Lellinge sogn

(L. kom.) omgives af Køge kbst., Herfølge, Lidemark og Bjæverskov so. samt Kbh.s a. (Ejby og Højelse so. i Ramsø hrd.). Skellet mod Kbh.s a. dannes af Køge el. Lellinge å. Det jævnt småbakkede landskab, der i sv. når til 40 m, sænker sig i østl. retning, hvor det danner indtil 10 m høje skrænter ned mod engene, der ledsager Køge å ø.f. Lellinge. De gennemgående lerede jorder er af noget skiftende beskaffenhed, bedst mod ø. og ringest mod v. Næsten halvdelen af so. er skov (Lellinge Frihed, dele af Åshøje Overdrev, Krageskov, Græsmark skov og Skovhus Vænge). Både Lellinge Frihed og Skovhus Vænge er meget besøgte udflugtssteder, og i sidstnævnte, der støder op til Køge å, springer kilder frem i åsiderne, og fl. st. i brinkerne og i åbunden kommer den s. 123 paleocæne grønsandsmergel til syne, oven på lag af Craniakalk og især limsten. Gennem so. går jernbanen Køge-Ringsted (Lellinge stat.) samt landevejen Køge-Ringsted, hvorfra en anden vej fører fra Yderholm kro til Solrød.

Areal i alt 1950: 1211 ha. Befolkning 7/11 1950: 805 indb. fordelt på 233 husstande. (1801: 297, 1850: 365, 1901: 392, 1930: 668). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 253 levede af landbrug m.v., 278 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Lellinge (1297 Lælingæ; u. 1803), stationsby med bymæssig bebyggelse – 1950 i alt 329 indb. fordelt på 98 husstande – m. kirke, skole (opf. 1909) og forskole (opf. 1919), gymnastikhus, kom.kontor, asyl (opret. 1888 af Vallø Stift), sportsanlæg (anl. 1950), andelskølehus (anl. 1951), vandværk (anl. 1937), savværk, dambrug, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.- central. – Saml. af gde og hse: Lellinge Overdrev. – Gårde: Ny Lellingegd., under Vallø Stift (26,9 tdr. hartk., 178 ha; ejdsk. 409, grv. 259); Yderholm kro (1664 Yderhollem) lå tidl. ved Køge å og hed Svinevad kro. Ved kroen hpl. på Køge-Ringstedbanen.

L. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Højelse so. i Ramsø og Tune hrdr.s provsti eet pastorat, har tingsted i Køge og hører under 5. retskr. (Køge kbst., Vallø birk og Bjæverskov hrd.), 5. politikr. (Køge), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Kæge lægekr. (Køge), 18. skattekr. (Store Heddinge), 17. skyldkr. (Præstø amtr. kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 82. lægd. So. har sessionssted i Køge.

Kirken, der ligger smukt lige s.f. Lellinge å, er en gotisk langhusbygn. med sen. tilføjet sengotisk tårn og våbenhus samt korforlængelse fra 1692–94. Det opr. langhus, der er opf. af tegl i beg. af 1400t., har en ret ejendommelig plan, idet korfaget er svagt trapezformet. Ved alle hjørner er der lisener, og det har overalt opr. krydshvælv, der hviler på indvendige vægpiller, men uden udvendige stræbepiller. Af andre opr. enkeltheder ses kun et tilmuret spidsbuevindue i n., en stump gesims, der er synlig fra våbenhusloftet, samt den meget interessante v.gavl, der delvis kan iagttages fra tårnets mellemstokværk. Denne taggavls opr. fem brede spidsbueblændinger har dobbelte inderblændinger, og spejlfeltet over disse fyldes af et kalkmalet cirkelornament, som efterligner stavværk. Tilbygn. fra o. 1500 er det sengotiske v.tårn af tegl, foroven bæltemuret med kridt, samt våbenhuset i s. 1692–94 fik koret i ø. en udvidelse på et fag, opf. af små, flammede teglsten m. hjørnelisener og profilgesims. Et fladrundbuet ø.vindue er sen. tilmuret. Rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv, hvis ribber løber af på løvemasker. Samtidig synes hele langhuset at have fået sin nuv. gesims. Alle åbne vinduer og døre hidrører fra en hovedistandsættelse i 1880erne, ligesom det indre er helt glatpudset. Korforlængelsens opførelse og kirkens istandsættelse med nyt inventar ved kirkeejeren Caspar Schøller til Lellingegd. skildres på en mindetavle fra 1694, der ender med en lang, rimet fremstilling af Peder Lellinge. Det meste af kirkens ret rige inventar stammer fra denne lejlighed, således alterbordet og altertavlen, der er et ganske pompøst billedskærerarb. i akantusbarok. Dens fodfelt har et nadververs forfattet af Th. Kingo. Det nuv. midtbillede, nadveren, er sign. A. Hunæus 1860. Alterkalk 1716. Stager fra 1694 m. Schøllers og Johanne Thunes våben. På alterklædet er der påsyet sølvskjolde med Otto Skeels og Kirsten Billes våben – vistnok fra en anden kirke, da disse personer ikke ses at have haft tilknytning til L. kirke. Ml. kor og skib står et højt korgitter fra 1692 af eg m. messingbalustre. Gesimsfigurerne, Peder og Johs. Døber, er kopier efter Thorvaldsen. En tilsvarende skranke lukker tårnbuen. Marmorfont, sikkert fra 1690erne, med glat fad. Prædikestolen fra 1692 m. Schøllerog Thune-våben er ganske enkel, og stoleværket med udskårne gavltoppe er fra sa. tid, ligesom det smukke orgel fra 1694 og en stor lysekrone. Ved skibets n.væg en marmorfig. »Den gode hyrde« sign. Jørgen Larsen, Roma 1886. Klokker: 1) o. 1300, uden indskr. (Uldall. 12); 2) 1589, Borchardt Gelgheter; 3) 1690 med ordrig skænkerindskr. og vers. – I tårnrummet s. 124 var tidl. indrettet det Schøllerske gravkapel, som rummede 13 kister, deraf to barnekister, der 1920 alle blev nedgravet, mens beslagene er opsat i kirken m. indskr. over gehejmeråd, justitiarius i Højesteret Casp. Schøller, † 1719, og dennes hustru og børn, heriblandt amtmand Casp. Martin Sch., † 1756, o.a. På fire af kisterne (Casp. Sch.s børn og et barnebarn) rimede gravskrifter forfattet af Th. Kingo. Kirkegd.smuren mod s. og delvis mod ø. er gl., af munkesten.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 231–42. Kingos saml. Skr. I. 1945. 207–08, 214–16, 265–66, 269.

Lellingegård (nu Ny og Gl. Lellingegård, jf. Højelse so., Kbh.s amt) tilhørte allr. 1297 Roskilde bispestol. 1350 overlod biskop Jakob Poulsen sit fogedi L. til hr. Jakob Olsen (Lunge), indtil han havde fået erstatning for visse udgifter (jf. J. O. Arhnung. Roskilde domkapitels historie. I. 1937. 344, 360). I Roskildebispens jordebog o. 1370 nævnes L. stadig som et fogedi. Væbn. Broder Pedersen, der førte en otteoddet stjerne i sit våbenskjold, omtales 1461–78 som bispelig lensmand på L. Ved reformationen kom L. under kronen og var til 1547 bortforlenet til Jesper Skænk, derefter fik Jakob Vindtz, en landsknægtshøvedsmand, gden i forlening, fra 1555 på livstid; da var L. formentlig delt op i bøndergde, som med andre gde i L. by 1573 skødedes til Peder Bille († 1580); hans enke Birgitte Rosenkrantz († 1592) og sen. datteren Anne Bille († før 1618, enke efter Johan Barnekow († 1603)) besad derefter godset, hvorpå o. 1600 hovedgårdsbygninger var opf. Under arvestridigheder tales 1609 på ny om Lellingegård, som 1617 af Anne Bille skødedes til Otte Brahe Pedersen († 1642) og sen. kom til fru Ellen Marsvin, der for datteren fru Kirsten Munk bestyrede godset til 1630, da hun på skifte afstod bl.a. L. til denne. P.gr. af Chr. IV.s brud med fru Kirsten indsattes efter kgl. ordre s.å. tilsynsførende med L. som tilhørende deres fælles børn (1630–32 Frederik Reedtz, 1632–40 Tyge Brahe, derefter Sivert Urne, alle lensmænd på Tryggevælde). Ved Chr. IV.s død 1648 kom fru Kirsten igen i besiddelse af godset, der efter hendes død 1658 tilfaldt datteren Leonora Christina og hendes ægtefælle Corfitz Ulfeldt; de måtte 1661 skøde L. (48 tdr. hartk. hovedgårdstakst) til Fr. III., som n. å. solgte den for 39.353 rdl. med 727 tdr. hartk. bøndergods og adelig frihed til kgl. hofkøkkenskriver Hans Olufsen († 1670); han fik 1664 kgl. bevilling at oprette Lellinge birk, hvor også Jonstrups (se s. 130f.) bønder skulle have værneting. Hans enke Inger Hansdatter († 1688) solgte med andre medarvinger (heribl. sekretær i Da. Kancelli Hans Hansen Haberwalt) 1679 (skøde 1681) gård (1688: ca. 51 tdr. hartk.) og gods til den nyadlede kammersekretær, sen. højesteretsjustitiarius Caspar Schøller, der 1680 fik kgl. bevilling, at alle hans bønder i Tryggevælde, Roskilde og Ringsted amter måtte ligge under L. birk. Efter hans død 1719 skødede enken Johanne Thune († 1736) n.å. L. (hovedgårdstakst næsten 72 tdr. hartk.) og Tågerød (s.d.) for 40.400 rdl. c. til Anna Sophie Reventlow; begge godser indlemmedes ved kgl. patent 1721 i grevskabet Vallø, og L. birk må samtidig være gået op i Vallø birk. 1740 forøgedes L. hovedgårdsmark med den nedlagte Tågerødgårds jorder. I 1780erne deltes marken dog på ny, og Ny Lellingegård oprettedes på Tågerøds jorder; begge gårde blev forpagtergårde under Vallø. – Godsark. på Vallø og i LAS.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 698–703. Anders Pedersen. Vallø og Omegn. 1877. 252–70. Se i øvrigt under Vallø.

Ved Yderholm kro findes i haven to romanske søjlebaser af sandsten, svarende til et søjleskaft på ca. 30 cm diam. De fandtes tidl. på kirkegården. Ved nedbrydning af rejseladen 1914 fandtes en del sandstensskulpturer fra ca. 1600, nu i Nationalmus.

Fra 1870 er der på festpladsen i Skovhus Vænge afholdt årlige sommerfester, opr. s.k. »børnefester«, sen. nationale folkefester på Valdemarsdagen 15/6.

Skove: Henved halvdelen af so. er skovdækket. Nordligst m. bratte skrænter ned mod L. å ligger det meget naturskønne Skovhus Vænge, et søgt udflugtssted m. festplads. S. herfor, kun adskilt ved Køge-Ringstedvejen, ligger Græsmark skov. Disse skove (i alt 123 ha) har sædvanlig god muldbund, selv om mor forekommer. Der findes smukke ældre ege, men bøg er dog hovedtræarten. Sydligere Lellinge Frihed (i alt 277 ha, hvoraf ca. halvdelen i Lidemark so.). Terrænet er temmeligt fladt med mosepartier. Jordbunden er leret og ofte vandlidende. Bevoksningerne, der også her væsentligst dannes af bøg, er af meget dårlig kvalitet. Rødgran forekommer alm. udbredt. Eg er den træart, der synes at udvikle sig bedst. I østl. retning langs grænsen til Herfølge so. Krageskov (199 ha). For nogle partiers vedkommende er den at sa. karakter som Lellinge Frihed, mens andre indeholder bøgebevoksninger (fra oldenåret 1869) af noget bedre udseende. Under et voldsomt angreb af bøgenonnen (Dasychira pudibunda) s. 125 1940 afløvedes ca. 100 ha fuldstændigt. Alle de omtalte skove tilhører Vallø Stift (Lellinge skovdistrikt).

Yderholm anføres 1664 som by med 3 gde; der synes ligeledes at have været en by Svansvad (1664 Suanswad) med 3 gde.

L. so. var efter reformationen forenet med Ølsemagle til 1555, derefter med Køge til 1581, atter med Ølsemagle til 1663, atter med Køge til 1734, derpå et eget pastorat (kaldet anneks til Lellinge kloster, se under Højelse so., Kbh.s amt) til 1738, da det blev anneks til Højelse.

Fredede oldtidsminder: I Krageskov 11 høje, gennemgående ret små; en af disse er undersøgt og indeholdt brandgrave fra jernalderen. – Sløjfet: I Græsmark skov 2 høje.

I L. fødtes 1851 billedhuggeren Jørgen Larsen, 1860 officeren N. B. Ulrich.

Litt.: AarbPræstø. 1918. 3–18. I øvrigt se under Højelse so., Kbh.s amt.