Espe sogn

(E. kom.) omgives af Gudme hrd. (Ringe so.), Herringe, Krarup, Brahetrolleborg, Hillerslev og Gestelev so. Den sydl. del af so. har ret jævne former og fortrinsvis gode, lermuldede jorder, bortset fra et sandet strøg, s.f. Espe. Derimod har den nordl. del et uroligt relief med bakkerygge fra ø. til v. og med moser og småskove. Betydeligst er den smalle Herringe ås, der i Borrebakke når 77,2 m, men som i en del af sit forløb helt er bortgravet, idet jernbanerne udnytter s. 761 nytter gruset til ballast. En mindre åsbakke ved Lykkeshåb når 77,5 m. Moserne samler sig især omkr. Sallinge å, der danner so.s n.grænse. Herhenover strømmede smeltevandet, da isen smeltede bort i østl. retning. I so. ligger Espe Tingskov, Kirkeskov, Præsteskov og Findinge skov, og gennem det går jernbanen Nyborg-Fåborg (Espe stat.), mens landevejene Svendborg-Assens og Nyborg-Ringe-Assens mødes ved nv.grænsen.

Areal i alt 1950: 1406 ha. Befolkning 7/11 1950: 950 indb. fordelt på 255 husstande. (1801: 362, 1850: 630, 1901: 666, 1930: 943). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 434 levede af landbrug m.v., 301 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 88 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Espe (*1386 Espæ; u. 1798), stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 348 indb. fordelt på 108 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 53 levede af landbrug m.v., 165 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 45 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., for- og hovedskole (udv. 1922 og 1955, ny skole under opførelse, arkt. J. Folke Olsen) m. sognebibl. (opret. 1846, 2700 bd.), forsamlingshus (opf. 1890, omb. 1950) m. kom.kontor, alderdomshjem for Espe, Krarup, Herringe og Vantinge so. (»Bakkegård«, opf. 1952, arkt. J. Folke Olsen, 23 pl.), kro, filial af Sydfyns Discontobank, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1914), vandværk (anl. 1934), ornecentral, tagstensfabr., jernbanestat., rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Findinge (*1386 Finninghæ; u. 1796), ø. herfor Boltinge stolefabr. (savværk, 50 arb.). – Saml. af gde og hse: Espe Højlodder; Espe Mark; Espe Tingskov. – Gårde: Højgd.; Skovsgd. (1624 Skousgaard), delvis udstykket 1914; Lundsgd. (1475 Llundsgardh); Stavlund (1460 Stawærlund); Agerup (1481 Agædorpp). – I so. flere andelskølehuse.

E. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vantinge so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 13. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib, der synes at være forlænget både mod ø. og v. i gotisk tid; hele langhuset er af rå kamp m. enkeltheder af kvadre på en hul- el. skråkantet granitsokkel, og med et kvaderskifte over soklen på skib og ø.forlængelse. I den romanske dels n.mur spores den rundbuede dør og et vindue; et halvcirkulært granittympanon m. fordybet midtfelt (nu i våbenhusets v.mur) stammer sikkert fra s.døren, der er i brug, men omdannet, og et profileret kragbånd (ved våbenhuset) hidrører mul. fra triumfbuen. En af ø.gavlens sokkelkvadre har et georgskors. Langhuset har 4 otteribbede hvælv, der er sengotiske ligesom et våbenhus i s. og det hvælvede tårn i v.; materialet er munkesten, i tårnet tillige rå kamp; trappehuset i s. er en tilføjelse, måske fra 1649. Alle gavle har kamtakker og tårnets tillige blændinger (den vestre, fornyet). K. er hvidtet og teglhængt. – Gotiserende ligkapel på kirkegårdens vestl. del.

Den nye altertavle er et maleri: Kristus i templet, sign. A[nna] E. M[unch]. Den tidl. tavle, et maleri i spidsbuet ramme, bebudelsen, sign. D[ankvart] Dreyer 1846, er ophængt på s. 762 skibets s.væg. Den forsv. gotiske altertavle indeholdt if. Jacob Madsen (ed. Idum. 254) i midten Skt. Hans med lammet, »1 Munch oc et andet paa den anden Side.« Alterkalk 1667 m. Preben Brahes og Susanne Gjøes navn og våben. Nyere fontekumme, kopi efter den opr. romanske (af Vindingtypen) i Egeskov park, på opr. fod, der er ødelagt ved ophugning (Mackeprang. D. III). Sengotisk processionskrucifiks o. 1525 (forgyldt). Enkel prædikestol fra beg. af 1700t., m. arkader; opr. bærestolpe, opgangspanel og himmel; i storfelterne nu tarvelige malerier af langskæggede mænd og i opgangspanelet Jesu fødsel, sign. Gunnar Rossel 1939. Stolens forgænger var af lektorietype, if. Jacob Madsen (se ovf.) anbragt »for Choret«. Ellers nyere inventar, præsterækketavlen skænket 1922. Orgel som Herringe. Maleri: Sgpr. Agerbek (1834–41) af Poul Steffensen. Pengeblok fra 1700t. Klokker: 1) Omstøbt 1500 »tempore domini kalc« (Uldall. 215), m. støbermærker, 2) af P. Petersen, Kbh. 1803. – I våbenhuset marmortavle over Peder Hansen og Rasmus Pedersen, faldet 1850 og 1864.

Litt.: H. C. Frydendahl i FynskHj. 1929. 49–53.

Skovsgård var tidl. en adelig sædegård, som skal have været ejet af jomfru Gertrud Pedersdatter Lykke (Munk) til Klingstrup († senest 1612) og af hende testamenteret til søsteren Maren Pedersdatter Lykke (Munk), der var g.m. skibshøvedsmand Thomas Norman de la Navité († 1606), som også skrev sig til S.; deres datter Margrethe Norman de la Navité bragte gden til sin ægtefælle, den urolige og voldsomme Steen Mogensen Bille, der dog ikke kunne svare til de medflg. økonomiske forpligtelser, hvorfor han – trods lån fra broderen Erik Mogensen Bille til Møllegård († 1638) m. deraf flg. stridigheder – før 1627 blev dømt til at udlevere S. til svogeren Chr. Norman de la Navité til Ølstedgård († senest 1645) og selv nævnte år sat 9 måneder i Dragsholms fængsel. Senest 1635 ejede Steen Bille dog atter S., men d.å. gjordes der udlæg i 3 1/4 tdr. hartk. af gdens enemærker; han ejede gden til sin død senest 1646. Siden forenedes S. med Fjællebro, formentlig købt af rigsråden hr. Jørgen Brahe († 1661), hvis søn Preben Brahe til Hvedholm skødede de to gde til den kbhske købmand, stadshauptmand Cort Heinrich Mercker († 1671) (1669 sidste halvdel af godserne). Fra hans enke Magdalene Rohde kom S. (1688: 11,86 tdr. hartk. m. 56,7 tdr. land) m. Fjællebro, under hvis takst gden regnedes, 1683 til sen. landsdommer i Fyn og Langeland Peder Luxdorph († 1702) og havde i den flg. tid ejere fælles m. Fjællebro (s.d.): Luxdorphs enke Anne Margrethe Helverskov († 1713) 1702–10, generalmajor Philip Ditlev Trampe († 1750) 1710–39, konferensråd Fr. Chr. Ludv. v. Pentz 1739–70 og hans søn sen. stiftamtmand Ditlev v. Pentz († 1821) 1772–73, kmh. Fr. Siegfried baron Rantzau 1773–98, Chr. Heinrich August fyrst Hardenberg Reventlow 1798–1801, da S. og Fjællebro hovedgde og godser skødedes til kmh., major Fr. Chr. greve Holck-Winterfeldt. Sen. skiltes S. fra Fjællebro og ejedes 1834 af propr. Eggert Chr. Friborg († 1868), indtil den 1849, erhvervedes af provst Chr. Holger Hald († 1887) i Lumby (Lunde hrd.), der dog 1858 overdrog den til propr. P. Schwensen; denne solgte den 1868 (m. 217 tdr. land og besætning) til sognefoged Albert Hansen, Vesterby (på Langeland), som 1899 overdrog den til sønnen propr. P. Chr. Hansen. Af ham købte propr. P. Christensen den 1913. Da en del af udbygn. brændte s.å., solgte denne 115 tdr. land til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns stifter, og S. og det øvr. af jorderne (ca. 102 tdr. land) til gdr. A.A. Jensen for 95.500 kr. 1918 solgte denne S. for 180.000 kr. til Hans Hansen, efter hvis død enken fru Kristine Hansen ejede den. Den nuv. ejer er Rasmus Hansen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 265 f. Fr. Meidell. Bille-Ættens Historie. II. 1. afd. 1893. 450–59.

Hovedbygn. består af en lang, fritliggende fløj m. grundmuret v.façade mod gårdspladsen og bindingsværk på ø.siden mod haven. Bygn. har eet stokv., gennemgående frontispice og taget dækket af cementtagsten. En del af avlsbygn. nedbrændte 1913; nu ligger de noget spredt, men to af dem danner m. hovedfløjen et trefløjet anlæg om gårdspladsen. I ladebygn., som er grundmuret, er anvendt egetømmer fra ældre bygn. På gården findes en dør-overligger af eg m. indskrift, der oplyser, at Ebbe Munk opf. bygn. 1578; endv. et stykke tømmer m. defekt indskr., der fortæller om byggearbejder udf. på gården i 1680erne under Peder Luxdorph. Ved gården findes svage spor af tidl. voldgrave.

Lundsgård har tidl. været en hovedgd.; den arvedes 1475 af hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak (af Torbenfeld)) til Skærsø m.m. efter moderen Mette Pedersdatter (Present) til Løgismose, men var da formentlig kun en bondegd. – 1652 skødede Preben Banner til Ringstedgård og Stenshede († 1666) L. til rigsmarsken hr. Anders Bille († 1657). Sen. ejedes s. 763 gden, der i matr. 1664 regnes under Fjællebros hovedgdstakst, af rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm og efter hans død 1661 af hans sønner Steen Brahe til Knudstrup († 1677) og Preben Brahe til Hvedholm († 1708), der 1664 skødede den til lægen dr. med. Christoffer Balslev († 1693), som 1674 videresolgte L. hovedgd. m. skoven (i alt 22 1/4 tdr. hartk.) til Jakobus Habacuch Koch, da boende på Nybøllegd. 1687 ejedes hovedgden af den også som digter kendte sen. oberst Jens Steen Sehested († 1697 el. 1698), der 1676 var blevet legitimeret som da. adelsmand og desuden havde erhvervet Sellebjerg (Bjerge hrd., ovf. s. 288); han fik 1687 eftergivet nogle skatterestancer mod, at L. derefter skulle behandles som andre ukomplette sædegde. (1688 havde L. 13,27 tdr. hartk. med 54,7 tdr. land under plov).

Agerup er en rest af den lille landsby Agerup, der i matriklerne 1664 og 1688 bestod af 3 gde og 1 hus m. jord.

NV.f. Skovsgård har der if. Herredsindberetn. i Nationalmus. ligget en af Vandgrave omgivet Gravhøj, hvori fandtes »en Mængde Urner«.

I Haven til Gaarden Matr. Nr. 14 a i Espe ligger et Voldsted bestaaende af en rund af delvis tilfyldte Grave omgivet Borgbanke, hvori der nu er indrettet en Kartoffelkælder. Der er ved Voldstedet fundet Brokker af gule Munkesten.

Skove: N. i so. lidt spredt skov som Findinge skov, der tilhører forsk. gårde i so., og Skovsgårds skov (13 ha). Tingskov i det sydvestl. hjørne har ligeledes forsk. ejere, en del hører således til Nybøllegård i Hillerslev so. Mod sø. den til præsteembedet hørende Præsteskov (12 ha, heraf bøg 8 og nåletræ 3) samt Stavlund skov (Kirkeskov m.m. 20 ha, heraf bøg 17 og nåletræ 3) til gården Stavlund.

En gård i Findinge skrives *1386 Skovemosegard. Under Espe nævnes 1578 en bebyggelse Kellekou og 1682 gården Banche grd.

Fredede oldtidsminder: Ved Stavlund en del af en langdysse og 3 mindre høje, ved Findinge 3 middelstore høje. – Sløjfet: 10 høje. – På Espe Højlodder er gjort et offerfund fra ældre bronzealder, et hængekar, hvori 2 guldringe m.m. So. er rigt på jernaldergrave. I en sandbanke under E. er fundet en rig grav fra ældre romersk jernalder med bronzekasserolle, drikkehornsbeslag, 2 glasskåle m.m., og ved Skovsgd. og Lundehøjgd. er undersøgt betydelige urnegravpladser, sidstnævnte med grave fra førrom., ældre og yngre rom. jernalder. Ved E. er fundet 3 stk. ringguld fra germansk jernalder.

Litt.: Aarb. 1871. 448. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 75–79.

I præstegårdens have afsløredes 29/11 1908 en mindesten over præsten Hans Agerbek (sgpr. her 1834–41).

Espe so. var indtil 1/4 1912 i kommunal henseende forenet med Vantinge so.

Litt.: Vedtægt for Espe Bys Rougbiergsmarck. 1667, FynskHj. 1939. 11–14. Om præstegården (opf. 1848) sst. 1933. 17–23.