Rimsø sogn

(R.-Kastbjerg kom.) omgives af Veggerslev, Villersø, Kastbjerg, Glesborg, Hemmed og Gjerrild so., hvori en enklave af Rimsø so. Skellet til Veggerslev so. dannes af Veggerslev å, der løber i en fladbundet, senglacial dal. Det jævnt bølgede istidslandskab (Slaphøj 51 m) er især mod v. og n. af meget sandet beskaffenhed, og her og i enklaven ligger en del plantage (Albæk og dele af Sostrup Hede plantage), ligesom læhegn er plantet mange steder for at mindske muldflugten. Noget bedre jorder findes mod ø.

Areal i alt 1961: 1351 ha. Befolkning 26/9 1960: 366 indb. fordelt på 110 husstande (1801: 219, 1850: 316, 1901: 437, 1930: 490, 1955: 414).

I so. byerne: Rimsø (1430 Rymsø, Rymsøø, 1441 Rimsø, 1443 Rømsøe; u. 1784 og 1792) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908, centralskole m. realafdeling i Glesborg), forskole (opf. 1899), so.bibl. (i skolen; opret. 1930; 1450 bd.) og forsamlingshus; Emmelev (1433 Ømeløf, 1468 Emmerløff; u. 1795 og 1798) m. missionshus (opf. 1892). – Saml. af gde og hse: Albæk (*1346 Allnbeck sogenn, 1464 Almæbæk; u. 1793) i enklaven; Højskov; Svapkær.

R. so., der sa. m. Kastbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 356. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den anselige, højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser, tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.portalen, der er i brug, har glatte karmsten og rundbuet stik, mens den meget rige s.portal, der er tilmuret, har tærskel i ét med sokkelen, høje karmsten m. tovsnoninger og fire gloriesmykkede figurer – mod v. Kristus og Jomfru Maria og i tympanon en løve. Den hører nøje sa. m. portalerne i Ørsted og Vejlby af mesteren Horder (Mackeprang.JG. 202–04, 207–09). Portalen har en tid været ført til Sostrup, men kom atter på plads 1895. Koret har mod ø. et cirkulært vindue og mod n. et alm. rundbuevindue, begge genåbnet 1953–56. I skibets n.mur står et rundbuevindue tilmuret. I sengotisk tid o. 1500–30 blev korbuen udv. (kvadre fra den romanske korbue er udlagt på kgd. n.f. tårnet), og der indbyggedes i koret ét, i skibet tre krydshvælv. Ved sa. tid opførtes af genanvendte kvadre og munkesten det kraftige tårn, hvis underrum har otteribbet hvælv. Det har rundt trappetårn, indbygget i nv.hjørnet, og gavlene vender mod n. og s. N.gavlen har bev. sin nordsjæll.-djurslandske blændingsdek. m. trappestave. Våbenhuset af munkesten har kamtakgavl m. ejendommelig blændingsdek., hvis tredelte midterblænding s. 926 omfatter døren og flankeres af spidsbuede højblændinger og cirkelblændinger. Bygn. er rest. 1953–56 (arkt. A. V. Ravn). – Om s.dørens tilmuring er i 1700t. malet en dek. – På det murede alterbord er der panelværk m. malede evangelister og for s.enden indskr., hvoraf det fremgår, at panelet er bekostet af kgl. delefoged (Søren?) Nielsen Skierp 1661. Det er istandsat 1951 af N.J. Termansen. Altertavlen er en udskåren korsfæstelsesgruppe udf. i egetræ 1953–56 af Eigil Vedel-Schmidt. Den ældre tavle fra 1900 var en kopi ved C. Holsøe efter Carl Blochs maleri af opstandelsen i Jakobskirken i Kbh. Spinkle, balusterformede stager fra slutn. af 1600t. på ældre, løveformede fødder. Romansk granitfont (Mackeprang.D. 305). To dåbsfade: 1) lille sydty., o. 1575 m. bebudelsen; 2) stort af sa. opr. og m. sa. motiv, skænket 1689 af Marcus Schierph men m. ældre våben, Christen Skeels fædr., 1599. Fontelåg i enkel ungrenæssance fra 1587 m. indskr. »Denne funt blef fløt af tornet op i altergolfet anno 1686«. Prædikestol i enkel renæssance o. 1610–25. Klokke o. 1450, vistnok af Johannes Nicolai m. to minuskelindskrifter, der påkalder Gud, Maria, Skt. Nikolaj, treenigheden, hellige tre konger og alle helgener (Uldall. 88). – Epitafium i rokoko over sgpr. Jens Sørensen Broge, † 1747, og hustruer Christina Margrethe Skou, † 1730, og Anna Ankersen, † 1785, samt hendes anden mand, Chr. Lauritzen Høst, † 1779. Gravsten: 1) Marcus Sørensen Skierp, † 1692, og hustru Karen Rasmusdatter, † 1697; 2) 1702, over sgpr. Simon Rasmussen, † 1696, og hustru Margrete Nielsdatter, † 1702. Kisteplader for præsterne U. Volquartz, † 1822, og David Seidelin, † 1837. – Om en runesten, fundet 1832 i kirkens fundamenter, se ndf.

Litt.: Vilh. Nielsen. Nogle optegnelser fra restaureringen af R. kirke 1951–56, AarbRanders. 1959. 70–78.

En hovedgd. i Rimsø tilhørte 1430 og 1446 Torbern Esgesen (Udsen), 1494–96 hans søn s. 927 Svend Torbernsen (Udsen), der afstod det meste gods til Sostrup. 1661 solgte kronen hovedgden i R. m.m. til Matheus Rudolphus Reinfranck (1664: 10, 1668: 6 1/2 tdr. hartk.)

Litt.: N. P. Gleerup: Hovedgården i R., AarbRanders. 1950. 20–40.

Albækgård fik hr. Claus Limbek låsebrev på 1346; 1431 solgte Jens Henriksen Prip sin halvdel af A. til Niels Krumpen, og 1465 solgte hans bror Niels Henriksen Prip sin rettighed i A. til Niels Krumpens svigersøn Erik Bille til Bjergbygd. († o. 1484). Frederik Ulfeldts enke Birgitte Marsvin solgte 1612 A., som 1664 var en bondegd. (18 tdr. hartk.) under Sostrup. 1688 var dens hartk. 13 tdr., og 1735 blev det nedsat til det halve p.gr.af sandflugt. 1793 klages der atter over sandflugt.

Præstegården, der stammer fra 1593 og sen. er omb., er fredet i kl. A (H. Mogensen. R. pgd. og dens beboere gennem tiderne, AarbRanders. 1959. 62–71).

I so. ved skellet til Gjerrild har ligget en gd. Tolstrup (1430 Tholstrop). Endnu kendes navnet Tolstrupdamme (1464 Tolstrop Dam) i Gjerrild so.

Skove: Mindre dele af de under A/S Sostrup gods hørende plantager Hemmed og Sostrup Hede. En yngre plantage på ca. 21 ha ejes af insp. Mogen Wittusen, Hjerl hede.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 10 høje; en af højene, nv.f. byen, er ganske anselig og har hørt til en gruppe på 4, hvoraf de 3 er sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to dyssekamre og 25 høje. Nær hinanden i en mose sø.f. Emmelev er fundet to offernedlægninger af tyndnakkede flintøkser, 5 i hver. En meget stor runesten, opr. fundet i s.siden af kirkens mur, står nu på en høj top ø.f. kirken; et brudstykke af den er flækket fra og forsv., hvorfor indskr. er noget defekt: Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og – – ku – – auþi som værst for sønnen(?).

Litt.: DRun. 151–53.

I Rimsø so. fødtes 1844 lægen V. Budde.