Roholte sogn

(R. kom.) omgives af Fakse bugt, Præstø fjord samt Kongsted, Fakse og Hylleholt so. Landskabsformen er et bølget morænebakkeland, kulminerende s.f. Orup Tykke med 44 m. Ø.f. Strandegård har havet skabt en 15–20 m høj klint, der indeholder oppressede lag af skrivekridt afvekslende med bånd af marine, interglaciale aflejringer. Nedbrydningsprodukterne herfra er af materialvandringsstrømmen ført sydpå, hvor de har deltaget i opbygningen af den 6 km lange halvø Feddet (*1231 Fith), der næsten lukker for indløbet til Præstø fjord. Feddet rummer betydelige enge, hvorover der rager indtil 3 m høje strandvolde, og langs ø.kysten er sandet flere steder kastet op i lave klitter, ligesom der her er en fortrinlig badestrand. Forbindelsen mellem Feddet og Sjælland er kun ganske smal, og i øvrigt ligger her et laguneagtigt med tørvemoser opfyldt område, Sivet, der afvandes af Orup bæks nedre løb. Hele det lave parti er ud mod Præstø fjord sikret ved et dige med sluse. Morænejorderne i so. er af leret og god beskaffenhed. Der findes en hel del skov, fortrinsvis småskove, således Strandegård Dyrehave, der er et besøgt udflugtssted, Gl. Dyrehave, Kalvekrogen, Folehave, s. 216 Elmuevænge, Orup Tykke, Tykken, Roholte Have, Skovshoved Lund, Egemose, Skovriderskov, Smedevænge og Asketykke. Gennem so. går landevejen KøgePræstø.

Areal i alt 1950: 2561 ha. Befolkning 7/11 1950: 1079 indb. fordelt på 327 husstande. (1801: 606, 1850: 958, 1901: 1055, 1930: 1209). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 629 levede af landbrug m.v., 232 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 93 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Roholte (*1231 Roholt; u. 1801) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1907), forsamlingshus (opf. 1891; tillige gymnastiksal for skolen), sognebibl. (opret. 1951; 875 bd.), alderdomshjem (opf. 1935) og Roholte Sogns og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1954 1,2 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.); Orup (*1231 Worthorp; u. 1802) m. ml., andelsmejeri, skotøjsfabr., vandværk, brevsamlingssted og telf.central; Krageborg; Vindbyholt (*1387 Windebotheholt; u. 1802) m. forskole og kro; Mosebølle (1403 Mwsæbølæ; u. 1802); Store Elmue (o. 1370 Ælmwghæ, 1421 Ælmøwæ meræ, 1596 Store Elmøffue; u. 1794) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Mosebølle Strandhuse; Mogenstrup Huse; Hugkrog; Sivet; Delhoved. – Gårde: Den tidl. hovedgd. Lindersvold (1664 Lindeszwold), tidl. under Gavnø, er udstykket og hovedbygn. overtaget af Julemærkekomiteen; anvendes som rekreationshjem for svagelige børn; hovedgd. Strandegd. (1664 Strandegaard) (42,8 tdr. hartk., 231 ha; ejdsk. 530, grv. 352); Fedgd. m. kugleflintgrav, under Gavnø (5,2 tdr. hartk., 117 ha; ejdsk. 182, grv. 62); Delhovedgd.; Vindbyholt, tidl. under Gavnø, er udstykket.

R. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Præstø og hører under 23. retskr. (Præstø kbst. og Vordingborg nordre birk), 16. politikr. (Præstø), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Sydsjællands lægekr. (Vordingborg), 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 108. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken, fordum viet Skt. Anna, var if. indskr., der tidl. stod at læse på bjælken under korbuekrucifikset, opf. under Chrf. af Bayern 1441; so. var da nyoprettet, udskilt fra Kongsted, og kirken har ingen romansk forgænger. Den er en sengotisk langhusbygn. m. skib og kor i eet, tårn i v., sakristi ved korpolygonens nø.side og moderne våbenhus mod s. Ældst er langhuset; det er opf. af røde tegl m. livlig afstribning af kridtstensbælter, har 4 hvælvingsfag m. ydre stræbepiller og havde opr. valmtag over den tresidede korslutning (som Kongsted); et tidl. våbenhus mod s., der forsvandt 1883, var vistnok samtidigt m. skibet. I det indre hviler stjernehvælvene på vægpiller; i andet fag fra ø. ender ribberne forneden i vrængmasker. Det lidt sen. opf. tårn har i det ydre sa. livlige vekslen ml. tegl- og kridtstensstriber; det er lidt bredere end skibet, har fladbuefriser foroven og høje kamtakkede gavle m. rig blændingsdek. Sakristiet, fra o. sa. tid som tårnet, har krydshvælv og kamtakket gavl. Kirken blev rest. 1883–84 ved arkt. J. V. Dahlerup, der delvis lod murene skalmure samt nyopførte våbenhuset og satte en ny, knækket gavl over korslutningen; alle vinduer fornyedes. 1885–86 fremdroges kalkmalerier fra o. 1450–75 i kor og tårn; heraf er nu kun bev. dekorationer på ribber og buer, stærkt opmalede.

Altertavlen fra 1592 m. 6-delt storfelt og tvedelt topstykke er beslægtet m. tavlerne i Mern og Kalvehave (»Bårse herreds snedker«); de tidl. billeder i felterne er ved hovedrest. erstattet m. udsk. fremstillinger af bebudelsen, Kristi dåb m.m., udf. af N. W. Fjeldskov. På den sølvforgyldte kalk fra 1658 ses en indskr., der beretter, at Christoffer Lindenow til Lindersvold skænkede denne kalk og disk til R. kirke, efter at svenskerne feb. 1658 havde plyndret og borttaget kirkens tidl. kalk og disk. På korets n.væg hænger et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1450–75; en del af det til bærebjælken hørende panelstykke m. indskr. er s. 217 nu i Nationalmuseet. Den 15-kantede font af gotlandsk kalk har på kummen bl.a. reliefskåret, gloriekranset Kristushoved m. 2 knælende engle. Prædikestolen fra 1599 er i højrenæssance m. ioniske søjler i hjørnerne og i felterne bl.a. naive portrætter af Luther og Melanchton. I tårnet 2 klokker, en sengotisk m. minuskelindskr. (Uldall. 271 f.), den anden fra 1577.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 549–58.

På kgd. er begr. landmanden Otto Høffding, † 1910.

Lindersvold er opret. af 2 nu forsv. landsbyer Akselshoved (se s. 214, 219) og Hyllingskov (1596 Hyllingschow) af Christoffer Lindenov († 1593) og hans enke Sophie Hartvigsdatter Pless († 1602). 1596 hedder det i et tingsvidne, at hun har lagt 2 gde øde i Akselshoved og lader bruge jorden, mens hun selv besidder en 3. gd. Sønnen Godske Lindenov († 1612) tilmageskiftede sig 1606 2 gde i Akselshoved by. L. ejedes derefter af hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne († 1654) og deres søn admiral Christoffer Lindenov († 1679), der 1671 helt ombyggede hovedgden efter svenskekrigenes ødelæggelser, men n.å. skødede L. til svigersønnen Axel Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) († 1677), g.m. datteren Anna Elisabeth L. († før 1714). Han solgte imidlertid allr. 1673 L. til oberstløjtn. Rabe v. Schildern († 1680 på L.), g.m. hans søster fru Merete Sophie Urne, der styrede godset i 24 år efter mandens død og udvidede det betydeligt ved køb og mageskifter (1688: 33,8 tdr. hartk. m. 120,8 tdr. land under plov). I den folkelige overlevering skildres hun som bondeplager, således i en variation af den gl. sommer-i-by-vise: »Gud fri os for den onde trold – Hør det som vi bede – Og fra fru Merthe på Lindersvold – Hør os alle Gud med glæde«. Såvel T. Becker (Orion. II. 1839. 240ff.) som P. B. Grandjean (ArkivMus. III. 1905–08. 150–55) har søgt at godtgøre, at overleveringen gør hende uret. Hendes datter Hedevig Sophie v. S., g.m. oberst Georg v. Kalckreuth († 1702 i Flandern) arvede L., men solgte 1728 godset (276 tdr. hartk. à 70 rdl. pr. td.) til fru Kirstine Marie Krabbe (Østergård-linien) († 1736), enke efter generalmajor Ulrik Chr. Kruse († 1727). Deres datter Birgitte Charlotte K. s. 218 ægtede 1732 etatsråd Otto Thott og bragte L. til ham, der fra 1731 ejede Strandegård og fra 1737 tillige var medejer af Gavnø, sen. eneejer, hvilke 3 godser derefter var forenet i næsten 200 år, fra 1794 under stamhuset Gavnø (se s. 280), ved hvis oprettelse L.s samlede hartk. (inkl. bøndergods m.v.) udgjorde 464 tdr., 1805–1923 under baroniet Gavnø. 1921 udstykkedes jorden til husmandsbrug. Hovedbygn., 2 sidelænger, parken og avlsbygningerne solgtes til grosserer John Petersen, der lod sidstn. nedrive; han døde snart efter, og hans enke solgte da 1927 L. for 50.000 kr. til Julemærkekomiteen, der n.å. her åbnede et af sine rekonvalescenthjem for børn. – Godsarkiv på Gavnø og i LAS.

1842–86 havde amtmanden over Præstø a. bol. og kontor på L.

Ikke langt fra L. ligger Gavnø-Lindersvold skovridergd., der er opf. 1856 som erstatning for det 1800 opbyggede skyttehus ved L., kaldet Smedevængehuset. Fra 1852 administreredes baroniet Gavnøs skove, hvis største arealer lå på L. og Strandegårds godser af skovrideren ved L.

Litt.: P. E. Jensen. Gavnø Kloster og Herregaard. 1902, især 327 ff. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. II, 1943, 81–84. Martin Poulsen. Roholte Kirke og Sogn 1441–1941. 29–31. Peter Jensen. Optegnelser om Snesere Sogn. 1883, passim.

Den nuv. hovedbygn. opførtes o. 1830, efter at den forrige, der 1808 hærgedes af en brand, var blevet brudt ned. Samtidig hermed opførtes 2 sidelænger, hvoraf dog kun den vestl. endnu eksisterer. I midterpartiet mod s. findes hovedindgangen. Da gården 1927 blev overtaget af Julemærkekomiteen, undergik den en gennemgribende rest., hvorunder bl.a. hovedbygn. forsynedes m. en tilbygning.

I Vindbyholt var i 15- og 1600t. en kgl. gæstegård ved den gl. landevej Kbh.-Vordingborg; den nævnes allr. 1523. Her tog kongerne nu og da ind, og kronen drog omsorg for, at gden var i tilfredsstillende stand, ligesom den var fri for ægt og arbejde. Ejendomsforholdet synes i ældre tid uklart, men kronen kunne 1696 skøde gæstegden med 9 tdr. hartk. for 200 rdl. rede penge til gehejmeråd Adam Levin Knuth til Gisselfeld; den hørte derefter under Gisselfeld til 1762, da den solgtes til gehejmeråd Otto Thott til Gavnø, der lagde den og dens jord under Lindersvold. Først 1925 solgtes den fra Gavnø. O. 1800 var der i V. stat. for den agende post m. et vognmandslav (kgl. bevilling af 1681, 1714 m.fl.), bestående af bønder i V. og Mosebølle; gæstgiveren i V. var lavets oldermand. Ved åbningen af den nye landevej Køge-Vordingborg 1824 og medfølgende omlægning af postruten mistede kroen en stor del af sin søgning, hvorfor baroniet Gavnø som erstatning fik kgl. bevilling til opførelse af en kro ved den ny hovedlandevej i Rønnede, et privilegium, der 1826 solgtes til Gisselfeld.

Efter Lindersvolds brand 1808 flyttedes godskontoret til Vindbyholt, hvor det forblev til dets nedlæggelse 1927.

Litt.: Martin Poulsen. Roholte Kirke og Sogn 1441–1941. 1941. 31 ff. P. E. Jensen. Gavnø Kl. og Herregd. 1902, især 335–39. Chr. Heilskov i AarbPræstø 1943–46, 194–202; smst. 1947–52. 297–331. Gr. Begtrup. Beskrivelse over Hovedgdene i Sjelland. 1801. 142.

Strandegård er først opret. til hovedgd., efter at Fr. III 1662 havde afstået landsbyen Fiskerhoved med andet gods på egnen (*1345 indløste Valdemar Atterdag »Feskerehowit« med »Feskere siø« og skov fra hr. Bo Falk) til Axel Sehested til Stovgård († 1676) for 8245 rdl. Han videresolgte godset s.å. til den kbh.ske købmand, sen. rådmand Hans Pedersen Klein († 1667), hvis enke Magdalene Mogensdatter 1671 ægtede Jokum Ernst Volcher († senest 1683). Axel Sehested havde erhvervet godset på den betingelse, at det skulle stå ham og efterfølgende ejere frit for at bygge en sædegd., hvor det var dem belejligst, m. sa. rettigheder som andre sædegde. I Kleins tid opførtes nogle af hovedgdens bygninger og 5 gdes jord (deraf 2 gde i Fiskerhoved) lagdes under den. 1681 lagde enken, der selv residerede i Fiskerhoved, yderligere 3 ødegdes jorder derunder. 1683 fik hun kgl. bevilling, at Strandegård måtte regnes for en komplet sædegd., når den inden 20 år kompletteredes til 200 tdr. hartk. 1686 skødede hun S. (1688: ca. 30 tdr. hartk. med 53,4 tdr. land under plov) til købmand Peder Jensen († 1699) i Køge, hvis enke Kirsten Ellen Andersdatter besad gden til sin død 1707. S.å. bortsolgtes gård og gods (hovedgdstakst næsten 52 tdr. hartk. og tilliggende bøndergods 1863/8 tdr. hartk.) for de umyndige arvinger på auktion for 14.300 rdl. i kroner til oberst, sen. generalmajor Christian Juel, der for hoveriets skyld fik det meste af Totterupholms (sen. Rosendals) besiddelser i Kongsted, Fakse, Roholte og Snesere sogne lagt under S. (Hans ægtefælle var arving til Totterupholm). Efter hans død 1717 kom hans enke Anne Margrethe J., f. Krag snart i trange kår og måtte 1731 sælge S. for 17.000 rdl. kur. til Otto greve Thott og hans to søstre Dorothea († 1738) og Anne T. († 1764), men efter s. 219 Dorotheas død udkøbte Otto 1740 Anne af fællesskabet. Af Fiskerhoved by, der 1662 bestod af 8 gde, var endnu 1730 2 tilbage, der efter kgl. bev. af 1733 nedreves, hvorefter deres jorder som uprivilegeret hartk. lagdes under S. Otto Thott († 1785) udvidede S.s bøndergods med ca. 1/3 ved køb og mageskifter fra el. m. omliggende godser (Gisselfeld, Rosendal og Bækkeskov). 1759 erhvervede den barnløse greve kgl. tilladelse til fri rådighed over sit gods, og ved testamente af 1780 bestemte han og hans hustru, at der skulle oprettes et stamhus for hans morbroders sønnesøn kammerherre Holger Reedtz (fra 1786: Reedtz Thott) til Vorgård. Stamhusbrevet udstedtes 1794, kgl. konfirmation s.å.; de 3 hovedgde Gavnø, Lindersvold og S. henlagdes under stamhuset, der efter Holger Reedtz Thotts død 1797 i 1805 ophøjedes til baroni (erektionsbrev 1809) S. har siden været forpagtergd. under baroniet til dettes overgang til fri ejendom 1921, derefter under Gavnø gods. Ved lensafløsningen afgaves ikke jord fra S., idet der i stedet stilledes jord til rådighed fra Annebjerggård i Ods hrd. Blandt forpagterne af S. kan nævnes Poul Gjellerup 1812–38, der var medlem af baroniets administrationskommission, Otto Høffding 1875–1910, der var formand for De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift, og hofjægerm. Tage baron Reedtz-Thott fra 1926. – Godsark. på Gavnø og i LAS.

Litt.: P. E. Jensen. Gavnø Kloster og Herregaard. 1902, især 405–12. Martin Poulsen. Roholte Kirke og Sogn 1441–1941. 1941. 34 f. DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 636–40. DLandbr. II. 1930. 671 f.

En ældre hovedbygn. af bindingsværk i 2 stokv. m. 2 sidefløje i eet stokv. synes opf. af Hans Pedersen Klein i 1660erne og lå da v.f. den trelængede avlsgård. Hovedbygn. nedreves 1793, hvorefter en bol. for forp. indrettedes i n.fløjen, der nybyggedes, dels af grundmur, dels af bindingsværk, i eet stokv. m. frontispice mod borggården; i nyere tid er bygn. udvidet mod v., bl.a. m. en nordl. udløberfløj. Avlsgården blev gentagne gange ombygget, første gang i 1750erne, anden gang 1861; den brændte delvis 1892 og nybyggedes derefter.

I so. oprettede Totterupholms ejer, generalkrigs kommissær Knud Ulfeldt 1648 ladegården Borupgård af 3 gde i landsbyen Borup (1596 Buorup), der dermed helt forsvandt; 12 bønder, der tidl. havde tjent som ugedagsbønder under Totterupholm, henlagdes nu under ladegården (HistTidsskr. 6. Rk. II. 578). 1686 fik Niels Juel kgl. bevilling, at B. (1688: næsten 22 tdr. hartk. med 75 tdr. land under plov) fremdeles måtte ligge og svare under Totterupholms hovedgdstakst.

Feddet nævnes i Kong Valdemars jordebog (ValdJb. II. 163) som tilh. kronen og var opr. bevokset m. ege- og bøgeskov, der efter svenskekrigene var ødelagt og i hvert fald delvis omdannet til store enge. F. fulgte med det gods, der 1662 afstodes til Axel Sehested og blev til Strandegård, under hvis hovedgdstakst det hørte. Det blev nu bortlejet. Af de sen. ejere søgte Christian Juel (se under Strandegård) at udnytte F. ved opret. af et schæferi (over 1000 får), som dog vist nedlagdes af hans enke. Derefter udnyttedes F. til græsgang for Strandegård samt Roholte og Elmue byer. Efter 1820 lejedes halvøen ud til græsning for omegnens landbrug, indtil den (1176 tdr. land; kun 13 tdr. hartk.) 1848 bortforpagtedes til forpagter Fiehn på Juellund for 50 år mod en årl. afgift af 1000 rdl. Forpagteren opførte i beg. af 1850erne bygn. (Fedgården) til driften; halvøens opdyrkning fortsattes fra 1870 af hans søn og i slutn. af 1890erne var over 500 tdr. land opdyrket. Samtidig beplantedes en del af jorden – mest ved godsejerens foranstaltning – således at »Plantagerne på Fed« 1900 udgjorde ca. 250 tdr. land. 1902 forpagtedes F. af hofjægermester Otto baron (sen. lensbaron) Reedtz-Thott, der n.å. overtog baroniet Gavnøs østl. del, men indtil sin overtagelse af hele godset Gavnø blev boende på F. Han døde 1927 og ligger begravet i en gravhøj på Feddet sa.m. sine to hustruer Gudrun baronesse R.-T. og Ingeborg lensbaronesse R.-T. f. Danneskiold-Samsøe. I plantagen på Feddet rejste godsets beboere 1928 en mindesten for ham. Hans enke beboede F. til sin død 1942.

Chr. Winther lader dele af handlingen i »Hjortens Flugt« foregå i Sydsjælland, bl.a. på Feddet.

Litt.: P. E. Jensen. Gavnø Kloster og Herregaard. 1902, især 412–15. Martin Poulsen. Roholte Kirke og Sogn 1441–1941. 1941. 19. 33. DLandbr. II. 1930. 670 f.

Tæt sv.f. Orup ligger Fru Merthes kilde, en dyb, stedserindende kilde, fra hvilken efter sagnet fru Merete til Lindersvold hentede vand. (Schmidt. DH. 122).

I Kong Valdemars jordebog nævnes Digerhoved (Dighræhouæth), som af O. Nielsen antages at være et tidl. navn på en af de nedl. landsbyer Akselshoved og Fiskerhoved. – Under St. Elmue nævnes 1688 Skyttehuset og Fuglefængerhuset, 1664 Storkegd. og »Bøielsgd.«

R. so. var tidl., indtil R. kirke byggedes 1441, en del af Kongsted so.; i et af Roskildebispen Oluf Mortensen 1467 udstedt brev hedder det, at R. so. for nogle år siden var udskilt fra Kongsted, således at R. kirke blev en aflægger fra Kongsted; en grevinde Helene nævnes smst., som den, der skænkede præstegården. (H. F. Rørdam i KirkehistSaml. 3. Rk. II. 363).

Vestligst i so., i den sydøstl. del af Asketykke skov ligger et unavngivet voldsted bestående af en nærmest oval banke, som nu er tilgroet med krat. Ved foden en svag sænkning, resterne af en omgivende grav. På den nogenlunde plane topflade, der har spor af en lav jordrampe langs randen, ligger en del kampesten.

Ved stranden ved Strandegård ligger det smukke og imponerende Strandegårds batteri fra 1807. En del af anlægget er ved klinteskred styrtet i havet.

Skove: Spredt over hele so. forekommer en del mindre skovstykker. Under Gavnø-Lindersvold skovdistrikt således Folehave (39 ha), der østligst hedder Elmuevænge. Terrænet er bølget, løvtræ dominerer. Strandegårds Dyrehave (78 ha) herunder Gl. Dyrehave og Kalvekrogen. Fra de ret stejle skrænter ved kysten hæver terrænet sig indefter. Løvtræ dominerer. Umiddelbart v. herfor ligger Tykken (7 ha) og vestligere igen skovene Roholte Have (7 ha) og det noget større Smedevænge (42 ha) samt n. herfor Asketykke (9 ha) m. et voldsted (jf. ovf.). Endvidere Skovshoved Lund (8 ha), Egemose (12 ha), Skovriderskov (6 ha) og plantagen på Feddet, Fed plantage (212 ha), anlagt efter 1848. Terrænet er fladt. Undergrunden består af sand og sten. Beplantningen er overvejende nåletræ. Umiddelbart v.f. Fedgård ud til Præstø fjord støder man på den lille skov Offerlund. De øvr. småskove i so., Orup Tykke (ca. 9 ha) og Elmuekrog (3 ha) tilhører Rosendal gods.

Fredede oldtidsminder: Ved St. Elmue en anselig, men stærkt forstyrret jættestue. I Strandegård Dyrehave den smukke gruppe Troldhøje, bestående af en langdysse og 4 høje, hvoraf den ene er meget anselig; hertil slutter sig en større høj uden for skoven; lidt nordligere i Dyrehaven en høj. I Skovshoved Lund en mindre høj. – Ved Strandegård er undersøgt en boplads med hustomt fra sen ertebøllekultur med indslag fra yngre stenalder. Lidt østligere, over klinten, en boplads fra jættestuetid; andre yngre stenalders bopladser findes ø.f. Lindersvold og ved Mosebølle Strandhuse. Sydl. på Feddet er fundet en lille mandsfigur af rav, formentlig fra vikingetid.

Litt.: Acta Archaeol. II. 265. Aarb. 1940. 17.

I Vindbyholt fødtes 1758 landøkonomen Otto Lemvigh; på Lindersvold 1826 journalisten Godske Nielsen og 1851 landmanden og politikeren O. Brun, i Orup 1864 gartneren A. Berg og 1869 hans søster socialpolitikeren Helen Berg, i R. so. i øvrigt 1824 forfatterinden Louise Bjørnsen, 1838 historikeren S. M. Gjellerup og 1857 hans halvbroder forf. Karl Gjellerup.

Litt.: AarbPræstø. 1922. 82–93. Martin Poulsen. Roholte Kirke og Sogn 1441–1941. 1941.