(Nordrupøster-F. kom.) omgives af Ørslev, Sneslev, Ringsted Landso. og Nordrupøster so. De jævne eller svagt bølgede flader består af leret moræne af god frugtbarhed. Mod n. ligger den lille Stokkemose, og s.f. Farendløse lidt eng omkr. Lilleå. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ringsted-Køge (Sneslev og Farendløse stat.), og desuden berøres det af landevejen Ringsted-Haslev.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 714 ha. Befolkning 7/11 1950: 375 indb. fordelt på 106 husstande. (1801: 181, 1850: 280, 1901: 431, 1930: 405).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Farendløse (o. 1370 Farendeløse; u. 1802) m. kirke, ml. (el.), jernbanestat. (på Køge-Ringstedbanen) og posteksp.; Tvindelstrup (1316 Twinelstorp, Thwinnælstorph; u. o. 1798) m. forsamlingshus. – Gårde: Prøvegd. (30,5 tdr. hartk., 174 ha; ejdsk. 380, grv. 260); Ejlekærgd.; Lindegd. m. maskinstat. Sneslev jernbanestat. m. posteksp. mod sv. i so. på Køge-Ringstedbanen.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
F. so., der sa.m. Nordrupøster so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 62. lægd og har sessionssted i Ringsted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en gotisk langhusbygn. m. noget sen. tårn og moderne våbenhus. Af langhuset er de to ø.fag ældst, fra 1400t., af kamp, kridtkvadre og tegl i bælter, mod s. udelukkende kamp og kridt, med to spidsbuevinduer i s. og et tilsvarende, tilmuret i ø. Langhusets noget sen. v.-fag er uden opr. enkeltheder. O. 1500 er v.tårnet tilf. m. trappehus i n. og rig, sydsjæll. blændingsgavl i ø. (v.gavlen og hele s.siden ommuret m. små mursten). Våbenhuset mod s. af små mursten er vistnok fra 1846, da bygn. blev istandsat. Hovedistandsættelse 1952 (arkt. Chr. Vincents). – Altertavle i højrenæssance, 1599, m. stor baldakin, rest. 1952 af Ejner V. Jensen m. bevarelse af staffering fra 1829. I felterne var tidl. moderne træstatuetter efter Thorvaldsen, nu ophængt i koret. Smuk alterkalk, 1599, opr. gjort til Nordrupøster kirke. Sengotiske alterstager. Korbuekrucifiks, sengotisk, o. 1525. Senromansk kalkstensfont fra 1200t., gotlandsk (Mackeprang. D. 382, 384, 412). Nederlandsk fad, o. 1625–50. Moderne prædikestol. Stolegavlene m. skælpilastre 1664–65 af Laurids Snedker, Roskilde. Klokker: 1) 1592, Borchart Gelgeter; 2) 1721, Friderich Holtzmann.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 513–17.
I 2. halvdel af 1300t. nævnes væbn. Jacob Lauridsen af F. Her har altså i middelalderen formentlig ligget en mindre hovedgd. I 1400t. boede på den den sjæll. adelsslægt Gammel, nemlig Henrik Gammel, der nævnes hertil 1407 og 1440, og væbn. Peder Gammel († tidligst 1471), der 1451 nævnes til F., sen. til Holme.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 2 formentlige langdysser og 3 ubest. dysser.
Om den nedlagte vandmølle i Farendløse se H. Hjelholt i AarbSorø. 1923. 102–709, om den ligeledes nedlagte vandmølle i Tvindelstrup se Fritz Jacobsen smst. 1950. 153ff.
I F. so. fødtes 1874 landmanden Niels Nielsen.
Litt.: J. V. Christensen, Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930, 81–104. Aug. F. Schmidt AarbSorø. 1948, 86–96. I øvr. jf. Nordrupøster.