Fjenneslev sogn

(Alsted-F. kom.) omgives af Ringsted hrd. (Bringstrup og Sigersted so.) samt Alsted, Slaglille, Bjernede og Gyrstinge so. Det mod s. storbakkede landskab når sine største højder ved Fjenneslevmagle (52 m) og Kirke Fjenneslev (51 m), hvorfra det sænker sig mod n., samtidig med at terrænet flader ud. På dette sted ligger flere afvandede og kultiverede eng- og mosestrækninger, fx. ved Mørup og ved grænsen til Bringstrup so. (Frøsmose, *1343 Frøsmose). Sandede jorder forekommer i so.s vestl. del n.f. hovedvej 1, i øvrigt dominerer lerjorderne. Den eneste skov er Mørup skov. Langs hovedvej 1 har der s. 728 udviklet sig en typisk landevejsbebyggelse, der især koncentrerer sig omkr. F. stat., hvor Vestbanen krydser hovedvejen i en viadukt.

Areal i alt 1950: 1305 ha. Befolkning 7/11 1950: 647 indb. fordelt på 190 husstande. (1801 369, 1850: 586, 1901: 631, 1930: 647).

I sognet byerne: Kirke Fjenneslev (*1201 Fialensleve, *1343 Fiænesløfflitle, o. 1370 Fyælenzlef; u. 1794) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1889) og i nærheden Fjenneslev hse (Fjenneslev stationsby) m. hotel, filial af Banken for Ringsted og Omegn, afholdshotel, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Fjenneslevmagle (*1347 Fiænesleffmagle; u. 1794) m. andelsmejeri (opf. 1938). – Gårde: Hovedgården Mørup (*1205 Møthorp) under Sorø Akademi (37 tdr. hartk., 237 ha; ejdsk. 590, grv. 362); Oldengd. (12,9 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 216, grv. 142); Kongsholm; Dysseagergd.

F. so., der sa.m. Alsted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. Sognet udgør 2. udskrivningskr., 55. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken, som består af romansk apsis, kor og skib, over hvis v.ende der lidt senere, men endnu i romansk tid er rejst et par tvillingtårne, hører hjemme bl. vore interessanteste landsbykirker. Den skal if. en vistnok pålidelig tradition være opf. som gårdkirke af Skjalm Hvides søn, Asser Rig, der ligesom faderen boede i. F. (Skjalm Hvide og sønnen Toke blev begr. i kirken, men sen. overflyttet til Sorø kirke, sml. s. 633). Derimod er det velkendte sagn om, hvorledes Assers hustru Inge rejste tårnene i anl. af sin nedkomst med sønnerne Absalon og Esbern Snare, mens manden var i leding i Sverige, påvist som uhistorisk, dels fordi de to sønner ikke var tvillinger, dels fordi teglstenen, som er benyttet til tårnene, ikke var i brug i Danmark så tidligt som i 1120erne. Fru Inge kan have opf. tårnene, men tidligst ved Assers død, og det er måske sandsynligere, at de først er rejst henimod 1200.

Den lille opr. bygn., der har meget høje mure (skibet 6,85 m), er opf. af små, rå og kløvede kampesten med kvadre af granit og faksekalk bl.a. på hjørnerne og kridtsten til vinduesindfatninger. Apsidens vindue er udvendig formet som et firkløver; korets to og skibets fire østre vinduer er opr., men udvidet i lysningen; et vindue vestligt i n.muren (sikkert også et i s.) blev blændet ved tårnenes opførelse og den rundbuede n.dør i ny tid; den retkantede s.dør er omdannet. Apsidens halvkuppelhvælv og korbuen er urørt. – Tårnpartiets s.-, v.- og n.mur hviler på skibets mure, dets ø.mur på tre arkader, som bæres af to smukke granitsøjler m. polerede skafter, palmetsmykkede klokkebaser (sml. døbefonten i Kalundborg kirke s. 00) og terningkapitæler. To grathvælv dækker de to sydligste af tårnrummets tre fag, og gennem det nordligste fører en stærkt fornyet, muret trappe til 2. stokv., der antagelig fra første færd var indrettet som herskabspulpitur; det åbner sig som det underste mod skibet m. tre arkader, som hver for sig er firdelt med tre glaserede brændtlerssøjler m. bladværk på kapitælerne (beslægtet m. den yngre s.portal i Sorø, sml. s. 00); kun det nordligste fag var bev. indtil restaureringen (sml. ndf.). Efter en nedstyrtning af s.tårnet sammenbyggedes de to tårne 1561, og da dette tårns sdr. del styrtede ned, vistnok 1657, rejstes der et nyt tårn, hvis sø.hjørne hvilede på den sdr. af de to søjler, og hvori dele af det gl. n.tårn indgik. Som kirken står nu, med fladt loft i kor og skib samt pyramidespir på tårnene, er den helt præget af to omfattende restaureringer gennemført 1872–74 (Chr. Hansen) og 1898 (H. B. Storck); ved den første fjernedes tre krydshvælv, som i sengotisk tid var blevet indbygget i kor og skib, og som næsten helt skjulte det smukke tårngalleri; de romanske vinduer genåbnedes, s.tårnet genopf. og blev ligesom det ndr. forsynet med gavle i s. og n.; endv. blev et middelald. våbenhus foran s.døren afløst af det nuv. Ved den sidste restaurering fik de to tårne deres nuv. afslutning med pyramidespir, udformet i overensstemmelse med kirkemodellen på det kalkmalede s. 729 s. 730 stifterbillede, som afdækkedes på triumfmuren (sml. ndf.), og med den beslægtede kirke Tveje-Merløse (Holbæk amt, ovf. s. 335). Et kapel i n., antagelig rejst som gravkapel for gården Mørup i 15–1600t., er forsv. senest 1808.

Af de værdifulde kalkmalerier fra 1150–1200 (rest. 1947) er – foruden rester over hvælvene – kun bev. nogle på korbuens underside, to bisper, og på triumfmurens v.side, kongernes tilbedelse efter et rent byzantinsk skema, samt herunder det sagnomspundne billede af kirkens stiftere: herremanden, der rækker kirkemodellen op til Gud, og hustruen, der står bagved og ofrer en ring. Det er uvist, om figurerne forestiller Asser Rig og Inge el. Assers fader Skjalm Hvide og hustru, snarest dog de første, da kirkebilledet viser de to sen. tilsatte tårne (Nørlund-Lind. K. 265).

Vistnok opr. alterbord med opr. dækplade af sortpoleret marmor. Alterprydelsen er et sengotisk krucifiks, o. 1525, fra Claus Bergs værksted og sikkert stammende fra Brahetrolleborg kirke, hvor det opr. kors endnu er bev. Alterkalk, o. 1550, af Køgeguldsmeden Anders (sml. DanmKirk. III, 240). Romansk granitdøbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Dåbsfad af messing, skænket 1779 af Joh. Henrik greve Knuth. Unggotisk korbuekrucifiks 1250–75 på samtidigt kors. Den enkle prædikestol med kannelerede hjørnesøjler, i renæssance o. 1590, var tidl. anbragt som »lektoriestol« foran korbuen. Klokker: i. 1589, støbt af Matthias Benninck, 2. fra 1614. – Gravsten over Christen Michelsen, »aflagt med Mørup«, † der 1609, og Niels Christoffersen, »kgl. Maj. kontrollør over det stemplede papir i 20 år«, † på Mørup 1691. – På kgd. en runesten (se ndf.).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 324–40.

På kgd. er begr. landøkonomen Niels Giersing, † 1835.

Mørup hovedgd.s historie kan følges tilbage til 1500t. Når Pont.Atlas. III. p. 78 og VI. p. 321f. nævner Hack Nielsen (el. Hack Hacksen) og Christen Mikkelsen († 1609), der begge ligger begr. i kirken, som ejere, er dette næppe rigtigt. Af et kongebrev fra 1584 fremgår, at M. da lå under Sorø kloster og altså tilhørte kronen. Reinholt Berckhus († 1585), tidl. foged i Sorø kloster, var forlenet med M., formentlig som en art pension. Han efterfulgtes af kongens fyrbøder, ovenn. Christen Mikkelsen (g.m. Reinholts enke), der havde M. som fæste, ikke som eje. Formentlig har Hack Nielsen indtaget en lign. stilling. Et missive fra 1633 udtaler, at M. altid har været forordnet til kongens jagtgd., og at kongens tjenere har været særlig forlenet med den. Efter Christen Mikkelsen fulgte 1609–23 Magnus Lakaj, 1623–34 Hans Sørensen og derefter kongens sadelknægt Rasmus Ibsen. Daniel Denov, Christian IV.s livknægt, som 1644 fik livsbrev på M., var formentlig kun fæster på linie med de foreg. Han døde 1666, og livsbrevet udstraktes til hans (anden) hustru, der levede endnu 1672. D.å. skødede kongen M. til Ulrik Frederik Gyldenløve († 1704), der solgte den 1678 til amtmand over Færøerne, fra 1684 tillige over Ringsted og Sorø amter, sen. vicestatholder i Norge Frederik Gabel († 1708), der 1686 solgte den til »kontrollør over det stemplede papir« Niels Christoffersen († 1691), fra hvis arvinger (sønnen Christopher Ørnfeldt Nielsen i Kbh. og svigersønnerne sgpr. til Svallerup Jacob Fribert og forp. på Sorø ladegd. Johan Lange) den 1695 solgtes (for 50 rdl. pr. td. hartk.) til ritmester, sen. major Frantz Christian Bonorden. Denne videresolgte allr. 1698 M. til regimentsskriver Johan Haxen († 1704), hvis enke ægtede den sen. auditør Niels Fogh (levede endnu 1710). D.å. solgtes M. efter en kreditors begæring ved off. auktion og blev for 2990 rdl. tilslået Mads Nielsen Lind i Holbæk, der 1711 videresolgte den til Otto Korff, »junker i Slagelse«, som 1716 solgte den tillige med Fjenneslev kirke for 4300 rdl. (150 rdl. pr. td. hartk.) til oberst Christian Luxdorph († 1726). Dennes enke Susanne Magdalene Worm efterlod ved sin død 1735 M. til sønnen, sen. gehejmeråd Bolle Willum Luxdorph († 1788), under hvem gården brændte 1743. Han solgte den 1748 til Laurs Biørn, der efter 1755 at have købt Gundetved (sen. Selchausdal) s.å. solgte M. til gehejmeråd, stiftamtmand Holger Skeel († 1764), hvis enke Regitze Sophie, f. baronesse Güldencrone († 1779) 1772 solgte M. for 38.000 rdl. til mandens efterfølger som stiftamtmand, gehejmekonferensråd Eggert Christoffer greve Knuth († 1776), der fik den opret. til stamhus. Efter ham overgik den til sønnen Johan Henrik greve Knuth († 1802), fra 1790 ligesom faderen stiftamtmand over Sjællands stift og gehejmeråd. Ved hans død gik M. tillige m. grevetitlen over til en yngre halvbroder admiralitetsdeputeret, sen. gehejmekonferensråd Frederik Knuth († 1818). Allr. 1803 hævedes det fideikommissariske bånd, og M. solgtes for 72.000 rdl. til Iver Ammitzböll († 1816), hvis enke Dorothea Elisabeth 1817 ægtede huslæreren Peter Diderik Ibsen (sen. sognepr. i Kgs. Lyngby, † 1855). 1825 solgtes M. (ca. 41 s. 731 tdr. hartk. samt bøndergods ca. 252 tdr. hartk.) ved auktion til Sorø Akademi, i hvis besiddelse det endnu er. – Ved kgl. res. af 30/5 1828 oprettedes på M. et interimsinstitut for agerdyrkning og forstkultur, åbnet nov. 1830 m. cand. jur. Niels Giersing som forstander, men allr. nedlagt 3 år efter.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 477–82. N. Giersing. Om Agerdyrknings- og Forstinstituttet paa M. 1831. John Knox. Agerdyrknings- og Forstinstituttet på Mørupgd., i AarbSorø, 1942, 35–43.

Hovedbygn. er opf. i tre fløje med midterkvist over østfløjen. Den sdr. sidefløj er stærkt ombygget 1830, da bygn. skulle indrettes til forskningsinstitut.

N.f. kirken ved kirkegårdens nordvestl. hjørne er der fundet bygningsrester, som alm. antages at stamme fra Skjalm Hvides gård (Morten Pedersen. Biscops Absolons og Her. Esb. Snaris Herrekomst o.s.v. 1589). På pladsen har byens største gård ligget indtil 1700t.s slutn., da den brændte, hvorefter den blev udflyttet. Tomten har været genstand for undersøgelser 1826 (ved H. F. J. Estrup i anl. af hans bog om Absalon, Samlede Skrifter. 1851. I. 473 ff.). og 1891–93 af Nationalmuseet ved J. B. Løffler. Der fremdroges herved mure til et kælderrum, ca. 6 × 6 meter, og stående i en højde af ca. 1,5 m. Materialet var små kampesten og flintesten i kalkmørtel, kun indersiderne var sat af større kampesten i regelmæssige skifter. I v.muren var to døråbninger med rester af kridtstenskarme. Den sydl. førte op til en trappe (man har ment, at denne skulle være indrettet i anl. af Frederik VI.s besøg), den nordl. til et mindre kælderrum, hvis vægge bar rester af udrapning med indridset kvaderinddeling. Gulvet var lagt af småsten overhældt med mørtel. Der er endvidere fundet rester af en ejendommelig afløbsrende, udført af brændt tegl. Efter murteknikken at dømme er murværket jævngammelt med kirken, men det synes for spinkelt til at have båret et stenhus. På grundlag af de foretagne undersøgelser er det dog umuligt at sige noget afgørende om det opr. gårdanlægs alder og karakter. Rimeligvis er de fremgravede rester kun en del af en større ikke befæstet gård, der synes at skjule sig under vejen og v.f. denne. Kældrene er alle tilkastede, og på pladsen findes et lille anlæg, hvor der 1903 rejstes en mindesten for Asser Rig.

Litt.: J. B. Løffler. Sorø Akad. Landsbyk. 23. Mollerup. Nationalmus. 2. Afd.s Virksomhed. 1908. 22.

Skove: Mørup skov (20 ha, tidl. Ræveskov), so.s eneste skov, tilhører Sorø Akademi og administreres under dettes 2. skovdistrikt. Skoven hørte opr. til Mørup (s.d.).

Fredede oldtidsminder: N.f. K. Fjenneslev Barnehøj med en jættestue, hvis dæksten mangler. S.f. byen højen Stejlebanke. – Sløjfet: 3 dysser eller ubest. stengrave, 2 høje. – På kgd. er 1910 rejst en runesten, ca. 1,70 m lang, fundet o. 1830, da det gl. dige om kirkegården blev nedrevet. Indskr. lyder: »Sasser rejste stenen og gjorde broen«. I Slaglille so. er der over Tuelå s.f. Fjenneslev en bro, kaldet Sasserbro, vel opr. bygget af den Sasser, der omtales på stenen. (DRun. nr. 238).

I F. so. fødtes o. 1127 Esbern Snare, o. 1128 biskop Absalon, 1707 godsejer Jens Lange til Rødkilde, 1840 handelsmanden Adam Bülow.

Litt.: AarbSorø. 1912. 54–70; 1941. 3–7; 1948. 122–34. Jf. i øvrigt Alsted so.