, savværk og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Nyhave; Bagmose. – Gårde: hovedgd. Sanderumgd. (her? 1468 Sandrom, o. 1510 Sandrwmgrdt; 78,6 tdr. hartk., 578 ha, hvoraf 130 skov; ejdsk. 960, grv. 707) m. skovfogedhus. – Rolighedskroen ved landevejen OdenseØrbæk.

D. so., der sa.m. Allerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so. So. udgør 3. udskrivningskr., 116. lægd og har sessionssted i Odense.

Den smukt beliggende kirke er et lavt langhus bestående af romansk skib m. sengotiske forlængelser i v. og ø. Den romanske bygn., der har haft kor m. apsis, er opf. af kampesten på huggen sokkel m. rille under skråkant; skibets dørsteder spores, og kvadrene fra apsis er genanvendt i ø.forlængelse og tårn; alle 4 tilbygn. er i øvrigt af munkesten i munkeskifte. O. 1450 blev skibet forlænget mod v. og dækket af 3 krydshvælv; i det midterste fags ene s. 246 kappe er der 3 langskæggede mandshoveder i lavt relief; en fladbuet dør under spidst spejl afløste de gl., og den nu skjulte gavl fik et blændingsbånd opdelt i kvadrater. Vistnok samtidig hermed er det gl. skibs indvendige munkestensskalmuring. Ø.forlængelsen, der har et samtidigt krydshvælv og kamtakket gavl m. tvedelte højblændinger, er sikkert fra henimod 1500, våbenhuset (ligkapel) og det 2 stokv. høje, hvælvede tårn (våbenhus) er lidt yngre, begge m. kamtakkede blændingsgavle og stærkt skalmuret i ny tid. I tårnets n.mur en bred, omdannet åbning, som nu giver adgang til en egetræsstige, der er omtr. jævngammel m. tårnet. Langhusets tagværk er gotisk. Tårnet står blankt, resten hvidtet, tegltage. – Kirken ligger på kanten af et bakkehæld, og kgd., der falder stejlt mod ø., hegnes af kløvstensdiger.

Alterbordet er muret af munkesten. Altertavlen, et maleri i moderne renæssanceramme, Kristus på korset m. de to Maria’er og Johannes, er skænket 1918 af hofjægerm. O. Vind til Sanderumgård og hustru. Alterkalk, Odensearbejde fra sidste halvdel af 1500t. Messingalterstager skænket 1866 af kmh., hofjægerm. C. A. Vind til Sanderumgård. Middelald. røgelsekar i Nationalmus. Romansk granitdøbefont af een sten, kumme og fod hver formet som et terningkapitæl, kummen m. georgskors i skjoldfelterne (Mackeprang. D. 135). Nederl. dåbsfad o. 1650, af messing. Da biskop Jacob Madsen 1601 besøgte kirken, havde den fået en ny prædikestol tværs over korbuen. Af denne lektoriestol står en del af pulpiturpanelet nu bag altertavlen, mens stolen, der har malet årst. 1599, har plads i skibets sø.-hjørne. I dens arkader er der malerier af Salvator og fire apostle, i postamentfelterne årst., »Margrete Skogard« og hendes fædrene og mødrene våben, nymalet 1933 på gl. grundlag. Stolestaderne har bev. to gavle m. reliefindskr.: »Margret Skovgad« 1584 samt nogle kun lidt yngre gavle m. riflede pilastre. Klingpung m. sølvklokke 1794. Klokke 1483 (Uldall. 107). – Udvendig i korets ø.mur gravsten for Johan Bülow til Sanderumgård, »Oplysningens Befordrer«, † 1828. I kgd.s nv.hjørne Sanderumgårds gravsted m. sten for kmh. Sophus Gustav Holger Vind, † 1913, kmh. Ove Holger Vind, † 1954, og Fanny Erneste Pauline Adelgunde Vind, f. Tesdorpf, † 1890. Gravsten over Cornelius Petersen, folketingsmand, gårdejer, s. 247 † 1876. Tidl. lå i kirken to gravrammer af eg uden om gravsten for Cirsten Pedersdatter, † 1626, og Maren Rasmusdatter, † 1648.

Sanderumgård. Tue Skytte, foged på Ørkild slot, er mul. den væbn. Skytte, som 1394 nævnes til Sanderum. 1468 nævnes væbn. Keld (Pedersen) i S. Sen. kom gden til kronen, som 1571 forlenede »en kronens gd. S.gd. kaldet« til borger i Odense Hans Mule, som heraf skulle svare sædvanlig landgilde. 1580 erhvervede rigsråd Hans Skovgaard til Gundestrup († 1580) ved mageskifte m. kronen S. m. mølle og gden Nonnebo i Bjerge hrd. (se s. 288). Han udlagde den i arveskifte til broderen, hofjunker Anders Skovgaard, som døde ugift 1581, hvorpå Hans Skovgaards enke, Anne Vernersdatter Parsberg († 1592) 1582 af kronen fik skøde på S. m.v. Hun må imidlertid snart efter have overdraget den til sine svigerinder Karen († 1600) og Margrethe Skovgaard († 1615), af hvilke førstn. 1583 afstod sin part til søsteren, som 1585 af kronen fik livsbrev på 11 gde i Davinde. Hun opf. en ny hovedbygn. og har formentlig ejet S. til sin død. 1642 var S. en af de mange hovedgde, som den rige hr. Hans Johansen Lindenov til Gavnø († 1642) efterlod sig. Gennem hans datter Helvig Lindenov († 1646) kom S. ved ægteskab til rigsråd hr. Sigvard Urne († 1661), hvis sønner Hans († 1688), Jørgen († tidligst 1677) og Knud Urne († 1705) i den flg. tid ejede parter i den. 1664 ejede Hans og Jørgen hver en halvdel, 1680 nævnes Hans og Knud som ejere, 1688 kaldes Hans og 1693 Knud eneejer af S. 1669 havde Jørgen solgt sin part til gehejmeråd Niels Banner til Frederiksgave († 1670), men denne del må på ny være kommet til Urnerne og fra disse til kapt. Hans Due til Ølstedgård, fra hvem den 1693 på ny kom til Knud Urne, efter hvis død halvdelen af S. igen må være kommet til Hans Due, medens den anden halvdel ved Knud Urnes enke, Anna Beate Henningsdatter Walkendorffs († 1720) nye ægteskab kom til kapt. Erik Skeel til Arreskov († 1729). 1708 skødede Hans Due og Erik Skeel hver sin halvpart af S. til oberstløjtn., sen. generalmajor Hans Brockenhuus v. Løwenhielm til Selleberg og Vejrup († 1734), hvis børn efter hans død ejede godserne i fællesskab til 1740, da S. for 58.000 rdl. skødedes til major, sen. generalløjtn. Mathias Leth (adlet 1757, † 1783), g.m. Catharine Hedevig Brockenhuus v. Løwenhielm († 1792). Efter hendes død solgte arvingerne 1793 ved auktion S. for 77.300 rdl. til marskal hos kronprins Frederik (VI), gehejmeråd, sen. gehejmekonferensråd Johan Bülow († 1828), der er bekendt for sin understøttelse af kunst s. 248 og videnskab. Han tilkøbte 1802 Allerup kirke. Efter hans død solgtes S. (hovedgdstakst ca. 58, bøndergods ca. 220 tdr. hartk.) ved auktion for 61.550 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Chr. Andreas Vind († 1869), hvis enke, Anna Sophie Elisabeth, f. Hoppe († 1881) opførte den nuv. hovedbygn. og 1872 overdrog gden til sønnen cand. jur., sen. hofjægerm. og kmh. Sophus Holger Gustav Vind († 1913), der drev den som mønstergd. Den blev 1883 udtaget som den første gd., hvor de bekendte Fjord’ske forsøg blev udført. 1909 overdrog han den til sønnen cand. polit., kmh. og hofjægerm. Ove Holger Chr. Vind († 1954), der 1950 afhændede den til sønnen hofjægerm. Ivar Emil Vind. – Godsarkiv LAF.

Litt.: H. B. Seesten i DSlHerreg. II. 1943. 432–37.

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1870–72 af røde mursten i to stokv. efter tegning af prof. Hans J. Holm. Den tidl. hovedbygn. blev bygget 1594 af Margrethe Skovgaard (et løsholt m. indskr. er bev. og opsat i den nuv. hovedbygn.s vestibule). 1794 påbegyndte Johan Bülow haveanlægget på grundlag af egne tegninger. Haven, der opr. var på 24 ha, blev prydet m. templer, pavilloner og lysthuse; bev. er »Sommerlyst« og »Tankefuld«. (M. Winther. Sanderumgaards Have. 1824. Johs. Tholle, AarbOdense. 1931. 73–91).

Skove: Langt den største del af skovene hører til Sanderumgård, nemlig Hakkehave (ca. 50 ha), Nyhave (ca. 20 ha), Humlebanke (ca. 8 ha), Hestehave (ca. 9 ha) og Haveskov (ca. 12 ha). Vækstforholdene er overvejende gode. Bøg er hovedtræarten.

Drevet af vandet fra bybækken lå i Davinde bys nordøstl. udkant en vandml., sammenbygget med en 4-længet, stråtækt bindingsværksgård. Hele anlægget flyttedes 1942 til Den Fynske Landsby ved Odense (se s. 62).

I so. nævnes 1664 et hus Schouffuenborig, 1688 en gd. Damsgaard.

Fredede oldtidsminder: I Hakkehave 3 mindre høje. – Sløjfet: S.f. D. 5 stengrave, hvoraf een har været en runddysse, to langdysser og een jættestue. V.f. byen en høj, v.f. Sanderumgd. to og i Hakkehave een høj. – På Sanderumgd.s jorder er fundet flere bronzealdersager. Ø.f. gården er undersøgt en betydelig gravplads fra yngre rom. jernalder m. rom. bronzekar, smykker af guld og sølv m.m Ved D. er fremkommet to jordfæstegrave fra vikingetid.

Litt.: Aarb. 1877. 372–77.

I Davinde findes et af landets smukkeste og mest opr. bystævner, vistnok fra 1700t. Det består af 13 sten, som er stillede i en rundkreds om et tilklippet lindetræ (plantet o. 1816), der vokser gennem hullet på en møllesten båret af tre stenpæle; fra beg. var stenene utilhugne og uden indskr., men ved midten af 1800t. ombyttedes 3 af dem m. firsidet tildannede sten; på to af disse bymændenes navnetræk og årst. 1845 og 1848. På den nu indhegnede stævneplads er 1920 rejst en genforeningssten og flagstang. (FynskHj. I. 1928. 38–42).

Ved klemmebrev af 1555 blev Davinde annekteret til Allerup.

I Davinde so. fødtes 1806 politikeren Cornelius Petersen.