Skibby sogn

(S. kom.) omgives af Selsø so., Roskilde fjord, Kbh.s amt (Voldborg hrd.), Ferslev, Krogstrup og Skuldelev so. En enklave i Ferslev so. Det temmelig jævne terræn, der kulminerer omkr. S., begrænses mod v. af en ca. 500 m bred dal, der med forbindelse til Vejleås dal i s. strækker sig mod n. til Skibby Old, hvor den bøjer mod ø. og efterhånden taber sig i terrænet. Den er delvis mosefyldt, men moræneleret går også ned i den. Ved so.s sv.hjørne støder den op til en anden, men smallere dal fra sø.; heri ligger den slyngede Åsbakke, en ås med lagdelt grus. Det lave terræn omkr. Ventehuse var i stenalderen havdækket og stod i forb. med Selsø sø. Jorderne i so. er overvejende lerede. Af skove findes Saltsø skov (15 ha), der tilhører Svanholm, og mod sv. ved Skibby mose den smukke Lindegårdspark og dens fortsættelse Langskovene, der er yndede skovpartier, og hvor der holdes sommermøder. So. gennemskæres af landevejen ml. Frederikssund og hovedvej 4.

Areal i alt 1950: 1482 ha. Befolkning 7/11 1950: 1257 indb. fordelt på 340 husstande. (1801: 518, 1850: 741, 1901: 777, 1930: 1085). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 423 levede af landbrug, 314 af industri og håndværk, 94 af handel og omsætning, 83 af transporterhverv, 66 af administration og liberale erhverv og 82 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet den bymæssige bebyggelse Skibby (ValdJb. Skipby, Skybi; u. 1794) – 1950: 853 indb., fordelt på 241 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 89 levede af landbrug, 261 af industri og håndværk, 91 af handel og omsætning, 81 af transporterhverv, 66 af administration og liberale erhverv og 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., kommunal mellem- og realskole (fra 1953, opf. 1923, arkt. M. P. Madsen), teknisk skole (1933, arkt. M. Pedersen), bibl., missionshus (1934, arkt. V. Valentin), alderdomshjem (opf. 1940, arkt. R. Rasmussen, 28 pl.), apotek, telf.central, postkontor, sparekasse, bank, biograf, kro, pensionat, andelsmejeri (opf. 1944, arkt. D. Thomsen), andelskølehus (1951), ml., fjerkræslagteri og pelsdyrfarm; videre byerne: Manderup (1362 Mandorp; u. 1781); Bonderup (1421 Bondorp; u. 1781); en del af Røgerup (1315 Rykæthorp; u. 1802). Saml. af gde og hse: Skibby Old, Bonderup Old, Ventehuse (1672 Wente). – Gårde: Hanghøjgd. (15,3 tdr. hartk., 85,9 ha; ejdsk. 240, grv. 115); Lindegd. (under Krabbesholm) (12 tdr. hartk., 74,4 ha; ejdsk. 200, grv. 117); Storhøjgd. (13 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 138, grv. 94); Kristinelund, statens optagelseshjem for værgerådsbørn (opret. 1918).

S. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører til de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 96. lægd.

Kirken er ikke blot den anseligste i herredet, den udmærker sig på anden vis. Den romanske del er en frådstensbygn. fra 1100tallets 1. halvdel, bestående af apsis, kor og skib; hele bygn. har sokkel, og apsiden fagdeles af lisener forbundne m. rundbuer. Bev. af opr. enkeltheder er apsidens stærkt rest. cirkelvindue, skibets tre rundbuede n.vinduer, triumfbuen m. skråkantede kragbånd og apsidens halvkuppelhvælv. O. 1300–50 overhvælvedes koret og noget sen. skibet, der p.gr.af sin store bredde fik to rækker krydshvælv m. fire i hver, hvilende på fem piller anbragt i rummets længdeakse. Kirken har to tilbygn., et sengotisk våbenhus i n. af munkesten og et tårn i v. af flensborgsten antagelig opf. af Otte Krabbe og Birgitte Scheel til Egholm 1700, men alligevel forsynet med kamtakkede gavle; 1662 fandtes et klokketårn m. spåntækt spir. – I apsiden romanske kalkmalerier fra 1175–1200, afdækket 1855, rest. s. 288 1858, 1891 og 1903–06; arbejdet 1858 forestodes af C. O. Zeuthen, og det var den første rest. af romanske kalkmalerier i Danmark (Nørlund-Lind. K. 240); Korhvælvet er dekoreret med figurbilleder kort efter 1350, rest. 1891 og 1939 (MagnPet. K. 95. BeckettDK. I–II).

Alterbord af frådsten, noget formindsket 1854. På altret et romaniserende egetræskrucifiks, tegn. af Martin Borch, skåret af C. Aarsleff. Altertavlen fra 1608, et enkelt renæssancearbejde, er anbragt i skibet; i topvingerne reliefskårne våben for Bülow og Grubbe samt initialer henvisende til lensmand på Kronborg, Joachim Bülow og hustru, Else Ejlersdatter Grubbe; i storfeltet nyere korsfæstelsesgruppe af zink. Malmstager m. sengotisk profil, o. 1575. Middelalderligt skab i korets n.væg m. romansk røgelseskar af malm. Et smukt sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. er under restaurering på Nationalmuseet. Bortset fra korets barokke malmlysekrone er resten af inventaret (og klokkerne) fra 1800t. el. sen. To epitafier i tårnrummet: 1) opsat 1677 af sgpr. Peder Søfrensøn Bag(g)e (sml. gravsten) og hustru over en datter og over provst Peder Gødessøn og hustru, begge † 22/5 1751. En gravsten (i tårnets gulv), der har et våben med to uldsakse, er over Nicolaus dictus Manthorp, † 1305 (en af de ældste af sin type, jf. Løffler, Gr. nr. 91 pl. XVIII); brudstykker af et par andre sten viser sa. families våben. I korgulvet gravsten over sgpr. Petrus Severin Bag(g)e fra 1666. – På kgd. er begr. lærer Jens Bering, † 1872. – 1650 fandtes i et rum i kirkemuren en mærkelig krønike fra reformationstiden, der tilskrives Paulus Helie (se Skibbykrøniken, oversat af A. Heise. 10. H. F. Rørdam. Hist. Saml. og Studier. I. 320; J. Oskar Andersen. Om Skibykrøniken. 1945).

Litt.: J. Kornerup i AarbKbhAmt. 1912. 65–71. Chr. Hvid Simonsen, Skibby Kirke, 1935. AarbFrborg. 1953.

Skibby nævnes i en fortegn. fra 1200t. blandt Sjællands købstæder.

Ved Bonderup oppløjedes 1822 over 1300 sølvmønter, der må antages at være nedlagt i jorden på Svend Estridsens tid.

Ved Lindegård ligger en ca. 28 ha stor gl. forvokset park, resterne af et storslået og i sin tid berømt anlæg, som skyldtes Nic. Abr. Holten († 1850), fra 1810 ejer af Krabbesholm (Gershøj so., Kbh.s Amt) og Lindegård. Anlægget var i tidens romantiske stil med damme og kanaler m. hvide broer, en kunstig kæmpehøj og en sneglebrønd med stensat spiralgang til bunden. Parken er endnu forbundet med Krabbesholm park ved en skovklædt sti, Langskovene (Sofie Holten i AarbKbhAmt. 1925. 67–85. Arthur Fang. Rundt Roskilde fjord. 1946. 59–60).

Fredede oldtidsminder: N. f. S. en jættestue, ved Bonderup 2 høje, hvoribl. den anselige Storhøj, i Saltsø skov een og i Lindegårdsparken 4 høje. – Sløjfet: En formentlig jættestue, 5 dysser og ubest. stengrave, 27 høje. – Langs det sund, der i stenalderen gik fra Selsø sø mod nø., ligger flere køkkenmøddinger, navnlig ved Vente, hvor der også i de naturlige østersbanker i sundet er fundet mange stenalders oldsager.

Fredet er Lindegårdsparken 1950.

Genforeningssten i Skibby by 1920.

I Skibby fødtes 1839 arkt. H. Storck, på Lindegård 1855 maleren Alexander Wilde.