Glumsø sogn

(G.-Bavelse kom.) omgives af Sandby, Herlufmagle, Skelby, Bavelse, Næsby og Tyvelse so. Terrænet består af jævne bakker, vekslende med moræneflader og er udformet under en isbevægelse fra sø. mod nv. Højeste punkt ligger i randen af Østerskov (64 m). Helt i sv. optræder en ganske anden terrænform, karakteristisk ved sit afvekslende s. 249 relief, en følge af et isfremstød fra sv., den s.k. Storebæltsgletsjer, kombineret med vanderosion, idet der har strakt sig en tunneldal fra sø. til nv., hvorigennem smeltevandet er strømmet frem under isen i nordvestl. retning. Resultatet er dannelsen af skrænterne i og omkr. Vesterskov, Glumsø sø, og engog mosedragene langs Torpe kanal og sø.f. Vesterskov. Nv.f. Glumsø ligger et parti med morænesand, men den nordøstl. del har gode lerjorder, og i sv. veksler boniteten stærkt. I so. ligger Østerskov og Vesterskov. Det passeres af jernbanen Ringsted-Næstved (Glumsø stat.) og landevejen Ringsted-Bavelse.

Areal i alt 1950: 1596 ha. Befolkning 7/11 1950: 1289 indb. fordelt på 414 husstande. (1801: 491, 1850: 821, 1901: 974, 1930: 1385).

I sognet byerne: Glumsø stationsby (*1281 Glumsø, o. 1370 Glumsyø; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 713 indb. fordelt på 248 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 56 levede af landbrug m.v., 245 af håndværk og industri, 117 af handel og omsætning, 70 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv og 102 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opret. 1894 og 1935) m. folkebibl. (opret. 1907; 2535 bd.), realskole (opret. 1914), teknisk skole, handelsskole, missionshus (Emaus, opf. 1897), alderdomshjem (opf. 1952 for G.-Bavelse og Næsby-Tyvelse kom.; arkt. Møller Jørgensen), Glumsø Hospital, kom.kontor (ombygget 1947, artk. Bonnichsen), vandrehjem, politistat., apotek, biograf, kro, bankfilial, kontor for Bondestandens Sparekasse og Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken i Næstved, ml., andelsmejeri, maskinfabr., trævarefabr., kølehus, sportsanlæg, anlæg, savværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Åse (*1228 As, 1378 Aas, Pont.Atlas Aasbye; u. 1794) m. skole og vandværk. – Saml. af gde og hse: Nødholm (*1483 Nødholm; u. 1781); Præstemark; Skyttemark. – Gårde: Flensborggd. (29,5 tdr. hartk., 147 ha; ejdsk. 369, grv. 249); Skullerupgd. (*1282 Sculethorp, 1492 Sculrop), nu delt i lystejendommene Lille S. (m. maskinstat.) og Store S.

G. so., der sa.m. Bavelse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 132. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken er et langhus m. romansk midtparti af granit, gotisk v.parti og moderne, lige afsluttet kor i ø., tårn og våbenhus ligeledes moderne. I det romanske skib er s.døren omdannet, n.døren ødelagt af nyt vindue; på hver af sidemurene ø.f. dørene ses spor af tilmuret vindue. O. 1400 opførtes v.forlængelse af munkesten i munkeskifte, m. savskifte under gesimsen. Endnu i middelalderen blev der opf. tårn og vistnok våbenhus. Desuden har kirken været overhvælvet; konsolhoveder til ribberne er endnu i behold. Alle nuv. hvælv er moderne. Langhuset står pudset og hvidkalket, tårn og våbenhus m. blank mur af røde sten. – Sengotisk alterbordsforside, o. 1510–20, m. maleri, Marias himmelkroning. Altertavlen er et rigt bruskbarokt snitværk, senest fra 1645, antagelig fra Abel Schrøders værksted i Næstved; i midtfeltet et nadverrelief, i sidefelterne to kvindestatuer, troen og håbet; på fodstykket fodtvætningen og i topfeltet en krucifiksgruppe. Kalk m. fod og skaft i rigt renæssancearbejde m. indskr., der beretter, at kirkeværgen Hans Mortensen 1597 lod gøre denne kalk til G. kirke. Alterstagerne har årst. 1612 graveret på fodranden. 1899 fandtes i nærheden af kirken en kobberplade fra et emaljeret, romansk relikvieskrin, der nu opbevares i Nationalmus. På skibets n.væg hænger et krucifiks, dygtigt snitværk af sengotisk type. Romansk granitfont af een sten (Mackeprang. D. 77). Dåbsfad af tin, der if. indskr. er anskaffet til kirken 1622, da hr. Niels Hansen var sgpr. og Niels Ipsen kirkeværge. Prædikestol, 1650–64, sikkert af Abel Schrøder og ligesom altertavlen i bruskbarok. Den ene klokke er sentmiddelald. (Uldall. s. 250 273), den anden fra 1829 (Gamst). På korets n.væg en grå kalkstenstavle til minde om sognedegn Andreas Michelsen og hustru, opsat 1736 af deres søn, forp. på Gjorslev Jens Andresen. I koret hænger en mindetavle over Peder Grove Beyer (fader til præsten og forf. Seyer Mahling B.), † 1790, som er begravet her m. sine tre koner og 14 af sine børn. Marmortavle over provst og sgpr. Christopher Waldemar Sebbelow, † 1797. I skibets midtgang ligger en figursten over skytte på Bavelsegd., Jochum Stabelfeldt, † 1695. På kgd. er begravet stiftsprovst Eggert Christopher Tryde, † 1860 (sgpr. her 1812–29). – Et brudstykke af en runesten, der indtil kirkens ombygning 1878, sad i kirkemuren, findes nu i Nationalmus. (DRun., nr. 226).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 659–66.

Åse hovedgd. blev 1566 af kronen mageskiftet til Otte Rosenkrantz’ børn for Atterup hovedgd. i Ods hrd. m.m.

Skullerup var endnu i 1700t. en by med 5 gårde; 1610 angives den at høre til Skelby so., 1670 til Glumsø so.

*1451 nævnes i so. Skowmølle.

Skove: Ca. 1/5 af arealet er dækket af de to skove Glumsø Østerskov (188 ha) og Glumsø Vesterskov (89 ha), der begge tilhører Næsbyholm gods. Terrænet er svagt kuperet. Skovenes jordbund er ensartet og glimrende til skovbrug, let dybgrundet, sandblandet ler. Bøgen er hovedtræarten, men rødgranen, der udvikler sig ganske godt på disse lokaliteter, forekommer hyppigt.

Fredede oldtidsminder: V.f. G. et stort dyssekammer m. dæksten; ved Åse et forstyrret dyssekammer; i Østerskoven 5 langdysser, mere el. mindre forstyrrede, en runddysse, 3 dyssekamre, det ene med dæksten, en noget forstyrret jættestue og 4 ret små høje. – Sløjfet: 2 dyssekamre, 3 ubest. dysser, 2 høje. – Fra Åse et gravfund fra yngre romersk jernalder med bronzekar og glasbæger.

I so. har været en kilde, hvor der til henimod midten af 1800t. holdtes et kildemarked.

Genforeningssten i anlæg ved Glumsø sø. Befrielsessten, rejst 1945, s.f. kirken.

I G. fødtes 1741 topografen, sgpr. Seyer Mahling Beyer, 1881 teatermanden Frede Skaarup.