Nørre Felding sogn

(Nr. F. kom.) omgives af Hammerum hrd. (Tvis so.), Vinding, Vind og Idum so. samt Holstebro kbst. Det jævnt bølgede bakkeølandskab, hvis bedste jorder findes n.f. Nr. Felding, afvandes dels gennem Grydeå og dels gennem Vegen å, der danner skel til Hammerum hrd. Højeste punkt Pølsbjerg mod s. når 67 m. Den meste lynghede er nu opdyrket el. beplantet (Sognstrup s. 429 plantage, Krogsdal skov). Gennem so. går hovedvej A 11 (Varde-Holstebro) og den 1961 nedlagte bane fra Ringkøbing over Ørnhøj til Holstebro.

Areal i alt 1962: 3197 ha. Befolkning 26/9 1960: 711 indb. fordelt på 183 husstande (1801: 195, 1850: 353, 1901: 485, 1930: 653, 1955: 657). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 427 levede af landbr. m.v., 146 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 29 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Nr. Felding (*1163 Fellinge birch; so. u. 1800) m. kirke, præstegd. og missionshus (alt beliggende ca. 1 km ø.f. byen), centralskole (opf. 1952–53, arkt. P. Hempel), kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1957), sportsplads, andelsmejeri (Stensgaard, opf. 1907) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tolstrup (1547 Tolstrup); Skinbjerg (1547 Skienbierg); Ølgryde (1547 Ølgryde); Bovtrup (1547 Botrup); Sognstrup (1547 Sogenstrup); Harrestrup (1547 Hardestrup); Tveskel. s. 430 – Gårde: Krogsdal (1547 Krogsdal; 9,2 tdr. hartk., 131 ha, hvoraf 42 skov; ejdv. 330, grv. 108); Stavshede (1547 Stafshede); Stavsholm; Feldingholm; Dyrmosegd. (1547 Dyrmosse); Flodgd.; Hedegd. (1664 Heede); Mosegd.; Overgd.; Damgd.; Feldinggd. (tidl. Pølsbjerg, 1688 Pølsbierg boel); Trug (1664 Throu); Vingtoft; Bavnsgd.; Stensgd.; Lundgd.; Nørregd.; Holmgd.; Vegen Mølle (1547 Vegen Mølle; ml. ude af drift).

Nr. F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tvis so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Idum so., bortset fra at so. hører under 67. skattekr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningskr., 168. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre (i korgavlen enkelte kvadre af jernal) på sokkel m. skråkant. Af de opr. vinduer er alle n.sidens bevarede (1 i koret, 3 i skibet), desuden et i ø.gavlen og et i skibets s.side. Begge døre er bev., den ndr. i tilmuret stand. Korbuen er udv.; i koret er i renæssancetiden indbygget en stjernehvælving, prydet m. stukskiver. Skibet har bjælkeloft. Våbenhuset er en murstensbygn. fra tiden o. 1800. Et tårn mod v. er nedbrudt i 1700t. Under en rest. 1938 (arkt. A. Lind-Madsen) er der over skibet rejst en lille tagrytter. Kor og skib er tækket m. bly, det hvidkalkede våbenhus m. tegl. – Alterbordspanel fra 1 halvdel af 1700t. m. Janus Friedenreich til Krogsdal og fru Anne Margrethe Lindes våben. Den anselige altertavle er sammenstykket af bestanddele fra forsk. tider, deribl. 6 meget smukke relieffer i renæssancestil, fremstillende Adam og Evas historie og mul. stammende fra en ældre tavle, der blev skænket 1592 af Poul Munk til Krogsdal og hustru Elsebe Juel og istandsat 1695; andre snitværksdele skal stamme fra et epitafium over Nik. Wissing til Krogsdal, skåret 1797 af degnen Nødskov i Idum. I midtfeltet et maleri (Kristus i Gethsemane) af C. Schleisner; stafferingen er fra 1938. Alterstager af gotisk type. Moderne granitdøbefont. Dåbsfad af messing fra 1600t. Prædikestol i renæssancestil fra o. 1600 m. to indsatte relieffer fra Roskilde-mesteren Brix Snedkers værksted (o. 1620). Stolestaderne er fornyet 1938, ved indgangen et foldeværkspanel fra 1500t. På skibets n.væg et riffelmaleri (bebudelsen og Maria med barnet) samt en tilhørende indskrifttavle, alt opsat 1792 af N. Wissing (rest. 1927). Mod v. et pulpitur med et harmonium. Klokken i tagrytteren er fra 1938 og har afløst en over våbenhusdøren ophængt lille klokke fra 1756. I skibets nv.hjørne fandtes indtil slutn. af forrige årh. et åbent gravsted for Krogsdals ejere, indr. af N. Wissing i slutn. af 1700t. (gravstedet havde tidl. været indr. for præster). På v.væggen er opsat en kisteplade tilh. sgpr. Peder Randrup, ejer af Stavshede, † 1829. Uden for våbenhuset ligger to gravsten over Peder Nielsen Skriver i Stavshede og hans hustru Maren Nielsdatter, † 1622. En slidt gravsten fra 1. halvdel af 1600t. ligger n.f. kirken tillige med en præstegravsten fra o. 1800.

Krogsdal, der tilhørte Tviskloster, blev 1547 som bondegd. sa. m. dette af kronen tilskødet biskop Oluf Munk († 1569). Ved skiftet efter ham 1573 tilfaldt Tviskloster m. Krogsdal sønnerne Poul Munk († 1601), der var g. m. Elsebe Juel, som 1606-10 skrev sig til Krogsdal, og Iver Munk, der nævnes som ejer af K. 1603 og 1609. Kort efter kom den til rigsadmiral Mogens Ulfeldt til Selsø († 1616), hvis søn Jakob Ulfeldt til Nr. Karstoft før 1624 solgte den til Erik Mogensens (Mormand) enke fru Anne Brok til Bramslykke, der 1626 afstod den til ovenn. Mogens Ulfeldts søn Chr. Ulfeldt, hvis broder admiral Corfitz Ulfeldt til Selsø († 1644) ejede den 1633. Efter hans død kom den (1661: 45 tdr. hartk.) fra hans enke Else Thott til Jørgen Kruse til Hjermeslevgd. († 1668), som 1646 afkøbte sin svoger Chr. Bülows enke Anne Beck en part af gden, og 1672 til oberst Claus Dyre til Sindinggd. († 1693), i hvis tid den (1688: 19 tdr. hartk.) var komplet. Hans datter jomfru Elsebe Dyre († 1724) skødede 1704 K. m. tiende (19 og 6 tdr. hartk.) for 1700 rdl. kroner til tidl. forp. på Tvis Peder Vium († 1710), der straks transporterede den til Christen Linde til Volstrup († 1706), hvis svigersøn Janus Friedenreich til Palstrup († 1755) arvede den. 1712 siges den at have været omtr. øde uden bygn. i 60 år. Derefter tilhørte den hans søn Chr. D. Friedenreich til Palstrup († 1780) og dennes sønner major Frans Friedenreich til Timgd. og Chr. Linde Friedenreich til Pallisbjerg († 1786), hvilken sidste 1771 overtog broderens halvpart af gden (1770: 19, 17 og 264 tdr. hartk.) og 1785 ved auktion solgte s. 431 K. (19, 17 og 85 tdr. hartk.) for 12.000 rdl. til forvalteren Nicolaj Wissing († 1798), hvis dødsbo ved auktion 1799 solgte den (19, 17 og 219 tdr. hartk.) for 53.000 rdl. til kbmd. Hans Vejrup, Holstebro († 1800), pastor Peder Randrup (sen. ejer af Stavshede, se ndf.) og byfoged Jørgen Tranberg (sen. til Bækmark), som frasolgte godset og m. approbation af 1802 udparcellerede hovedgden. Hpcl. m.m. (7 tdr. hartk.) solgtes s.å. ved auktion for 4700 rdl. til Christen Jakobsen Holst (sen. til Sofienlund i Hjerm so.), som 1803 skødede den for 7400 rdl. til Peder Gedsted (tidl. til Tviskloster, † 1806), hvis enke Karen Kirstine, f. Qvistgaard, 1818 skødede den til stamhusbesidder J. Jermiins enke Helle Sophie, f. Lüttichau, efter hvis død den (7 1/2 tdr. hartk.) ved auktion 1820 for 4030 rbdl. r. s. kom til tiendekommissær Donnerup († 1821), som straks videresolgte den til kbmd. P. Smith, Holstebro. Hans søn landsoverretsprokurator Troels Smith (sen. til Gjellerupholm, † 1873) boede på og drev gden, som han m. noget tilkøbt jord solgte 1847 for 25.000 rdl. til forp. H. Duncan, som 1856 solgte den (1850: 18 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. til teglværksejer P. S. Møller, Odense, der s.å. afhændede den til prok. P. Petersen, Odense († 1872), som 1860 solgte den for 39.800 rdl. til jomfru Jebsen. 1866 blev den af W. Friese solgt for 44.250 rdl. til J. F. A. Hinsch († 1877), der 1874 solgte den til enkebaronesse K. L. Elisabeth Wedell-Wedellsborg, f. Scavenius († 1920). 1897 blev den solgt til M. C. Muhle, fra hvem den 1899 overtoges af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som 1900 solgte den for 67.000 kr. til De danske Kartoffelmelsfabrikker, der efter et forgæves forsøg på at oparbejde en kartoffelmelsfabrik 1907 afhændede den til et interessentskab for 107.000 kr., men måtte overtage den igen, hvorefter de 1915 solgte den til Simon Linde, der 1923 solgte gden for 215.000 kr. til godsejer Chr. N. Lind, Gersdorffslund, der 1924 mageskiftede den til kbm. P. C. Rørsgaard for Marsvinslund ved Kjellerup. 1939 købtes den af den nuv. ejer K. Østergaard, M. F. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 223–25.

Det moderne stuehus, der er opf. i rød grundmur og teglhængt, er i 1 etage over høj kælder og m. gavlkvist.

Stavshede, fra o. 1856 kaldet Feldingholm, var en afbygger- og forpagtergd. under Krogsdal, hvorfra den solgtes 1801. Den tilhørte præsten i Felding P. Randrup (se ovf.) til hans død 1829, hvorefter den (8 1/2 tdr. hartk.) solgtes ved auktion 1830 for 1920 rbdl. sølv til Troels Smith, Krogsdal, som før 1840 solgte den (1850: 14 tdr. hartk.) til P. A. Ægidius (sen. til Strandbjerggd.). Han solgte den 1855 for 20.000 rdl. til H. Duncan til Krogsdal, der 1856 afhændede den for 30.000 rdl. til teglværksejer P. S. Møller til Krogsdal, som 1857 solgte den for 40.000 rdl. til cand. med. H. Callisen til Norslund. 1875 tilhørte den Jens Nielsen, som 1878 mageskiftede den (ansat til 104.000 kr.) til Århus Kalkværk, der straks mageskiftede den til C. G. A. Mølsted. Han afhændede den 1882 for 63.000 kr. til M. Jacobsen, fra hvem den kom til Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som 1901 solgte den for 55.000 kr. til Chr. Nielsen, der 1907 afhændede den (12 tdr. hartk.) for 105.000 kr. til insp. Thygesen, som solgte den 1909 til et konsortium for 87.000 kr. Et andet konsortium købte den 1913 af N. Ørgaard Nielsen for 112.000 kr. Nu ejes den af Johs. Jensen.

Kirken, ligesom det meste af so., tilhørte i middelalderen Tviskloster. 1554 gik den sa. m. Tvis kirke over til Oluf Munk, der havde overtaget Tviskloster; han skulle holde de to kirker ved lige el. bygge en ny kirke midt i Tvis birk. Da han tænkte på at nedbryde Nr. Felding kirke, udgik der 1558 kongebrev om, at kirken skulle blive stående, »da det skal være en meget skøn kirke, og den ligger ved alfar vej«.

Skove: Enkelte mindre plantager, således Krogsdal plantage, 42 ha, anl. 1898, Sognstrup plantage og 12 ha plantage til Stensgård. Endv. ligger ca. 135 ha af den under Ulborg statsskovdistr. (jf. Ulfborg so. s. 423) hørende Ølgryde plantage i so. (jf. Vind so. s. 436).

I so. nævnes tidl. en bebyggelse Sperrenbjerg (1664 Sperrenn Berg).

Fredede oldtidsminder: 65 høje; ret store er tre høje, der ligger i en gruppe på 7 v.f. Harrestrup, en s.f. Harrestrup og en i Sognstrup plantage. Flere steder er der større højgrupper: Stenvad høje (7 høje) i Ølgryde plantage, to grupper m. 7 og 6 høje på Horshede og sydligst i so. de 3 Pølsbjerg høje. – Sløjfet el. ødelagt: 80 høje.

I Nr. F. so. fødtes 1875 biskoppen Valdemar Ammundsen.