Ramsing sogn

(Håsum-R. kom.) omgives af Balling so., Hindborg hrd. (Volling so.), Håsum so., Ringkøbing a. (Ejsing so. i Ginding hrd.) samt Lem, Vejby og Rødding so. I sv. grænser so. til Sønderlem vig, og heri munder Trævel å, der på et stykke danner skel til Ringkøbing a. Det noget ujævnt bakkede terræn er gennemsat af dale og slugter, der strækker sig ind fra Grundvad s. 208 bæk. Denne danner fl.st. skel til Vejby for inden udmundingen i Sønderlem vig at gennemstrømme de vidtstrakte, marine forlandsdannelser, der omgiver vigen. Grænsen ml. hævet havbund og moræne er udformet som høje klinter (Galgebjerge). Istidsjorderne er gennemgående gode. På fladen ligger so.s største skov, Bustrup plantage, anl. 1878. Gennem so. går Vestsallingbanen (Ramsing stat.) og længst i s. landevejen fra Skive til Lihme.

Areal i alt 1960: 1275 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 655 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 146, 1850: 294, 1901: 554, 1930: 491, 1955: 651).

I so. byerne: Ramsing (*1404 Ramsingh; u. efter 1805) m. kirke, skole (opf. 1902, udv. 1940), forsamlingshus (opf. 1879, moderniseret 1959) m. bibl. (opret. 1892; 2700 bd.), andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1913), jernbanestat., telf.central og maskinstat.; Sønder Andrup (*1404 Andropp; u. 1800) m. svineavlscenter. – Gårde: hovedgd. Bustrup (*1452 Bustrup, 1454 Bustorp; 3,4 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 35 skov; ejdv. 650, grv. 112), nu optagelseshjem; Hedegd. (*1440 Hedegaardt); Visholm (1610 Wiszhollm); Vestergd. (1688 Westergaard).

R. so., der sa. m. Håsum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Håsum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 309. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk kor og skib samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af smukt hugne granitkvadre på skråkantsokkel. I koret findes tilmurede romanske vinduer mod ø. og n. N.døren er tilmuret med kvadre og delvis ødelagt af et nyere vindue. Den retkantede s.dør er udvidet. Korbuen er delvis ommuret med munkesten. Kor og skib har bræddeloft med pålagt listeinddeling. Tårnet, af røde mursten, m. blændingsgavle mod n. og s., er opf. 1879 i st. f. et ældre. Tårnrummet, hvoraf den vestl. del er fraskilt til materialhus, har bjælkeloft og bred rundbue mod skibet. Våbenhuset, af kvadre og kløvet kamp, er fra 1875; et tidligere våbenhus har haft højere rejsning. Den blytækte kirke, der står i blank mur overalt, er restaureret 1957 (arkt. Toft-Hansen & Vind). – Resterne af en kalkmalet indskr. fra 1300t. på korbuens ndr. kragbånd er gået tabt. – Granitalterbordet er omsat; en relikviekapsel opbevares i Nat.mus. En alterbordsforside af fyrretræ fra o. 1560 m. malet krucifiksgruppe samt rigsråd Erik Krabbes og fru Margrethe Reventlows våben er nu opsat på skibets n.væg. Altertavle i renæssance fra o. 1600 med Tyge Krabbes og Ingeborg Juels våben; tavlens staffering og symbolske malerier er bekostet af Oluf von Lassen til Bustrup 1717. Malmstager fra 1600t. Romansk granitdøbefont. Dåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil med staffering og malerier fra 1717. Nye stolestader. Et stærkt ruineret sengotisk krucifiks er p. t. i Nationalmus. I tårnrummet et orgel på fem stemmer (Th. Frobenius & Co. 1951). Ny klokke. På kgd. et ligkapel.

Litt.: Sallinglands Kirker. I. 9. Pl. 20–23.

Bustrup skal opr. have bestået af to gde, den ene i Ramsing, den anden i Lem so., og tilhørt familien Krabbe (af Østergd.). Den første kendte ejer er væbneren Jens Olufsen, der 1454 og 1457 skrives til B. Han var g. m. Marine Nielsdatter Krabbe (af Østergd.), der 1471 skrives til B. Hendes bror landsdommer Morten Krabbe († 1483) skrev sig til gden 1463–1468. Af hans sønner skrev hr. Mogens Krabbe sig 1472 til gden, Niels Krabbe 1494 og 1504. Efter førstn.s død 1505 besad hans enke Elsebe Thygesdatter Lunge B.; fra 1511 skrives sønnen rigsmarsk hr. Tyge Krabbe († 1541) til gden, der afbrændtes i grevefejden 1534. Den næste ejer var sønnen rigsråd Erik Krabbe († 1564), hvis søn Tyge Krabbe 1602 skødede B. (50 s. 209 tdr. hartk.) med 23 gde og 15 huse til sin bror Christian Krabbe og svoger Mogens Juel til Knivholt. Da denne døde kort efter, kom hans del tilbage til Tyge Krabbe, men udlagdes 1606 ved indførsel til Christian Holck († 1641), som også blev ejer af den anden del, der 1612 blev udlagt fra Christian Krabbe til Stygge Høeg (Banner) til Vang. 1632 solgte Chr. Holck B. til sin svigersøn ritmester Jens Høeg (Banner) († 1648), men 1640 kom den (70 tdr. hartk.) til Casper Gersdorff, som 1650 mageskiftede den til kronen, som 1651 overdrog den tillige med Lund hovedgd. på Mors for 53.980 rdl. til sine kreditorer Leonhard Marselis og købmand Albert Baltser Berns († 1662); fra dennes arvinger kom den før 1670 til Berns’ svigersøn generalpostmester Poul v. Klingenberg, som 1686 for gæld måtte afstå B. (70 og 452 tdr. hartk.) for 19.414 rdl. samt Tostrup og Ålstrup på Lolland til Regitse Sofie Vind, enke efter baron Vilhelm Marselis Gyldencrone, g. 2. m. baron Jens Juel. Efter hendes død 1692 arvedes B. af børnene, af hvilke baron Christian Gyldencrone 1701 udkøbte sine brødre. 1703 solgte han B. (46 tdr. hartk.) med gods til Oluf Worm de Lassen († 1763), der 1752 solgte B. til etatsråd Gerhard de Lichtenberg, som 1764 solgte den (46, 131 og 375 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til kammerråd Peder Skow († 1781), der 1776 overdrog den (46, 131, 361 og kirkegods 57 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. til sin søn Mogens Christian Skow (sen. til Volstrup), der 1787 solgte den (46, 75, 308 og 26 tdr. hartk.) for 42.200 rdl. til sin bror, landvæsenskommissær, kammerråd Matthias Skow († 1825), hvis sønner Peter og Christian Skow ejede den til 1832, da sidstn. døde, hvorefter hans del af B. (46, 49 og 202 tdr. hartk.) solgtes for 28.691 rbdl. til broderen († 1848), hvis søn Matthias Skow 1869 solgte den for 75.800 rdl. til baron Joseph Emil Adeler († 1882), fra hvem den kom til kbmd. Hans Broge († 1908), hvis svigersøn direktør Christian Rømer 1910 solgte den for 264.000 kr. til Udstykningsforeningen for Skive og Omegn, der 1911 afhændede s. 210 hovedparcellen for 104.000 kr. til Magnus Dahlgaard. Han solgte den 1917 for 200.000 kr. til et konsortium, hvorefter den hyppigt skiftede ejer. 1921 erhvervedes den på auktion af P. C. Hansen († 1934), hvis søn Hans Pedersen Hansen 1939 solgte den til udstykning. 1941 lod arbejdsministeriet den indrette til ungdomslejr, og 1943 oprettedes den selvejende institution Bustrup optagelseshjem m. plads til 48 unge mennesker. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 556–61. Jeppe Aakjær. Fra det gamle B., i AarbSkive. 1917. 1–31. M. Brandt. Hr. Tyge Krabbe til B., sst. 1936. 1–30; 1937. 84–138; 1938. 45–112; 1939. 122–64; 1941. 107–28. JySaml. 4. Rk. VI. 63, 94, 112–13 m.fl.

Hovedbygn. er opf. o. 1770 i P. Skows ejertid som et trefløjet anlæg af grundmur i ét stokv. i st. f. en ældre bindingsværksbygn., der skal have været opf. 1521 af Tyge Krabbe og ombygget af Christen Holck 1626. I sin nuv. skikkelse præges gden af en ombygning i slutn. af 1800t. med gotiserende kamgavle. Over indgangsdøren en udskåren tavle fra Skows ombygning.

Andrup, Træbensgård og Blæsbjerg i Ramsing so. (samt Grundvadgd. i Rødding so.) pantsatte væbneren Peder Hase 1404 til Niels Hvas. Denne overlod 1427 pantebrevet til hr. Lyder Kabel. Hans enke Mette Jensdatter Due gav 1452 gdene til sin tro svend Jens Poulsen, der s.å. blev adlet. Han testamenterede dem 1464 til Dueholm kloster.

Litt.: Andreas Sidelmann. Fra gamle dokumenter om Sønder-Andrup, AarbSkive. 1956. 28–33.

Visholm (Viisholm) blev 1515 af Malte Juels enke Maren Pedersdatter pantsat til Dueholm kloster. Jacob Ulfelds dødsbo udlagde den (8 tdr. hartk.) 1689 til kongen.

Om de forsv. gde Blæsbjerg (*1404 Blegsbergh, *1427 Blæsebærgh) og Træbensgård (*1404 Trææbensgard) se ovf.

Skove: Udover forsk. mindre plantager i so., der tilhører forsk. gde, findes mod s. til Bustrup optagelseshjem 35 ha overvejende nyplantet plantage.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf Østerhøj n.f. Sdr. Andrup og Tornhøj sv.f. Ramsing er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje. I en høj ved Bustrup er fundet to ret rige grave fra ældre bronzealder, i den ene sværd, dolk, pålstav, i den anden dolk, bælteplade, halsring, tandperler, bronzerør til frynseskørt m.m. (H. C. Broholm. Danm. Bronzealder. I. 85–86). Ved Bustrup er også fundet to lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: J. C. Christensen. R. og dens Beboere for godt 50 Aar siden, AarbSkive. 1941. 60–106. Andr. Sidelmann. Fra gamle dokumenter over Sønder-Andrup, Ramsing, sst. 1956. 28–33. Sa. R. skole gennem tiderne, sst. 1957. 46–79, 1958. 81–116.