Gøl sogn

(G. kom.) begrænses mod ø., s. og v. af Limfjorden og dens vige (Haldager vejle, Gøl bredning og Ulvedyb) og skilles fra Vedsted so. ved de lavtliggende og først efter 1940 afvandede og opdyrkede Søenge. En 3000 m lang vejdæmning, opf. 1914–20, forbinder G. med Øland og skiller Ulvedyb fra Limfjorden, mens et tilsvarende næsten 8 km langt beskyttelsesdige fører fra G. til Haldager og Fristrup (i Vedsted so.). Den opr. ø Gøl (*1200t. Giol, Gyol) består af en kerne af moræne, der i Langesbjerg hæver sig til 32 m. Uden om denne ligger på de tre sider en bræmme af yoldiaflade, der igen udad til afløses af hævede stenalderflader. Mod s., ved selve byen Gøl, når stenalderfladen helt ind til morænen, som datidens hav har eroderet i og bl.a. også skabt de strandvolde, der ligger s. og sø.f. Birkumgd. såvel som ml. Gøl knuden og Gøl bjerg, der som en lille, isoleret knold hæver sig over fladerne. I dens sider træder kridtet frem. De lavtliggende nordl. dele af so. ligger endnu delvis hen som græsningsarealer, selv om dyrkningen også her skrider frem. Jordene i den højere del af so. er gennemgående sandede. Af skoven er det meste plantet. Til so. hører den 13,6 ha store Fruensholm i Gøl Bredning.

Areal i alt 1955: 2500 ha. Befolkning 1/10 1955: 936 indb. fordelt på 253 husstande. (1801: 593, 1850: 661, 1901: 803, 1930: 1022). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 544 levede af landbrug m.v., 205 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, s. 381 34 af transportvirksomhed, 19 af liberale erhverv og administration og 95 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde opgivet erhverv.

I so. ligger Gøl (1500 Gøelss Kirke; u. 1802) m. kirke, præstegd., østre skole m. so.bibl. (opret. 1880, 1200 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), missionshus (opf. 1897), C. Joh. Bruuns og Hustrus Stiftelse (opret. af C. J. Bruun til Birkumgd.), fribolig for 4 trængende familier, Gjøl Sogns Sparekasse (opret. 1884; indskud 31/3 1959: 1,0 mill. kr., reserver: 52.000 kr.), hotel, konditori, andelsmejeri (opf. 1890, omb. 1916), pelsfarme, billedskærer Th. Dams fabr. for »Gjøl-Trolde« samt telf.central; en fiskerihavn er anlagt for enden af en 110 m lang bro med vanddybde 1,8 m; Torp (1459 Torpp) m. vestre skole. – Saml. af gde og hse: Nørredige m. nordre skole; Østerkær; Gøl Mark; Vesterkær; Bjergegde (1688 Ved Biergit) m. Gøl bjergs kridtleje; Grebjerg; Hammergde (1610 Hammergaard); Tuegde; Skovgde. – Gårde: hovedgden Birkumgd. (*1465 Byrckomgaardtt), udstykket.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vedsted so., dog under Hjørring amts 5. folketingsopstillingskr. (Halvrimmen). So. udgør 5. udskrivningskr., 531. lægd og har sessionssted i Åbybro.

Kirken består af skib og kor, v.tårn, sakristi på korets n.side og våbenhus mod s. Den romanske del består af et usædvanlig langt skib, bygget i to tempi, samt koret. Både skib og kor er opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel. Alle murene er sen. omsatte. Den firkantede s.dør har dek. indfatningssten m. flg. motiver: syndefaldet; stenhuggeren ved sit arbejde; Maria m. Jesusbarnet; engel; korslam; bisp. Billedstenen m. stenhuggeren kan måske opfattes som et s. 382 »portræt« af stenmesteren. På portalen findes ligeledes en sten m. stenmesterens navn: Mester Goti (Mackeprang. JG. 211–17). N.døren, der nu er tilmuret, har haft en lignende udsmykning, således er en dæksten m. to løver adskilt af et kors indmuret andetsteds i n.muren. I korets s.mur billedkvader, der viser hovedet af lammet m. korsglorie. I senmiddelalderen opførtes tårnet, der nu står m. lige gavle mod ø. og v., af teglsten. Det hvælvede tårnrum har spidsbue ind til skibet, men adskilt fra dette ved en trævæg. Lille trappehus på tårnets v.mur. Klokken er ophængt i spidsbuet glamhul på v.muren. 1873 rest. tårnet; årstal og bogstaver i jern m. Christen Bruuns og Cecilie Kjellerups navnetræk på tårnets s.mur. Sengotisk overhvælvet sakristi af tegl. I sengotisk tid indbyggedes ligeledes hvælvinger i skib og kor. Våbenhus fra 1873 opf. af små gule sten. Tårn og våbenhus er hvidkalkede. Hele kirken er blytækt. Kirken gennemgik 1942 en omfattende rest. (arkt. Arno Lind Madsen), hvorved bl.a. kirkens gulv blev sænket til den opr. højde. Ligkapel på kgd. fra 1942. I 1530erne udsmykkedes korhvælvingen m. kalkmalerier, der 1907 rest. af Eigil Rothe: Kristi stamtræ (»Jesse Rod«), kobberslangen, Jakobsstigen, Abraham drager til Moria bjerg, Abraham ofrer Isak. – Alterbord af granit m. relikviegemme, relikviet er nu i Nationalmus. Alterbordspanel i renæssance fra o. 1600. Rigt udskåret, sengotisk, trefløjet altertavle fra o. 1520 m. en fremstilling af kongernes tilbedelse i midtfeltet, mens sidefløjene rummer scener fra Jesu barndom (Beckett. DK. II. 227–28). Arbejdet synes påvirket af Hans Brüggemann. Sen. blev tavlen rest. på bekostning af N. L. Bjerregaard til Birkumgård († 1722), hvorved sidevinger og topstykker tilføjedes. 1936 rest. tavlen atter (Peter Kr. Andersen). Kalk fra 1635. Ejendommelig firkløverformet, romansk font af granit, mul. udf. af mester Goti (Mackeprang. D. 150–51). Prædikestol m. lydhimmel i renæssance fra o. 1600 m. malerier i felterne af evangelisterne. Stolen rest. 1942 (indskr.). Stolestader fra 1942. Kirkeskib m. årst. 1767. Klokke fra 1830erne støbt af H. Gamst. På skibets n.mur epitafium over præsterne Niels Pedersen Bjerregaard († 1656), Laurids Pouelsen Aalborg († 1689) og deres hustru; stenplade m. ramme af træ. På v.muren epitafium m. rigt udskåret, forgyldt ramme, der omgiver et opstandelsesmaleri på træ, opsat og malet 1698 af Eva Marie Jepsen, salig Joh. Hasses. I kirkegulvet ligsten over 1) forvalter på Selsøgård Peder Nielsen Bjerregaard († 1697), 2) Joh. Hasse, 3) Niels Pedersen Bjerregaard, 4) Laurids Pouelsen Aalborg, 5) borger i Ålborg Jens Kjeldsen. I våbenhuset ligsten over Gregers Christensen († 1657). Mindetavle af marmor over justitsråd Esben Bruun til Birkumgård († 1829) og hustru Kasse Marie, f. Zeuthen († 1843). I tårnrummet er opstillet en del gravrammer af træ m. indskr. fra 1600t., der blev fremdraget under rest. 1942.

Birkumgård tilhørte i senmiddelalderen (således allr. 1465) Børglum kloster og kom ved reformationen 1536 med dette klosters gods under kronen. 1543 fik tolderen på Skagen Niels Pedersen livsbrev på B., dog mod afgift til klostret. 1669 skødede kongen gden bl.a. gods til oberst Jochim v. Debbern, som allr. n.å. overdrog den til sin ægtefælle fru Gese som erstatning for hans gæld, som hun havde overtaget. 1688 havde B. 10,11 tdr. hartk. m. 71,1 tdr. land under plov. 1704 ejedes gden af Eva Marie Jepsen, enke efter Johan Hasse; hun solgte den 1713 m.m.a. gods (130 1/8 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til købmand Niels Laursen Bjerregaard i Ålborg, som 1720 af kongen erhvervede tilbagekøbsretten. Efter hans død 1722 kom B. til hans enke Bodil Heug og ved hendes død 1740 til sønnen, borgmester, dr. jur. Laurids Bjerregaard, hvis kreditorer 1759 overtog gden og solgte den (10 1/8 tdr. hartk. m. 124 5/8 tdr. hartk. fæstegods) (skøde 1760) for 14.610 rdl. til krigsråd Jens Jakobsen Gleerup til Rødslet, † 1799; hans enke Kirstine Jespersdatter Lykke døde 1803, og gden erhvervedes derefter m. fæstegods (130 tdr. hartk.) og Gøl kirke (36 tdr. hartk.) af deres søn, kancelliråd Severin Gleerup til Vang († 1819), der 1803 havde købt Lundergård. 1813 tilhørte B. justitsråd Esben Bruun til Villerup, efter hans død 1829 enken Kasse Marie Bruun, f. Zeuthen, † 1843, som 1832 overdrog gden til sønnen Carl Johs. Bruun. Efter den nye matrikel 1844 øgedes gdens hartk. til 24 tdr. Bruun døde 1876, enken Cecilie Bruun, f. Kjellerup, 1880, hvorefter B. n.å. uden fæstegodset (der forbeholdtes dødsboet) for 295.800 kr. overgik til godsejer Niels Winde Kjellerup († 1919); han solgte 1899 for 157.000 kr. gden til Johan Honnens de Lichtenberg, der solgte en del af jorden fra gden og 1911 afhændede B. til Frands Frandsen, som 1913 for 151.000 kr. videresolgte den til Martin P. Clausen, fra hvem den 1915 for 175.000 kr. kom til landbrugskand. Jesper Jørgen Jespersen, Århus. Efterhånden udskiltes fra B. tre selvstændige gde (à 25 ha), et brug på 14 og et på 3 ha, mens andre arealer solgtes til naboer. Blandt de følgende hurtigt skiftende ejere af hovedparcellen var tandlæge J. P. Stenholm, Ålborg og A. O. Øllgaard, sen. F. Iversen, som 1922 solgte gden til købmand J. S. Pedersen, Ålborg, fra hvem den s.å. overgik til gårdejer S. Ravn.

Ved haven er i en lund indrettet gravkapel, opf. 1862 i gotisk stil, hvori godsejer Carl Johs. Bruuns og hustru Cecilie B.s kister er hensat. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 390.

På øen nævnes tidligst 1610 gden Haffuen, tidligst 1662 gdene Sualderbachen, Kiercheberig og Hougrd., 1669 gden Løckegaard, 1688 gdene Wed Dammen, Aggerled, Paa Bachen og Weszelspring.

Allr. 23/10 1866 gaves der civilingeniør H. Earle kgl. bevill. på at inddæmme og udtørre den del af Limfjorden, som ligger ml. Gøl, Rye å, Nørredybet og Egholm. 1905 genoptoges planen af lodsejere på øerne, der indsendte andragende til staten om fornyet koncession og støtte hertil, og overslaget lød på 400.000 kr. Planen er dog hidtil ikke blevet realiseret, men derimod var der 1914–18 med statstilskud udført et digeanlæg fra Gøl til Øland og fra Gøl til Haldager til beskyttelse mod saltvandsoversvømmelser, hvorved 4400 ha er blevet værnede herimod; udgiften var 275.000 kr.

Der er ingen oldtidsmindesmærker på øen og vides heller ikke med sikkerhed at have været nogen; men der har været en del stenalderbebyggelse. Langs s.kysten er der fundet ertebøllesager i strandkanten, og der er fundet yngre stenalders bopladser (grubekeramik, dolktid) flere steder, således på Bjerget og s.f. Birkumgård.

Genforeningssten rejst på skolepladsen 1920.

Om store sten i so. se Schmidt. DK. 226f.

I Gøl so. fødtes 1832 bladudgiveren J. C. Dreyer, 1835 politikeren, lærer N. P. Madsen-Mygdal, 1866 skuespilleren Cajus Bruun, 1867 skolemanden og forf. Kappel Bøcker.

Litt.: C. Klitgaard. Bidrag til Aalborg Stifts Præstehistorie, KirkehistSaml. 5. rk. IV. 1907–09. 395. Anders Kragh. Gjøl i oldtiden og den grubekeramiske kultur, AarbVends. 1955–56. 139–57. Berlingske Aftenavis 25/2 1957.