Mogenstrup sogn

(Næstelsø-M. kom.) omgives af Bårse hrd. (Everdrup so.) samt Hammer, V. Egesborg, Rønnebæk og Næstelsø so. En enklave ligger i Hammer so. Den sydl. del er et jævnt til småbakket moræneland, skovløst og med en god, leret jordbund. Helt forsk. herfra er den nordl. og vestl. del, der opfyldes af den kraftigt udformede Mogenstrup ås, som i Stenskov hæver sig til 59 m, mens Jættehøj på s.kanten når 45 m. I Fladså bakker er højeste punkt 44 m. Mogenstrup ås, der er Danmarks anseligste ås, om end ikke den længste, strækker sig fra Everdrup so. mod v. og nv. helt ind i Næstved kbst., en s. 275 strækning på over 10 km, og endda er åsen kun en mindre del af den lange smeltevandskanal, der i slutn. af istiden dannedes som afløbsrende under isen, lige fra Jungshoved nor til Sorø sø. På s.siden er åsen ledsaget af lave, flade arealer med sandet jord, hvori Fladså strømmer. Mellem denne og åsen ligger mod ø. store, kunstige deltadannelser, der skyldes materialsorteringen fra den her liggende skærvefabrik. Skovene findes især på åsen og er delvis plantede (Stenskov). S. herfor ligger den fredede Kirkeskov, der ligesom åsbakkerne er et meget besøgt udflugtssted, bl.a. om vinteren som skisportsterræn. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg, landevejen Næstved-Præstø samt en vej mellem V. Egesborg og Præstø fjord.

Areal i alt 1950: 1013 ha. Befolkning 7/11 1950: 429 indb. fordelt på 115 husstande. (1801: 319, 1850: 368, 1901: 371, 1930: 433).

I sognet byerne: Mogenstrup (*1292 Magnustorp, o. 1370 Magnestorp) m. kirke, skole (opf. 1940, arkt. F. Halleløv), kro (opf. 1829) og skærvefabrik; Pederstrup (*1307 Perstorp, *1327 Pæterstorp; u. 1792); en mindre del af Blangslev (*1287 Blangsløff; u. 1792), resten i Hammer so.; Fladså (*1346 Flasso; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Fladså Løjed; Egemose Huse. – Gårde: Fladså (38,9 tdr. hartk., 314 ha, hvoraf 66 skov; ejdsk. 440, grv. 247); Borupgd. (*1277 Botorp); Spanager; Stenlængegd.

M. so., der sa.m. Næstelsø so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rønnebæk so. So. udgør 2. udskrivningskr., 161. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirkens romanske del, kor og skib, er opf. af noget tilhugne kampesten, lagt i regelmæssige skifter; detaljer af kridt; uprofileret sokkel. Skibet har, således som det er alm. på Stevns, kun eet vindue i hver langmur, og disse er tilmuret ligesom korets ndr. og skibets rundbuede n.dør; s.døren er udvidet. Triumfbuen har profilerede kragbånd. Fire nogenlunde samtidige tilbygn. af munkesten, fra o. 1500: sakristi (m. bælter af kridt) på korets n.side, våbenhus foran s.døren, v.forlængelse og tårn; samtidige hvælv (våbenhuset dog fladloftet) og blændingsgavle. Koret og skibet har tre krydshvælv og koret en blændingsgavl fra o. 1400–25. Trappehuset er lidt yngre end tårnet. På tårnets v.mur KTBR 1780 (jf. Rønnebæk s. 266). – Sengotisk kgd.smur (undtagen i sø.) m. dobbeltportal i v. En jævngl. kirkelade, der lå inden for ø.muren, blev ødelagt 1911.

Kalkmalerier o. 1425 i koret sign. »Martinus bene fecit« (ɔ: Morten har gjort det godt), Kristus som verdensdommer omgivet af evangelistsymbolerne samt ornamentik. Under dommedagsbilledet er konstateret et ældre maleri forestillende livets træ ml. drage og løve. I skibets ø.hvælv har der været et stort Kristushoved. I den tilmurede n.dør ses en smuk korsbæringsscene fra o. 1475, måske af den maler, der har dekoreret Chr. I.s kapel i Roskilde domkirke. Rest. 1912–13 (E. Rothe). – Kirken har muret, middelald. alterbord. På alterklædet et messingkors m. sølvsol fra beg. af 1800t. (jf. Roholte). Som alterprydelse tjener et gipsrelief: Kristus i Emaus (Thorvaldsen) i arkitekturramme. Den tidl., nu forsv. altertavle, fra slutn. af 1500t. hentedes 1649 i Køng, og dens gotiske forgænger havde Marias himmelkroning som hovedmotiv. Fra en sengotisk sidealtertavle, o. 1500, er bev. en 85 cm høj bispefigur. I kirken findes desuden to ca. 50 cm høje evangelistfigurer fra beg. af 1600t. (fra Holmegård?). To krucifikser af elfenben, det ene o. 1700 på alteret, det andet, fra 1800t., sad tidl. i altertavlens nedtagne trekantgavl, men hænger nu på skibets s.væg. Alterstager 1617. Romansk granitdøbefont af een sten m. sydty. dåbsfad, 1550–75, m. bebudelsen og stemplet RS. Dåbskande af tin 1842. Bruskbarok prædikestol 1633 af Abel Schrøder, som fik 70 dlr. for den. To præsterækketavler fra 1850erne. Pengeblokke: 1) firsidet, med ti pengespalter, måske fra 1652; 2) kildeblok m. udvendig pengetragt, fra Skt. Mogens kilde (se ndf.), i våbenhusets vestmur, 1600t. Fire pengetavler fra 1700t. To klokker støbt 1735 af Johan Barthold Holtzmann, Kbh., m. Otto Krabbes og Birg. Skeels navne.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 750–58.

Fladsågård. Ved kgl. bev. af 30/8 1826 og 15/7 1835 fik ejerinden af Grevensvænge, stiftsdame frøken Birgitte Sophie Christiane Kaas tilladelse til at sammenlægge nogle gde i Fladså, bl.a. anneksgden til Næstelsø præstegd., der havde været benyttet som kro, samt en enkelt gd. i Pederstrup til en schæfergd. (ca. 30 tdr. hartk.). Beboerne fik anvist jord på Pederstrup mark. Hendes efterfølger som ejer af Grevensvænge frasolgte 1849 denne gd. for 46.000 rdl. til Fr. Chr. Gasmann († 1852). Hans enke, Marie Elisabeth G., skødede den 1867 til sønnen Chr. Fr. G. († 1917), hvis søn Flemming G. overtog den efter ham og 1948 solgte den til sin søn Chr. F. E. Gasmann. 1880 lagde Chr. Fr. G. Myrupgd. (V. Egesborg so.), bestående af 3 sammenlagte bøndergde og tidl. hørende til Rønnebæksholm, under F.

Hovedbygn., opf. 1871 i eet stokv. m. takkede gavle, er bygget af røde mursten m. høj kælder af kamp.

Mogenstrup mølle og Møllesø omtales flere gange allr. i 1400t. – Under Fladså nævnes 1664 en gd. Fuglesang. – Olaf Jensen af Pederstrup nævnes 1327–28.

Landevejen, der nu går s. om kirken og kroen, har i gl. tid gået umiddelbart n. om kgd. og kroen og ud over den endnu bev. gl. mølledæmning.

Skove: Den nordl. del af so. domineres af de stenede og grusede partier, Mogenstrup ås og Fladså bakker, der overvejende er beplantet med nåletræ. Fladså plantage (64 ha), der tilh. Fladsågd., er anlagt 1906. Henved halvdelen af de nuv. bevoksninger er dog plantet efter et betydeligt stormfald 1934. I Fladsågd.s have er der tre kilder, som tidl. har været forsynet m. udhulede bøgestammer. Stenskov (*1434 Stenskowen; 80 ha) under Grevensvænge gods ligger overvejende på åsen. Bevoksningen er dels ældre langsomtvoksende bøg og dels ældre og yngre granbevoksninger, hvoraf de sidste hyppigst er anl. på afgravede grus og stenlejer. Der findes et ca. 40 ha stort sten- og grusareal, der udnyttes af Korsør Stenforretning. En anden af Grevensvænges skove, Kirkeskov (10 ha), gennemskæres af landevejen fra Næstved. Den består dels af gl. bøg og dels af yngre og mellemaldrende bevoksninger af andre løvtræer. I skoven, der indtil 1911 tilhørte Holmegård, er rejst en mindestøtte for amtmand, gehejmeråd, C. C. S. greve Danneskiold-Samsøe, † 1823. Endvidere mærkes den udtørrede Skt. Mogens kilde (Schmidt. DH. 122), der tidl. besøgtes meget Skt. Hansaften. Da kildens leje sank 1824 ved anlægget af landevejen, blev vandet ledet hen til enden af skoven, hvor kilden nu er, og hvor der er dannet et springvand af den, omgivet af et lille anlæg. Det erindres endnu, at der har været vadested over åen her, før den nuv. bro blev bygget. Kildeblokken står nu i M. kirkes våbenhus (se ovf.).

Ved Fladså mølle overvandt Holstenerne de danske i et slag 26/8 1343 (SRD VI. 524).

Fredede oldtidsminder: Højen Svalehøj v.f. Pederstrup; en nærliggende høj, Stenhøj, er ødelagt; andre mindesmærker kendes ikke i so.

Foruden Skt. Mogens kilde (se ovf.) skal der i so. have været en Jeppes kilde (Schmidt. DH. 123).

Litt.: Philipp Borries i AarbPræstø. 1939–42. 44–91. Om kroen smst. 1947–52. 397–404.