Hornbæk sogn

(Tikøb kom.) omgives af Hellebæk, Tikøb og Esbønderup so. samt Kattegat. Det ca. 1 km brede kystområde er i v. lavtliggende med strandvolde og forsynet med en tæt villa- og sommerhusbebyggelse. Den foran liggende fortrinlige badestrand skyldes delvis anlægget af en ny havnemole ved Hornbæk. Ved Hornbæk sender kystområdet en gren helt ind til Horneby med den 32 ha store Hornbæk sø; mod ø. ligger Hornbæk plantage, i hvis østl. del en gammel kystskrænt hæver sig indtil 30 m over den 200 m brede forstrand, beskyttet ved høfder. Inden for kystområdet strækker sig et jævnt moræneland under hældning mod v., og det mod ø. sandede, mod v. lerede land har flere små landsbyer. Over denne moræneflade hæver sig den bugtede Horneby ås, der kan følges fra sø.f. Saunte og næsten til so.s v.grænse. So.s sydl. del fremviser et mere kuperet terræn, der i Maglebjerg i Klosterris Hegn når 42 m, og som ved v.grænsen har karakter af en israndslinie. I so. ligger Klosterris Hegn, Risby Vang og Hornbæk plantage, sidstnævnte delvis på flyvesand. Gennem so. løber banen Helsingør-Hornbæk-Gilleleje med stat. i Saunte og Hornbæk og hpl. i Kildekrog.

Areal i alt 1950: 2678 ha. Befolkning 7/11 1950: 2562 indb. fordelt på 792 husstande. (1930: 2006). Jf. i øvrigt Tikøb so.

I sognet byerne: Hornbæk (*1497 Hornbeck; u. 1770erne), bymæssig bebyggelse – 1950: 1574 indb., fordelt på 525 husstande – med kirke, præstegd., skole (opf. 1953) med kommunal mellem- og realskole (opret. 1946), missionshus (opf. 1902), Hornbæk Kurbad (af Samfundet og Hjemmet for Vanføre 1952 indrettet til efterbehandling af børnelammelsespatienter), Prinsesse Margarethas Kystsanatorium (opret. 1920), optagelseshjemmet Bonaventura (ejes af s. 105 Kbh.s kom.), optagelseshjem (ejes af Fr.borg Amts Plejehjemsforen.), flere hoteller og pensionater, vandrehjem, apotek (opret. 1908), mejeri, gas- og vandværk, bådebyggeri, fiskerihavn (indtil 3,5 m), toldkontrolsted, jernbanestat. og postkontor (telegraf og rigstelf.); Horneby (1466 Horneby; u. 1770erne, omsk. 1788), Havreholm (*1178 Hauerholm; u. før 1785) med skole (i Tikøb so.), rekreationshjem (»Slamat«, ejes af Kbh.s Understøttelsesforen.), ml. og andelsmejeri; Saunte (Sante; 1501 Sanund, 1555 Sauentte; u. 1781) med jernbanestat. og posteksp.; Horserød (*1178 Horseruth; u. 1786) med baraklejr (kvindefængsel og fængsel for mandlige tuberkuløse fanger, jf. ndf.); Borsholm (*1178 Birgisholm; u. 1783) med skole og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Horneby Fælled; Stenstrup (1577 Steenstrup; u. 1790); Kildekrog med Elisabeth Staus Rekreationshjem og jernbanehpl.; Holmegårde; Saunte Overdrev; Borsholm Overdrev. – Gårde: Borsholmgd. (13 tdr. hartk., 101 ha; ejdsk. 298, grv. 143); Sauntegd. (18 tdr. hartk., 137 ha; ejdsk. 370, grv. 190); Havegd. (13 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 223, grv. 133); Nørregd.; Munkhøjgd. Egeborg, feriekoloni (under Ordrup KFUM).

Indtil 1/5 1922 udgjorde Hornbæk-Hellebæk tilsammen eet so. – H. so., der sa.m. Hellebæk so. udgør eet pastorat og sa.m. Tikøb, Egebæksvang og Hellebæk so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Tikøb so. (hvorfra det sa.m. Hellebæk so. udskiltes 29/10 1887), dog under 1. udskrivningskr., 154. og 155. lægd.

Kirken indviet 1737, er en rektangulær teglstensbygn. m. valmtag og rytterspir; den har bjælkeloft, indgang i v. og flere store, rundbuede vinduer i s. og n. (rest. 1915 af J. Magdahl Nielsen). Kirken må ses i sammenhæng med de store korsarme, der i sa. periode opf. ved fl. nordsjællandske kirker, fx. Esbønderup (1737), Uvelse (1742), Frederikssund (1744) og kirken i Gilleleje (1741). Et kapel i Hornbæk, hvortil Fr. II gav tilskud, stod under opførelse 1588; det ødelagdes af storm og uvejr inden 1672, i hvilket år præsten i Tikøb fik besked om fremtidig som tilforn at betjene Hornbæk kirke, som beboerne for få år siden havde opf. af ny. Sidstnævnte er sikkert identisk med den nuv. kirkes 1737 nedrevne forgænger, der var af bindingsværk m. tårn og våbenhus af træ og for hvilken der foreligger fyldige regnskaber.

En del af inventaret stammer fra den nuv. kirkes forgængere. Altertavle, leveret 1737 af Christian Holfelt, Kbh., med senere maleri af C. V. Eckersberg (Kristus og den samaritanske kvinde). Opr. sad her et opstandelsesbillede af maleren Frederik Lovise Franceschany. Fra den forrige kirkes alter hidrører maleriet på n.væggen (Getsemane, nadveren), skænket af kontrafejeren Hendrick Rapport og Olle Nielsen Laholm 1670, Getsemane-maleriet dog ældre. Lille, romansk processionskors af forgyldt kobber med indfattede bjergkrystaller, i Nationalmus. Gotiske alterstager. Alterskranke af smedejern 1741. Korbuekrucifiks. Jysk granitfont med løver, Randerstype, romansk, sikkert hidført i nyere tid (Mackeprang. D. 229). Sydty. malmfad, omkr. 1550–75. Fontehimmel 1780. Prædikestol ca. 1650, m. evangelistmalerier 1760. Barok lysekrone af malm, skænket 1688. Fire kirkeskibe fra 1800erne (Henningsen. KK. 153). Den ældste klokke støbt 1699 af Peter Bensen, Halmstad (AarbFrborg. 1934. 84). – 1739 bekostedes en ny jernbunden pengeblok, »som står i strandkanten«. 1937 fik kirken skænket et kobberrelief (K. Erstad) med Søren Kannes redning af en Hornbækskipper som motiv. – På kirkegården begr. 64 russ. krigsfanger med et 16/10 1918 afsløret monument; endv. malerne C. Schlichting Carlsen, † 1903, og T. Jessen, † 1921, sygeplejerske Henny Tscherning, † 1932, og prof. A. B. Drachmann, † 1935.

Litt.: H. Ellekilde. Hornbæk Kirke. 1937.

Borsholmgård har tilhørt Struensee. Den og Havegård solgtes 1942 af dir. C. J. Beckers dødsbo til restauratør C. V. Jensen for 505.000 kr. 1949 købtes de af fru V. Plutte for 850.000 kr.

Sauntegård m. Nørregård solgtes 1940 af J. C. Breum til den nuv. ejer, ing. W. Myhre, for 625.000 kr.

Baraklejren i Horserød rummede 1916–18 1200 russ. krigsfanger og benyttedes mellem verdenskrigene i forsk. humanitære formål. Under den ty. besættelse var den først interneringslejr for ty. emigranter, sen. for da. kommunister, efter 29/8 1943 for nationale da. personligheder og for jøder, endelig alm. koncentrationslejr (Danmark under besættelsen. III. 1946. 267–320), er nu overtaget af Fængselsvæsenet og fra 1947 statsfængsel for kvinder; endv. tuberkuloseafdeling for mandsfanger.

Skove: I so. findes flg. plantager og skove: Horneby Sand (56 ha). Sandflugtsareal ved Kattegatskysten, inddraget under Kronborg distrikt 1864. Plantagen er anlagt som værnskov og består væsentligst af nåletræarter, men løvtræ, navnlig eg, forekommer dog også. Hornbæk plantage (222 ha) er ligeledes en sandflugtsplantage. Nåletræ dominerer, men træarter som bøg og eg er hyppige. Store dele af plantagen drives som lystskov, nærmest kysten som værnskov. Af ejendommelige træer mærkes en birk »Kejsertræet«, hvori den russ. kejser Alexander III har skåret et kronet »A.III«, samt en såkaldt »slangegran«. Af sjældnere flora forekommer bl.a. hønsebær (Cornus suecica), nordisk linnæa (Linnæa borealis) og enblomstret sommerkonval (Chimaphila uniflora). Ved stranden ud for Målvej findes 2 tilhugne sten, der markerer grænsen mellem Hornbæk og Ålsgårde strandingsdistrikter. Klosterris Hegn (356 ha), der er rig på moser, fx. Kongemose, Rævegravsmose og Agiltsmose, går mod sø. jævnt over i Risby Vang (67 ha). Skovene tilhører alle staten (Kronborg skovdistrikt).

Af forsv. bebyggelser nævnes Aueholm (*1151), Sacerethorp (*1178), Hornesøholm (1562) og Ræveleje, de to førstnævnte i Esrum Klosters Brevbog.

Fredede oldtidsminder: I Hornbæk plantage 2 langdysser og en runddysse, alle noget beskadiget, samt 12 høje, de fleste mindre; i Horneby Sand 2 mindre høje; i Klosterris Hegn 2 noget forstyrrede langdysser, et dyssekammer og en lille høj; i Risby Vang 3 langdysser den ene med 2 kamre, samt en høj. Uden for statsskovene ligger 2 dyssekamre ved Borsholm og en mindre høj ved Saunte. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 1 jættestue og 8 høje, deribl. den anselige Munkhøj. – På Horneby Fælled er gjort et depotfund af 25 uslebne tyknakkede flinteøkser.

Fredede er Hornbæk sø (1941) og den østl. del af Åsen (1946–47). – Ved Kildekrog fandtes tidl. Kong Haagens Kilde. – Ved Havreholm var der papirfabrik 1842–92 (E Alkjær. Havreholm. 1944. AarbFrborg. 1945–46). – Per Ly i Borsholm, væbner, nævnes 1485–97.

Genforeningssten i H. rejst 1920. – Et stort anker opstillet 1931 på en stensætning ved havnen til minde om den redningsdåd 10/11 1774, der inspirerede Johs. Ewald til syngespillet »Fiskerne«. – Mindesten for Holger Drachmann 1936 med relief i bronze af J. J. Bregnø.

Litt.: A. Bækgaard. Kunstnerliv. Hornbæk. 1922. Kai Flor. Hornbæk. 1940.